Blogs

http://borsen.dk/opinion/blogs/7231180/tobias-lau.html?page=16

rkke brugbare vrktjer, som virksomheder kan benytte for at krydse deres evner med et deneret forml. Ikke ved at vre hellig; ikke ved at bruge irriterende lftede pegengre. Men ved at forst hvad kernen i virksomheden er og afstemme den til en nutidig, samfundsrelevant kontekst. Derved kan nye innovationsmuligheder opst. Dem der ikke gr noget, dem der ikke hopper, de kan fortstte med den 20. rhundredes tankegang og det virksomhedsrygte der medflger.

Eksterne links: Ophedet dialog mellem Milton Friedman og Whole Foods John Mackey om vkst og forml (jeg holder med Mackey): http://www.reason.com/news/show/32239.html Porter/Kramers nyklassiker Strategy and Society fra Harvard Business Rreview (pdf): http://www.empresaysociedad.org/NR/rdonlyres/B41F86FA-5CE0-4E48-8B96-1ED5C05AB53A /9270/StrategySocietyMichelEPorterandMarkRKramerHarvardB.pdf

Fra Not-In-My-Back-Yard til Local Tech innovation

TOBIAS LAU 9. sep. 2009 For ganske nylig offentliggjorde Vattenfall at de ville udstte deres millioninvestering i deres stort anlagte CO2-lagringsteknologi (CCS) i Nordjylland. Hvorfor? Naboerne vil ikke ha det. De mener det er bde miljskadeligt og farligt. Den hndelse er vrd at bide mrke i, hvis man har til hensigt at skabe klimalsninger til det 21. rhundrede. I England sker det samme inden for vindmlleparker. Ud af alle vindmlleparker der kunne bygges i England inden for de sidste 5 r, er 80% ikke blevet bygget p grund af manglende lokal opbakning. Jeg gentager: Firs procent. Lad os ikke begrde den manglende opbakning, men i stedet g lige til kdet: De klimalsninger, isr energilsninger, vi m skabe over de nste rtier, for at mde de vkstrater der forventes af klimateknologi-virksomheder, vil i hj grad best af lsninger, som kan skabe decentral energiproduktion. Decentral energiproduktion sker, nr der lades el op i garagen til elbilen, eller nr solceller og tag-vindmller p ens tage skaber energi. Decentral energiproduktion; ikke central energiproduktion fra centraliserede kraftvrker som i det 20. rhundrede. S langt, s godt. Men decentral energiproduktion krver, at lokalsamfund skal involveres langt mere effektivt for at skabe den forndne energi. Det krver, at lokalsamfund forstr deres rolle som lokale energi-producenter. Lokalsamfund, ned til den mindste borger, er ikke lngere energi-modtager, men energimedejer og medansvarlig. Det er en ny rolle for lokalsamfundene rundt om i Danmark (for ikke at glemme lokalsamfund i EU, USA og resten af verden). Lokalsamfundene skal lre at forst, at de spiller en aktiv rolle, for at realisere fremtidens klimalsninger. Og dt krver igen, at man skaber brugerdrevne

3 af 6

30/01/13 14.09

Blogs

http://borsen.dk/opinion/blogs/7231180/tobias-lau.html?page=16

klimalsninger; man kunne kalde det Local Tech. Et bud p en denition p Local Tech: En metode om hvordan lokalbefolkninger involveres i miljprojekter for at fle ejerskab og engagement, for, p sigt, at ndre adfrd sledes, at miljprojektet modtager det ndvendige input til at skabe varig vedligeholdelse. t eksempel p Local Tech, er et projekt vi selv arbejder med p Bornholm, hvor lokal produktion af bioethanol af affald, vil vre en af de frste steder i verden, hvor strategisk involvering af lokalsamfundet danner grundlaget for hele energiprojektet. Hvis ikke lokalsamfundet er overbevist om fordelene ved bioethanol-produktionen, vil de ikke kunne se meningen med at sortere deres affald, og millioninvesteringen i et 2. generations bioethanol ville vre nyttels. Ligesom askoen i Nordjylland. Det man kan lre er: - Involver lokalbefolkningen tidligt i klimaprojekter. - Lav ikke borgermder, men skab bruger-indsigter. - Skab engagement og ejerskab om miljprojektet i lokalsamfundet. - Sigt efter at forst motiverne for de 4 mlgrupper der udgr et lokalsamfund: Virksomheder, Det Offentlige, Landmnd og Borgere. - Formidl p fyndig, sandfrdig og saglig vis om projektets udvikling og lokalsamfundets rolle heri. - Flg op. Det er vores erfaring, at lokalsamfund er villig til at g p kompromis med deres adfrd eller deres fysiske udsigt, hvis de forstr meningen med klimaprojektet. Dn del af de miljteknologiske ingenirbedrifter, der ogs involverer adfrdsmotivation, kan dermed kontrollere risikoen ved NIMBY (Not In My Back Yard)-effekten og f udfrt deres projekter inden for den planlagte tid og inden for det planlagte budget. Til glde for alle inklusiv miljet.

FORRIGE SIDE

NSTE SIDE

SENESTE BLOGS

29. jan.

29. jan.

27. jan.

24. jan.

23. jan.

Lars Sander Matjeka Vr til stede!

Per Hansen Ikke noget LOL fra sparekassen

Carl Holst Akut behov for at lse arbejdsmarkedets problemer

Per Hansen Apple har mistet sin investeringsmssige kultstatus

Caspar Rose

Kompetencer i bestyrelsen er lan fra noget man kan mle og veje

PROFILE

VIP BLOGGERE

Tobias Lau
4 af 6

Liste over VIP bloggere p borsen.dk.

30/01/13 14.09