Ulve med skab kan kurere sig selv

Af: Mogens Trolle, zoolog, Statens Naturhistoriske Museum, Kbenhavns Universitet 14. maj 2013 kl. 12:55

De klr, og de kradser. Skab hedder de sm parasitter, som fr mennesker, rve og selv ulve til at kl huden i stykker. For rvene kan det vre fatalt, men ulvene er mere hrdfre.
Den 18. april ved Ilskov ca. 12 kilometer nordst for Herning fotograferede et vildtkamera en ulv med ijnefaldende pelsmangel p halen, hvilket kunne vre et resultat af skab. Hos rve er skab en forfrdelig omgang, der ofte ender med dden, og mange var hurtigt ude at sige, at man af dyrevelfrdsmssige rsager straks burde skyde ulven. Nye undersgelser publiceret de sidste tre r har imidlertid vist, at ulve p grund af et uhyre effektivt immunforsvar bliver meget mindre hrdt ramt af skab end de fleste andre dyr, og erfaringerne viser, at ulve ofte overlever sygdommen og gror pels igen p de bare pletter.

Eksperter bedmmer Ilskov-ulven

Jeg har sendt ulvebilledet fra Ilskov (verst i artiklen, red.) til ni ulve-forskere fra Norge, Tyskland, Italien, Spanien og USA, der alle har erfaringer med skabsramte ulve, for at f deres vurdering. Tre af eksperterne, inklusive en af verdens mest anerkendte ulveeksperter, Luigi Boitani, samt vildtveterinr Jon M. Arnemo, der er i gang med en strre undersgelse af sygdomme blandt ulve i Norge og Sverige, siger, at ulven kan have skab, men at det er umuligt med sikkerhed at afgre ud fra billedet alene. Nr ulve sidst p forret flder deres tykke vinterpels til fordel for den korte sommerpels, kan de se noget mldte ud, og halen kan vre ret tyndpelset.

Fem eksperter mener, ulven har skab

Men fem af eksperterne, deriblandt lvaro Oleaga og Mike Jimenez, der har arbejdet meget med skabsramte ulve i henholdsvis Spanien og USA, synes, at det ser ud som om, ulven fra Ilskov er skabsramt. Mike Jimenez skriver, at hrtabet p halen af Ilskov-ulven er meget karakteristisk for ulve med skab. To af de italienske ulveforskere, vildtveterinr Rosario Fico og zoolog Paolo Ciucci, der har fulgt

skabsramte ulve udstyret med radiohalsbnd, siger samstemmende, at ulven p billedet faktisk ser ud som om, at den er ved at komme sig efter skab. I alle fem lande, hvor de kontaktede forskere kommer fra, har man set ulve overleve skab. Der er ligeledes mange tilflde af, at skabsramte ulve har fet pelsen igen p de bare pletter. Pelsen kan have en anden farve og tekstur, men den vender tilbage i lbet af et par mneder. Hvalpe er srligt srbare over for skabsangreb og dr ofte, men helt nye observationer viser, at man heller ikke skal afskrive den unge generation. Ilka Reinhardt beretter sledes, at de i Tyskland har haft to ulveflokke med skabssymptomer denne vinter, hvoraf nogle af de store unger var nsten helt ngne. Men de lader nu til at komme sig.

Mennesker kan ogs f skab

At en ulv skulle f skab, er der intet usdvanligt i. Skab (der ikke har spor at gre med hundegalskab) er en hyppig hudsygdom, der kendes fra over 100 arter af pattedyr inklusiv husdyr og mennesket (hos os kaldes det fnat). Sygdommen skyldes den parasitiske skabsmide (Sarcoptes scabiei), som graver sig ned i huden p sin vrt, hvilket medfrer strk kle og pelstab hos det angrebne dyr. En del dyr reagerer s kraftigt, at de udover pelstab udvikler fortykket, sprukken og grlig hud med srskorper og betndelse over store dele af kroppen; det glder bl.a. rven. Dyr, der fr den voldsomme type reaktion, ender ofte med at d som flge af dehydrering, udmagring og/eller kulde. Men der findes en anden, meget mildere type reaktion p skab, og det er den, ulven takket vre sit velfungerende immunforsvar fr. Ulvens primre reaktion p skab er kle og pelstab. Hvor effektivt, ulven er i stand til at holde skab i skak, ses i det ekstremt lave antal skabsmider, angrebne individer har. P huden af rve med skab kan man finde op til 4.000 skabsmider per kvadratcentimeter og 2 millioner p hele kroppen. P 9 skabsramte ulve i Spanien fandt man kun 1-78 levende skabsmider p hele deres krop.

Huller i vinterfrakken slr ihjel

Den strste trussel mod skabsramte ulve er kulde. Rammes de af skab om vinteren, s de fr store huller i deres ellers s uhyre velisolerende vinterpels, kan de fryse ihjel. I hrde vintre i USA sker det for en hj procentdel af de skabsramte ulve. Til gengld overlever flere skabsramte ulve her milde vintre. Af samme grund m man ogs forvente, at ulve med skab har strre chance for at overleve i omrder med lunere klima ssom Spanien og Italien end i det kolde nord. Men selv i Norge og Sverige overlever mange ulve skabsangreb, skriver Jon M. Arnemo.

Lad naturen g sin gang

I Sverige har jgere tilladelse til at drbe skabsramte ulve, men hverken i Tyskland, Italien eller Spanien skyder man specifikt ulve med skab. Her lader man naturen g sin gang. Det kan man tilsyneladende ogs roligt gre. Flere steder, deriblandt i USA og Norge, har man set eksempler p, at skab kan udrydde hele flokke af ulve, men normalt betragtes skab ikke som noget, der truer ulvebestande som helhed.
URL: http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ulve-med-skab-kan-kurere-sig-selv

Ophavsretten tilhrer Videnskab.dk