1.

Oktobcr

I oktober er himlen hoj og blS over Armenien. For en dansker

er denne mined et gensyn med sommeren. Dagtemperaturen
kan let komme op pa 30 grader, og solen skinner hele dagen.
Aftenerne og nsetterne er behageligt kolige - nattefrosten sset-
ter forst ind i midten af november. De bjerge, der dskker
storstedelen af landet, star for det meste nogne og grabrune,
med spredt, gragront graes, der giver nasring til store fare-
flokke. Fra landsbyerne drives svinene op i skovene, hvor de
lever af olden. De mange valnoddetraer stSr flammende gule,
og de vilde frugttrseer i skovene bugner af aebler, pasrer og
blommer. Kiziltneerne er fulde af rode, hybenlignende frugter,
der anvendes til fremstilling af en pikant, aromatisk braendevin.
Om sommeren kommer temperaturen let op over 40 grader.
For i tiden var somrene i hovedstaden Jerevan stovstormenes
og sygdommenes tid. Stovstormenes virkning er i vort arhun-
drede mildnet af de granne ladbaslter, der er plantet rundt om
byen, og infektionssygdommene er kommet under kontrol. Men
den voldsomme, torre varme gor stadig, at man ikke kan an-
befale turistbesog i Armenien i juli og august.
Vintrene er Iige s8 kolde, som somrene er varme. Ofte falder
temperaturen til under •*■ 40, og sneen lxgger sig to meter
hojt. Den graske strateg og historiker Xenofon giver i sin
»Anabasis« en malende beskrivelse af vinterens strenghed i
Vestarmenien, der ligger i det nuvasrende Tyrkiet. Xenofon
var for knap 2400 ar siden gennem dette omrlde med de
titusindes liter, der kaempede sig hjem fra Iran til Grseken-
land. Xenofon kom gennem Armenien i slutningen af no
vember. Sneen 13 knap to meter dyb, og mange af lastdyrene
og slaverne og en del af soldaterne gik til under marchen.
»Nogle af soldaterne sakkede agterud«, skriver Xenofon, »de
der var blevet blinde af sneen eller hvis taeer var radnet af pa
grund af kulden. Det var en beskyttelse for ojnene mod sneen,
hvis man marcherede med noget sort foran sig, og en beskyt
telse for fodderne, hvis man holdt sig i gang og aldrig stod
stille, og hvis man tog sandalerne af om natten, men i alle de
tilfaelde hvor msendenc sov med sandalerne p§, skar remmene
sig ind i kodet og sandalerne fros fast til deres fodder.«
Det var vanskeligt at fa soldaterne til at sta op om morgenen,
for den sne, der var faldet over dem, gav dem en smule varme.
Man kunne kun overleve natten ved at tayide bal og holde sig
tsct op ad ilden natten igennem. Pladsen var trang om balene,
skriver Xenofon, »og derfor ville de maend, der var kommet
tidligt og passede ilden, ikke tillade de senere ankomne at kom-
me dem met, med mindre de gav dem en del af deres hvede
eller hvad de ellers havde, der kunne spises. Og derfor delte de
sa det med hinanden, som de havde. Nu hvor ilden var tsendt,
smeltede sneen, og resultatet var store huller helt ned til jor-
den, og der kunne man naturligvis male sneens dybde«.
Men oktober er en maned, hvor elementerne holder hin
anden i skak og hele naturen ligesom sveever i harfin balance.
Det er en mined, hvor luften er iltrig og solstrllingen kraf-
tigt ultraviolet, hvor hasten kores i hus, hvor skovene indbyder
til lange traveture og fortovscafeerne til lange samtaler over
en flaske af den udmairkede, lokale hvidvin. Ikke uden grund
er denne mined i Armenien fra gammel tid blevet kaldt »den
gyldneoktober«.
Ogsa pi en anden mSde kan man sige, at Armenien har
grund til at vsre taknemmelig for en gylden oktober. For an-
dre folkeslag kan indforelsen af socialismen vtere et sporgsmal
om mere effektiv ©konomi, om hojere levestandard og kulturelle
fremskridt. For det armenske folk var indforelsen af socialis
men en nodvendighed for at overleve. Efter den frygtelige mas-
sakre i 1915, hvor den armenske befolkning i Tyrkiet blev

8
udryddet, trsengte tyrkerae frem for at dnebe de sidste arme-
niere, der havde deres eget omrSde - armenierne i den russiske,
ostlige del af det gamle folkeomrlde. Havde det ikke vaeret
for den Rode Hser og de armenske bolsjeviker, er der naeppe
nogen tvivl om, at hele Armenien var blevet forvandlet til e*n
ksempemsessig kirkegSrd. I stedet lykkedes det at traenge de
tyrkiske invasionshsere tilbage og proklamere Sovjetrepublik-
ken Armenien. Siden da har Armenien udviklet sig til en af de
mest velstlende sovjetrepublikker. Den er lille - pi storrelse
med Jylland - og daekker kun en tusindedel af Sovjetunionens
samlede areal. Men republikken er relativt taetbefolket og har
en hundrededel af det samlede sovjeiske folketal. Armenien er
befolkningsmaessigt den mest homogene sovjetrepublik. Knap
90% af befolkningen er armeniere. Der er 6% azerbajdjanere,
3% russere og lVz% kurdere. Det samlede befolkningstal er
2Vi million.
Lige s2 mange armeniere som i den armenske sovjetrepublik
lever spredt ud over hele verden. Der er 500.000 i USA,
250.000 i Frankrig, nogle hundrede tusinde i Iraq og Syrien,
over en million i de ovrige sovjetrepublikker og sma grupper i
naesten ethvert land i verden. Og alle betragter de Jerevan og
den naerliggende hellige by Etsjmjadzin som det sproglige, kul-
turelle og religiose centrum for alle armeniere.
Man kan have mange forskellige opfattelser af den sosrlige
form for socialisme, der for ojeblikket praktiseres i Sovjet-
unionen. Men uanset politisk anskuelse vil ingen kunne nacgte,
at den store socialistiske oktoberrevolution var en forudsaet-
ning for, at der overhovedet kunne opsta en armensk statsdan-
nelse. Uden den proletariske gyldne oktober intet Armenien.
Jeg tilbragte hele oktober 1974 i den armenske socialistiske
sovjetrepublik, inviteret af det sovjetiske pressebureau APN.
Jeg besogte historiske og kulturelle mindesmaerker, fabrikker,
landbrug og undervisningsinstitutioner. Jeg besogte en bjerg-
landsby i den nordlige del af republikken og Sevan-soen i den
ostlige del. Jeg snakkede med kollektivbonder, fabriksarbejdere,
okonomer, forfattere og professorer. Jeg blev modtaget i au-
diens af Hans Hellighed Katholikos Vazgen I. og havde rig
lejlighed til at stille sporgsmal om Armeniens historic og kul-
turelle egenart, okonomi og aktuelle situation.
Den sydlige del af republikken - der grasnser op til Tyrkiet
og Iran - kunne jeg af sikkerhedsmaessige grunde ikke fa lov
til at besoge, og undertiden udviklede mit ophold sig til endnu
en episode i den addgamle kamp mellem bureaukrater og jour-
nalister. Under disse konfrontationer fik jeg altid helhjertet
stotte af de russiske og armenske journalister, der hjalp mig
med at fa det storst muligc udbytte af mit ophold.
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sige tak til APN
for invitationen og til Aeroflot for at transportere mig gratis
fra Kobenhavn til Moskva og tilbagc. En saerlig tak vil jeg
rette til andensekreta^r Stanislav Tjebotjek fra den sovjetiske
ambassade i Kobenhavn, chefredaktor V. V. Kudrasjov fra
APNs afdeling i Kobenhavn, Aleksej Dumov og Vladimir Pol-
janskij fra APNs Moskva-afdeling og G. S. Sarkisjan og K. E.
Akopjan fra APN i Jerevan. Jeg vil gerne takke Katholikos
Vazgen I., prorektor M. A. Mehikjan fra Jerevans universitet,
professor Andronik Djagharjan og dr. Kjandarjan fra Kardio-
logisk Institut. Jeg vil gerne takke rektor og lasrerstaben pa
Felix Dzjerzjinskijskolen i Jerevan, viceskoleinspektor Aikas
Voskenjan og skolekrer Nikolaj Avetisjan. Jeg vil gerne takke
direktorerne S. N. Mnatsakonjan og Pakhlevjanjan, sportsskole-
leder R. A. Sjaginjan, ingeniorerne S. K. Sjakhanazarjan og A.
O. Saakjan, forstesekretasr S. H. Oganjan, 1. sekretaer i Kom
somol S. S. Evinjan, maleren Kozjun Nikigasjan, forfatterne
David Balajan, Arsfsjat Avakjan og Meruzjan Ter-Guljan og
oversajtteren Aleksandr Basjko.
Sidst men ikke mindst vil jeg gerne rette en ssrlig tak til
min tolk og rejseledsager Pjotr Vladimirovitsj Zemitsov -
tidligere ved APNs afdeling i Oslo - for hans utrjctteligc om-
sorg og stadige arbejde for at gore mit ophold sa udbytterigt
som overhovedet muligt.

10
2.

Taxichaufforer og storkonger

Hvis man tager en taxi i New York, er det tit som om man
havde proppet en mont i en snakkeautomat. Chaufforen star
ter pa en lang enetale - fuldkommen ligeglad med, om man
horer efter eller ej. Hvis passageren ytrer sig pa en mSdc, der
er den mindste smule i modstrid med chaufforens indgroede
fordomme, risikerer han at blive hacldt ud.
I Paris flintrer taxierne ud og ind i trafikken, sa man tror
ens sidste time er kommet, og chaufforens hainder basker
hyppigere rundt i luften end de ligger p8 rattet.
Armenske taxichaufforer er dobbet sa snakkesalige som de
amerikanske og korer dobbelt sS vildt som de franske. Dertil
kommer en sans for poesi og historic og en glodende patrio-
tisme.
En vild generalisering, selvfolgelig, i stil med: »spaniolerne
er et stolt folkefa2rd.« Men alligevel. ..
Min tolk og jeg kom fra det historiske museum i Jerevan,
hvor vi havde hort om byens grundlajggelse for 2750 5r siden.
Det fortalte vi chaufforen i den taxi, vi hyrede p2 Leninpladsen.
- Nej, nej, min ven, sagde han, det skal du ikke tro p5.
Jerevan er 6000 2r gammel. Mindst. Det er den sidste by i
verden. Og den smukkeste.
Han pegede op pa det nye TV-tUrn, der stSr ph en lille
bjergtop.
- Det er verdens hojeste TV-t5rn, sagde han stolt. Det ligger
1000 meter over havets overflade.
Dette viste sig at vaere korrekt. TV-tSrnet er nemlig bygget
950 meter over havets overflade.

11
 Vi korte rundt og si p5 forskelige monumcnter og rytter-
statuer. Rytterstatuen af den store folkehelt David af Sassoun
fik taxichaufforen til at komme med en laingere forklaring om
armenske monumenter. Rindende vand lob ned over soklen.
Det er et saerkende for armenske monumenter, at der altid er
rindende vand omkring dem - om ikke andet si i form af smS
drikkefontajner ved siden af. Vand er en sjseldenhed i Arme
nien, si man kan ikke htcdre en stor mand bedre end ved at
lade vand stromme over hans statue.
- Men nu skal vi op til Armeniens Moder, sagde chaufforen.
Det er en kaempestatue i en noget bombastisk stil. Med draget
svsrd star en tyve-tredive meter hoj bronzekvinde pa en granit-
sokkel. PS vejen op til monumentet fortalte chaufforen om
hvordan denne statue symboliserede det armenske folks patrio-
tiske folelser. Da vi naede op, viste det sig, monumentet var
under reparation og vejen spserret. En politibetjent stod ved
bommen for at passe pa, at ingen smuttede igennem.
- Tal norsk sammen, sagde chaufforen til min tolk. Du mi
ikke snakke russisk. Sa forklarer jeg bare betjenten, I er ud-
lfendinge begge to. Sa skal vi nok komme igennem. Bare vent -
jeg klarer det hele.
Men politibetjenten ville ikke lade sig overbevise, selv pa
norsk. PS hele tilbageturen forbandede chaufforen det sam-
lede armenske politikorps med sprogets mest blomstrende
gloser.
Chaufforen slog hele tiden taxametret til og fra, si det var
vanskeligt at folge med. PS den mSde blev grundtaksten ogsS
hele tiden lagt til. Jeg havde regnet ud, at det samlede belob
loseligt anslaet var kommet op pi 2-3 rubier. Min tolk betake
flot med fern.
- Fem? sagde chaufforen og sS bedrevet pa os. Efter jeg har
fortalt jer alt om Armenien? Efter jeg har taget jer alle steder
med hen? Efter jeg har brugt hele min dag pi jer? Jeg skuUe
have vaeret hjem og spise for Isenge siden. Ti m& da vaere det
mindste.

12
 Han file syv og holdt en retorisk smukt formet tale pa ti
minutter om hvor meget han habede, den fremmede gsest ville
vende hjem med et godt indtryk af Armenien.
Et par dage efter kerte vi nordpa gennem republikken til
den smukke, lille by Idzjevan. Chaufforen havde en rustred
rullekravesweater pa under en brunlig sportsjakke. Bukserne
var gra terylenebukser med hasngerev. Han havde ikke vseret
barberet den sidste uge, og i den ene mundvig hang hele tiden
en cigaret. Han vendte sig om og snakkede ustandselig, sa vaek
fra vejen og kneb ejnene sammen mod cigaretrogen. Han var
mellem halvtreds og tres og korte ikke sa meget som chauffer
mere. Normalt passede han en garage. Men de andre chaufforer
havde haft travlt i dag, sa han havde taget turen selv, forkla-
rede han.
- Ellers skriver jeg ogsi digte, sagde han. Efter en lille pause
tilfojede han: Jeg kan nogle af dem udenad.
Han sa forventningsfuldt over p5 tolken, Pjotr, der spurgte
om vi ikke matte here dem.
Det matte vi godt.
De var uendelig patriotiske.
- O, du min ka;re dal, solen er stlet op over dig, Hrazdan-
floden lober klukkende gennem dig, begyndte et af dem.
Det var et langt digt. Da chaufforen havde citeret det fsrdigt
- med armbevaegelser, der fik mig til at spejde nervost efter
den modgSende trafik - tilfojede han:
- Men pa russisk rimer det selvfolgelig ikke. Det er meget
bedre pi armensk. Vil I ogsa here det pa armensk?
- Det er jeg bange for, vi ikke kan forsta, sagde Pjotr.
- Bare for at here klangen i det. Tonefaldet. Rimene.
Han citerede hele digtet pa armensk. Man kunne opfatte,
at mange af ordene virkelig rimede.
Chaufforen kunne ikke kun citere sine egne digte. Han
kunne udenad lange uddrag af de store armenske og nissiske
digtere. Da han begyndte at citere Lermontov, stemte Pjotr i.
Det var et digt, der kendes af alle.

13
 Alt forlob saledes pa smukkeste vis, med efterarssol udenfor,
stralende lovpragt og sedel litteratur inde i vognen. Indtil en
lysegrfen taxi ulykkeligvis overhalede os, lidt efter vi var kom-
met op i bjergene.
Chaufforen tav midt i et Pusjkin-dtat og knugede om rattet.
Han bed sammen om cigaretten, si rogen steg lige op i ojnene
pa ham og henede sig lidt forover.
Og sa startede den mest afsindige vasddelobskorsel, jeg
endnu har vseret med til. Sml proptraekkerveje med hundrede
meter dybe fald til den ene side og Iodrette klipper til den
anden. Absolut intet udsyn rundt i svingene, hvor vi korte
helt ovre i venstre side - ind mod klippevazggen. Og stadig
kunne man se bagenden af den lysegronne taxi forude, hver
gang vi rundede et sving pi to hjul. Nalen dirrede mellem 130
og 140 km/t, undtagen lige i svingene, hvor den kom ned pa
110-120. Ti kilometer fra Idzjevan overhalede vi den lyse
gronne taxi. Vi fraesede vildt forbi den, ud og ind mellem den
stadig tasttere trafik her sa nasr ved byen, og chaufforen
vendte sig om for at komme med en nedladende gestus, der
skulle betyde sa meget som: bedre held nsste gang.
Jeg gravede neglene op af polstringen. Chaufforen citerede
Majakovskij.
Sma mosaikstumper til et portrait af det armenske folk. Men
der ma flere med.
Pjotr og jeg spiste frokost i restaurant Vaagn i Jerevan.
Den er opkaldt efter en af de for-kristne armenske sagnhelte,
der i hellenistisk tid blev identificeret med Herakles. Om
Vaagns fodsel hedder det i et gammelt kvad:

Himmel og jord barslede

og det skarlagensrode hav barslede
og de rode siv i havet barslede.
Fra de rode siv stod rog op
Fra de rode siv stod Hammer op
og i flammen lob en dreng.

14
 Hans har var af ild
Hans skaeg var flammer
og hans ojne var sole.

PI den ene endevasg i restauranten er der et bronzerelief,

der viser gudens fodsel i flammer. Den anden endevseg er be-
klaedt med aigte tsepper.
Restaurationslokalet ligger i kadderetagen og er en tonde-
hvaelving i mursten. Man sidder pS lave, faste bsnke, der er
belagt med armenske taspper. Maden er armensk, god, rigelig
og billig.
Efter at have spist spurgte vi i garderoben om vej tilbage til
hotellet. En gsest, der stod derude, inviterede os ojeblikkelig
ind til hvidvin. Selv drak han vodka, afvekslende med et tyndt
surmadksprodukt, en slags kefir, i store glas. Han sksenkede
vin op hele tiden, sa vores glas altid var bredfulde.
Han var midaldrende og mindede af udseende en del om den
beromte armenskfodte statsmand Mikojan - med lang nsese,
morke ojne og sort overskazg.
Vi fik indgaende oplysninger om, hvad samtlige hans familie-
medlemmer lavede. En af hans sonner var kunstmaler. Han
ville gerne have, vi kom med ham hjem og blev prsesenteret
for familien. Da vi sagde, vi desvserre ikke havde tid i dag, in-
sisterede han pS at fa telefonnummeret til vores hotel.
Ind imellem fortalte han om sin livsanskuelse. Han troede p2
Gud og Stalin.
Der var ikke noget famlende over hans argumenter. De kom
med knusende vasgt, understreget af myndige gestus. Selv nSr
det han sagde rent faktisk var i direkte modstrid med alminde-
ligt fastslaede kendsgerninger.
Da vi efter den tredje flaske hvidvin sagde, at nu kunne vi
alts2 ikke klare mere sadan midt p5 dagen, blev han yderst
overrasket. Han meddelte, at vi skulle besoge ham om aftenen.
Han ville komme og hente os p5 hotellet, sagde han og smilede
bredt, s3 man kunne se alle hans guldta:nder. Dem havde han

15
mange af, som de fleste af sine landsmaend. Guldtandsproduk-
tionen ma vaere meget stor i Armenien.
Vi sa ham naeste gang fire dage efter. Han modtog os over-
strommende og inviterede os pa vin. Da vi sagde, vi desvaerre
ikke havde tid, fordi vi skulle pi fabriksbesog, sagde han, han
ville komme over og hente os om aftenen p5 hotellet. Siden sa"
vi ikke noget til ham.
PS restauranter kom vi ofte ud for, at tjeneren stillede to
flasker vin for os, nar vi bestilte en.
- Vi bestilte kun en.
- Den anden er fra det bord derovre. De horte, I take uden-
landsk.
Om armeniernes overdSdige gaestfrihed beretter allerede de
seldste kilder. Da Xenofon med sine grseske lejesvende nSede
til Armenien, sluttede han en overenskomst med de lokale
hovdinge. De graske soldater skulle indkvarteres og have gra
tis forsyninger. Til gengasld lovede de at lade vaere med at
brande husene ned.
»Og alle de soldater, der uden grund braendte de huse, de
var pa vej ud af, blev straffet ved at fa" darligt kvarter nteste
dag« skriver Xenofon.
I nogle af landsbyerne var husene underjordiske, med en
munding som en brand, men rummelige neden under. Der var
gravet ramper ned til lastdyrene, mens menneskene gik ned ad
stiger. I husene var der geder, far, kvasg og fjerkrae, skriver
Xenofon. Den slags underjordiske huse er godt isolerende
mod bade varme og kulde og var almindeligt anvendt endnu i
begyndelsen af vort Srhundrede.
»Der var ogsa hvede, byg og bonner og bygvin i store
skale,« skriver Xenofon. »Flydende overst pa denne drik la
bygkornene og imellem var der stra, nogle store og andre smS,
uden led, og nar man var torstig, m§tte man tage disse stra i
munden og suge. Det var en overordentlig staerk drik, med
mindre den blev fortyndet med vand, og overordentlig god, nSr
man forst havde vaennet sig til den.«

16
 Artnenierne trak hele tiden de graeske soldater over til
disse skSle, »og der matte man boje sig frem og drikke ved at
suge ind som en okse.«
Ved alle borde blev der serveret lam, kid, svin, kalv og
fjerkra? sammen med mange brod, nogle af hvede og andre af
byg.
Xenofon blev sS opstemt over dette festmsUtid, at han lovede
landsbyhovdingen, at hans born ikke ville blive drajbt.
»Og hovdingen fortalte dem i venskabelig and endog, hvor
vinen var gravet ned«, hedder det.
Sencre tog de hovdingen med pa den videre march, sa han
kunne vise, hvor den nxste landsby la. Hovdingen forklarede,
der ikke var andre landsbyer i omradet. »Sa slog Cheirisofos
ham,« beretter Xenofon, »men glemte at binde ham. Resulta-
tet var, at han sneg sig vaek om natten . . . og dette var den
eneste Srsag til meningsuoverensstemmelse mellem Cheirisofos
og Xenofon, denne darlige behandling af foreren og uagtsom-
hed ved ikke at holde vagt over ham.«
Xenofon beklager sig derefter over de armenske bjergboere,
der ikke ville komme ned og sl5s, men holdt sig til bjergtop-
pene, undtagen om natten hvor de »tyvagtige slynglcr« kom
ned og stjal en del af grakernes udstyr.

Transkaukasien har vseret beboet, s5 Isenge der har vasret men-

nesker. Det er ikke sS overraskende, for selv om vi i Nord-
europa horer sa lidt om de transkaukasiske republikker, at vi
opfatter dem som fjerne afkroge af verden, ligger de faktisk
uhyre centralt. Fra Armenien er der nogenlunde lige langt til
Kap det Gode Hab, Kamsjatka og Singapore. En cirkel, der
omslutter den gamle verden har sit centrum i Armenien. Vig-
tigere er det, at Transkaukasien befinder sig i en afgorende
strategisk position i Mellemosten. Gennem de smalle bjergpas
her er der forbindelse mellem det sydrussiske steppeland, hvor
de indoeuropaziske stammer muligvis er opstaet, og det frugt-
bare mesopotamiske omrade.

17
 Lidt nord for Armenien, ost for den grusiske hovedstad
Tbilisi, har man fundet rester af den uddode menneskeabeart
Udabnopithecus. Det er muligt, at Transkaukasien er et af de
omrSder, hvor abemenneskene udviklede sig til mennesker.
For en halv til en hel million ar siden levede her primitive
folkeslag. Klimaet var dengang mildt og fugtigt, og i det ar-
menske hojland levede flodheste, elefanter, nsesehorn, kameler
og sabelkatte. Her kunne en Iangsom udvikling forega uden at
blive afbrudt af istider. Egentlige istider forekommer ikke, selv
om klimaet efterhanden blev koldere, sS de oprindelige store
dyr formengtcs af mammuter og uldharede naesehorn. I de
koldere perioder befolkedes Armenien af neanderthalere. Vest-
b'ge arkseologer mener, at disse neanderthalere fortraengtes af
cro magnon-mennesker, mens man i Sovjetunionen mener, at
cro magnon'erne (og dermed vi) nedstammer direkte fra nean-
derthalerne.
Under alle omstajndigheder finder vi i midt-pakeolitisk og
mesolitisk tid et relativt hojt udviklet jaegerfolk i Armenien.
Mange forskere mener, at den moderne hest er taemmet og ud
viklet til sin nuvserende form i Armenien. Landbruget opstod
meget tidligt her, og man finder spor af primitiv hvede og to-
foldsbyg. Vinstokke har groet vildt i Armenien mere end en
million Sr, og det er meget sandsynligt, at Armenien var det
forste sted i verden, hvor man begyndte at fremstille vin.
Hvis dette er tilfaeldet, stotter det pS den smukkeste mSde
Bibclens beretning. Forste Mosebog fortaeller, hvorledes Noahs
ark landede pS bjerget Ararat, der ligger i Armenien, lidt syd
for hovedstaden Jerevan. Og her plantede Noah den forste
vingSrd med det bekendte, sorgelige resultat, at han blev
drukken og blottede sig midt i sit telt.
Under alle omstazndigheder ved man, at Babylon i en meget
tidlig periode importerede vin fra Armenien.
Ogsa metaludvindingen var hojtstSende. Kobber kendtes i
Armenien fra ca. 400 fvt. og jern fra ca. 1000 fvt.
I Armenien boede i bronzealderen et folk, der hed hurrierne.

18
De take et sprog, der hverken var indoeuropaiisk, semitisk
eller hamitisk. Det er muligt, det var beskegtet med den
kartveliske gruppe, der i dag bl. a. omfatter grusisk. Under-
tiden kalder man disse sprog jafetitiske, fordi de kaukasiske
folk skulle nedstamme fra Noahs sen Jafet.
Omkring 2100 fvt. tnengte et indoeuropaeisk nomadefolk,
hittiteme, ned gennem hurriernes omrade, men der fandt til-
syneladende ingen kulturblanding sted. Hittiteme slog sig ned
i Lilleasien. De har muligvis banet vejen for en udstrakt han-
del. Meget tyder pa, at handelskaravaner bragte rav fra 0ster-
seen og tin fra Bohmen hele vejen ned gennem hurriernes land
til Vestiran allerede omkring 1500 fvt.
En ejendommelig mangel pa arkasologiske fund tyder pS, at
det vestarmenske omrade omkring Van-seen var ubeboet i mel-
lem 600 og 1000 Sr. Efterhanden indvandrede forskellige no
madefolk, bl. a. nairierne, der oprettede sma fyrstedemmer.
I det 9. arhundrede sluttede disse stammer sig sammen i
kongeriget Urartu. Urartu er samme ord som Ararat, og det er
den addste statsdannelse, der kendes p5 sovjetisk grund.
Urartu udviklede sig til en stormagt, der strakte sig fra
Kura-floden til Tigris, fra Urminaseen til Sivas.
Urartierne beskrives som sma og smidige folk, der holdt
far, kvasg og heste. De talte et sprog, der var sa naert beslsegtet
med hurrisk, at det kan kaldes for ny-hurrisk.
I Urartu tilbad man 79 guder, hvoraf den cverste hed
Haldi. Dyre- og menneskeofringer forekom, og der var en
sserlig kult af hellige tracer og planter, som man den dag i dag
kan finde i afsides kaukasiske dale.
Fra Urartu er en lang rtekke kileinskriptioner bevaret. De
seldste af dem er skrevet p5 assyrisk, de yngre pS urartisk.
Hovedstaden hed Tuspha og IS ved Van-seen. I 782 fvt.
grundlagde den urartiske kong Argishti I byen Erebuni, den
nuvaerende Jerevan. Den var regionalhovedstad og muligvis
stesonhovedstad for hele kongeriget. Byen blev befolket med
6.600 fanger fra Nordsyrien.

19
 Det betyder, at Jerevan er en af de aeldste byer i verden,
der stadig er i brug. Den er aeldre end Rom og pi alder med
Ur og Babylon. I vort arhundrede har man ved udgravninger
af hojen Arin-Berd fundet det gamle fasstningsanlaeg og selve
den oprindelige grundsten, der fortseller om byens oprettelse.
Den er i dag udstillet i det museum i urartisk stil, man har
bygget ved udgravningeme. Rundt omkring pS omradet kan
man se en lang rakke farmings- og slotsbygninger. Mange
steder er der smukke vajgmalerier med bla baggrund og orna-
menter i form af rosetter og springende lover.
Efter skytiske angreb nordfra sygnede Urartu hen, og i 590
fvt. blev den sidste konge - Rusa III - besejret af mederne.
Pa Urartus miner opstod den fame armenske stat under
Jerevanduni-dynastiet. Armenierne var et nyt folk pa scenen,
og der er stor usikkerhed om, hvor de oprindelig kom fra.
Hekatajos fra Milet omtalte omkring 550 fvt. som den forste
et folkeslag, der hed »armenoi«. Herodot skriver, at de var
indvandret fra Frygien, beva:bnet som frygere og take et sprog,
der var nasrt beslaegtet med frygisk.
Den oldgrseske geograf Strabo beretter, at armenierne minder
meget om syrere og arabere, ikke kun i sprog, men ogsS i
livsstil og bygning. Han skriver samtidig, at landet er opkaldt
efter thessalieren Armenus, der ledsagede Jason til Armenien.
Jason skulle i spidsen for argonauterne vaere draget til landet
Kolchis i det mmerende Grusien, nord for Armenien, for at
erobre det gyldne skind hundrede ar for den trojanske krig.
Op til vor tid har man i disse egne opsamlet guldkorn i flo-
derne ved at anbringe fedtede vsedderskind i strommen, sa det
er sandsynligt, legenden om det gyldne skind har en historisk
forklaring her.
I Kolchis fandt Jason det gyldne skind bevogtet af en drage,
men den lokale konges datter Medea lajrte ham at dysse dragen
i sovn, sS han kunne drebe den. De sSede dens tender, hvoraf
drabelige krigere voksede op. Jason tog hjem til Korinth med
det gyldne skind og Medea. Det sidste skulle han have ladet

20
vsre med. Da Jason blev forelsket i kong Kreons datter Glauke,
dncbte Medea i jalousi bade sin rivalinde, dennes far og
sine egne born med Jason, for hun vendte tilbage til Kolchis,
hjulpet af sin farfar, der var solguden Helios.
Jason mStte stsi alene tilbage og klagende synge:
Blandt alle Hellas' kvinder findes ikke e"n
som kunne ga sa vidt i had . . .
Lovinde er du. Ingen kvinde er sa vild og grum.
Mens Jason var i Armenien, skabte han floden Araxes udlob
i det Kaspiske Hav og torlagde denned den frugtbare Araxes-
slette. Her skulle hans Iedsager Armenus alts3 have slSet sig
ned og grundlagt et nyt rige.
Armenierne selv har en anden tradition om deres folks op-
stSen. Ifolge historieskriveren Moses af Khorene havde Noahs
son Jafet en efterkommer, der hed Hayk. Denne Hayk gjorde
opror mod titanen Bel efter Babelstarnets fald. Han drog til
Ararat med sin familie, der omfattede omkring 300 personer,
og slog sig ned i den dal, der efter ham kaldtes Hayots Dzor.
Armenierne kalder stadig sig selv for »hay«, deres sprog for
»hayeren« og landet Armenien for »Hayastan.« Fra en senere
helt, Aram, skulle navnet »armeniere« stamme.
De moderne videnskabsmsend ma nojes med mindre male-
riske beskrivelser af det armenske folks opst&en.
Det armenske sprog er et isoleret indo-europseisk sprog. Det
er til en vis grad beslsegtet med albansk og i mindre grad med
gnesk. Det tilhorer sammen med de baltiske, slaviske, indo-iran-
iske og albanske sprog den hovedgruppe, man kalder »satem-
sprogene« efter ordet for »hundrede« (modsat »centum-spro-
gene«.) Der er mange iranske laneord, og konsonantsystemet
er uhyre kompliceret og fselles med de kartveliske kaukasiske
sprog (som grusisk og formodentlig hurrisk og urartisk), der
ikke er indo-europasiske.
Den fremherskende teori for ojeblikket gtr ud pi, at de
indo-europa:iske armeniere ikke er kommet nordfra gennem
Kaukasus, men vestfra gennem Lilleasien. Men de fleste arme-

21
niere i dag nedstammer formodentlig ikke fra det armensk-
talende erobrerfolk, men direkte fra hurrierne og urartierne.
Det er der ikke noget usaxivanligt ved. Historien er fuld af
eksempler pi, at en lille erobrerklan har p3 tvunget det erobrede
folk sit sprog (tasnk bare pa spansktalende indianere i Latin-
amerika og engelsktalende indianere i Nordamerika).
Det armensk-talende erobrerfolk kom formodentlig oprindelig
fra Thrakien i Nordgrckenland. De drog til Lilleasien, hvor de
kendes under navnet frygere. I Lilleasien pStvang erobrerne den
oprindelige centralanatollske befolkning deres eget indo-euro-
paeiske sprog. Senere blev Frygien udslettet som stat, og fry-
giske flygtninge drog til Transkaukasien, hvor de slog sig ned
som. herskerklike, og hvor den oprindelige urbefolkning af
hurrier og urartier efterhSnden overtog sejrherrernes thrako-
frygo-armenske sprog.
De fleste armeniere er morklodede, har brune ojne og sort
hSr. De har ofte et hoved af ussedvanlig form, det er fladt i
nakkcn og ret spidst pa issen. Naesen er fremspringende. Men
der er mange legender om blaojede, lysharede giganter, der
formodentlig er det gamle indo-europaeiske erobrerfolk, der
i tidens lob er gaet helt op i den oprindelige befolkning.
Den forste store armenske konge var Orontes, der var
svigerson af perserkongen Artaxerxes II. Han grundlagde det
orontidiske dynasti i 401 fvt. Hans efterfelger Orontes II kom
perserkongen Dareios III til hjaelp under kampcne mod Alex
ander den store - med 40.000 infanterister og 7.000 ryttere.
Han faldt imidlertid i slaget mod graekerne og makedonerne
ved Arbela i 331 fvt., og Alexander indsatte den faldne konges
son Mithranes som annensk underkonge eller satrap. Han var i
tide gaet over til makedonerne og deltog aktivt i slaget mod sin
far.
Da Alexanders verdensrige faldt fra hinanden, blev Armenien
atter mere selvstasndigt. Mange af kongerne oprettede nye
hovedstaeder, som de altid opkaldte efter sig selv. En af dem,
der hed Artaxias (pa armensk Atashes) I, grundlagde hoved-

22
staden Artaxata ved floden Araxes. Byplanlscggeren var Han
nibal fra Karthago (ja, den Hannibal.) Han var kommet til
Artaxias' hof efter slaget ved Magnesia.
Hoffet var stserkt pneget af grask kultur. Overklassen talte
graesk, og der opfortes grseske Apollo- og Artemistempler.
Den storste af de gamle, armenske konger var Tigranes, der
regerede 95-55 fvt. Han var en yngre bror eller son af den
armenske kong Artavazd I, der ikke var ret stark. Efter al-
mindelig skik gennemtvang den parthiske kong Mithradates II,
at Tigranes blev udleveret til det parthiske hof som gidsel. Da
Artavazd dode, blev Tigranes frigivet mod at overlade par
therne halvfjerds frugtbare kurdiske dale.
Der fandtes dengang to smS armenske kongeriger, det egent-
lige Armenien, hvor Tigranes var blevet konge, og staten
Sophene, hvor efterkommere af kong Orontes havde magten.
Tigranes skyndte sig at overfalde Sophene og myrde kong
Orontes V. Da det var overstSet, giftede han sig med en
prinsesse Cleopatra, der var datter af kong Mithradates Eu-
pator af Pontus. Derefter kastede han sig i 93 over Kappa-
dokien.
Romerne var ikke begejstrede for, at Tigranes skulle blive
alt for msegtig, sa de sendte en hser ud under Sulla og drev
ham tilbage. Det fik dog ikke Tigranes til at tabe modet. Han
generobrede i stedet de halvfjerds dale, han var blevet tvunget
til at give partherne et par ar for og gik si i gang med Medien,
Mesopotamien og Syrien. I 83 var han trangt helt ned i
Nordpalsstina og begyndte at kalde sig »guddommelig« og
»kongernes konge«. Han sorgede ogsl for, at der blev lavet
nogle store solvmonter med billede af sig selv. Han herskede
nu over et omrade fra det Kaspiske Hav til Middelhavet, fra
Mesopotamien til Pontus.
Tigranes delte sit store rige op i 120 provinser. Samfundet
var organiseret feudalt. I spidsen stod adelssleegterne, der gik
under navnet nakhararerne. De var nsrmest en slags smlkon-
ger. De indfodte bonder og hyrder var fri. Fsestebonderne og

23
slaveme var mest udlsendinge, isser krigsfanger. De blev ogsS
brugt til minedrift og andet farligt arbejde.
Da Tigranes havde konsolideret sit rige, syntes han, der
kun var en ting der manglcdc: en ny hovedstad, der var op-
kaldt efter ham selv. Han grundlagde derfor byen Tigranocerta
og tvangsforflyttede en masse mennesker dertil fra Kappa-
dokien. Han opfordrede ogsa joderne til at flytte til den nye
by, og det var der mange, der gjorde. Folketallet kom op pa
250.000. Tigranes oprettede et stort teater i byen og forsogte
pa alle mader at gore den til en af Mellemostens mest betyde-
lige byer.
Imens sa romerne med stadig stigende uro pa Tigranes vok-
sende magt, og i 69 fvt. belejrede de Tigranocerta. De erobrede
ret hurtigt byen, isser fordi de fik mange af beboerne til at
overgive sig mod at love, de m2tte f5 tilladelse til at drage
tilbage til deres hjemland. Derefter gik det meget hurtigt til-
bage fra Tigranocerta, der til sidst helt forsvandt.
Den romerske general, der erobrede Tigranocerta, hed Lucul-
lus. Han er mest beromt for de store middage, han afholdt i
Rom.
Tigranes havde vsetet sS forudseende at myrde to af sine
sonner, sa han undgik risikoen for opror. Men han havde
glemt Tigranes den yngre, der nu gik over pa romernes side
mod sin far og til gengasld fik kongeriget Sophene.
Tigranes den reldre mStte se i ojnene, at han ikke kunne
fortsaette kampen mod romerne ret meget laengere, og at han
formodentlig ville blive slaebt i triumftog gennem Rom sammen
med sin svigerfar, Mithradates af Pontus, der var med i krigen
mod romerne. Det var han ikke sa mcgct for, sa han solgte i
stedet for sin svigerfar til romerne, opsogte Pompejus, der nu
havde overtaget kommandoen over den romerske hser og ka-
stede sig for hans fodder. Han lagde ogsa sin tiara for fedderne
af Pompejus. Pompejus sagde til Tigranes, han kunne fortssette
som konge, hvis han kunne betale en skadeserstatning pa 6000
talenter. Det var en enorm sum, i metalvasrdi rundt regnet en

24
halv milliard kroner i vore dages penge. Men Armenien var
ogsa et rigt land, og Tigranes hjalp romerne med at klcmme
sa mange penge som muligt ud af befolkningen, sa han kunne
betale skadeserstatningen og fortssette med at vaere konge i
Armenien. Tigranes var pa det tidspunkt 75 ar og ville meget
nodig slsebes i triumftog gennem Rom.
Hans son Tigranes den yngre fortsatte som konge i Sophene,
indtil han var sS uforsigtig at sige, at Pompejus ikke agtede
ham hojt nok, og at han sagtens kunne finde andre romere,
der ville vaerdssette ham mere. Sa lagde Pompejus ham i laenker,
og han blev stebt i triumftog gennem Rom sammen med sin
mor, sin kone og sit barn. Senere blev han udleveret til Clodius.
Pompejus fortrod, han havde ladet Tigranes den seldre blive
siddende i Armenien og drog endnu engang nordpa, men ifolge
Plutarch blev han efter kun tre dages forlob slaet tilbage af
»en maangde dodbringende krybdyr«. Tigranes blev siddende
som vasalkonge til han dode i en alder af 86 i ar 55 fvt.
Hans efterfolger hed Artavazd II. Han lovede den romerske
feltherre Crassus 50.000 armenske ryttere til kampene mod
partherne, og samtidig radede han Crassus til at angribe par-
therne nordfra, gennem Armenien. Det ville Crassus ikke, han
angreb i stedet gennem Mesopotamien.
Det blev Artavazd sa fortornet over, at han gik over pa
parthernes side og fik sin soster gift med partherkongens son.
Under trolovelsesfesten kom et sendebud ind i hallen med
Crassus' hoved, der blev smidt ind p3 det festligt daekkede
bord. Det vakte stor jubel.
I 36 fvt. sendte Marcus Antonius 100.000 mand mod par
therne, og Artavazd skyndte sig at skifte parti igen og hjselpe
romerne. Men da 24.000 af Marcus Antonius' soldater dode
af suit og sygdomme, kom Artavazd til den konklusion, at han
nok havde holdt pi den forkerte hest og trak sin hjaelp tilbage.
Marcus Antonius skod skylden for sit nederlag pa Artavazd
og bortforte ham med hele sin familie til /Egypten, hvor han
gav den armenske kongefamilie til Cleopatra. Hun torterede

25
Artavazd for at fa ham til at robe, hvor skatkamrene var, og
til sidst myrdede hun ham. Imens plyndrede Marcus Antonius
Armenien og vanhelligede endog gudinden Anahits tempel.
Artavazd II var i samtiden kendt for sin hoje kultur. Han
skrev skuespil pi graesk. Hans son Tigranes IV var den sidste
konge af det artaxiadiske dynasti. Han var gift med sin halv-
soster Erato. Det var ellers ikke almindeligt i Armenien, men
han havde sikkert Isert det i jEgypten.
Han dode i ar 1 evt.

26
3.

Til kaffe hos paven

- Kirke og stat er naturligvis adskilt her i Armenien, sagde

Hans Hellighed Katholikos Vazgen I. Vi far ingen indtasgter
fra staten, sa alle vore udgifter til praestelonninger og andet
daekkes gennem salg af vokslys og gaver fra troende armeniere,
bSde her og i udlandet. Det giver tilstrakkeligt til alle vore
behov.
Vazgen I smilede og rakte ud efter den lille, tyndvaeggede
kaffekop med guldkant og katholikos-embedets emblem: en
tiara med korslagt biskopstav og kors. Det samme mserke
fandtes i stor udgave broderet p3 et veegtseppe bag hans
plads.
Vazgen I er det Sndelige overhoved for alle armenske kristne
i hele verden. Hans stilling svarer fuldkommen til pavens inden
for den romersk-katolske kirke, da den armenske kirke er en
helt uafhsengig gren af kristendommen. Han er den 130. katho
likos, der har siddet pa" tronen i den hellige by Etsjmjadzin.
Jeg havde samme morgen pludselig faet at vide, at Hans
Hellighed ville modtage mig i audiens. Det var en stor og sjael-
den aere, for de sidste to Sr - efter sin mors dod - havde
Vazgen I ikke onsket at modtage nogle gaester. Man havde
betydet mig, at det ville se bedst ud, hvis jeg tog mit fineste
toj p§, s§ jeg havde for forste gang siden juleaften 1964 et
slips bundet rundt om halsen. Det strammede. Nu sad jeg
ved et stort blankpoleret skrivebord i katholikos' residenspalse,
drak kaffe og snakkede pi tysk med den armenske pave.
Vazgen I er en lille, gammel mand med sparsomt, hvidt h3r
og langt, hvidt skseg. Han har den typiske armenske lange

27
naese med en ganske iojnefaldende vorte p5 den ene side. Han
har et mildt og venligt smil og virker pa en naturlig og stil-
faerdig made uhyre vaerdig, uden at der er det mindste fjetne
eller hovmodige over hans optraeden. Han var ifort en lang,
sort prsestekjole i enkelt snit med violette silkeborter. P3 hans
skrivebord stod en model af domkirken i Etsjmjadzin og en
stander med et hsklet armensk flag uden det saedvanlige
hammer-og-segl i overste venstre hjorne.
Hans officielle residens er en stor nyklassicistisk bygning
med imponerende brede trapper og marmorbeklaedte Iokaler,
heriblandt tronsalen, hvor Hans Helligheds rigt ornatnenterede
tronstol star opstillet i den ene ende.
Residenspalaeet er opfort i 1908 efter en indsamling blandt
troende armeniere i hele verden. Efter revolutionen blev det
omdannet til hospital, men i 1956 blev det givet tilbage til
kirken. Umiddelbart efter revolutionen blev ogsa langt de fleste
kirker omdannet til museer og nationale mindesmaerker. Af de
oprindelige 2000 var kun 60 i brug. En stor del af de lukkede
kirker er nu blevet genabnet. Midt i halvtredserne genSbnede
praesteseminariet efter at have vasret lukket i fyrre ar.
- Vi har for tiden 32 elever pa praesteskolen her i Etsjmjad
zin, sagde Vazgen I. Deraf kommer de tre fjerdedele her fra
Sovjetarmenien. Der findes yderligere to armensk-kristne pne-
steskoler, en i Beirut og en i Jerusalem. De tre skoler uddanner
tilstraekkeligt med prsester til at daskke vore behov.
Jeg spurgte Vazgen I, om han havde rejst rundt til armenske
samfund rundt om i verden, og han svarede at han havde vseret
pa ni sadanne rejser de sidste tyve ar.
Ogsa det okumeniske samarbejde er den armenske kirke
staerkt interesseret i. Den armenske apostolske kirke er repra-
senteret i Kirkernes VerdensrSd og har kontakter med mange
forskellige kirkesamfund. Vazgen I gav mig en bog, hvor der
blandt andet var billeder fra hans moder med sine »kolleger«:
pave Paul VI, den russiske patriark Alexej, patriark Athena-
goros af Konstantinopel, katholikos Ephraim II af Grusien,

28
patriark Justinus af Runuenien, patriark Kiril af Bulgarien og
serkebiskop Michael Ramsey af Canterbury.
Jeg sagde, at jeg havde hort, den armcnske kirke var mono-
fysitisk, dvs. at man opfatter Kristi guddommelige og menne-
skelige natur som e*t.
- Det er nu ikke rigtigt, sagde Vazgen I. Det er bate noget,
gnekerne siger om os. Kernen i dette sporgsmal er det kristo-
logiske, om Jesus' guddommelige og menneskelige natur. Bade
de ortodokse, katolikkerne og armenierne mener, at Jesus har
en dobbelt natur, men de ortodokse mener maske nok, at disse
to naturer er noget videre adskilt end vi mener.
Det lyder maske ikke som noget saxligt braendende sporgs-
m&l, tilfojede han med et lille smil, og det kan ogsS godt vaere,
det heller ikke er sa vigtigt mere, men jeg kan godt foruelle
Dem, at det var noget, der optog sindene meget i det femte og
sjette arhundrede.
Hvilket trossamfund tilhorer De forresten selv? Er De kato-
lik?
Jeg svarede, at vi havde en lutheransk statskirke i Danmark,
men at jeg selv var ateist. Derefter spurgte jeg ham, om det
efter hans mening var muligt at vaere kristen og marxist pa
samme rid.
- Teoretisk set er det i hvert fald meget sva:rt, sagde han.
Men i praksis tror jeg, det g5r. Det vigtigste er jo, at vi alle
er mennesker.
Jeg sagde, at det havde vaeret mit forelobige indtryk, at der
er flere troende i Armenien, end man normalt finder det i
sovjetrepublikkerne.
- Det ved jeg ikke, sagde Vazgen I. Det har vi ikke stati-
stikker over. Men der er bade troende og ikke-troende i Arme
nien, og vi kan udmaerket godt snakke sammen.
Efter audiensen var vi ovre og se pS Etsjmjadzins domkirke,
der ligger lige over for Vazgen Is residens. Den er den eneste
armenske kirke med bemalede vaegge og ornamenter. Ellers
har alle kirkerne nogne stenmure. P5 vxggene hang ogsa for-

29
skellige hellige malerier, der var fremstiUet af beromte kunst-
nere. Inde i kirkerummet stod to enorme, lukkede tronstole til
katholikos Vazgen I. Udenfor domkirken var der en kilde med
vand, der efter sigende skal give lykke og godt helbred.
I Etsjmjadzin sa vi ogsa Skt. Hripsime kirken fra 618. Det
er en lille kirke i en smuk og konsekvent byggestil. Over fire
sideskibe med trekantede tage er anbragt et mangekantet tarn
med et lille spir med kors overst. Med den finske kunsthisto-
riker Goran Schildts ord er Hripsime kirken »fuldendt ren i
sin konstruktive losning af den kuppeloverdtekkcde centralkir-
kes problem . . . Man ma ga til Brunelleschi og Bramante for
at finde arkitektoniske sidestykker.«
Nogle dage for havde vi vaeret oppe ved bjergklostret
Geghard, der ligger 40 km ost for Jerevan. Navnet p& dette
kloster stammer fra en legendarisk lanse, der opbevares der.
Geghard skal efter traditionen vasre grundlagt i det 4, Srhun-
drede, men der er ingen bygningsrester tilbage, der er sldre
end fra det 13. arhundrede.
En stor del af klostret er bygget oppefra og ned. Man har
gravet huler ned i klipperne og indrettet sm8, spartanske mun-
keceller der. De er mindre end to kvadratmeter store.
Nu er det selvfolgelig altid interessant at se historiske min-
desnuerker, men det fantastiske ved Geghard var et mylder
af troende, der trsengtes om de hellige steder. Ikke siden jeg
var i Benares har jeg set magen til religiost opbud.
Pi trappen op til klostret stod mange kvinder og solgte
kranse med rede tjornebser, der menes at have en helbredende
betydning. En lille dreng solgte religiose billeder, og en tigger
med to amputerede ben humpede rundt p8 nogle puder, han
havde bundet under benstumperne.
Oppe foran klostret var der et mylder af mennesker, og det
var pa ingen mSde kun de gamle, der kom derop. Man sa lige sa
mange unge og born.
Inde i den vigtigste klosterkirke var der barnedab, og en
nuengde mennesker trasngtes om dobefonten. Ved siden af

30
kunne man kobe vokslys, og mange hundrede lys stod taendt
pa rad og nekke. Det var ikke tilladt at fotografere inde i
kirken. Der var ellers nogle ganske fantastiske stenrelieffer
med en slags pantere, der si meget runde og blode ud. Ellers
var vasggene nogne som normalt i armenske kirker. Allerlsngst
inde kom man til et lille rum, hvor et kildevseld med mine-
ralsk vand udsprang af den nogne klippe. Dette vand er helligt
og skal kunne helbrede alle sygdomme. En masse mennesker
stod omkring kilden. De smed monter ned i vandet og holdt
sml glas op under det sted, hvor vandet piblede ud af stenen,
for at drikke af det. Rundt omkring si man snesevis af men
nesker, der kyssede vsggene. Det var flest kvinder, men der
var dog ogsl en del nuend imellem.
Som Hans Lyngby Jepsen, der var pa stedet for en halv
snes Sr siden, skriver: »Det var et uventet middelalderligt
sondagsbillede.«
PI pladsen udenfor sa man folk komme trakkende med far
eller glende med levende duer klemt i haenderne. »Er der en
offergerning gemt i slagtningerne?« sporger Lyngby Jepsen.
Det er der.
Inde i en krog ved kirken blev duerne halshugget, hvorefter
folk dyppede fingrene i det varme blod og tegnede kors i
panden eller bare smurte en klat blod ud. Bornene fik ogsl
deres blodige kors. Farene nojes man forst med at give et
snit i oret, hvorefter man pa" samme made som med duerne
smorer blodet i panden. Bagefter bliver flret slagtet og kodet
sendt rundt til alle ens naboer, hvad enten det er mennesker,
man normalt omgas eller ej.
Folk ofrer duer og fir, nar de for eksempel har vaeret syge
og er kommet over det, eller pi anden mSde har vaeret i en
vanskelig situation, der er lykkelig overstlet, si de har trang
til at sige tak.
- Det er lidt svcrt for mig at forstl, at regeringen i en socia-
listisk stat kan tillade dyreofringer, sagde jeg til den armenske
journalist Konstantin Akopjan, der var med pi udfllugten.

31
 - Ja, det har jeg ogsa hort andre sige, svarede han. Men det
er en meget gammel tradition. I virkeligheden gfc den helt
tilbage til for kristendommen. SS den er ikke sadan at udrydde.
Lignende ofringer af duer og haner sa jeg ved kirken pa en
lille halvo i Sevan-seen, hvor jeg ogsa sS middelalderlige
khachkar'er, steler med korsornamenter.
Dyreofringer er ikke det eneste levn fra den forkristne reli
gion i Artnenien. En lang raekke fester, der fejres den dag i
dag, har deres udspring i tcldgamle religiose ceremonier. I
august, hvor markerne sprakker af torke, fejres for eksempel
vandfesten vardavar, hvor alle mennesker sprojter vand p5 hin-
anden. Palmesondag fejres for&rsfesten tsakhazard, hvor folk
bsrer rundt pi nyudsprungne pilegrene, og Kristi Himmel-
fartsdag fejres med seldgamle ritualer: De unge kvinder kaster
inden denne dag en af deres personlige ejendele i en lerkrukke,
fylder krukken med vand fra syv kilder, daekker den med en
buket af syv blomster og lader den st& ude om natten. Pa selve
Krirsti Himmelfartsdag sarnies de unge kvinder og synger
profetiske vers, og en lille pige, der er ifort en sacrlig klsdning,
tager i tilfxldig rakkefolge de personlige ejendele op af kruk
ken. Det profetiske vers, der netop da bliver sunget, fortadler
sa om ejerens sksebne.
Men til trods for, at rester af den for-kristne religion saledes
overlever endnu - i kristen forkleedning, naturligvis - var der
ikke nogen af de mange armeniere, jeg spurgte, der kunne
forttelle noget mere detaljeret om, hvad denne religion egentlig
gik ud pi.
Pa vej op til Geghard kom vi forbi en lille grcsk tempel-
ruin, Garni. Garni er det eneste for-kristne tempel, der fik lov
til at blive stSende, efter at kristendommen var indfort i
Armenien. Det stod intakt, til det blev odelagt af et jordskaelv
i1679.
Ved siden af templet findes ruinerne af en badeanstalt med
en interessant gnesk inskription: »Vi arbejdede uden at fS
nogen belonning for det.« Man ved ikke rigtig, om denne in-

32
skription skal tydes som et udslag af fromt sindelag, dler om
der er tale om en vred arbejders klage over lonforholdene.
Langt det meste af det oprindelige materiale til templet
ligger endnu street ud over omrSdet, og man er ved at gen-
opbygge det. Man kan ikke rigtig se, hvad der er oprindeligt
og hvad der er rekonstrueret. Det synes jeg er lidt snyd.
- Du siger, det er et for-kristent tempel, sagde jeg til Kon-
stantin Akopjan. Men hvad var det for nogle guder, man dyr-
kede der? De grsske?
- Na;, det tror jeg ikke rigtig, sagde han. Han diskuterede
sagen laenge med min tolk Pjotr og de fandt i fsellesskab frem
til det rigdge udtryk.
- Det er en religion, der hedder Jazytsjnik pa russisk,
sagde han. Jeg ved desvaarre ikke, hvad den hedder pa dansk.
- Kan det vasre det samme som yezidisk? spurgte jeg. Den
havde han godt nok aldrig hort om.
PS hotellet slog vi efter i ordbogen. »Jazytsjnik« betyder
»hedensk«.
- Ja, men det hjselper ikke sa forfaerdelig meget, sagde jeg.
Det ma da kunne praeciseres lidt. Hvis det ikke var den graeske
religion, hvad var det sa? Den zoroastriske?
- Surrealistiske? sagde han med stor undren. Nej, det tror
jeg ikke ...
Efter at vaere kommet hjem er det dog lykkedes mig at finde
en del oplysninger om den gamle armenske religion. I Urartu
havde man som tidligere naevnt et stort pantheon med Haldi
som den overste gud.
De armenske erobrere indforte en ny religion. Efterhanden
blev de vigtigste armenske guder identificeret med de tilsva-
rende iranske og grasske, men man vedblev ved siden af at dyrke
en lang rckke lokale guder, og orakler og spamaend havde
stor betydning.
Den overste gud var Aramazd, der var alle guders fader
og Himlens og Jordens skaber. Han identificeredes med den
zoroastriske lysgud Ahura Mazda og den grasske Zeus Megistos.

33
 Hans datter Anahit vat frugtbathedsgudinde. Hun vat den
mest dytkede guddom i Armenien og landets ssrlige beskytter.
I hendes templet dyrkedes tempelprostitution, hvilket over-
taskede den graeske geograf Strabo en del. Han skriver: »Nu
holdes persernes hellige liter alle som en stadig i hsevd af
mederne og armenierne, men armenierne holdei saerlig Anaitis'
riter i haevd og hat bygget templet til hendes sere fotskellige
steder, isasr i Acilisene. Her indvier man til hendes tjeneste
mandlige og kvindelige slavet. Dette er ikke bemstkelsesvaet-
digt, men de mest fremtraedende maend af stammen giver
hende detes dotre, mens disse et jomfruer, og det er skik, de
fotst prostituetes i gudindens tempel i lang tid og derefter
gives til ffigte, og ingen undslar sig for at giftes med en sadan
kvinde.«
I det storste Anahit-tempel Erez fandtes en statue af gud-
inden. Nogle kilder skriver den var af guld, andre den var af
trae. Alle er enige om, at den vat stot. Dette tempel blev plyn-
dtet af Marcus Antonius' hser, og det berettes, at den ferste
romerske soldat, der blasfemisk lagde hind pa gudindens
statue, blev slaet med blindhed pa" stedet.
Anahits soster vat moderskabets og elskovens gudinde
Astghik. Vandfesten vardavar i august fejredes oprindelig til
aere for sostrene Anahit og Astghik.
Astghiks elsker var krigs- og sejrsguden Vaagn, der senere
identificeredes med Ares og Herakles.
Mihr var sol-, lys- og ildgud. Han er den samme som den
Mithra, der under romerriget dyrkedes sa langt nordpa som i
England.
En vigtig rolle spillede Aramazds skriver Tir, der optegnede
alle menneskenes gode og onde gerninger. Han forsvarede kunst
og litteratur og identificeredes senere med Apollo og Hermes.
En del andre guder, som Naneh, der var helgeninde for
krigere og jomfruer, er formodendig af syrisk oprindelse.
En parallel til Promedieusmyten findes i beretningen om
Artavazd, der skal fS verden til at ga under. Han sidder lffinket

34
i en hule, hvor to hunde hele tiden gnaver af hans lasnker. Ved
den gamle nytSrsfest navasart i august er lacnkerne slidt ganske
tynde, og alle armenske smede slog med hammeren pi am-
bolten for at styrke laenkerne, si Jorden kunne holde lidt endnu.
Denne skik fortsatte langt frem i kristen tid.
Udover de egentlige guder fandtes en mamgde inder og dte-
moner. Krokodilleinderne nkang i floderne trak svommende
ned til bunden, hvor de havde seksuel omgang med dem, hvor-
efter de udsugede deres blod. Visbap var inder, der kunne op-
trasde bide som mennesker og slanger. De stjal korn og mal-
kede koerne om natten. Yatu var troldkarle, der havde onde
ojne. Historikeren Moses af Khorene oplyser, at kong Ervand
var en yatu, der kunne knuse sten, blot ved at se pi dem. Sa en
yatu pi mennesker med sit onde oje, sygnede de hen og dode.
Det er der stadig folk, der tror pi. Dev var daemoniske Snder,
der hjemsogte miner og stenede steder. Rarere var sbabapet,
der beskyttede huse, vingirde og oliventaeer.
En saerlig kult fandtes omkring platantrserne i Armananeak.
Her var en gruppe praster beskajf tiget med at lytte til bladenes
raslen, der gav sikre varsler om kommende begivenheder.
Ved alle begravelser optridte professionelle sorgende, der
skreg og hylede. Ogsa slsgtningene sonderrev deres klteder,
fliede hlr ud, skreg og skar sig i ansigtet og armene. Det fore-
gik til akkompagnement af horn, violiner og harper. NSr stor-
maend dode begik deres tjenere og slaver selvmord pi graven
- efter kraftige pSmindelser om det rimelige heri.
Man havde ogs& offermaltider ved begravelserne. Det har
man stadig. I dag uddeler man ved begravelser brod, rosiner og
braendevin til alle i naerheden. Anden paskedag valfarter folk
til deres forfasdres grave, hvor de spiser og drikker. Det er en
skik, der ligeledes gar direkte tilbage til hedensk tid.
Der var guder for enhver smag i Armenien, si man tog det
ikke si tungt, om folk nu var tilstaekkelig ortodokse. Der
boede for eksempel mange jcder i Armenien, og de kunne prak-
tisere deres religion ganske frit. Armenierne syntes selv, deres

35
religion var den samme som den zoroastriske, men det syntes
zoroastrerne ikke.

Kristendommen kom meget tidligt til Transkaukasien. Efter

overleveringen skal fyrst Abgar V af Edessa, der regerede 4-50,
have fort en livlig korrespondance med Jesus. Det er nu nok
ikke rigtigt. Efter armensk tradition optridte evangelisten
Thaddaeus og apostlen Bartholomsus i Armenien, hvor de
omvendte mange til kristendommen. Det er ogsa lidt usikkert.
I Armenien var der i 53 indsat et nyt dynasti, det arsaki-
diske. Den forste konge af det nye dynasti hed Tiridates (ar
mensk Trdat) I. Han smed den grusiske kong Rhadamist, hvis
onkel var blevet sat pa tronen ved kejser Tiberius' hjadp, ud.
Rhadamist var meget upopulrcr og matte have en romersk
garnison i Garni til at stotte sig, men det hjalp ham alligevel
ikke, da det kom til stykket. Om Rhadamists skasbne har
franskmanden de Crebillon skrevet et skuespil og Handel en
opera.

Den nye konge var bror til den parthiske kong Vologases I.
Han genopbyggede hovedstaden Artaxata. Det var romerne ikke
begejstrede for. De sendte en general Corbulo ud for at afseette
Tiridates. Da romerne led nederlag, skiftede Nero mening og
sendte i stedet for romerske arkitekter til Artaxata for at hjadpe
til med genopbygningen.
Han spurgte ogsa Tiridates, om han ikke kunne taenke sig at
komme til Rom og blive kronet til armenerkonge af Nero
personlig. Det kunne han godt. Han rejste hele vejen over
land, fordi han folte sig som zoroastrisk mager, der ikke matte
besmitte vandet ved at sejle pi det.
I den naeste tid var der spredte kampe med romerne. Ar
taxata blev odelagt flere gange, og kong Valarsh I (117-140)
byggede en ny hovedstad i stedet for, som han kaldte Vaghar-
shapat. Det er den by, der i dag under navnet Etsjmjadzin er
Armeniens religiose centrum. Den ligger 20 km vest for Jere-
van og har i dag en betydelig plasticindustri.

36
 Tiridates III blev konge i 287. Det var ham, det indforte
kristendommen i Armenien. Oprindelig var han modstander af
den nye religion. Da en vis Gregor fra Cajsarea i Kappadokien
kom til Armenien for at omvende befolkningen, smed Tiri
dates ham i et fangehul, hvor han Ievede femten 8r. Senere
drabte Tiridates 37 kristne jomfruer, der sagde nej tak til at
blive indlemmet i hans harem. Blandt dem var Hripsime, der
betragtes som en slags armensk Jeanne d'Arc. Den tidligere
omtalte smukke, lille kirke i Etsjmjadzin er bygget over hendes
grav.

Til straf blev kong Tiridates forvandlet til et vildsvin, siger

legenderne. Det er muligt, han har lidt af sygdommen lykan-
tropi, der kan fa folk til at flakke rundt om natten og tro, de
er vildsvin (eller varulve). Det kunne selvfolgelig ikke ga i
lasngden, sS Gregor blev hentet op fra fangehullet og fik be-
sked pa at helbrede kongen. Det gjorde han si, hvorefter kong
Tiridates III lod sig omvende til kristendommen og indforte
den nye religion som statsreligion i Armenien. Det var i 301,
hvilket vil sige, at Armenien er det forste land i verden, der
offidelt indforte kristendommen. Senere fulgte Romerriget efter.
Efter at have helbredt kongen fik Gregor en stor vision.
Han sS Jesus komme ned fra himlen, omgivet af vingede skarer.
Jesus slog i jorden med en guldhammer, og en guldpiedestal
dukkede op midt i hovedstaden Vagharshapat. PS den stod en
ildsojle med en sky som kapitsel, og oven pS skyen stod et
skinnende kors. Rundt om sojlen var der tre andre sojler, der
var blodrode. De stod pa de steder, hvor jomfrumartyrerne II
begravet. Disse fire sojler dannede en bue, hvorpS rejste sig et
vxldigt tempel, der alter var kronet af en guldtrone med et
flammende kors.
Fra dette tempel skyllede vandstromme ud over sletten. PS
himlen sa Gregor utallige flammende altre med kors, talrige som
stjernerne.
Pludselig gik vaEldige flokke af sorte geder over vandstrom-
mene og forvandledes til hvide lam, men halvdelen af dem gik

37
tilbage over vandet igen og blev til ulve, der angreb lammene.
De draebte lam fik vinger og sluttede sig til Jesus' himmelske
skarer. Derefter sendtes ild over jorden, der opbrendte alle
ulvene.
Gregor havde ikke svsert ved at tyde den vision. Gcderne
var armenierne. Nar de blev debt, blev de til hvide lam, men
nogle af dem faldt tilbage til hedenskabet og blev til ulve, der
forfulgte de kristne.
PS det sted, hvor den store sojle havde stSet, fik Gregor
bygget en domkirke. Ved de tre mindre sojler byggedes kirker,
der var indviet til martyrjomfruerne. Derefter omdobte Gre
gor byen til Etsjmjadzin, der betyder »Den enblrne er ned-
steget«.

Gregor blev den forste biskop eller katholikos. Dengang var

det almindeligt, at biskopper var gift og havde born, og embe-
det som kirkens overhoved gik gerne i arv fra far til son. Forst
i det 5. Srhundrede blev colibat almindeligt og den nye katholi
kos valgt.
De forste par hundrede 3r efter kristendommens indforelse
var en urolig tid i Armenien. Landet deltes ofte op i byzan-
tinske og iranske interessesfaerer. Kong Varazdat blev i 377
deporteret af den byzantinske kejser Theodosius til »oen
Thule«, der menes at vaere England. Perserkongen Yazdgard II
forsogte i det 5. Srhundrede med magt at indfore zoroastrianis-
men i Armenien, men blev sl§et tilbage af et forbund af ar-
menske stormsend med hjslp af den grusiske kong Vakhtang
Gorgaslan. Adelsmsndene blev efterhanden meget stsrke og
gjorde ofte oprar, for eksempel mod kong Pap (369-74), som
de beskyldte for at vajre besat af onde ander i form af hvide
slanger rundt om kroppen.
Omkring 500 var der 34 forskellige stater, der regeredes af
20 forskellige dynastier i Armenien. Der var ikke skygge af
politisk sammenhold, og stormcndene sad p3 hvert deres lille
omrSde. De var ofte det, vi kalder rensessancemennesker: livs-
nydere, krigere, snu diplomater og store elskere, spisere og

38
drikkere, men samtidig med sans for religion og kunst. De var
ihterdige syndere og fromme bodfaldne. Og de gjorde alt hvad
de kunne for at (h Armcnicn til at forsvinde helt som selvstten-
dig stat gennem deres indbyrdes strididgheder. Havde det ikke
vaeret for kirkens samlede indflydelse, var det sikkert ogsl lyk-
kedes dem.
Kirken havde fSet en stor indflydelse. Den havde samlet
jordegodser og indtog i mangel af en centraliseret statsmagt
den vigtigste plads i nationen.
Af religiose grunde havde man lukket teatrene og forbudt
gladiatorkampe. Til gengaeld kastede artnenierne sig med stor
ildhu ud i religiose diskussioner. Disse diskussioner spillede
samme rolle i det 5. Srhundrede som politiske diskussioner og
samtaler om fodbold i dag.
Skt. Gregor af Nyssa siger lydeligt sukkende: »PI alle steder,
alle straeder, markeder, pladser, hos alle klasdehandlere, penge-
vekslere og kobmasnd er der fuldt af mennesker, der diskuterer
uforstaelige problemer. Hvis man sparger en, hvor mange
oboler man skal betalc, filosoferer han om den Enblrne og den
Ikke-enbiirne. Hvis jeg vil have prisen pi bred at vide, svarer
sslgeren, at Faderen er storre end Sonnen, og sporger man,
om badet er parat, fir man at vide, at Sonnen er skabt af
intet.«
Det helt store diskussionsemne var sporgsmalet om Kristi
guddommelige og menneskelige natur. Nestorianerne haevdede,
at de to naturer var helt adskilt, mens monofysiterne under
Euthyces sagde, de var et.
Begge synspunkter blev forkastet ved et synode af armeniere,
grusere og de sSkaldte kaukasiske albanere i Dvin i 506. Ved
et nyt synode i 554 afskar man helt forbindelsen med patri-
arkatet i Konstantinopel, og siden har den armenske kirke
vaeret totalt selvstsendig. Den armenske kirke er en af de
tre kristne kirker, der vogter den hellige grav i Jerusalem. De
to andre er den romersk-katolske og den grassk-ortodokse.
Gruserne gik tilbage til den graesk-ortodokse tro i 607 og

39
deres patriark blev ekskommunikeret ved en tredje synode. De
kaukasiske albanere forsvandt helt, da deres land - i det nu-
vaerende Azerbajdjan - blev omvendt til Islam, og sS var
armenierne alene tilbage med deres ssrlige opfattelse af en-
heden og forskellene mellem Kristi to naturer.
Kort tid efter at armenierne havde faet afklaret deres reli
giose forhold, blev landet overfaldet af araberne. Ved freds-
slutningen i 653 blev Armenien et arabisk lydland.
Indadtil gik det som det plejede. Stormsendene (nakhara-
rerne) og gejstligheden levede videre i et feudalt samfund, der
byggede pa slaveokonomi.
I det 9. Srhundrede opstod en saer sekt, Paulisterne, der
mente at Paulus var den eneste sande apostel. De blev knust
i 872, men genopstod under navnet Tondrakiterne.
Tondrakiterne betragtes af vor tids sovjetiske forskere som
de forste armcnske kommunister. De gjorde opror mod de
stormsnd og gejstlige, der undertrykte dem, og i de omrlder,
hvor de vandt magten, indforte de en slags utkommunisme,
hvor al ejendom var fadles.
Som katholikos Hovhannes (898-929) med racdsel siger:
»De lavere klasser satte sig for at blive dygtigere end overklas-
sen, og tjenerne planlagde som Salomon, at deres herrer
skulle g3 med sandaler p3 fodderne, mens de selv skulle sidde
pa str&lende, spankulerende heste. De blev stolte og uforskam-
mede og gjorde stort opror.«
De armenske stormsend, der blev stillet overfor en virkelig
fare gennem tondrakiternes opror, glemte straks alle religiose
skrupler og sluttede forbund med araberne for at fa oproret
slSet ned. Oprorets leder Sumbat Zarehavantsi blev taget til
fange og draebt, men tondrakiter-oproret fortsatte sporadisk
hundrede 8r cndnu.
Hovedstaden var pS denne tid flyttet til Dvin ved floden
Azat. Dvin nSede op pS 100.000 indbyggere. Under Ashot V
(konge 885) og Smbat I (890-914) havde Armenien sin sidste
storhedsperiode. Historikcren Asoghik siger med en del over-

40
drivelse: »Der herskede fred overalt i vort land og enhver
boede med profetens ord i sikkerhed under sin vinranke og sit
figentra:. Markerne blev landsbyer, og landsbyer byer i be-
folkning og velstand, sa selv farehyrder begyndte at ga med
silkekl«eder.« I 914 blev kong Smbat I korsfaestet af araberne.
Ashot III (952-77) flyttede hovedstaden til Ani, der stadig
rummer mange pragtfulde miner. Men kort tid efter blev Ar-
menien delt op i rivaliserende kongedommer. Det ene af dero
kom under det byzantinske rige, og grasske lejetropper blev
stationeret pa" strategiske punkter i landet. Historikeren Ari-
stakes af Lastivert skriver om denne tid: »Folkerige byer blev
til tilflugtssteder for vilddyr og markerne til jagtgrunde for
bytte . . . klostre blev roverhuler sammen med kirkerne deri.«
Efter byzantinerne og araberne overfaldt tyrkerne Armenien
og i 1064 erobrede de hovedstaden Ani.
Aristakes fra Lastivert beskriver tiden efter den tyrkiske
erobring med disse sorgmodige ord: »Hvor er vore kongers
troner? De er intet steds at se . . . Hvor er vor strSlende og
praegtige katholikos-trone? I dag stSr den torn, berovet sin
herre, berovet sine ornamenter, fuld af stov og edderkoppe-
spind, og arvingen til tronen er slaebt til et fremmed land som
fange og gidsel . . . Ved portene stod for drenge med tavler i
haenderne og sang Davids salmer. I dag er de ude i de djaevle-
befaengte huler, der kaldes moskeer, og danser mens de laerer
Muhammeds tare. De dydige og kyske kvinder, der nolede
med at tage mod asgteskabets glade fra deres lovmaessige
a:gtema;nd, har i dag lsert at praktisere uhaemmet utugt.«
Mange armeniere flygtede fra den tyrkiske besjettelse og en
del kom til Kilikien i det sydlige Lilleasien. Her opstod som et
ejendommeligt efterskrift til historien om de selvstsendige ar
menske stater et armensk, kristent rige i det 11. Srhundrede.
Den armenske hovding Philaretus tog omkring 1080 magten
over et stort omr5de i Kilikien, hvor der boede saerlig mange
armeniere.
Administrationen foregik efter frankisk model og der var

41
livlig kontakt med korsfarerrigerne rundt omkring. Kong Levon
I af Kilikien hjalp Richard Lovehjerte med at erobre Cypern. I
1190 rejste Friedrich Barbarossa ned til Kilikien for at drofte
den politiskc situation med Levon I, men da han var kommet
nassten frem, druknede han i floden Kalykadnus.
I 1253 drog kong Hetum op til den mongolske storkhan
Mongke i Karakorum for at forhandle med den nye stormagt,
der var dukket op i omradet. Han var den forste kristne konge,
der forhandlede med mongolerne, og blandt andet derfor
Iykkedes det ham at fa skattefrihed for armenske kirker og
klostre pa mongolsk omride.
Der var stadig livlige handels- og rejseforbindelser til alle
sider. Marco Polo var i Armenien i 1271 og fandt landet blom-
strende.
Men omkring samme tid begyndte de segyptiske mamelukker
at overfalde Kih'kien og den sidste konge, Levon V, m&tte
flygte. Han endte i Paris, hvor han ligger begravet i St. Denis
ved siden af de franske konger.
Dermed endte det sidste armenske, selvstsndige rige af
nogen betydning. Tilbage var kun nogle smi fyrstedommer
ved gnensen til Nordazerbajdjan, der til gengseld holdt sig
uafhxngige lige til den russiske erobring i 1808.
Efter det armensk-kilikiske riges fald kom der virkelig
gang i armeniernes udvandring. Man kan tale om den armenske
diaspora.
Armenierne slog sig ned over hele verden. Man har armen
ske middelalderhSndskrifter, der er skrevet i Amsterdam, i
London og i Rom, men ogsl i Lhasa, Peking og Bombay. Den
forste bog, der er trykt pS armensk, udkom i Venezia i 1512,
den forste armenske avis i Madras i 1794. Armenieren Pascal
oprettede den forste cafe* i Paris 1672 og i London et par Ir
efter.
Scrlig mange armeniere slog sig ned i verdens store havne-
byer - Bombay, Calcutta, Boston, San Francisco, Marseilles,
Amsterdam, Beirut og Istanbul - hvilket er lidt overraskende,

42
da Armenien ikke har nogen direkte adgang til havet. Armenske
handelsfolk blev kendt overalt.
Men selv om armenierne blev spredt ud over hele verden,
holdt de sammen ved hjaslp af deres failles sprog, religion,
alfabet og kultur.
Parallellerne mellem armenierne og joderne er slaende. De
skulle p8 ulykkelig vis blive langt mere sliende i det 20. arhun-
drede.

43
4.

Massakre og genopstaen

Ved begyndelsen af det 19. arhundrede var Armenien delt op

i to provinser. Den ostlige og mindste del var under Persien,
mens den vestlige del, der var omkring ti gange storre, var
under Tyrkiet.
Den engang sS stolte og uafhasngige armenske stat var for-
vandlet til et par hensygnende graenseprovinser, der stod uden-
for tidens okonomiske og kulrurelle hovedstromninger.
Hverken Tyrkiet eller Iran var synderligt staerke, og det var
fristende for det zaristiske Rusland at nappe en bid af kagen.
Det 18. arhundrede igennem havde Rusland udvidet sit terri-
torium mod vest og sydvest. Randstaterne var kommet under
Rusland i 1721, Sydukraine i 1739, Krim i 1783 og Hvide-
rusland i 1793. Det var logisk at ekspandere sydpa over Kau-
kasus, og i 1801 blev det ostlige Grusien og en del af 0st-
armenien indlemmet i det russiske rige. I 1827 stormede rus
siske militserstyrker fortet i Jerevan og ved den efterfolgende
fredsslutning blev hele 0starmenien indlemmet i det russiske
rige. Det vestlige Armenien forblev under Tyrkiet.
Det var let nok at smide de uduelige persiske statholdere i
Transkaukasien ud, men straks vanskeligere at f5 de mange uaf-
haengige bjergstammer til at makke ret. Svanetien i det nordlige
Grusien holdt sig uafhaengig til 1858 og tjerkesserne ved
Sortehavets kyst kom forst i 1864 endeligt under russisk styre.
Store russiske militaergamisoner blev stationeret i de ny-
erobrede transkaukasiske omrSder. Zarstyret skaffede sig ofte
af med besvaerlige oppositionelle ved at sende dem ned til
Kaukasus. Da en del af dem var digtere, er den russiske littera-

44
tur fra begyndelsen af det 19. arhundrede fuld af skildringer
fra de transkaukasiske republikker. Man kan isaer pege pa
Pusjkin og Lermontov. Den store dramatiker Gribojedov var
hovedmanden bag den for russerne foidelagtige fredsslutning
med Persien og blev til belenning udnasvnt til ambassador i
Teheran. Da den russiske regering i modstrid med hans rid
forlangte fredsslutningens bestemmelser gennemfort til punkt
og prikke, blev den russiske ambassade i Teheran stormet af
den rasende folkemaengde, og Gribojedov blev drsebt.
For den armenske befolkning i 0starmenien var det okono-
ndsk og kulturelt en fordel at komme under russisk styre. Den
pabegyndte tvangsislamisering og assimilering i det persiske
rige blev bragt til ophor, og Armenien kom til at spille en vis
rolle som ravareproducent for den frembrydende russiske indu-
stri. Isaer leverede man kobber og andre mineraler og bomuld.
Industrien i selve Armenien gik det knap sa godt med. Den
vigtigste industri var fremstillingen af vin og cognac.
Jerevan var stadig en sovnig, lille administrationsby i den
yderste udkant af et stort rige. En russisk embedsmand kaldte
meget trcffende byen en »lerovn«. De fleste huse var af ler
og sjacldent mere end e"n etage hoj. Befolkningstallet var om-
kring 30.000. Den armenske forfatterinde Marietta Sjaginjan
beskriver byen i denne rid:
»Bag hovedgaden la et ubeskriveligt mylder af gyder og en
maingde ensartede hytter med fladt tag, der ofte var lavet af
stampet ler og truede med at smuldre i lobet af nogle fa artier.
I gyderne var der overfyldt og beskidt. De blev aldrig fejet.
Blaesten fra bjergdalen begyndte ved sekstentiden hver efter-
middag. Den kom fra de nogne, sandede skraninger pa Kana-
ker-bjergene og bragte det, folk i Jerevan kaldte en »stov-
storm«. Skyer af fin, prikkende stov rejste sig fra bjergene.
Msengder af byens eget stov, der var fuldt af papirstumper og
affald, steg op i luften fra gyderne. Og alt dette hvirvlede og
dansede i luften, kom ind i ens ojne og knaste mellem tsen-
derne.«

45
 I 70'erne opstod indenfor borgerskabet de patriotiske at-
menske selskaber Dashnakerne og Hunchakerne, der sendte
delegationer til Berlinkongressen i 1878. Kongressen tilkendte
Rusland det tidligere tyrkiske omrade omkring Kars, men de
annenske onsker om national selvstaendighed blev ikke imode-
kommet.
Da industrien var sa ringe udviklet, opstod der ikke noget
egentligt proletariat, og socialismen kom sent til Artnenien.
De forste armenske marxister deltog i studiekredse i Rusland i
90'erne, og den forste marxistiske gruppe pa armensk grand
blev oprettet i Stepanavan i 1899.
Imens var situationen i det tyrkiske Vestarmenien blevet
radikalt forvaerret. Hele den ostlige del af Tyrkiet omkring
Erzurum var dengang et armensk omrade, og der boede om
kring tre millioner armeniere i Tyrkiet. I Istanbul fandtes en
stor armensk koloni, der gjorde sig saerlig gasldende indenfor
administrationen og handelen. De fleste armenske forfattere af
betydning i slutningen af det 19. arhundrede boede ogsa i
Istanbul.
Under sultan Abdul Hamid II (1876-1908) blev under-
trykkelsen af den armenske befolkningsgruppe i det ottomanske
rige sat i system. Armenierne fik forbud mod at baere vaben og
blev pa enhver made gjort til andenldassesborgere.
I 1895 mente sultanen, tiden var inde til en »Endlosung«
pi det »armenske problems. Der blev oprettet ssrlige troppe-
styrker, der efter sultanen bar navnet Hamidiya. Disse korps
indledte massakrer pa den armenske befolkning i Istanbul,
Erzurum, Van og andre byer. Armenske revolutionsre i Istan
bul gik til modstand mod det truende folkedrab, erobrede den
Ottomanske Bank og appellerede til de europaeiske magter
om hjaelp. De europsiske stormagter reagerede ikke, og arme-
niernes opror blev forholdsvis let slaet ned. Abdul Hamid
proklamerede derefter, at armenierne havde vist deres stats-
fjendtlige sindelag og gav ordre til en enorm nedslagtning.
300.000 armeniere blev draebt, og 80.000 flygtede ud af landet.

46
 I 1908 erobrede ungtyrkerne magten med stotte fta arme
nierne, der mente at det nye styre ville give dem bedre kSr.
Det gjorde det ikke. Tvasrtimod blev 15.000 armeniere drabt
under en massakre i Adana. Det nye ungtyrkiske styre havde
store planer om et pantyrkisk rige, der skulle straekke sig fra
Istanbul til Samarkand. Vestarmenien la i vejen for disse
planer, og den logiske losning p5 problemet mente ungtyrker-
ne var at hugge de tre millioner armeniere ned til sidste mand.
Situationen blev yderligere kompliceret ved Tyrkiets indtrse-
den i forste verdenskrig pa tysk side. Tyrkiet var klemt mellem
to fjendtlige magter: russerne og engfoenderne, der forsegte en
fladeoffensiv ved Gallipoli. Med rette eller urette betragtedes
armenierne som farlige for den tyrkiske stats sikkerhed. De
beskyldtes for spionage og anden virksomhed til fordel for de
allierede.
Overalt i det ottomanske imperium blev armenierne tvunget
ind i arbejdsbrigader, der under opsyn blev sat i gang med
hardt arbejde. Armenske intellektuelle og samfundsledere i
Istanbul blev i april 1915 gennet sammen og transporteret til
en koncentrationslejr.
Lidt senere blev der direkte og detaljeret givet ordre til at
myrde alle armeniere. Dette bevises af dokumenter, der er
fundet efter forste verdenskrig. Den tyske regering og den
tyske ambassade i Istanbul var indviet i disse planer og bifaldt
dem stiltiende.
Armenierne i arbejdsbrigaderne blev skudt eller slSet ned,
nsesten til sidste mand. Bornene blev samlet og sendt pi »bor-
nehjem«, der viste sig at vaere huller i jorden, hvor de blev
kastet levende ned, hvorefter hullerne blev fyldt op med sten.
Kvinder og gamle blev tvunget til at g3 hundreder af kilo
meter til fods til Aleppo og andre interneringscentrer i Syrien.
Undervejs blev de overfaldet af roverbander, uden at de tyrki
ske vogtere gjorde noget som heist for at beskytte dem. Mange
dode af torst og udmattelse undervejs. De unge piger blev
seksuelt overfaldet af vogterne. Almindeligvis blev pigerne

47
efter voldtffigten myrdet ved at ft maven skiiret op og brysterne
hugget af. Tusindvis af lemlaestede lig flod ned ad Tigris og
Euphrat.
I Trabzond ved Sortehavskysten erklaerede den tyrkiske gu-
vernor overfor de panikslagne armenske flygtninge, der var
strommet til byen, at han var deres ven, og at de kunne bruge
hans offidelle skib. Hver gang skibet var kommet et godt
stykke ud pa Sortehavet med et nyt hold armeniere, kastede
de tyrkiske somaend flygtningene i vandet og sa dem drukne.
Af de tre millioner armeniere i Tyrkiet dode omkring halv-
anden million i 1915. Blandt de draebte var stort set alle ar
menske ledere og fremtraedende personligheder. Man kan blot
se pS en liste over de kendteste vestarmenske forfattere: Krikor
Zohrab, dod 1915. Ervand Srmakesjanljan, dod 1915. Roben
Zartanjan, dod 1915. Listen kan fortsaettes i det uendelige.
Mange vestarmeniere flygtede til Rusland eller Syrien og en
del reddede sig derfra videre til Vesteuropa og Amerika. I
Tyrkiet er der i dag omkring 30.000 armeniere tilbage. fin
procent af hvad der var for tres ar siden.
Efter at folkedrabet var fuldfort henvendte den tyrkiske in-
denrigsminister Talaat Pasha sig til den amerikanske ambassade
for derigennem at fa udbetalt livsforsikringen for de mange
velhavende armeniere, der var forsikret i amerikanske selska-
ber. Han forklarede, at da de pagaeldende ikke havde nogle
nulevende parorende, matte forsikringssummen tilfalde den tyr
kiske statskasse.
Pengene blev selvfolgelig ikke udbetalt. Tvsertimod gjorde
den amerikanske ambassador Henry Morgendiau et stort ar-
bejde for at fa hjulpet armenske flygtninge til USA.
Der opstod store armenske kolonier i USA, Frankrig og andre
lande, og mange armeniere har gjort sig staukt gseldende i deres
nye lande. Man kan f. eks. naevne forfatteren William Saroyan
i USA, forfatteren Henri Troyat og sangeren Charles Azna-
vour i Frankrig, forfatteren Michael Arlen i England og den
beromte finansmand Calouste Gulbenkian, der gik under nav

48
net »Mr. 5%«, fordi han kontrollerede fem procent af en lang
nekke oliefelter.

Befolkningen i den mssiske del af Armenien slap for folkedrab,

men ikke for under try kkelse og mindre pogromer. I 1903
konfiskerede den russiske regering den armenske kirkes jorde-
godser, og i 1905 ivcerksatte tartarerne en pogrom mod den
armenske befolkning.
I 0starmenien var Dashnakeme og de andre borgerlige pa-
triotiske selskaber stadig virksomme, men desuden opstod i
arhundredets begyndelse de forste slagkraftige bolsjevikiske
organisationer. En ef de kendteste bolsjeviker fra denne tid
var S. Ter-Petrosjan, der gik under dseknavnet Kamo. Han op-
rettede et illegalt trykkeri i Tbilisi i 1903 og deltog i en lang
rakke farefulde aktioner mod zarstyret. En stor by i naerheden
af Sevan-soen er i dag opkaldt efter Kamo.
Revolutionen i 1905 betod en kraftig styrkelse af den revo-
lutionsere bevaegelse i Transkaukasien. I 1906 udbrod en stor
minestrejke i Alaverdi i Armenien, hvori 4.000 minearbejdere
deltog. Det revolutionaere proletariat var begyndt at rejse sig
i Armenien. Oktoberrevolutionen i 1917 blev hilst med begej-
string af de revolutionajre masser i Transkaukasien, og den for
ste sovjetmagt i omr2det blev oprettet i Baku den 31. oktober
1917.
Men i forste omgang sejrede reaktionen i dette omrSde.
Dashnakeme proklamerede i 1917 den uafhaengige republik
Armenien. Lignende statsdannelser oprettedes i Grusien og
Azerbajdjan.
Magthaverne erklaerede sig for socialdemokrater og sogte
stotte fra den Anden Internationale. Vesteuropseiske social-
dcmokratiske partier sendte en delegation til Transkaukasien
under englasnderen Ramsay Macdonald og belgieren Camille
Huysmans. Denne delegation opfordrede indtrangende til alli-
eret militacrintervention for at redde Transkaukasien for men-
sjevikerne, da regeringerne ikke kunne holde sig oppe ved egen

49
kraft. J. G. Bennett, der var leder af den politiske afdeling ved
den britiske gcneralstabs efterretningstjeneste i Tyrkiet, skriver
herom: »Jeg var selv overbevist om, at bolsjevikerne var blevet
stoppet nord for bjergene, hvis vi havde bevaret vores tropper
i Kaukasien, og at uafhaengige regeringer kunne have bevaret
en neutral zone, der i mange ar ville have stoppet den bolsje-
vikiske trussel mod Kaukasien . . . Desvaerre sejrede stive stra-
tegiske principper, og da hverken franskmaendene eller italie-
nerne ville stotte os, blev den britiske brigade trukket tilbage,
og snart efter bred Kaukasien sammen.«
Tyrkerne sendte en haer ind i 0starmenien for at massakrere
befolkningen der og fuldende folkedrabet pi den armenske be-
folkning. Denne trussel blev forst effektivt imodegaet efter at
den sovjetiske Rode Hser var kommet Armenien til undseet-
ning.
De armenske bolsjeviker gjorde i maj 1920 opror mod Dash-
nak-regeringen. Oproret blev i forste omgang slaet ned, og en
lang raekke fremtraedende armenske revolutionaere blev henret-
tet. Men oproret ulmede stadig, og da Dashnakerne ikke for-
maede at stoppe tyrkernes fremtrasngen, slog armenske revo
lutionaere til igen og proklamerere 29. november 1920 Sovjet-
republikken Armenien. Den nye sovjetrepublik anmodede om
og fik militser stotte fra Rusland, og i begyndelsen af december
1920 blev Jerevan befriet af den 11. Rode Hair og de armen
ske bolsjeviker.
Det betad dog ikke, at freden var sikret. Den fanatisk anti-
kommunisdske general Antranik og hans sakaldte »kristne
haevnerskarer« huserede stadig, og i februar 1921 gjorde Dash
nakerne opror mod den nye regering. Dashnakerne besatte
Jerevan, som de holdt til 2. april. De sidste Dashnak-tropper
trak sig tilbage til det sydarmenske bjergomride Zangezur med
pengene fra den armenske statsbank, som de havde plyndret.
De slaebte 200 kommunister, som de havde taget til fange, med
sig, og ved Tatev styrtede de dem alle ud fra en klippetop.
Den Rode Hear og de armenske bolsjeviker rettede et knusende

50
slag mod Dashnakernes sidste tilholdssteder, og 13. juli 1921
var borgerkrigen endt i Armenicn.
13. december 1922 oprettedes den Transkaukasiske Socia-
listiske Federative Sovjetrepublik, der bestod af Armenien,
Grusien og Azerbajdjan. Denne republik eksisterede til 1936,
da den blev delt op i tre uafhsengige sovjetrepublikker. Ved
denne lejlighed blev en del traditionelt armenske etniske om-
rader som Nakhichevan og Karabagh indlemmet i Azerbajdjan,
hvilket gav anledning til visse gnidninger. Man horer ofte sta-
dig armeniere rette kritik mod, at disse omrader ikke er under
Armenien.
Med sovjetmagtens konsolidering kunne en stralende op-
blomstring sante ind i Armenien. Jerevan, der i begyndelsen af
tyverne endnu var en sovnig graenseby med 30.000 indbyggere
og lerstampede huse, er i dag et stort industricenter med
750.000 indbyggere. Armenien er nu en af de mest velstaende
sovjetrepublikker med en levestandard, der kan mile sig med
Vesteuropas. Analfabetisme og infektionssygdomme er udryd-
det, og den nationale kultur er hojt udviklet.
Under den anden verdenskrig gjorde armenske regimenter en
stor indsats under slaget ved Brest, forsvaret af Moskva, slaget
ved Stalingrad og mange andre steder. Den tyske fremmarch
mod Kaukasus blev stoppet, og 9. oktober 1943 var hele
Kaukasus befriet.
Efter den anden verdenskrig er den okonomiske udvikling
i Sovjetarmenien fortsat med stormskridt. Et saerligt trsek ved
denne udvikling er 200.000 armenieres tilbagevenden til deres
fcedreland. Sasrlig mange armeniere er indvandret i Sovjetarme
nien efter anden verdenskrig fra Iraq, Syrien, Libanon og andre
mellemostlige stater, men mange er ogsa kommet fra USA,
Canada, Frankrig og resten af Vesteuropa. For ojeblikket har
man begranset indvandringen til 7.000 om aret for at sikre
alle nyankomne gode boliger, men 200.000 star endnu pi ven-
teliste for at komme ind.
Tusinder af armeniere fra hele verden besoger hvert ar So-

51
vjetarmenien som turister. Mange unge armeniere, isaer fra
Mellemosten, studerer ved universiteter og andre hojere lsere-
anstalter i den armenske sovjetrepublik.
Det var interessant for mig at snakke med mange af disse
udlandsarmeniere i den Internationale bar pa Hotel Ani i Jere-
van, hvor jeg boede. Selv om de fleste af dem ikke var socia-
lister, gav de alle udtryk for, hvor imponerede de var over de
store okonomiske og kulturelle fremskridt. Jeg husker saledes
en forretningsmand fra Florida, der sagde:
- Derhjemmefra havde vi hert, at religionen er forbudt og
undertrykt herovre. Men det passer jo ikke. Jeg var selv til
kirkelig barnedSb i dag hos nogle fjerne slsgtninge, og mange
af dem, jeg snakkede med, var dybt religiose. Vi blev modtaget
med en gsstfrihed, som vi ikke havde dramt om. Alene det
at man kan tale annensk med alle dem, man moder, er nok til,
at man maske skulle overveje at tilbringe sit otium her.

52
5.

Tredive ars Ion for ne bog

Ude pa gangen li glasskar fra lysstofror op i ankelhojde. Med

sma jaevne mellemrum genlod hele huset af klirren og tord-
nende brag, nar endnu et lysstofror faldt ned. Man var tilsyne-
ladende ved at skifte dem ud, og det kunne abenbart ikke rig-
tig gores pa nogen anden made.
Jeg sad pa et lille kontor i det enorme Partihus i Jerevan,
hvor ogsa forfatterforeningen holder til. Dette kontor tjente
til redaktionslokale for det littersre og kunstneriske tidsskrift
»Garun«. Bladets navn betyder »Forar«, og det er isaer bereg-
net pa ungdommen. Jeg havde set det sidste nummer af bladet.
Det indeholdt en del reproduktioner af udmaerkede og forblof-
fende »moderne« akvareller - lyriske abstraktioner over natur-
indtryk. Desuden en stor novelle pa 50-60 sider om Lenin, en
enquete med forskellige armenske forfattere om, hvad de var i
gang med for ojeblikket, en artikel om en populaer afdod
lyriker, der ville vaere fyldt 50, og en del af hans ikke tidligere
offentliggjorte digte og endelig en lang rskke digte af en debu
tant. Jeg fik et af de korteste af dem ovcrsat for at se, hvad
man skriver digte om i Armenien i dag. Selve sprogtonen
kommer selvfolgelig ikke uskadt med over to oversaettelser,
men lidt af stemningen kan man vel fS fat i. Digtet hedder
»Farfar«:
Farfar vagner for daggry
og ser ud ad vinduet over sneen.
Han bliver trist til mode:
Det bliver en darlig host.
Han gar ud ad doren

53
 og ser pa os,

der ligger og sover.

Han ser smilene om vore heber.
Han kysscr os alle
og hvisker ksertcgnende ord.
Sa gar han ned ad trappen,
sa langsomt som varede det hundrede Ir.
Vi sover
og i vore dromme ser vi
de gode abler
falde ned fra trseerne.
Ved bordet sidder tre unge armenske forfattere og en over-
sstter. David Balajan er en lille tast mand p5 omkring de 30.
Han har sort fuldskseg og er ifort en ternet sportsjakke uden
slips. Han arbejder som journalist og skriver humoristiske
skitser til forskellige blade. En del af disse skitser er ogsS
samlet i bogform. Arsfsjat Avakjan er lidt addre, 34 3r, og
tilsyneladende den mest etablerede af de tilstedevaerende. Han
er en hoj mand med ret markerede trsek, halvlangt hSr i nakken
og bakkenbarter. Hans manchetskjorte under habitten er ula-
steligt hvid, og han barter et stormonstret silkeslips. Avakjan
er bSde lyriker og maler, og det er ham, der er mester for de
akvareller, jeg netop har beundret i »Garun«. Meru2jan Ter-
Gulanjan er den yngste, 26 ar, og ser ud som om han er
klippet lige ud af en polsk eller fransk film fra begyndelsen
af tresserne. Han er sksegget og langharet og har store, morke
solbriller p5, selv inde pa det halvmorke redaktionslokale. Han
ryger mange cigaretter, som han suger hurtigt og nervost pS.
Ter-Gulanjan er en af de mest lovende novelleforfattere inden
for den helt unge generation. Oversaetteren er ukraineren
Aleksandr Baskjo, der har studeret armensk sprog og litteratur
i Jerevan i en del Ir, og nu arbejder som fast oversaetter fra
armensk til ukrainsk.
Alle de tilstedevaerende er medlemmer af den armenske for-
fatterforening, der har omkring 300 medlemmer, hvoraf fler-

54
tallet er lyrikete. Medlemmerne af den armenske forfatterfor-
ening er automatisk ogsl medlemmer af den store fadles-so-
vjetiske forfatterforening.
Nlr man har skrevet fra en bog til tre boger, kan man soge
om medlemskab. Man skal anbefales af tre, der er medlemmer
i forvejen, hvorefter et bedommelsesudvalg tager stilling til,
om man kan komme ind.
Det er ikke de helt store fordele, man far ved at vaere med-
lem. Den vigtigste er, at man har mulighed for gratis ophold
pi Forfatterforeningens feriehjem, og at man i en nodssituation
kan line penge. Egentlige arbejdslegater, som vi kender dem,
forekommer tilsyneladende ikke, men hvis man for eksempel
har brug for at foretage en studierejse for at samle materiale
til en bog, kan man soge et sasrligt rejselegat til fjorten dages
eller en maneds rejse og hotelophold. Udgifternes omfang skal
dokumenteres, nlr man kommer tilbage.
Forfatterforeningen driver et sserligt rldgivningsbureau for
amatorforfattere, og man laegger vaegt pi, at disse amatorer
ikke stilles ringere overfor forlagene end medlemmerne af
foreningen. Ungdomsbladet Garun har sin egen radgivnings-
virksomhed og holder hver maned en aften, hvor folk kan
komme og laese deres digte op og fa dem kollektivt be-
domt. PI alle storre virksomheder er der litteraere studiekredse,
der ofte ledes af et af Forfatterforeningens medlemmer pa fri-
villig basis - og for det meste uden honorar.
Til gengaeld er honorarforholdene for de armenske forfattere
sadan, at man som dansk kollega ml blive gron og gul af mis-
undelse. Indtil misundelsen kammer over i indignation. De"r
har de nu bjsrget sig lige lidt for godt i land.
Honorarerne varierer en del, slledes at de etablerede og
beromte forfattere far mere end de unge og ukendte. Et almin-
deligt oplag for en digtsamling i Armenien er 5.000 eksempla-
rer (mod maske 500 i Danmark, der har et dobbelt sa stort
befolkningstal). For en sadan digtsamling af en ung lyriker er
det almindelige honorar 1 rubel pr. linje. Lyrikeren far tillaeg

55
for eventuelle senere oplag. For en roman er normaloplaget
10.000 (mod ca. 3.000 i Danmark), og det mindste honorar er
70 kopek pr. linje, mens det hojeste er 7 rubier for de kendte-
ste armenske forfattere.
Lad os nu sige en romanside bestar af 50 linjer, og at roma-
nen er pa 200 sider. Sa folger det, at det mindste honorar er
7.000 rubier - eller 55.000 kr. i danske penge, mens det
storste er pa mere end en halv million danske kroner.
Det skal ses i sammenhold med, at en god Ion for en ar-
mensk industriarbejder er 200 rubier om maneden. Den be-
romte forfatter tjener altsa lige s2 meget pS e"n bog, som
industriarbejderen tjener gennem tredive 5rs hSrdt arbejde.
Af dette meget store honorar udbetales de 40% pS forhSnd
ved manuskriptets aflevering. I visse tilfaelde kan forskuddet
udbetales allerede for forfatteren har skrevet et ord.
I Danmark f§r forfatteren gerne en tredjedel af sit honorar
ved manuskriptets aflevering. Et honorar pa* 10-15.000 kroner
regnes for udmaerket for en roman p8 200 sider. Udsender
man en digtsamling, er man heldig, hvis man overhovedet fSr
penge for det.
Der er i Armenien ingen generelle regler for honorar for
flere oplag. Hvis der kommer flere oplag af en bog i udgivel-
sesSret, far forfatteren udbetalt et ekstrahonorar pS 25-30%
af det oprindelige. Ved senere oplag er ekstrahonoraret noget
hojere.
Hvis digte forst offentliggores i radio eller fjernsyn, f5r for
fatteren forst honorar der, og derefter nyt honorar, hvis digtet
s5 offentliggores skriftligt. Men den modsatte vej fir man in-
genting. Radio og fjernsyn har lov til frit at udnytte alt trykt
materiale.
Bibliotekerne har gratis udnyttelsesret til alle boger, og for-
fatteme f8r intet honorar for denne benyttelse af deres va;r-
ker.
Armenske forfattere, der f§r oversat bager i udlanaet, fSr
udbetalt royalties efter de almindelige, Internationale regler.

56
Derimod findes copyrightbegrebet ikke internt for sovjetiske
forfattere.
Til trods for de meget store boghonorarer er kun fa forfat
tere professionelle. De fleste har ved siden af deres forfatter-
virksomhed arbejde indenfor beslsegtede omrader: dagblads-
journalistik, TV- og radioarbejde, teaterarbejde osv. Kun f5 ar-
bejder pa fabrik eller indenfor landbruget.
Ogsl for overssettelser er honoraret en del storre end i Dan-
mark. Basjko fik 50 rubier for at overcame en armensk novelle
pS 10 normalsider til et litteraert tidsskrift i Ukraine, mens han
fik 20 rubier for at oversaette den samme novelle til en avis.
Honoraret rettede sig efter oplagets storrelse. Det betyder, at
honoraret for oversamelse af et ark (16 normalsider) i USSR
til et tidsskrift er ca. 650 danske kroner, hvor det herhjemme
er 300-500 kroner. Eller at en sovjetisk overssetter kun beho-
ver at oversaette halvanden side om dagen for at tjene det
samme som en industriarbejder, mens en dansk oversaetter
skal oversame ti sider om dagen for at holde det samme niveau.
Samtalen kommer ind pa indholdet i den nye, armenske litte-
ratur. Man mener, at armenske forfattere stort set skriver om
de samme emner som forfattere i alle andre lande. Jeg sporger
om der ikke er en forskel i forhold til Vesteuropa, derved at
man folger den socialistiske realisme.
- Vi anerkender den socialistiske realisme, siger Avakjan.
Den er menneskelig realisme. Den er sandheden.
- Den socialistiske realisme i vort land er grundlagt af
Maksim Gorkij, siger Ter-Gulanjan, og vi g8r i dag videre ad
den vej, Gorkij anviste os.
Vi taler om de sSkaldte »mellemskikkelser«, personer der
hverken er helte eller skurke.
- Vor litteratur viser almindelige mennesker stor opmasrk-
somhed, siger Ter-Gulanjan. Det er vanskeligere at skrive om
almindelige mennesker, om mellemskikkelser, end om helte.
Vi kommer ind pa forholdene under Stalin, men dem er de
ikke meget for at fortselle om.

57
 - Vi havde det vanskeligt under Stalin, siger Avakjan af-
sluttende, men jeg var kun 13 ar, da han dode, si det er meget
begraenset, hvad jeg kan forta^lle om det.
Jeg sporger om en forfatter i dag ma skrive om alle menne-
skelige forhold. Ja da, selvfolgelig. Ogs5 om sexuelle emner?
- Det er ikke forbudt at skrive om sexuelle emner, siger
Avakjan. Men selv vil jeg ikke.
- Det er ikke nogen kunst at skrive udpenslet om sex, siger
Ter-Gulanjan samstemmende. Jeg har ikke spor mod sex i livet,
men jeg er ikke interesseret i det i litteraturen. Det er for nem
en made at fa succes pL
Vi taler om holdningen til den mere vanskeligt tilgaengelige
litteratur.
- For tre-fire ar siden var der en del kritikere, der sagde,
det var vanskeligt at forsta" Avakjan, siger Balajan. Men det
viste sig, kritikerne tog fejl. Publikum mener i dag ikke, han
er vanskelig at forsta.
- Vi kan ikke ga ned til den laveste standard, siger Avak
jan. Det er vor opgave at hojne ljesernes niveau. Det er min
personlige mening, at alle mennesker ikke ligger pi samme
kunstneriske niveau, og at de heller aldrig vil komme til det.
Men man kan forsoge at f3 folk sa langt med op som muligt.
- Mener du, der findes objektive kriterier for kunst, eller
er kriterierne afhaengige af sociale, samfundsmsessige forhold?
sporger jeg Avakjan, der utvetydigt siger: Der er faelles kri
terier for kunst.
Ter-Gulanjan uddyber synspunktet: En del mennesker kan
ikke Isese Dostojevskij, men det betyder ikke, Dostojevskij
var en darlig forfatter. Litteraturen er for folket, men det er
ikke alle folk, der forstar litteraturen.

Interessen for litteratur er levende i Armenien, og det er

sJEeldent man moder en armenier, der ikke kan citere lange
uddrag af bade de kkssiske og de moderne forfattere. Der er en
udprscget fornemmelse af kulturel kontinuitet, og en lyriker

58
som Grcgor Narekatzi fra det 10. arhundrede er lige sa popu-
Iazr i dag, som han var for tusinde ar siden.
Den beromte digter fra det 19. arhundrede Hovhannes
Tumanjan har givet udtryk for denne folelse af kontinuitet i et
af sine digte:
Og vi basrer vore forfasdres tunge skat,
et helt ocean,
som vor sjsel
har skabt gennem arhundrederne
i de hoje bjerge,
Armeniens bjerge.
Det vigtigste symbol pa det armenske folks kulturelle egen-
art er det imponerende forskningsbibliotek Matenadaran, der
har til huse i en tempellignende bygning i traditionel armensk
stil pa en bakketop i hovedstaden Jerevan. Den nuvaerende
bygning er fra 1959, men Matenadarans historie g5r helt tilbage
til det 5. arhundrede, da det var den armenske katholikos'
bibliotek i Etsjmjadzin. Af de 25.000 armenske handskrifter,
der kendes i dag, befinder knap halvdelen sig i Matenadaran.
Armenierne betragter denne samling af handskrifter med samme
ajrbodighed som islsndingene betragter deres.
Et par kilometer vest for Etsjmjadzin har man fundet huler
med mystiske hieroglyffer - simplificerede menneske- og dyre-
skikkelser - der maske er 5000 Sr gamle. Det er muligt, at
der allerede i stenalderen havde udviklet sig et primitivt ar
mensk skriftsystem.
I Urartu skrev man med assy risk kileskrift, og senere anvend-
tes blandt andet det graeske og det romerske alfabet. Men det
store gennembrud for den armenske litteratur kom i 404, da
den losrde Mesror>-Mashtotz skabte et selvstandigt armensk
alfabet, der i enestaende grad passer til de specielle armenske
fonemer. Senere skabte Mesrop-Mashtotz sasrlige alfabeter for
^ruserne og for de kaukasiske albaniere.
Det armenske alfabets 36 bogstaver bygger pa graeske og
s"riske former, men de er modificeret i en sadan grad, at det

59
i dag er svaert at sammenligne det armenske alfabet med noget
andet. Mest synes jeg umiddelbart det ligner laotisk og visse
sydindiske alfabeter, der selvfolgelig ikke er beslasgtet med
det armenske.
Den forste store litteraere opgave, man gav sig i kast med
efter det nye alfabets indforelse, var Bibeloversaettelsen. Der-
efter fulgte andre religiose vaerker og overssettelser af de
gamle graekere. Mange vigtige grseske vaerker, blandt andet af
Zenon, er gaet tabt i originalen og kendes i dag kun gennem
de armenske oversaettelser.
De asldste armenske handskrifter er skrevet pa det litterasre
klassiske sprog grabar. Forst i det 15. arhundrede begyndte
man at skrive p3 det folkelige sprog ashkharabar, der nu er ene-
rSdende. I det 19. arhundrede uddybedes forskellen mellem
de ost- og vestarmenske dialekter, si der naesten blev tale om
to sprog.

Den forste armenske historiker er Agathangelos fra omkring

450, men af storre betydning er Moses af Khorene fra det 8.
Srhundrede, der skrev en Armenienshistorie, der rummer en
ma:ngde uvurderligt kildestof, isaer om Moses* egen tid.
Filosoffen Ananias af Shirak fra det 7. arhundrede skrev et
vigtigt vasrk, hvor han gor op med den traditionelle forestil-
ling om, at Jorden var omgivet af et ocean og hvflede pa en
flok elefanter. Han mente i stedet, at jordkloden opretholdtes
af atmosfsren. »Jorden er i midten«, skrev han, »hele vejen
rundt om Jorden er der luft, og Himlen omgiver Jorden pa
alle sider.«
Som Heraklit fremhaevede han, at verden er i konstant
bevagelse og udvikling. wFodsel er begyndelsen til tilintetgorel-
sen«, skrev han, »og tiUntetgorelsen er igen begyndelsen til
fodsel. Ud fra dette evige paradoks f2r Jorden sin udodelige
eksistens.«
I det 12. Srhundrede skrev lasgen Mkhitar Heratsi en for-
bloffende moderne bog, »Kur mod feber«. Han var den forste
kege, der mente, at tyfus, malaria og sarfeber var smitsomme

60
 sygdomme, »mugfebre« som han kaldte dem med et meget
rammende udtryk. Han brugte silketrld til at sy sdr sammen,
anvendte mandragora som bedovelsesmiddel og eksperimente-
rede med dyr, hvad pa den tid ellers var noget helt uhort. Han
eksperimenterede ogsa med diaet som kur og foreskrev musik
og psykoterapi for nervose lidelser.
Det kendteste middelalderlige, litterare vserk pS armensk er
den store folkelige cyklus om David af Sassoun fra det 10. &r-
hundrede. David var enormt stsrk, men samtidig en stor spo-
gefugl og kvindeelsker. Davids son Meherr (samme ord som
Mithra) er en slags »den evige armenier«. Han er barnlos og
udodelig og jages af furierne fra sted til sted. Det er lykkedes
ham at klove Ravneklippen ved Van og ga derind, og der sidder
han stadig. To gange om aret - pa Kristi Himmelfartsdag og
ved vandfesten vardavar - abner klippen sig og Meherr rider
ud for at se, om verden nu kan bsere ham og hans hest, men
s& snart de kommer ud, synker hestens hove ned i klippe-
grunden, og Meherr skynder sig tilbage til klippen.
I det 13. arhundrede optrader troubadoren Frik, der skabte
en folkelig og social poesi, vendt mod stormaendene:
Hvorfor skal en mand herske over landet
og en anden mangle brod?
fin vasre konge og begunstiget
og en anden fattig og trist?
sang han. Han matte flygte fra sit hjemland og giver i hjerte-
gribende strofer udtryk for sin sorg over afskeden:
O Gud! Hav medlidenhed med ham,
der lever i landflygtighed!
Vandringsmandens bryst er fuld af sorg,
hans hjerte af ve.
Bittert er det bred, han seder, vandet raddent.
Trane! Har du hort nyt fra min hjemegn?
Under det tyrkiske herredomme hindredes den littercere
udvikling i selve Armenien, og mange flygtede til udlandet.
Den forste bog, der er trykt pa armensk, var en kalender, der

61
blev trykt i Venezia i 1512. Inden arhundredets udgang var der
oprettet armenske trykkerier i Istanbul, Livorno, Marseille,
Rom og Amsterdam. Det forste armenske tidsskrift blev trykt i
Madras i 1794.
En ssrlig betydning fik armenieren Mkhitar, der omvendtes
til den romerske katolicisme og oprettede en munkeorden pa
den italienske 0 San Lazzaro. Denne munkeorden gjorde et
stort arbejde for at formidle armensk kultur til Vesten og om-
vendt.
I Moskva oprettedes i 1815 Lazzarev Instituttet, hvis store
skatte af armenske handskrifter efter revolutionen er udleveret
til den armenske sovjetrepublik.
Det kendteste littenere navn fra det 18. arhundrede er den
omvandrende troubadour Sajat Nova, der skrev bade pa ar
mensk, grusisk og azerbajdjansk. Han er stadig uhyre popular,
og hans sange kendes af alle armeniere.
I det 19. arhundrede opstod en moderne armensk litteratur
med navne som romanforfatterne Abovjan, Nalbandjan og
Raffi.
Det blomstrende armenske litteraere miljo i Istanbul blev ud-
slettet ved massakren i 1915. Til gengadd betod sovjetrepu-
blikkens indforelse en vaddig udvikling af den ostarmenske
litteratur, og navne som Isahakjan og Manueljan kendes over-
alt i Sovjetunionen.
I dag udgives i Armenien hvert ar seks boger pr. indbygger
over otte ar. Der findes 2.700 biblioteker, der rummer en bog-
bestand pa 20 millioner - tolv-femten pr. indbygger over otte
&r — og Armenien ligger som nummer tre med hensyn til bog-
udlan i hele Sovjetunionen, lige efter Estland og Letland.
Analfabetismen, der for revolutionen var enorm, var helt
udryddet allerede inden anden verdenskrig.

62
 6.

Et Middelhavsland i bjergene

Da Romain Rolland i trediveme besegte Armenien, kaldte han

landet Sovjet-Italien. Han tasnkte i almindelighed pS det medi-
terrane prseg, der er over folkelivet i dette land, der ligger sa
langt fra havet: Folks udseende, fortovscafeeme, det myldrende
Iiv dagen og aftenen igennem pa de brede avenuer, de livlige
diskussioner alle vegne over sm5 kopper sod kaffe. Men spe-
cielt ogsS pa armeniernes musikalske traditioner. Det er ikke
noget tilfaelde, at en af de armeniere, der er mest kendt inter-
nationalt, er en komponist - Aram Khachaturjan. Statsopera
og -balletbygningen i Jerevan er ved hver forestilling fyldt af
et publikum, der i musikkyndighed og begejstring minder om
tilhoreme i Milano og Napoli. Og armenske symfoniorkestre
og kammermusikensembler har med stor succes givet forestil-
linger overalt i verden.
En saerlig rolle spiller den armenske folkemusik og folke-
dans. Der er ikke den virksomhed, der ikke har sine egne
ensembler, og der er altid rift om billetterne til de store folke-
dansestffivner. SJ vidt jeg uden sasrlig sagkundskab kan be-
domme, er den armenske folkemusik ganske staerkt pavirket af
den persiske og tyrkiske, og en del af instrumenteme er fselles
- saledes den langhalsede, guitarlignende sas.
PS Filharmonisk Teater i Jerevan sa vi en opvisning af ar-
mensk folkedans, der var udfort af et professionelt ensemble.
Det var selvfolgelig ikke folkedans, som man ser den hos ama-
torensemblerne eller ude i landsbyerne, men en blanding af
kunstballet og ren akrobatik, hvor dog alle elementer og grund-
trin bygger pa den traditionelle, folkelige dans. En professionel

63
videreudvikling af arhundredegamle ringdanse, pa samme mSde
som Guineas statsballet professionelt har videreudviklet afri-
kanske stammedanse og vesteuropaeiske komponister med for-
kserlighed har bygget videre p& enkle folkemusiktemaer. Drag-
terne var et farveorgie i irgront og purpur, guld og solv, og
nar kvinderne i deres lange nederdele fejede hen over scenen,
var det nsesten umuligt at forestille sig, at der var ben inde
under gevandterne, snarere virkede det som om de korte
pi hjul ad sindrigt fastlagte baner.
Man har kaldt arkitektur for musik i sten, og f& steder
passer dette udtryk sa godt som pS den stilrene og sserpraegede
armenske middelalderarkitektur. Hundredevis af kirker og
klostre stir endnu tilbage fra den forste store guldalder i den
forste kristne tid fra det 5. til det 7. arhundrede og den anden
guldalder i det 9. til det 11. arhundrede, hvor Ani var hoved-
staden. Den smukke lille korskirke, der er bygget over Skt.
Hripsimes grav, er allerede omtalt, men det dristigste projekt
fra den forste guldalder er den enorme treetages rundkirke,
katholikos Nerses III i det 7. axhundrede lod opfore i Etsjmjad-
zin. Denne kirke, der bzerer navnet Zvartnotz - De vagne
knef ters tempel - betegner b5de ved sin tekniske fuldendthed
og de monumentale stenfigurer, den var smykket med, et hoj-
depunkt i den tidlige armenske arkitektur. Havde den st5et
endnu, havde den vaeret verdensberomt, men efter med sin
vffildige spidskuppel at have domineret Etsjmjadzin i tre hun-
drede &t, sank den i grus under et jordskselv i det 10. arhun
drede. Langsomt voksede en hoj op over ruinen, sa kun de
massive smebepiller stak op. I vort Srhundrede har man rekon-
strueret bygningsvserket i skalamodel, og der er adgang til
ruinerne, der dog kun giver et ret svagt indtryk af, hvor im-
ponerende kirken engang har vcret.
Et vteldigt sidestykke til middelalderens monumentalbyggeri
finder man i vore dage omkring Leninpladsen i Jerevan,
en enorm rund plads, der er flankeret af regeringsbygningen,
det historiske museum, Hotel Armenia og andre kffimpebyg-

64
ninger, der alle er opfort af den specielle armenske tuf, der
spiller i lette rosa og orangerode farver. Jerevans byplanlaeg-
ning bygger pa de fremsynede planer, der for et halvt arhun-
drede siden blev udformet af akademimedlem Aleksandr Ta-
manjan. Tamanjan anlagde Leninpladsen som byens centrum,
hvorfra en raskke brede avenuer straler ud som egerne i et
hjul. Hovedaksen i byplanlaegningen er den brede Oktober-
avenue, der gar fra Leninpladsen til Hovedbanegarden. Be-
folkningsstigningen i Jerevan er for laengst lobet fra Taman-
jans oprindelige planer, men man folger stadig grundtanken
ora et kaempehjul med Leninpladsen som centrum. Langs
periferien af cirklen er nu udlagt ni forskellige byudviklings-
omrader, hvor det nye byggeri bSde fojes ind i den oprin
delige plan og tillempes efter omradets seerlige geografiske
forhold.
Den tidlige armenske billedhuggerkunst er knyttet til det
religiose byggeri. En lang raekkc stenhuggerarbejder er bevaret,
dels pa kirkemurene og dels i form af de specielle armenske
votivsteler, khachkar, der oftest er udsmykket med komplice-
rede korsornamenter.
Af de store vajgmalerier og mosaikker, der efter gamle be-
retninger prydede mange af kirkerne, er desvaerre kun f& rester
tilbage. Men man kan fa et levende indtryk af de middelalder-
lige maleres formaen ved at se pa bogmalerierne i de mange
tusinde bevarede hSndskrifter. De er for det meste prseget af
byzantinsk kunst, men undertiden med randelementer af pS-
fugle og planter, der leder tanken hen pi de persiske minia-
turer. Farvepragten er overdSdig med glorier i guld, gevandter
i st£erke rode og Iilla farver og dybbla" himle, der minder om
El Grecos malerier.
PS det store kunstmuseum i Jerevan og et lille, men smukt
indrettet lokalt museum i Kirovakan kunnc jeg folge de sidste
par hundrede ars udvikling af den armenske malerkunst. Det
var ikke den store opsigtsvazkkcnde kunst pa internationalt
plan, men der var mange pame ting imellem. Fra sidste arhun-

65
drede saledes en rsekke portrastter af generaler og andre stor-
maend, med typisk armenske ansigter: stor kroget nasse og
morke og uudgrundelige ojne, og nogle udmserkede sostykker.
Selv om Armenien er afskaret fta havet, er den armenske ma-
rinemaler Ajvazovskij en af de mest betydelige indenfor sin
genre fra det 19. arhundrede. Nogle af hans bedste billeder har
samme luftige skier over sig som William Turners.
Malerkunstens udvikling fulgte op til 1917 samme retnings-
linjer som i Vesteuropa. Der er udpenslede, historiske billeder
i bedste Jugendstil og farverige expressionistiske og fauvistiske
billeder fra arhundredets begyndelse.
Den armenske maler fra dette arhundrede, der saettes hojst
i sit hjemland, er Martiros Sarjan, der dode i 1972 i en alder
af 92 ar. Vi besogte hans hjem i Jerevan, der er indrettet til
museum. De forste billeder fra ordering arhundredeskiftet var
prseget af en vis drommende farveforing med hovedvsegten pa
mystiske bla og lilla nuancer og uskarpe konturer. Det var
egentlig dem, der gjorde storst indtryk pa mig. Fra omkring
1910 bliver farverne voldsommere. Billedet »Hundene i Kon-
stantinopek med ksempende hunde i stserke violette, bla og
gule farver far uvilkarligt en dansker til at taenke pa Willum-
sen. De senere billeder virker mere og mere Matisse-agtige
helt ned i detaljerne med blomsterarrangementer i forskellige
rode, rodviolette og lilla farver. Jeg beklager, at jeg ikke helt
kan dele armeniernes begejstring for Sarjan. Det er nu nok ikke
Sarjans skyld. Jeg har heller aldrig vaeret saxlig vild med
Matisse.
Det af billederne, jeg sa laengst pa, var et mesterligt selv-
portrast, en lille og fordringslos men meget precis blyantsteg-
ning, som Sarjan lavede i 1968, da han var 88 ar gammel. Det
fine net af oldingerynker om ojnene og munden er gengivet med
omhu, og der er noget over trakkene, der straks far en til at
taenke, at denne mand umuligt kan vsre andet end maler.
Nar man er vant til vesteuropsiske kunstmuseer, er det
speendende at sc, hvordan de sovjetiske fungerer som en slags

66
alternativ kunsthistorie. Sidan kunne udviklingen vasre giet,
hvis . . . Der hvor surrealisterne og de abstrakte ville vsere
kommet ind i et vestligt sammenhasng, fortstetter udviklingen
ubrudt fra expressionisterne. Den egentlige traktor-realisme,
som si mange i Vesten mener er synonym med sovjetkunst,
var der ikke meget af. Pa museet i Jerevan var der siledes kun
e*t portrait af Lenin - morsomt forsynet med typisk armenske
ojne. Pi museet i Kirovakan var der nogle enkelte billeder fra
fabrikker i realistisk stil. De var efter min mening nogle af de
bedste malerier, der overhovedet var udstillet. Der var ogsi
en del gode, realistiske portnetbuster, blandt andet af Franz
Werfel, der er en slags nationalhelt i Armenien pi grund af sin
bog »Fyrre dage pi Musa Dagh« om folkedrabet pi armenierne.
Men den fremherskende tendens var - desvaerre - ikke den
sodalistiske realisme i egentlig forstand, men en stadig sej-
pining af expressionisme og fauvisme, der til sidst ender i ren
tomgang. Efter min mening var de fleste af de nyere billeder
pi kunstmuseet i Jerevan ikke andet end pynt og ornamentik.
Det er hirde ord, og naturligvis er de som alle generaliserin-
ger uretfaerdige, for der findes da ogsi gode, unge malere i
Armenien. En af de bedste er den 33-irige Kozjun Nikogasjan,
hvis meget plastiske og farverige billeder af aesler med sorg-
modigt blik og runde kvinder fik mig til at tsnke pi Heerup.
Nikogasjan blev som femirig ramt af polio og er delvis lam.
Han kan kun gi med besvaer og mi klemme penslen fast i hojre
hind ved at holde om den med venstre. Det er ikke muligt for
ham at arbejde ved staffeli, si han lsgger laerredet pi spise-
stuebordet og fir sin mor til at hjtelpe sig med at flytte rundt
pi billedet alt efter behov.
Nikogasjan har kun gaet fire ir i skole og som maler er han
helt autodidakt. Han begyndte med at kopiere historiske genre-
billeder som »Pompejis sidste dage« og fortsatte med billeder,
der var ret tydeh'gt inspireret af Matisse, Leger og Picasso i
den monumentale periode. Men hans billeder fra de senere ar
viser, at han virkelig er ved at finde sin helt personlige stil.

67
Selv siger han i ovrigt, at han er mere inspireret af H. C. An
dersen end af nogen maler.
- Der er mere sandhed i det fantastiske i Andersons even-
tyr end i virkeligheden, siger han. Jeg forsoger gennem min
kunst at se eventyret i virkeligheden.
Jeg sparger ham om hans mening om den socialistiske re-
alisme.
- Realisme er realisme alle vegne, siger han. I vort soci
alistiske land er realismen prcget af de socialistiske forhold.
Hvert land har sin egen realisme.
Jeg sporger om han sa vil kalde sine egne billeder for soci-
alistisk realisme.
- Jeg vil snarere kalde min stil for menneskelig realisme,
siger han. Pa alle mine billeder er der et lys, men det udgir
ikke fra Himlen, men fra menneskene. Menneskene stir i cen
trum af universet.
Vi kommer ind pa den friluftsudstilling af abstrakte malerier,
politiet raserede i Moskva.
- Det er begraenset, hvad jeg kender til den konkrete sag,
siger Nikogasjan, men nar politiet skred ind, ma udstillerne
have overtradt politivedtaegten eller noget i den retning. Der
var en tid, hvor den slags udstillinger blev lukket uden videre,
men det sker ikke mere, hvis udstillingen ellers er arrangeret
efter de saedvanlige regler. Publikum kan selv bedomme, om
billederne er gode eller ej. Og efter den friluftsudstilling, der
blev lukket, afholdt man indendors en helt officiel og godkendt
udstilling af abstrakt kunst i Moskva. Den armenske maler
Vaskavik Adajan, der kaldte sig Arshile Gorky, var en af pio-
nererne indenfor den abstrakte expressionisme i USA. Han er
i dag sikkert mere kendt i Jerevan end i New York. Vi har
haft store udstillinger her i Jerevan af Kandinskij og Chagall,
og Picassos grafik er udkommet i bogform pi et af vore forlag.
Man kan maske ikke sige, den abstrakte kunst bliver officielt
stottet her - bortset fra som dekoration og led i arkitekturen
- men det betyder ikke, den er forbudt. Allerede Lenin gik ind

68
for malernes ret til at eksperimentere. Maske har behovet for
abstrakt kunst vaeret mindre her end i Vesten, fordi vi i sidste
arhundrede ikke var sa pavirket af impressionismen og de
andre ismer som Vesteuropa.
Under alle omstasndigheder findes der indenfor enhver skole
bade gode og darlige malere, og enhver kunstner ma have ret
til at give udtryk for sin egen personlighed. At sa nogle darlige
malere fisker i rort vande og udstiller deres darlige billeder for
at f5 omtale i den vestlige presse er beklageligt.
Man taler om den abstrakte kunst som noget nyt. Men hver-
ken den eller surrealismen er ny. Se for eksempel her.
Han gor tegn til sin mor, der fra hylden finder en stor bog
med farvereproduktioner af Hieronymus Bosch. Nikogasjan
sl8r med besvasr op og viser:
- Se. Er det maske ikke surrealistne? Og det er femhun-
drede ar gammelt.
Nikogasjan har solgt fire malericr til Museet for 0stens
Folkeslags Kunst i Moskva og er ogsa repraesenteret en del
andre steder. Han far gennemsnitligt 1000 rubier for et maleri,
hvilket ma* siges at vsere en virkelig god pris, isaer nar man
tager hele det almindelige prisniveau i betragtning.
Han har deltaget pa en meengde udstillinger, f. eks. den
udstilling af International Folkekunst, der for nogle Sr siden
vistes i bl. a. Kobenhavn og Stockholm. En separatudstilling er
under planlseggelse i Jerevan. Sadanne separatudstillinger ar-
rangeres af Kunstmalerforeningen, der har et sserligt bedom-
melsesudvalg og en udstillingsfond og laegger planer for alle
udstillinger for et ar ad gangen.
Mange malere har fast arbejde som dekoratorer og plakat-
malcre i stormagasiner, pa fabrikker osv. Nikogasjan er afskl-
ret fra denne mulighed, men han supplerer sine indtasgter ved
salg af malericr med sin faste invalidepension.

69
7.

Et folk af studerende

Hver gang vi kom ind i et klassevasrelse pS Felix Dzjerzjinskij-

skolen i Jerevan, sprang alle eleverne op og stod ret. Naesten
alle bar p§ brystet den rode pioncrstjerne, og mange havde
ogsS rodt torklaede om halsen. Disciplinen er sat i hojssedet p5
de sovjetiske skoler, og selve undervisningsformen er nok det,
vi vil kalde noget gammeldags - ret lserercentreret.
Felix Dzjerzjinskij-skolen er en af de 23 folkeskoler i Jerevan,
hvor undervisningssproget er russisk. Desuden findes 2 azer-
bajdjanske og 165 artnenske folkeskoler. I den nordlige del
af republikken findes seerlige skoler for det kurdiske mindretal.
Befolkningen i Armenien er ret homogen, men i mange andre
republikker - f. eks. Grusien - findes et utal af forskellige
nationaliteter, og der er sjerlige skoler for dem alle. I de store
byer er der desuden saerlige skoler, hvor undervisningen fore-
gar pS fremmedsprog. I Moskva er der for eksempel skoler,
hvor undervisningen foregar pi engelsk, tysk, fransk, spansk
eller hindi.
Der er flere russiske folkeskoler i Jerevan end man skulle
forvente, nlr russerne kun udgor 3% af befolkningen. Men
dels er der en del blandede russisk-armenske aegteskaber, dels
foretrtekker mange armeniere at sende deres born i russisk
skole, fordi de derved f5r lettere ved at f& arbejde rundt om i
de andre republikker senere - nSr de taler sproget.
Felix Dzjerzjinskij-skolen er en enorm kasse, der er bygget
i 1943. Der er knap 1500 elever fra 1. til 10. klasse. I Arme
nien er der, som overalt i Sovjetunionen, ti ars undervisnings-
pligt. Men efter 8. klasse gar cirka en fjerdedel af eleverne over

70
i specialicerede tekniske skoler. I Jerevan findes der sadanne
skoler, hvor hovedvsegten ligger pa kemi, median, humaniora,
elektroteknik osv., sa begrebet »teknisk skole« defineres noget
videre end vi er vant til.
Man laegger ret stor vsegt pa karakter- og eksamenssystemet.
Eleveme far karakterer for alle svar og hjemmeopgaver, og fra
og med 5. klasse skal de op til en Srlig oprykningseksamen.
Mindre end 1% af eleverne dumper ved disse eksamener. De
far si besked p5 at laese stoffet op i sommerferien og gS op til
ny eksamen om efteraret. Hvis de ogs5 dumper her, ml de gl
et ir om, men det er uhyre sjseldent. For ojeblikkct er der kun
8 elever pS skolen, der gar en klasse om.
Eleverne i de seldre klasser har 33 skoletimer om ugen.
Lordag er ogsa skoledag, men om lordagen har eleverne kun
5 timer a 45 minutter. I forste klasse begynder man med fire
timer a 30 minutter om dagen. Timernes lsngde oges i lobet
af aret gradvis til de tre kvarter, der er normen.
Indtil 8. klasse bliver bornene pa skolen efter skoletid,
indtil forseldrene kommer hjem fra arbejde. De leger og lseser
lektier under opsyn. Det vil sige, at skolen og fritidshjemmet
er slaet sammen.
Vi var rundt pa skolen og se p8 de forskellige faglokaler.
Faglokalerne for kemi, fysik og biologi udgor hele komplekser
med to undervisningslokaler, en samling af instrumenter og
praparater og et filmlokale.
Jeg spurgte en biologilasrerinde, om man har sexualunder-
visning pa skolen. Det har man ikke rigtig, men sporgsmalet
berores - forsigtigt - i timerne om menneskets anatomi og
fysiologi.
Der er ikke afsat specielle timer til undervisning i marxisme-
leninisme, men man kommer ind pa marxismen gennem histo-
rieundervisningen og samfundsundervisningen i 10. klasse, hvor
den marxistiske filosofi og USSRs forfatning og love gennem-
g2s.
Alle elever spiser i den store kantine, der er indrettet i kael-

71
deren. Bornene i 1. og 2. klasse spiser gratis, mens de aeldre
elever skal betale 13-15 kopek for morgenmaden og 18-20
kopek for den varme middag. Der udarbejdes hver dag en hel
menu med forskellige retter, man kan vaelge mellcm.
Der er naturligvis lajge- og tandlsegeklinik i forbindelse med
skolen, og der er et saerligt rum, hvor svagelige born fir lys-
behandling om vinteren.
Gymnastik er i de forste ar failles for drenge og piger, men
allerede i 5. og 6. klasse, hvor drengene og pigerne stadig gar
til gymnastik samtidig, gennemglr de ofte forskellige ovelser.
Man har skoleuniformer, men de anvendes kun i vinterhalv-
Iret. Foraeldrene skal selv kobe uniformerne, men de er meget
billige.
Efter at have vaeret rundt og se pa skolen, var vi oppe pS
laerervaerelset, hvor der kom kaffe, cognac og smlkager pS
bordet. Skolens rektor er 70 ar gammel og har va:ret laerer de
sidste 50. Han kunne vasre gaet af med pension for ti Ir siden,
men onskede at fortsaette med det arbejde, der er hele hans
liv. Han ville nasppe vinde nogen skonhedskonkurrence med
sit store, porose hoved, der hang ned i tunge folder, sine
hestetaender og stritorer, men hele hans person udstrllede en
venlighed og kaerlighed til laererarbejdet, der fik en til at forstS,
hvorfor si mange gamle elever, som tilfseldet er, holder kon-
takten ved lige med deres skole, kommer pi besog og sender
breve og fotografier, nar de er indkaldt til militasret, bliver
gift eller bare har lyst til at fortalJe, hvordan det glr
dem.
Nogle af laereme snakkede om danskere, der ved tidligere
lejligheder har vasret p5 besog i Armenien. Herluf Bidstrup
var der for nogle Ir siden og Iavede en del tegninger af arme-
niere, der af armenierne selv betragtes som fantastisk traef-
fende. Bogerne med Bidstrups tegninger bliver revet vaek, sa
snart de udkommer. Man snakkede ogsl om journalisten Jorgen
Andersen-Rosendahl, der var i Jerevan i 1970, og socialmini-
ster Eva Gredal, der var der med en delegation i 1972.

72
 Af danske forfattere er H. C. Andersen, Martin Andersen
Nexo og Hans Scherfig almindelig kendt.
Vi kom ind pa en diskussion om det uheldige i, at nogle
elever udvikles udelukkende i teknisk retning, andre udeluk-
kende i humanistisk. Det kalder man i Sovjetunionen fysik-ly-
rik-problemet, og man forsoger pS alle mader at undga en sadan
uheldig ensretning. Et af midlerne hertil er frivillige eftermid-
dagstimer i musiske fag som dramatik, dans, musik og sang.
- Se pa en mand som Bobby Fischer, sagde en af laererne.
Det er jo sorgeligt, hvordan hele hans liv udelukkende drejer
sig om skak. Og sammenlign sa med vore sovjetiske skakmestre,
som armenieren Petrosjan, der alle er uddannet til et arbejde,
der ikke har noget med skak at gore, og desuden har mange
interesser, bade i teknisk og humanistisk retning.
Efter folkeskolen kan man gl videre med en hojere uddan-
nelse, og det er der mange der gor - flere end i Danmark. I
hele verden findes der 130 studerende ved hojere Iaereanstalter
pr. 10.000 indbyggere. Det storste tal har USA med 240. Lige
derefter kommer Armenien med 210, mens tallet for Sovjet
unionen som helhed er 200.
En femtedel af den arbejdende befolkning i Armenien er
beskaeftiget med kulturelle aktiviteter, sundhedsforsorg og vi-
denskab. Der er 13.000 studerende ved Jerevans Statsuniver-
sitet, hvor der undervises i 85 fag. Universitetets bibliotek
rummer 1,3 million bind - det vil sige det er lidt storre end
Det kongelige Bibliotek i Kobenhavn.
Det var skaegt at se de studerende pa universitetet. De unge
masnd var alle tsekkeligt kortklippede, og de fleste var konser-
vativt klasdt med jakke og slips. Pigerne kastede sig derimod
udseendemaessigt ud i de vildere orgier. Der var masser af
mininederdele og enormt hoje sko med plateausSler. De stu
derende piger var tilsyneladende storaftagere af laebestift,
rouge og isa;r mascara, og mange havde eksperimenteret med
at affarve deres sorte har, enten helt eller i striber, hvilket
gav et ejendommeligt tigerpraeg.

73
 PS universitetet havde vi en tre timer lang samtale med
prorektor Mehendak Artashes Melikjan, der underviser i hi-
storisk materialisme. Han talte udnuerket engelsk, hvilket er
sjeeldent, selv blandt hojtuddannede armeniere. Alle born har
enten engelsk eller tysk i skolen, men tilsyneladende f8r de
fleste ikke sa forfserdelig meget ud af denne undervisning.
Man modte en del mennesker rundt omkring, der ikke kunne
tale russisk, og for de fleste var to sprog tilsyneladende det
hojeste, de rigtig kunne holde styr p§. Min tolk Pjotr sagde,
at sprogundervisningen i de sovjetiske skoler sikkert byggede
pa1 ret forseldede principper med grammatik og gloseterperi,
og at det var en af de ting, der burde forbedres.
- For nylig havde vi besog af en spansk universitetsdelega-
tion, der spurgte om ikke al undervisningen her foregik pS
russisk, sagde Melikjan hovedrystende. Jeg kunne kun sporge:
ForegSr undervisningen pS de spanske universiteter pS engelsk
eller spansk?
Al grundundervisning pa universitetet foregSr naturligvis pi
armensk, og langt de fleste Iasreboger er armenske. Dog bliver
de studerende nodt til at lasse mere specielle vserker pS russisk.
Melikjan fortalte bredt om den hojere uddannelse i Arme-
nien. Allerede i det 4. Srhundrede fandtes der universiteter,
der uddannede prsester, laerere, skribenter, historikere, arki-
tekter og kalligrafer. Man har bevaret kereboger fra det 9. og
10. Irhundrede, der viser, at Armeniens universiteter pS det
tidspunkt absolut la pa hojde med de bedste vesteuropaeiske.
Det var et halvt Srtusinde, for det afsides Danmark fik sit
forste universitet.
Men under de folgende arhundreders fremmedherredomme
blev disse universiteter lukket, og armenske lserde gik i stort
tal i landflygtighed. I det 19. arhundrede oprettedet en praste-
skole i Etsjmjad2dn, men et armensk universitet pS armensk
grund fandtes stadig ikke. Digteren Hovhannes Tumanjan skrev
omkring Srhundredeskiftet: »Det er afgorende at oprette et
armensk universitet, hvor undervisningen i de hojere videnska-

74
ber lean forega pS det armenske sprog. Blandt vore folkeskoler
og gymnasier ma" et berdommens tempel rejse sig, blandt vore
store og smS lys ma en vaeldig fakkel taendes - et armensk uni-
versitet.«
Den borgerlige Dashnak-regering oprettede i 1920 et ar
mensk universitet i Alexandropol (det nuvaerende Leninakan),
men det lukkede fa ma^neder efter.
Atten dage efter sovjetmagtens etablering blev der udstedt
et dekret om oprettelse af Jerevans Statsuniversitet, og en
maned efter begyndte undervisningen med 250 studerende. Nu
studerer omkring 55.000 unge armeniere ved hojere laere-
anstalter rundt om i hele republikken.
Studenterne fSr naturligvis studenterlon. Grundtariffen er 50
rubier om maneden. Hvis ens karakterer er gode nok, far man
75 rubier, og de allerbedste studerende f&r specialstipendier pS
100 rubier om mSneden. Det er gratis at bo pS kollegierne,
undervisningsmateriellet er meget billigt, og der er naturligvis
gratis laegehjselp. Der er gratis ferieophold pS studenterhjem
om sommeren.

Udover de fuldtidsstuderende har man en del aftenstude-

rende og brevstuderende fra andre republikker og fjerne lands-
byer i Armenien. Brevstudenterne far udbetalt rejsepenge til
at komme til Jerevan til r&dgivning og eksamener.
Et normalt studiefortab varer fem sir for de fuldtidsstu
derende, seks 8r for de aften- og brevstuderende.
Blandt de studerende er en del udlaendinge. Dels armeniere
fra andre lande, isaer de mellemostlige, dels studerende fra bl. a.
Vietnam, Cuba og Afghanistan.
Undervisningen i marxisme-leninisme er obligatorisk for alle.
Forste og andetSrsstuderende undervises i det sovjetiske kom-
munistiske partis historie, tredje og fjerdearsstuderende i po-
litisk okonomi, filosofiens historie, videnskabelig ateisme,
dialektisk materialisme og historisk materialisme. Fjerdelrs-
studerende undervises i videnskabelig kommunisme. Alle skal
besta eksamen i mindst et af disse fag.

75
 Man har ikke - som f. eks. i Kina - obligatorisk fysisk
arbejde for de studerende, men man har et udviklet praktik-
system, sJledes at f. eks. ingeniorstuderende kommer ud pa
fabrikkerne som ingeniorassistenter og medidnstuderende pa
klinikker og hospitaler. Om sommeren organiseres frivillige
arbejdsgrupper, der isasr ssettes til byggearbejde. 15-20% af
de studerende deltager i dette arbejde og (kt en Ion pa 160
rubier om maneden. Mange kober radio, motorcykel eller
andre dyre forbrugsgoder for disse penge.
Studenterdemokratiet er ganske udviklet. Af de 9 medlem
mer af konsistorium er de 3 studerende. Konsistorium be-
stemmer bl. a. hvem der skal have forhojede stipendier. Des-
uden findes en raekke klubber for studerende, der er interes-
seret i film, science fiction, skak osv.
Alle disse klubber arbejder sammen med Komsomol, den
ungkommunistiske organisation, som nassten alle studerende
tilhorer. Komsomol har ogsa repraesentanter i universitetets
ledelse. En del af de studerende er medlemmer af det kommu-
nistiske parti, der har sin egen afdeling pa stedet.
Efter at have taget universitetseksamen kan man studere
videre med forskningsarbejde. Hvis man anbefales af laererne
eller Studenternes Videnskabelige Selskab, kan man gk direkte
fra eksamen til kandidatundervisningen. Hvis man ikke anbe
fales, skal man forst ud og arbejde to 2r i marken, for man kan
g3 i gang med videregsiende uddannelse. Kandidatundervisnin
gen varer tre ar, og efter den har man ret til at undervise ved
de hojere Isreanstalter som assistent. Nogle tager derefter en
licentiatgrad, der giver ret til at undervise som universitets-
lektor. Endelig giver doktorgraden ret til at undervise som
professor ved universiteterne.
Der er mange videregaende forskningsinstitutter i Arme-
nien. Et af de mest kendte er det astrofysiske, der er cen-
treret omkring Bjurakan-observatoriet oppe i bjergene, 45 kilo
meter fra Jerevan. Her har man under ledelse af den inter-
nationalt beromte astrofysiker V. A. Ambartsumjan udfor-

76
sket galaksetnes aktivitet og de uregelmsssige flare stars.
Jeg spurgte dr. R. A. Vardanjan fra Bjurakans observatorium
om de nyeste astronomiske teorier om de mystiske sorte huller.
Men dem tror man ikke rigtig pa. Det skulle vasre stjerner, der
er faldet si meget sammen, at tyngdekraften forhindrer alt lys
i at undslippe. Men Vardanjan mente, der var tale om ren spe-
kulation, der ikke var underbygget af iagttagelser. Man lagde
p3 Bjurakan stor vsegt pa det rent empiriske arbejde.
Det betyder dog ikke, at man savner fantasi. Vardanjan
naevnte, at studiet af de uregelmsessige flare stars' opbygning
maske kunne fore til, at man engang kunstigt kunne skabe
noget tilsvarende disse stjerner pa Jorden, og kunne det lade sig
gore, ville ethvert fremtidigt energibehov vaere daskket.
Man har ogsa kastet sig endnu lsngere ud i teoriernes ver-
den pa Bjurakan. I 1971 var observatoriet vaert for et inter-
nationalt symposium om ikke-jordiske intelligensvassener. De
to sterste eksperter pa dette omrade var til stede: amerikane-
ren Sagan og russeren Sjklovskij. De har senere i fasllesskab
skrevet en bog om mulighederne for liv i rummet.

Fra galakseme tilbage til Jerevan igen. Hvad gor folkeskole-

eleverne efter skoletid? De fleste af dem kommer blandt andet
pS Pionerpaladserne. Hvert barn har ret til at komme to gange
to timer om ugen her og deltage i forskellige grupper. Selv om
man ikke er pioner, ma man gerne komme aUigevel. Man skal
vsere 10 3r for at blive pioner. Nar man er 14, kan man blive
medlem af Komsomol, og det bliver omkring 80% af bornene
pi dette alderstrin.
Vi var pS besog pS Gukasjan Pionerpaladset i Jerevan, der
er et gammelt skrummel af en bygning med en enorm marmor-
forhal med tsekkeligt plklaedte gipsstatuer. Pionerpaladsets
direktor hedder Sarkis Mikhailovitsj Mnatsakonjan. Han er
62 ar gammel, har arbejdet med born i 45 ar og har en meget
gennemtnengende stemme.
Siden Pionerpaladset blev oprettet i 1922 har 350.000 born

77
vseret gennem det. For ojeblikket kommer 5000 born regel-
nuessigt i huset. De kan vaelge mellem 270 forskellige cirkler,
hvor de kan beskseftige sig mcd ting som fremstilling af fly-
og bilmodeller, skak, gocarts, armensk folkedans, hawaiimusik
og alt muligt andet.
Der er ikke noget i vejen for, at bornene kan deltage i flere
cirkler pa en gang, men af pladshensyn ma de ikke komme mere
end fire timer om ugen. Det gor nu ikke si meget, for de fleste
deltager ogsa i lignende aktiviteter pa skolen og i deres bolig-
kvarterer.
Bornene kan skifte hold, nar de vil, men det er sjaeldent de
gor det. De fleste begynder pa et bestemt hold i 8-arsalderen
og fortsstter med det samme, til de gir ud af skolen efter 10.
klasse. Det er almindeligt, at de bagefter fortsaetter med det, de
har koncentreret sig om i Pionerpaladset. Bornene fra engelsk-
grupperne laeser engelsk pa universitetet, de fra musikgruppen
soger optagelse pa Musikkonservatoriet og bornene fra folke-
dansgrupperne bliver professionelle folkedansere i de store en-
sembler.
Det vil sige, at det er meget almindeligt, at born vaelger de-
res fremtidige arbejde allerede i 8-arsalderen. Det synes jeg
lyder lidt uhyggeligt. Og jeg kan ikke rigtig se, hvordan det
kan bygge bro over den teknik-lyrik-kloft, Isererne pi Felix
Dzjerzjinskij-skolen gjorde si meget for at udjaevne.

78
8.

Manden, der kan give os Knud den Hellige

Dette er et tilbud til danske historikere: Hvis I gerne vil have

at vide, hvordan Knud den Hellige, Valdemar Atterdag eller
Christoffer af Bayern sa ud, kan I henvende jer til dr. Andro-
nik Djagharjan ved det antropologiske institut i Jerevan. Han
kan fortselle det.
Djagharjan er ekspert i plastisk rekonstruktion af menne-
skeansigter ud fra kranier og kranierester. Han er oprindelig
kirurg med speciale i hjertesygdomme og desuden leder af insti-
tuttet for topografisk anatomi. I den sidste egenskab begyndte
han at interessere sig for den geniale sovjetiske antropolog og
skulptor Mikhail Gerasimovs arbejde. Gerasimov begyndte i
1922 at rekonstruere ansigtsbygningen ud fra kranierne. Han
rekonstruerede forddsmennesker som pithecanthropus og nean-
derthalerne og kendte historiske skikkelser som Timur Lenk og
Schiller. Ud fra Schillers kraniebygning kunne han pavise, at
alle eksisterende portrcetter af den tyske digter er forkerte.
Schiller er som regel malet med langt ansigt, fordi det virker
mere aristokratisk, men sSdan sa han ikke ud. Gerasimov op-
nSede fremragende resultater, men han var ikke nogen stor
ekspert i anatomi, og en del af hans rekonstruktioner bygger
til dels p2 intuition.
Djagharjan begyndte nu at spekulere p2, om man ikke
kunne opbygge den plastiske rekonstruktion pa rent viden-
skabeligt grundlag, og efter Melange forsog var han nSet frem
til en metode, han mente var holdbar.
For at bedomme gyldigheden af Djagharjans metode blev
der nedsat en dommerkomite* af historikere, kunstforskere,

79
kriminologer, lasger og journalister. Denne dommerkomite' gav
Djagharjan en eksamensopgave, han skulle best3. Han fik ud-
leveret et kranium uden underkazbe af en mand, der var dod
som 80-arig nogle ar forinden. Dommerkomiteen havde foto-
grafier og dodsmaske af ham, men Djagharjan selv anede ikke,
hvem manden var eller hvordan han havde set ud. Det tog ham
tre maneder at frerastille en buste af manden pa grundlag af det
mangelfulde kranium. Denne buste stSr i dag pa Djagharjans
kontor ved siden af den faktiske dodsmaske. Pa vseggen bagved
hasnger fotografier af manden i profil og en face, taget mens
han levede. Ligheden er overvoeldende, helt ned i de aller-
mindste detaljer. Professoren havde bestSet sin eksamen til ug.
Men hvordan bar han sig ad?
- Det er samaend ikke sa svaert, siger han selv. Nar jeg ser
et kranium, kan jeg umiddelbart se ansigtet for mig.
Det kan han nu, men bag denne umiddelbare indsigt ligger
mange ars mojsommeligt forskerarbejde.
Djagharjan er en lille, hvidhSret mand i tresserne. Blikket
bag de tykke brilleglas er hurtigt og spillende, og han taler
livligt og med mange eksempler om de emner, der interesserer
ham, mens hajnderne uafladeligt er i bevaegelse.
Han har forbedret rontgenteknikken, si det er blevet muligt
at tage langt klarere billeder af det blode vaev end for. Han
har videreudviklet anvendelsen af topografisk anatomi og mate-
matik og har til sit arbejde anvendt hundredvis af matematiske
formler, blandt andet Newtons kendte binominalformel. Men
forst og fremmest har han pa hidtil ukendt vis gjort brug af
statistik og databehandling indenfor anatomien.
Der er optaget tusindvis af rontgenbilleder af levende men-
nesker, der er databehandlet og sorteret i grupper efter race,
kon, alder og sa videre. Pa denne mSde er det lykkedes at
fastsla en raskke anatomiske principper, der kan bruges ved
rekonstruktionsarbejdet. For eksempel kan man forlaenge knog-
lefundamentet fra naesebenet ud og derved fa neesens profil.
Man kan bestemme sserlige forhold mellem underlaebens bue

80
udad og tandstillingen og rekonstruere ojne og orer ud fra sma
ben tapper.
Man kan nojagtigt bestemme orernes storrelse, om oreflippen
var fastvokset eller nedhaengende og om ererne strittede. Man
kan restaurere panderynker og med sikkerhed ft et indtryk af
ojenlagene. Hvis knoglerne er glatte, kan man sige, at den af-
dode har vaeret mager, mens fedme haenger sammen med mere
ujsvne knogler.
Kun har, skaeg og naturligvis klsededragt lader sig ikke be
stemme ud fra kraniet, men her bygger man pa de historiske
og etnografiske vidnesbyrd. PS Djagharjans kontor star en
msengde vserker om har- og skasgmode og klaededragt mange
forskellige steder og til forskellige tider.
Det na:ste skridt bliver sa at sarnie alle de indsamlede data
i en datamat, der automatisk kan fremstille et portrait i pro-
fil, kvartprofil og en face ud fra et kranium - maske endda i
farver.
Djagharjan starter med det faktiske kranium og Iaegger voks
udenpH i det ene tynde lag efter det andet, efter de anatomiske
og statistiske prinripper, han har fundet frem til. Nar voks-
busten er fsrdig, kan man tage gipsafstobning af den og even-
tuelt lave en bronzebuste. Derefter kan man oplose voksbusten
i varmt vand, sa man far kraniet tilbage.
Ved en udgravning fandt man en msengde kranier fra en
landsby fra det gamle Urarturige, og Djagharjan gik i gang
med at rekonstruere en del af ansigterne for nojagtigt at fastsla
urartiernes raceprsg. De fleste ligner armeniere fra i dag, men
en ung pige havde tydeligt slaviske trsk, hvilket tyder pi for-
bindelse nordfra allerede i denne tidlige epoke.
De fleste eksisterende portrastter af historiske personer er
alt for smigrende. Djagharjan har vist, hvordan det armenske
alfabets skaber Mesrop, digteren Petros Durjan og konger og
dronninger fra middelalderstaterne Vaganavank og Agvanants
sa ud i virkeligheden.
Hans metode har ikke kun historisk, men ogsa kriminologisk

81
interesse. Saledes kan man rekonstruere en myrdets udseende
nejagtigt, selv om der kun er fundet et kranium.
Dr. Djagharjan har for nylig faet en henvendelse fra Los
Angeles, hvor man forelobig har identificeret Martin Bormanns
kranium ud fra tasnderne. Man vil gerne have Djagharjan til at
benytte sin metode pa kraniet, sa man helt sikkert kan fastsl§,
om det virkelig er Bormanns.
Jeg sagde, at vi i Danmark har de fleste middelalderkongers
grave, men kun meget ufuldstasndige portramer.
- I er da velkomne til at sende kranierne herned, sagde
han. Sa skal jeg lave portraetbuster af kongerne.
Han pegede pa en hel raekke armenske middelalderkonger.
- De buster har vi ikke faet taget afstobninger af, sagde han,
si der sidder faktisk kranier inden i endnu.
En maengde brunlige kranier la pa hans store arbejdsbord, og
han jonglerede rundt med dem som Hamlet i kirkegardsscenen.
- Dette her viser, at man for 4000 ar siden har anvendt
trepanering, sagde han. Man har anvendt knive af obsidian (der
pa russisk hedder »djsevlenegl«.) Dette kranium og andre har
vist, at man i bronzealderen kunne give sig i kast med meget
komplicerede operationer. Man brugte propper af dyreknogler
til huller i kraniet, og man har brugt lugten af bestemte planter
til totalbedovelse og urteomslag til lokalbedovelse. Et af disse
kranier har typiske fordybninger i kraniet, der er et sikkert
vidnesbyrd om, at manden har haft syfilis.
- Det er da et sensationelt fund, sagde jeg. Har man ikke
hidtil troet, at syfilisen kom til Europa fra Amerika i det 16.
arhundrede?
- Jo, det har man. Jeg har heller ikke offentliggjort dette
fund endnu. For hvis jeg got det, vil folk vel bare sige, syfi
lisen er opstaet her i Armenien, sagde Djagharjan smilende.
Djagharjan viste et UNESCO-hsefte om menneskets udvikling
frem og pegede pS en artikel om antropologen Leakey, der
mener han har fundet et to miUioner sir gammelt Homo Sa-
piens-kranium.

82
 - Det tyder pa, at Homo Sapiens har levet parallelt med
neanderthalerne og andre fortidsmennesker i miUioner af &r,
sagde han. Tilsyneladende nedstammer vi alligevel overhovedet
ikke fra disse abemennesker. Maske har der vaeret mennesker
ikke kun i millioner, men i milliarder af Sr.
- Hvor skulle de s2 vsere kommet fra oprindelig?
- Hvem ved? Maske ude fra rummet.
Djagharjan har beskaeftiget sig meget med, at mennesker
mest er Iangskallede i dalene og rundskallede i bjergene. Denne
hovedform har efter hans mening ikke noget med arv at gore,
men viser udelukkende menneskenes tilpasningsmuligheder.
Selv om folk i Californien har samme genetiske arv, er folk
Iangskallede i lavlandet i Sydcalifornien og kortskallede i det
bjergrige Nordcalifornien.
- Er der nogen sazrlig grund til det?
- Ja, sagde dr. Djagharjan. Bewegelsescentret kommer der-
med til at ligge langt tilbage i hovedet hos bjergboerne. Det
betyder, de ikke glr til grunde, hvis de fSr en sten i hovedet.
De Iangskallede dalboere har derimod bevsgelsescentret anbragt
lige i zenit, sa hvis de kom op i bjergene og fik en sten i hove
det, ville de do.
At sten ikke altid rammer praxis midt i hovedet pi folk, men
lige sa godt kan ramme i baghovedet, at man ikke automatisk
fir en dynge sten i hovedet, fordi man bor i bjergene, og at
man lige sa godt kan fa alt mulig i hovedet i dalene, kom dr.
Andronik Djagharjan ikke mermere ind pa.
Nogle af Djagharjans teorier er nok lidt excentriske. Men
at han er genial, er der pa den anden side ingen tvivl om.
Ud fra en ganske lille knoglestump kan han rekonstruere
et menneskes art, ken, race og blodtype og sige, om den pa-
gasldende var kort- eller Iangskallet. Ud fra selv et mangelfuldt
kranium kan han rekonstruere hele hovedet.
Var det ikke en ide* at lasre ham kunsten af og fS lavet et
fuldstaendigt portraetgalleri af de danske middelalderkonger?

83
9.

Sovjetiske millionacrer

- Rigdom er ikke alt. Penge skaber ikke lykke, sagde inge-

nior Sergej Khristoforovitsj Sjakhnazarjan fromt.
- Nffi, sagde jeg. Men med penge kan man i hvert fald vsere
ulykkelig pa en behagelig made.
Ingenioren lo hjerteligt.
- Ja, ja, vi lider ingen nod, sagde han.
Det kan man roligt sige. Sammen med sine to kompagnoner,
bredrene Aleksandr og Ruben Oganesovitsj Saakjan har han
gennem de sidste sir tjent en millionformue pa byggebran-
chen.
De tre ingeniorer har siden 1961 udviklet nye metoder for
etageloftning og fladehejsning ved byggeri i jordskaelvszoner
og har faet 25 patenter herfor.
Samtidig er de direktorer for Byggeinstituttet i Jerevan, der
er enestaende i sin art i hele Sovjetunionen. Instituttet er
vokset frem af deres forskellige projekter og kontrollerer byg-
geriet i Jerevan-omradet.
Ved stort set alt byggeri anvendes direktorernes patenterede
metoder.
I Sovjetunionen far en patentindehaver 2% af den okono-
miske besparelse ved at anvende den nye metode de forste fern
ar. De tre ingeniorer regner med, at hvert af deres patenter i
gennemsnit har indbragt dem 20.000 rubier til deling. Det
giver i alt 500.000 rubier cller fire millioner danske kroner.
Hertil kommer deres Ion som direktorer.
Det m8 siges at vaere ganske paznt, nar skatten kun er 13%.
De tre direktorer bruger da ogsa megen tid pa at rejse. Ruben

84
Saakjan var for tiden i Japan, sa det var de to andre, jeg talte
med.
- Vores storste lykke er at tage ud og se p5 byggeriet her
i Jerevan, sagde Aleksandr Saakjan, og se hvordan det hele
Iykkes. Det er ogsa interessant at se p2 byggeriet andre steder
i verden. Det er hovedgrunden til, at vi rejser sS meget.
Hans og kompagnonens ojne spillede, de smilede polisk til
hinanden, hver gang de sagde noget om deres indttegter. Smi-
lene sagde: Ja, vi har klaret den godt.
Sjakhnazarjan er en lille skaldet mand med runde, brune
ojne. Han er msiske 60 ar. Aleksandr Saakjan er 10-15 ar
yngre med bolget h8r og en ingeniors ansigt. Vi sad p8 direk-
tionslokalet og snakkede og drak kaffe. Det var et flot stort
lokale med hojglanspolerede morke borde. Rundt omkring stod
modeller af deres byggeprojekter. Pi vseggene (hvis gronne puds
var revnet) hang fotokopier af alle patenterne.
Vi var blevet vist ind til direktorerne af en meget smart og
effektiv sekretasr i forvaerelset. Direktorernes navneplader pi
mahognidoren var af mat, guldskinnende metal.
Jeg syntes det var utroligt, at man som ingenior kunne samle
sig en millionformue i Sovjetunionen og spurgte om deres koner
og born kunne arve efter dem. Ja, selvfolgelig.
- Men kun de officielle koner, tilfejede Sakjan leende.
Etageloftning og fladehejsnings-byggemetoden er ret fanta-
stisk at se. Man laegger alle gulvene i et hojhus oven pa hinan
den som en lagkage. Der er huller i alle fire hjorner og gennem
de huller stikker hoje betonpiller. S8 hejser man med kraner
etagerne op over betonpillerne til de er kommet til det sted,
de skal vsere. Derefter lagger man facadebekltedningen pi
oppefra og ned. Facadebeklaedningen er i Jerevan nsesten ude-
lukkende lyserod tuf. Den giver hele byen et varmt, rosa
skaer.
Man har kendt denne ssrpraegede byggemetode til hojhuse
de sidste 25 ar, men den har ikke tidligere kunnet bruges i
jordskselvszoner. Det er her, de tre Jerevan-ingeniorers patenter

85
kommer ind. De bar gjort metoden sikker til anvendelse i
seismisk urolige omrader.
Forleobig har de bygget 300.000 kvadratmeter gulv med
deres nye metode, og de planlsegger hele bydele ad gangen.
For halvtreds 5r siden boede i Jerevan 30.000 menne-
sker i lerstampede huse. Nu bor der over 800.000 menne-
sker, og de fleste huse er moderne. Men der er stadig stor
boligmangel.
Enhver fabrik eller anden virksomhed har sit eget boligudvalg
med en liste over de ansatte, der har brug for en storre boBg.
Dette boligudvalg bestemmer, hvem der skal have ny lejlighed,
hvor og hvornar og hvor stor den skal vsere. Hovedreglen er
nu, at der skal vasre ni kvadratmeter pro persona. Dette tal skal
snart settes op til tolv. Kokken, we, korridor osv. er ikke regnet
med i tallet. I den nxrmeste fremtid skal alle nybyggede lejlig-
heder st8 faerdige med alt kokkenudstyr monteret. De sanitaere
installationer er faste og kan ikke flyttes. Det kan vseggene
heller ikke. Men arkitekterne bestemmer ikke, hvilken farve
folks gardiner skal have.
Boligen er billig i Sovjetunionen.
- I de kapitalistiske lande kan huslejen ofte sluge 40-45%
af lonnen, sagde Saakjan. Her er huslejen fastsat til 13 kopek
pr. kvadratmeter, eksklusive kokken, toilet osv. Det bliver hojst
til 4-5% af lonnen.
Ved at anvende den nye byggemetode med etageloftning
sparer man ca. 20% i materiale, arbejdskraft og andre omkost-
ninger i forhold til den traditionelle metode.
- De penge, vi sparer, kan vi bruge til service og bekvem-
meligheder til lejlighederne, sagde Saakjan.
Og til afgifter til patentindehaverne, selvfolgelig.
Jeg sagde, at mange vesteuropasiske arkitekter er gaet bort
fra hojhusene og foretrsekker tat lavt byggeri, som man mener
kan give lige sa stor udnyttelse af arealet. Det mente bygge-
institutdirektorerne, hvis patenter alle er knyttet til hojhus-
byggeri, ikke.

86
 - Vi har ikke sa meget plads her i Armenien, sagde Sakh-
nazarjan. Den vestlige del af Jerevan ligger naer ved vinmarker,
der nodig ml inddrages til byggeri. Derfor blivet vi nodt til
at ga i hojden.
- Men kommer folk ikke let til at fole sig isolerede i hoj-
husene?
- Alle lejlighederne er grundigt lydisolerede fra hinanden.
Alle vaerelser er ogsl lydisolerede fra hinanden, men ikke helt
sa taet. Der er egen indgang til hvert vaerelse.
Jeg forklarede, at det ikke var helt det, jeg havde ment.
- Na, sidan. Hver familie har selvfolgelig sin egen lejlighed,
men det er almindeligt med kontakt mellem de enkeltc familier.
De besoger ofte hinanden.
De sagde, at der i deres hojhusbyggeri kun boede 700 men-
nesker pr. hektar. Mellem hojhusene er der parker, legepladser
og sportsanlaig. Tagpladsen udnyttes ogsa. Alle stueetagerne er
optaget af butikker, og derudover findes der spedelle butiks-
huse rundt om i hojhusbebyggelserne.
Jeg take videre om tart lavt byggeri.
- Det er jo en gammel tanke, sagde Sakhnazarjan. Frank
Lloyd Wright gik oprindelig staerkt ind for den, men i sine
sidste ar blev han bekymret over befolkningstilvaeksten og la-
vede planer om femhundrede meter hoje huse med ekspresele-
vatorer.

I Ir 2000 er der otte milliarder mennesker pi Jorden. Indu-

strien kraever stadig mere plads, og der ml spares pi land-
brugsjorden. Det er umuligt at anbringe lige si mange familier
pr. hektar i tan lav bebyggelse som i hojhuse. Derfor ma vi
bygge hojhuse.
Her i Armenien er befolkningspresset saerlig suerkt, fordi
vi har et meget hojt fodselstal. Og det kan vi jo som ingeniorer
ikke rigtig gore noget ved.
- Tja, sagde Saakjan, vi kunne selvfolgelig gore sengene
stromforende ...
Jeg syntes stadig, jeg havde hort fra danske arkitekter, at

87
tset lavt byggeri kunne give en lige s§ hoj udnyttelsesgrad. Et
par dage senere snakkede jeg pS hotellet med lederen af
Geneves Byggeinstitut, arkitekten og byplankeggeren Jean
Duret og spurgte ham om sagen. Han mente, at taet lavt byg
geri var lige s§ effektivt som hojhusbyggeri og miljomsessigt
langt at foretnekke.
- Men nSr direktorerne i Byggeinstituttet her tjener en
masse ph deres hojhuspatenter, og det er dem, der bestemmer
hvad der skal bygges, er det jo ikke si underligt, de ikke vil
indse det her, sagde han.
Vi var gJet fra hotellet til instituttet, og havde Uenkt os at
gl tilbage igen, men da Sjakhnazarjan horte det tilkaldte han
en af instituttets chaufforer og gav dem besked pa at kore os
tilbage til hotellet i en stor, skinnende sort Volga.
P3 vejen tilbage spurgte jeg Pjotr om man virkelig kunne
arve en formue. Det kunne man da sagtens. Pjotrs onkel havde
haft et Iille hus. Da han og konen var dode, havde de fem born
arvet huset. De ville ikke have det selv, s3 de solgte det bare
og delte pengene. Jord kan man ikke kobe - den f2r man tildelt
- men huse kan man eje og sselge.
Skulle man si ikke betale arveafgift? Nae, arveafgift havde
han aldrig hort om. Man skulle betale et par kopek for de nod-
vendige blanketter. Det var det hele.
Formueskat findes heller ikke. Men jeg mStte tsenke p8, at
ingeniorerne allerede havde betalt skat af deres penge efter
hojeste sats - 13%. S5 ville det da vaare urimeb'gt, hvis de
skulle betale formueskat eller der senere skulle betales arve
afgift af de samme penge.
Laveste skattesats er 896. Man skal betale 13, hvis man kom-
mer op over ca. 250 rubier om mSneden.
Pjotr kunne ikke se noget forkert i, at patentindebaverne
kunne tjene sS mange penge. De tee ingeniorer havde ganske
vist tilsammen fSet udbetalt 500.000 rubier, men samfundet
havde alene p8 de forste fem 8r, man anvendte deres metode,
sparet 25 millioner rubier. Patendndehaveres stilling svarede

88
til kunstneres. Og forfattete, komponister og malere i So-
vjetunionen kunne jo ogsa blive millionaerer.
Han kunne heller ikke se noget forkert ved, at de samme
mennesker bestemte, hvilken byggemetode der skulle anven-
des, og havde okonomisk interesse i e*n bestemt metode.
Forskellige rad og komiteer havde opsyn med sagen, og
misbnig ville bestemt ikke forekomme. Det ville blive op-
daget' og straffet hardt. S8 na"r man anvendte direktorernes
patenterede metoder, mltte det vaere fordi, de virkelig vat
de bedste.
Det er selvfolgelig ogsa muligt, men jeg synes alligevel,
at sammenblandingen af patentindehaver- og direktorrollen
i hvcrt fald rummer en fare for misbrug, selv om der sikkert
ikke er tale om noget i den retning i det aktuelle tilfclde.
I Kina og Albanien siger man, at Sovjetunionen ikke mere
er noget socialistisk land, og at en ny klasse har overtaget
mag ten. Ingeniorerne Sakhnazarjan og Saakjan ville utvivl-
somt blive regnet med til denne nye klasse. Jeg har ogsS i
Albanien fSet fortalt, at direktorerne ved en sovjetisk fabrik
tjener halvtreds gange sa meget som en almindelig arbejder,
men det blev stserkt dementeret af en af Iederne for den okono-
miske planlsgning, Gosplan, som jeg talte med i Jerevan.
- Det er helt hen i vejret, sagde han. Hvor i alverden har
De dog hort det?
- I Albanien.
- Ja, det er fantasdsk, hvad de finder pS af lognehistorier
om os. P2 de fleste fabrikker er der arbejdere, der tjener mere
end direktoren.
Jeg sagde, at man i Albanien ogsa havde sagt, at direktoren
pa en sovjetisk fabrik kan ansstte og afskedige arbejdere
efter forgodtbefindende. Det er heller ikke rigtigt.
- Det sker meget sjseldent en arbejder overhovedet afske-
diges, men det kan naturligvis forekomme - f. eks. pS grund
af kronisk alkoholisme. I det tilfaelde skal det ske med fagfor-
eningens samtykke. Hvis en direktor pravede p3 egenmcgtigt

89
at afskedige en arbejder, skulle han nok f3 fagforeningen pa
nakken med det samme.
Gosplan omfatter alle grene af livet, ikke kun okonomien,
men ogsS uddannelsen og alt muligt andet. Den armenske plan
er en del af ftellesplanen for hele Sovjetunionen. Planen disku-
teres af komiteer i de forskelligc republikker. Nar planen er
godkendt ef den Hojeste Sovjet i Moskva, ophojes den til lov.
Planen bygger p3 arbejdsdeling mellem republikkerne. Arme-
nien bliver for eksempcl nodt til at indfore korn fra andre
republikker, men producerer ti gange sa meget vin og tobak,
som man selv har brug for. Der indferes tree fra den russiske
sovjetrepublik, men udfores en del tuf til facadebeklasdning.
Man horer meget om, at Sovjetunionen bliver nodt til at
importere store maengder korn fra USA og Canada, men i 1973-
74 var der tale om en netto-korneksport. Ganske vist ilnpor-
terede man en del, men man sendte endnu mere ud til u-lan-
dene.
I Armenien fandtes der nsesten ingen industri, da sovjetmag-
ten blev proklameret, men nu findes alle slags industri udviklet,
blandt andet elektronisk og radioteknisk industri. Naesten alle
grundstoffer er repreesenteret i de armenske bjerge, selv de
sjaeldneste. Armenien er en af Sovjetunionens storste producen-
ter af molybdsenkoncentrater. Den kemiske industri er godt
udviklet, og Armenien ligger pa tredjepladsen i USSR i produk-
tion af prsedsionsinstrumenter. Industrien tegner sig for fire
femtedele af Armeniens samlede produktion.
Forudsaetningen for industrialisering er, at kraftforsyningen
er i orden, og her ligger Armenien fint. Det var den forste re-
publik i Sovjetunionen, hvor alle landsbyer blev forsynet med
elektricitet. I 1973 produceredes i det lille Armenien 11 mil-
liarder kWh; det er det samme som i hele Sovjetunionen i
1930.
I de senere ir har de enkelte fabrikker fSet storre autonomi
end tidligere, men de kan ikke producere hvad de vil. De skal
rette sig efter planerne.

90
 Hvis planerne overholdes, udbetales der efter den okonomi-
ske reform i 1965 bonus til arbejderne. Noget af overskuddet
gar ogsa til specialfonds, byggefond og andet. Arbejderne er
interesserede i at disse fonds vokser, og er derigennem og gen-
nem deres bonus okonomisk interesseret i at overholde eller
overopfylde planen. Man bruger altsS materielle stimuli. Det
synes man er naturligt i et land, der bygger pa den materiali-
stiske filosofi.
En fabrik skal efter den okonomiske reform have overskud.
Men nar man beregner overskuddet, gar man ikke ud fra
varernes udsalgspriser, men deres fremstillingspriser. En del
varer sselges nemlig for en lavere pris end produktionsprisen.
Staten skyder det manglende beleb til.
Jeg spurgte den okonomiske planlasgger, om der findes
filialer af udenlandske virksomheder i Sovjetunionen.
- Vi er tilhaengere af okonomisk samarbejde med alle lande
i verden, sagde han. I Sibirien har vi for eksempel en del natur-
gas. Vi far udstyr fra Japan til at udnytte denne naturgas
bedre, og betaler med ravaren. Pa samme made er vores samar
bejde med Fiat til fordel for begge parter. Vi producerer flere
biler end vi ellers ville have gjort, og Fiat tjener pa aftalen.
- Men vil det sa ikke sige, at der finder en eksport af mer-
vaerdi sted? Vil det ikke sige, at sovjetiske arbejdere er med til
at skabe profit til vestlige kapitalister?
Jeg matte gentage spergsmalet et par gange, for den okono
miske planlsgger forstod, hvor jeg ville hen. Sa lo han.
- Det er der overhovedet ikke tale om, sagde han. Vi har
ikke direkte filialer af udenlandske virksomheder her i landet.
Fiatfabrikken har vi kobt. Den ejes nu af den sovjetiske stat.
Det samme gselder alle de andre virksomheder, vi har opbygget
med udenlandsk hjaelp. Der er tale om et ganske almindeligt
handelsforhold. Og vi har haft handel med kapitalistiske
lande, sS benge Sovjetunionen har eksisteret.

91
10.

Cognac, taepper og elektromaskincr

Da Maksim Gorkij for et halvt Srhundrede siden besegte cog-

nac-fabrikken i Jerevan, blev han efter endt rundvisning og
provesmagning bSret ud med fodderne forst, lallende og gri-
nende. SI der er traditioner at leve op til, og de armenske
journalister havde ogs5 p8 forhSnd sagt, at nSr vi skulle besoge
cognac-fabrikken om formiddagen, mitte vi hellere serge for
at have eftermiddagen fri.
Men vi kom helskindet gennem strabadserne og var i stand til
at tage tilbage til hotellet ved egen hjtelp.
Den armenske cognac er krydrct og lidt sodere end fransk
cognac. Den minder en smule om den graeske Metaxa. I Sovjet-
unionen regnes armensk cognac for den bedste af alle andre end
gruserne, der mener deres egen er bedre. Armenierne og gru-
seme har aldrig rigtig vseret i krig med hinanden, men har
tvsertimod kaempet sammen mod faslles fjender historien igen-
nem. Men alligevel har de en evig drillende kappestrid gaende.
Man fortseller en historie om en armenier og gruser, der sidder
og spiser sammen pa en restaurant. Gruseren taber gaflen pa
gulvet og for at fa lys til at se ved, stikker han ild til en rubel-
seddel. Armenieren skal selvfolgelig overgi ham og bestiller
en flaske grusisk cognac. Da den kommer pa bordet, vasker
han glassene med den, smider resten vaek og bestiller en flaske
armensk cognac til at drikke. Da de kommer ud til garderoben
bagefter, siger gruseren til garderobedamen: Her er 25 rubier.
Behold bare byttepengene. Armenieren siger: Her er 50 rubier.
Behold bare min frakke.
S3 jeg udsaetter mig for grusernes vrede ved at tage parti i

92
denne vigtige sag. Men alligevel ma det siges: Den armenske
cognac er altsa bedre.
Cognac-industrien er en af de asldste industrier, man hat i
Armenien. Fabrikken blev optettet i 1881 som afdeling af den
store vin-virksomhed. PS fabrikken arbejder nu 250 menne-
sker, og man producerer 40.000 flasker cognac om dagen. En
del af produktionen eksporteres til USA, Japan og mange
andre Iande. Det er meget nemt at lave cognac. Man destillerer
hvidvin og laegger produktet pi egetrassfade. Afgorende for
smagen er det, hvor lsenge man lader cognac'en blive liggende.
Der saelges armensk cognac, der har ligget pa fad 50 ar. Ved 50-
Srs jubilseet for revolutionen i 1967 lagde man en del fade hen
til Sbning i 2017, nar revolutionen fylder hundrede i£r. Men
den meget gamle cognac er selvfolgelig dyr: 22 rubier (ca.
180 kr.) for en halv liter. Den billigste cognac har ligget pa
fad tre ar. Den koster i Sovjetunionen omkring 7 rubier (57 kr.)
for en halv liter. Det er ogsa temmelig meget, men staten
setter prisen pa" spiritus hojt for at modvirke alkoholisme.
Racognac'en er omkring 70% staerk og diskettes vand. Arme
nien har virkelig godt naturvand og er den eneste sovjetrepu-
blik, der har lov til at tilsante kildevand til cognac. Alle andre
steder krasves det, man bruger destilleret vand, og det giver
ikke helt den samme fine smag.
Vi var rundt og se pa hele produktionen. Man sa meget fa
mennesker rundt omkring, men cognac'en skal selvfolgelig ogsa
forst og fremmest ligge og lagre og passe sig selv.
Mindstelonnen for arbejderne er 90 rubier om maneden.
Bodkerne, der fremstiller egetraesfadene, fSr 100-200 rubier.
De arbejder som alle andre, der har med produktionen at gore,
pa akkord. Direktoren tjener 200-300 rubier. Funktionsererne,
der har fast Ion og ikke akkord, f&r en bonus pi halvandet
hundrede rubier hvert kvartal, hvis planen er overholdt. Det
er den altid. Arbejderne far bonus hvert ar i forhold til fabrik-
kens overskud. Denne arlige bonus svarer til en eller to maneds-
lenninger.

93
 I naerheden af fabrikken er der bygget huse til arbejderne,
og der er bornehave pa selve fabrikken. Man skal betale 12
rubier om maneden for at have et barn i denne bornehave.
De ansatte kan drikke al den cognac de vil til deres frokost,
og ved saerlige festdage ma de tage en flaske med hjem. Men
man har ingen problemer med drikkeri pa arbejdspladsen. Folk
drikker sjsldent mere end et enkelt glas.
Ud over fremsrilling af vin og cognac havde man ikke mange
former for industri i Armenien for revolutionen. En af dem,
man havde, var tsppevaevningen, der har meget gamle traditio-
ner her. I Idzjevan i den nordlige del af republikken var vi
inde og se pS et feeppevaeveri. Hele produktionen var fuld-
automatiseret, og der var 1500 arbejdere. De har femdagesuge
og arbejder 41 timer om ugen. Det fSr de fleste ved maskinerne
250 rubier for om maneden. Det er med bonus. Direktoren f5r
250 rubier plus bonus, men han tjener ikke sa meget som visse
specialarbejdere, der pa akkord kan komme op pa 400 om ugen.
Taepperne laves af uld og nylon og kommer ud af maskinerne i
lange baner, der skaeres til i standardstorrelser. Man har dog
ikke helt glemt den gamle made at lave taspper pS. I Jerevan og
enkelte andre steder fremstilles der stadig hSndknyttede tapper,
men de er selvfolgelig meget dyrere.
Det er anstrengende for ojnene at knytte segte tapper, og
i Isfahan i Iran har jeg hort om vaeversker, der blev blinde af
arbejdet. Men direktoren ved tasppefabrikken i Idzjevan havde
aldrig hort om sadan noget, hverken pS hans fabrik eller de
steder, man laver handknyttede taspper. Arbejderne far lov til
at hvile ojnene tilstrsekkeligt ind imellcm.
Der har vsret enorm gang i udviklingen af industrien i Ar
menien, og der er nu mange virksomheder der har flere arbej
dere end det samlede antal industriarbejdere i hele republikken
for revolutionen. Den storste af dem alle sammen er Lenin-
elektromaskinbygningsfabrik, der har 12.000 ansatte. Der er
to tredjedele arbejdere og en tredjedel funktiona*rer, teknikere,
ingeniorer osv. Alle de, der arbejder i produktionen, er pi

94
akkord. De fleste fir omkring 200 rubier om maneden, enkelte
400. En ingenior far fast 250 rubier, men hertil kommer i gen-
nemsnit 150 rubier i bonus. Direktoren far med bonus om
kring 500 rubier om maneden. De Iavestlonnede er portvag-
terne, der far 75 rubier om maneden.
De fleste arbejder ikke i skift. Kun ganske enkelte afdelinger
korer i dogndrift.
Fabrikken fremstiller forst og fremmest transformatorer, ge-
neratorer og mobile kraftvaerker. I 1966 er oprettet en afde
ling, der fremstiller koleskabe til private. Produktionen stiger
med seks-syv procent om aret, uden at der anssttes flere arbej-
dere.
Fabrikken holder middagspause fra 11 til 12, men da vi var
rundt i den store samlehal i middagspausen, var en del alligevel
i gang. Jeg fik at vide, at det var fordi de havde aftalt med
arbejdsformanden at arbejde en halv time i middagspausen mod
til gengffild at fa lov til at ga en halv time for om eftermidda-
gen. Arbejdsugen er pa 41 timer, og der er lukket om lordagen
og sondagen. I enkelte afdelinger er arbejdsugen helt nede pa
30 timer. Det er de steder, hvor arbejdet er sserlig hlrdt.
Men arbejdet regnes ikke for sundhedsfarligt. Jeg bad om at
komme over det sted, hvor der var mest Iarm. Det var i stem-
pelhallen. Man matte tale ret hojt for at hore hinanden, men
larmen virkede ikke oresonderrivende. Jeg vil skyde pa 80
decibel. Jeg fik at vide, der ikke forekommer horeskader.
Der er arlig helbredsundersogelse af alle ansatte og en stor
klinik med 50 ansatte.
Klinikken arbejder i dogndrift. Det er mest forkolelse og in
fluenza, der klages over. Kun to af de 12.000 arbejdere har
inden for det sidste Sr faet kroniske sygdomme pa grund af
deres arbejde. Arbejdsulykker forekommer sjseldent. Det sidste
kvartal havde klinikken behandlet 87 smaulykker - skrammer
og lignende. De sidste ti ar havde man pa fabrikken kun haft
e"t dodsfald ved en arbejdsulykke.
Der er butikker pa fabriksomradet, hvor arbejderne kan kobe

95
ind. Der er plads nok, for hele omradet er p& 75 hektar, med
smukke alleer og gronne omrader ind imellem. Der er gratis
frisorsaloner, et idrctspalads med 3000 pladser og otte borne-
haver og vuggestuer. Prisen for at have et barn i bornehave er
hojst 8 rubier om maneden.
Fabrikken bar aftenskole for arbejderne, teknisk skole og
erhvervsskole. Der udgives et ugeblad pa fabrikken, der fordeles
gratis til alle ansatte.
I kantinerne far de arbejdere, der arbejder under sserlig harde
forhold, gratis varm mad. Andre betaler 66 kopek for et fuldt
m&ltid. Arbejdstoj udleveres gratis.
1800 af arbejderne er medlemmer af fabrikkens afdelinger
af kommunistpartiet. Partiet har ret til at kontrollere arbejdet
pa fabrikken. Samme ret har fagforeningen, som alle arbejderne
er medlem af. Fagforeningen slutter kollektiv aftale med admi-
nistrationen om rettigheder og Ion for et Sr ad gangen. Hvis ad-
ministrationen ikke overholder denne aftale, kan den anklages
for domstolene.
Maend med hSrdt arbejde pensioneres nar de er 55, andre
nar de er 60. For kvinder er tallene henholdsvis 50 og 55 ar.
Pensionen er 60% af gennemsnitslonnen i det 8r, man har
tjent mest. Hvis man vil, kan man fortsstte med at arbejde
videre efter pensionistalderen og fa bade Ion og pension. Det
er der mange, der got.
De store fabrikshaller virkede lyse og pame, og hele omradet
med de mange tracer og grasplsner virkede mere tiltalende end
noget tilsvarende, jeg har set i Danmark.
Foran fabrikken star en stor statue af Lenin. Der er ogsa
et par parkeringspladser, men der holdt ikke mere end halv-
andethundrede biler. Privatbiler er endnu lidt af en sjaeldenhed
i Sovjetunionen.
En meget stor del af Lenin-fabrikkens produktion sendes til
andre sovjetrepublikker og til udlandet. Man eksporterer til et
halvt hundrede lande.
Den armenske industri star pa hojde med den bedste i ver-

96
den. I Armenien fremstilles datamater, halvledere, praecisions-
instrumenter af enhver art, biler, luftkonditioneringsapparater
og stort set alt andet, man kan komme p5.
Da Armenien ikke har olie eller kul, har man forst og frem-
mest skaffet elektricitet til den hojtudviklede industti ved at
tasmme de mange floder. Af sasrlig betydning er Sevan-Hrazdan-
kompleksct fra trediverne. Sevan-soens spejl er ssnket tyve
meter, hvorved vandudstromningen i Hrazdan-floden er fjorten-
doblet. Ved Hrazdan-floden er bygget en raekke hydroelektriske
kraftvasrker, der er af den allerstorste betydning for Armeniens
elektricitetsforsyning.
Indtil for 10-15 ar siden var vandkraftvaerkerne den eneste
kilde til elektricitet i Armenien, men siden er man ogst" begyndt
at bruge naturgas. I 1975 abnedes Armeniens forste atomkraft-
va;rk. Vi korte forbi det lidt syd for Jerevan. Det bestod af to
skinnende solvkegler, der virkede mserkeligt truende med de
nogne, grfbrune bjerge som baggrund. Jeg spurgte selvfolgelig,
om man ikke var bange for sikkerheden. Det er man ikke. For
man besluttede sig til at bygge atomkraftvsrket, blev der
holdt en raekke moder, hvor videnskabsmsndene overbeviste
folk om, at atomkraften er helt ufarlig. Spildevandet gar gen-
nem et meget kompliceret rensningsanlaeg og ledes dybt ned
i jorden. De faste spildstoffer bliver begravet dybt nede. S5
mener man ikke, der kan ske noget.

97
11.

Middagsmaden med i en snor

Da nyhedsbureauet APN og jeg i fsllesskab tilrettelagde mit

besog i Armenien, lagde vi planer om mange ture rundt i
landet. Selv om den armenske sovjetrepublik er mlndre end
Jylland, varierer forholdene meget, og man kan ikke med rette
sige, man har et dckkende indtryk af republikken, hvis man
kun har set et hjorne af den. Da jeg kom til Jerevan viste det
sig imidlertid, at man ikke kunne regne med, at planerne holdt.
Der blev hele tiden lavet om pa dem, og alle ture lasngere vaek
blev slojfet eller udsat i det uendelige. Journalisterne p2 APN
kunne sagtens forsta, jeg ikke var begejstret for at blive i ho-
vedstaden hele tiden, men det kunne bureaukraterne fra uden-
rigsministeriets presseafdeling ikke.
- Omradet omkring Jerevan er det mest frugtbare i hele
Armenien, sagde de. Hvorfor skulle man dog onske at.komme
til fattigere og mere tilbagestaende omrader?
Pjotr havde utallige moder med udenrigsministeriets lokale
reprsesentanter og take min sag, men engang imellem var ogsa
han ved at kore helt fast. Han kom hovedrystende tilbage fra
moder pa fem eller seks timer, hvor han havde stillet det ene
forslag efter det andet om udflugter nordpa eller sydpa uden at
opna andet end at rende panden ind i en mur, og sagde:
- Der findes en del bureaukrati i Sovjetunionen. Men jeg
tror, de i Armenien har deres eget ekstra bureaukrati, de lsegger
oven i det almindelige sovjetiske.
Da det havde fortsat pi den made i knap tre uger, og jeg
stadig ikke var komtnet lsngere vask fra Jerevan end et halvt

98
hundrede kilometer, gik jeg i strejke. Jeg naegtede at deltage i
flere planlagte arrangementer og besog i Jerevan og gik op pa
mit hotelvaerelse, hvor jeg agtede at forblive, indtil der var lagt
videregaende planer, der kunne holde.
- Nar man kan udarbejde en detaljeret femarsplan for et
land, der daekker en sjettedel af verdens landareal, mS man
ogsa kunne tilrettelsgge et besog pS en mimed for en enkelt
udenlandsk journalist, sagde jeg.
Det hjalp. Inden aften var planerne lagt, og et par dage
senere korte vi op til det yderste nordostlige hjorne af Arme-
nien, Gugark-omradet. Jeg ville ogsJ gerne have vaeret ned
sydpS til Zangezur, et vildt og ufremkommeligt bjergomrade,
hvor folks levevis endnu pa mange mSder er praget af arhun-
dredegamle traditioner, og hvor vejene er sa ufremkommelige,
at der er landsbyer, man kun kan komme til pS asselryg. Men
Zangezur ligger ved gransen til Iran og vestlige besogende er
af sikkerhedsgrunde forment adgang hertil. Det ma man selv-
folgelig boje sig for.
Gugark er bjergland som de tre fjerdedele af Armenien. Men
der falder mere regn deroppe end de fleste andre steder, sa
derfor er bjergene ikke nogne og grabrune, som i den mellem-
ste del af landet. De er daekket af skove med millioner af vilde
frugttraeer - paere, aeble, blomme, mispel og kornel. I skovene
kan man finde hjorte, vildkatte, vildsvin og syriske bjorne, der
holder saerlig meget af de smS og harde, men sode paerer.
Blommerne bruges til pastekh, en slags sur chutney der anven-
des meget til krydring af maden.
Vi korte derop i fast-rute-taxi fra taxistationen i Jerevan.
Bilerne korer ad bestemte niter og tager sa mange passagerer
med, der er plads til. Det er en billig made at rejse pa - man
kan kore flere hundrede kilometer for 3—4 rubier - men man
risikerer at skulle vente temmelig Iaenge, for chaufforen mener
der er passagerer nok til, at det kan betale sig for ham at kore.
Det forste stykke nordpa fra Jerevan var ode med monotont
grSbrune bjerge uden anden bevoksning end sparsomt, xerofilt

99
grtes og blSgran lav. Det var ovcrraskende, hvor mange far
og kvier man sa graesse selv pa disse meget golde jorder. Ind
imellem var der sma jordlodder, der var omhyggeligt plojet
selv pa de mest utilgaengelige steder op ad bjergsiderne. Ar-
menierne siger, at deres situation pa en vis made minder om
hollaendernes. Hollsnderne har mattet erobre hver fodsbred
agerjord fra havet, armenierne har mattet erobre hver stump
dyrkbar jord fra bjergene.
Vi kom forbi et par kurdiske landsbyer, hvor de seldre
kvinder stadig gar med folkedragter - de havde silkeskorter i
voldsomme knaldbla, rode og irgronne farver. Udenfor de kur
diske landsbyer la ejendommelige kirkegarde, hvor gravste-
derne er hele templer og pagoder med metalgitre for.
Vi kom ogsa gennem russiske landsbyer, hvor nybyggere
nordfra har slaet sig ned for hundrede ar siden. Her var husene
af tras og malet i rede og rustbrune nuancer.
For krigen fandtes der ogsa et par tyske landsbyer, men
beboerne herfra blev i begyndelsen af fyrrerne tvangsevakueret
til Kazakhstan og 0stsibirien.
Spitak er en lille by med en halv snes tusinde indbyggere.
Den ligger i den sydligste del af Gugark. Her passerede vi et
stort begravelsestog. Forrest gik seks mand, der bar en siben
kiste med en dod pige pa omkring ti ar. Kisten var flad og blev
holdt skrat som en prasenterbakke, sa man rigtig kunne se liget.
Den dode pige var fint pyntet, men hendes hud var uhyggeligt
voksgul, og hun lignede mere en dukke end et menneske. Bag
de seks mand med kisten fulgte mindst hundrede til fods,
mange grsdende.
Pa vejen fra Spitak blev landskabet mere frugtbart. Tracer
dukkede op pa bjergsiderne, forst enkcltvis og spredt, sa i
taette klynger. Og man sa mere dyrket jord.
Efter nogle timers korsel var vi i Kirovakan, der er pa
storrelse med Odense og Armeniens tredjestorste by efter
Jerevan og Leninakan. Her overnattede vi pa byens storste
hotel, hvor jeg fandt vserelsespriserne overraskende billige. Man

100
lean sove pa sovesal for 60 kopek (fire en halv krone) og det
bedste enevserelse koster to en halv rubel.
Naeste dag gik turen videre til Idzjevan for at se pi tseppe-
fabrik. Jeg havde test i turistbrochurerne otn den enestlende
smukke skovso Platzlich, der skulle ligge der i naerheden, si
jeg ytrede onske om at se den. Vi korte ti kilometer ad snoede
skovveje for at komme op til seen, og det var en fantastisk tur
gennem den flammegule efterlrsskov. Store sorte ravne floj
lavt hen over os, og vi kom forbi msegtige flokke af stridbor-
stede svin, der bliver jaget op fra landsbyerne for at gl pi ol
den. Armenierne siger, at kodet fra disse svin smager meget
bedre end kodet fra svin, der er blevet pi garden, og det tror
man gerne. Men selve soen var ikke det helt store og impone-
rende. Den var vaesentligt mindre end Peblingesoen, og selv om
det da var paint at se traeernes gule blade spejle sig i det bll
vand, matte man som forvsent dansker nojes med at sige: Nl
ja, det er en nydelig lille skovso . . . Men i Armenien er soer
meget sjxldne, sa hver gang der er sa meget vand pi e"t sted,
at indtil flere mennesker kan sidde ved bredden pi en gang,
begynder de lokale digtere at skrive vers om det.
Da vi i Idzjevan havde set, hvordan man vaever tapper
fuldautomatisk, korte vi op til den lille bjerglandsby Khatsj-
tarak, hvor vi blev privat indkvarteret hos skolelaererparret
Avetisjan.
De to dage, vi var i landsbyen, gik vi stort set direkte fra det
ene overdadigt veldskkede bord til det andet.
Lige efter ankomsten gik vi en tur rundt i landsbyen for at
samle appetit til middagen. Selve landsbyen Khatsjtarak ligger
mellem 800 og 1000 meters hojde, s5 alle veje gar stejlt op og
ned. Hvis man altsS vil kalde dem veje. Det er hullede og ste-
nede jordstier, og jeg havde svaert ved at folge med de lokale,
der pilede op og ned som gemser. De fleste af husene er af trse,
og mange af dem virker temmelig faldefasrdige.
Khatsjtarak er en sovkhos, alts! et statsbrug. I Rusland og
Ukraine har man store sovkhozer, der omfatter fem eller ti

101
landsbyer, men denne sovkhoz omfatter kun Khatsjtarak, der
har 2000 indbyggere. Heraf er de 600 direkte beskasftiget i
landbruget. De fleste af de ovrige er born. Folkeskolen i lands-
byen har 500 elever.
Sovkhozens omrSde er pi 1500 hektar, men kun de 320 er
opdyrket. Man dyrker forst og fremmest tobak, der tegner sig
for fire femtedele af de samlede indtasgter. Derudover vindruer,
majs, korn og kartofler. I ar har man planer om at rydde endnu
30 hektar for sten, si man kan fa udvidet tobaksarealet, men
det er et meget stort arbejde. Udover jordbruget har man en
del grasgange til i alt 800 koer.
Pa" en sovkhoz arbejder folk 41 timer om ugen ligesom p&
fabrikkerne, og bondeme har ferie og pensionsordning. Gen-
nemsnitslonnen er 120 rubier om maneden, men da der her,
som alle andre steder, arbejdes efter akkord, kommer nogle op
pa over det dobbelte.
Husene er privatejede, og til hvert hus horer en privat
jordlod, man kan dyrke i sin fritid. Avl til hjemmebrug er
skattefri, og overskuddet kan man saslge pa markedet. Det kan
give et tilskud pa op til 50% til den faste Ion.
Den vigtigste opgave, man star overfor i Khatsjtarak, er at fS
lavet bedre veje i landsbyen. I 1975 installeredes der gas. Der-
imod er der endnu ingen planer om vand- og kloakledninger.
I 1974 blev der installeret et lokalt telefonsystem, som sS at
sige alle har tilsluttet sig.
Sovkhozen gav 100.000 rubier i overskud sidste Sr, og efter
at en del var lagt vaek til forskellige fonds, fik bonderne udbe-
talt bonus.
Pa vores tur rundt i landsbyen kom vi forbi en have, hvor
nogle gamle msend sad forsamlet om en stenovn med en kole-
rende ud i den ene ende. Det var et destillationsapparat. De
var i faerd med at fremstille kizil-vodka, en slags lokal slivo-
vicz. Kizil er en ssrlig art af kornel (cornus mas), der kun
findes i Armenien. De rode bser har en stram og astringerende
smag, ligesom slaen, men de smager udmaerket, nar de bliver

102
syltet. Og den vodka, man lean lave af dem, har en meget fin
aromatisk smag.
- Jamen, har man virkelig lov til at destillere for sig selv?
spurgte jeg undrende.
- Nej, det har man vel strengt taget ikke, sagde min vaert,
Nikolaj Avetisjan. Men sa lasnge de ikke ligefrem sadger af det
inde i byen, er der samaend ingen, der tager sig af det.
De gamle msend ville dog ikke fotograferes. Man kunne al-
drig vide, hvad sidan et billede ville blive brugt til. Vi snak-
kede med en af dem, der var 77 Sr og hed Vagan Akop-Sjanjan.
Han fortalte om gamle dage i landsbyen. For revolutionen
boede mesten alle mennesker i jordhuler uden tag. Der var in
gen godsejere der i distriktet, sa bonderne var sidan set selv-
ejere, men da jorden var sa darlig, sultede na»sten alle. Akop-
Sjanjan syntes ikke, der var fremtidsmuligheder i landsbyen, si
han rejste til Baku, hvor han blev lading. Der kom han ind
i politiske kredse gennem nogle af de andre arbejdere, der
samledes hemmeligt og diskuterede politik. Han var med til
at organisere propagandakampagner og strejker og kom i 1920
ind i det kommunistiske parti. PS det tidspunkt havde man
netop udrSbt sovjetmagten i Idzjevan i Nordarmenien og
Akop-Sjanjan tog tilbage til sin fodeegn, hvor han kasmpede i
den rode hsr mod Dashnak-regimet. I 1929 besluttede bon
derne i Khatsjtarak at organisere en kolkhoz, et kollektivbrug.
De samlede deres redskaber og arbejdsheste i en pulje og dyr-
kede jorden i faellesskab. Man fik udelukkende udbytte efter
arbejdsindsatsen, ikke efter hvor meget jord eller hvor mange
redskaber, man havde skudt i fasllesskabet.
I 1971 blev det pS et fasllesmode besluttet at g8 fra kolkhoz-
til sovkhoz-formen.
P8 vejen rundt i landsbyen snakkede vi ogs§ med en kvinde
p5 100 ar, der forst for fem 8r siden var holdt op med at
arbejde. Avetisjan fortalte, at hendes eneste son var faldet i
krigen. En anden enke havde haft fem sonner. De var alle fem
faldet. Selv om tyskerne aldrig nacde frem til Khatsjtarak, faldt

103
170 unge rnsnd fra landsbyen i krigen, mere end en tiendedel
af byens davserende befolkning.
Efter rundturen i landsbyen gik vi hjem til Avetisjan, der bor
i et pasnt lille stenhus, der ser nyt ud. Stuerne er smukt ind-
rettet med blankpolerede mobler, tajppe pi vseggene, bogskab
med glasdor og stor noddetrsesvitrine med glas. Der er telefon
og radio, men ikke vand, gas eller kloak. Lokummet er et lille
skur i baghaven med hul i gulvet.
Der var daekket stort op til aftensmaden med koldt fSrekod,
kylling, mange slags grontsager og urter. Til ethvert stort maltid
i Armenien horer hakket log, gronne legskud, kotem, hor, ujak
og rehan. Kotem ligner brondkarse, og hor kan i duften minde
om oregano. Ujak er dild eller fennikel. Rehan er en violet urt
med en aromatisk duft. Ordet oversaettes tit »basilikum«, men
den ligner ikke de basilikumplanter, jeg har set. Den er meget
popular i Armenien, og man spiser store mscngder af de friske,
saftige planter. Den vestarmenske forfatter Krikor Zohrab var
si begejstret for rehan, at han skrev en hel novelle om urten.
Han fortaztler, hvordan han fulgte en ukendt pige til hendes hus
gennem Istanbul. Da hun var kommet ind, blev han stiende og
ventede. Han kunne ikke se hende tydeligt i market, men kun
skelne hendes pragtfulde h8r i vinduet. Det gav ham trost at se
hende si ubevsgelig. Nir hun ikke forlod vinduet, matte hun
vsere lige sS laengselsfuld som han, si han blev stiende.
»Minutterne gik, og pludselig begyndte morgenlyset at falde
pa hendes hirpragt ... en pragtfuld buket havegrjes - duf-
tende basilikum, der hedder rehan og har givet navn til mangen
en pige — stod der og vajede i vinden.
Og det var denne buket, der havde ventet pa mig lige til
morgen. Ta:nk at jeg virkelig ikke havde set det! Jeg mitte
le ad mig selv. Og samtidig kunne jeg ikke lade vaere med at
vredes over min dumhed.
Nu er der gaet mange ir siden den dag, og jeg velsigner
denne rehan, dette duftende basilikumgnes, der med en si em
trofasthed fortsatte at gbede mig en hel lang nat.

104
 Du tog en piges skikkelse for at narre mig . . . og alligevel
beklager jeg ikke de henforte dromme, som dine blade sa
villigt fremlokkede hos mig.«
Til maden var der cognac og kizil-vodka. Min tallerken fik
sa lidt som mit glas lov til nogen sinde at blive tomt, si vi var
maette, glade og traette, da vi efter en sidste lille gltur i stjer-
neskaer krob ind under de tunge, landlige dyner.
Nseste morgen vagnede vi til mere af det samme. Koldt kod,
rehan, kotem, kizil-vodka og det hele. Direkte fra morgen-
maden gik vi over til en af Avetisjans venner, der havde slagtet
et helt far til £ere for os og var ved at lave sjasjlik - den ar-
menske nationalret: Far pa spid. Der var mere kizil-vodka og
dynger af kod. Folk kunne ikke forstS, at jeg tilsyneladende
havde mistet lidt af appetitten.
Der er et armensk ordsprog, der hedder: »Spis alt hvad du
orker om morgenen, sa meget du bliver budt til middag, men
kun sa meget, du bliver nodt til, om aftenen.«
Efter en rundgang pa partihovedkontoret og skolen, skulle
vi sa pa skovtur. Ad de mest fantastisk hullede og stenede
jordveje korte vi i lastbil langt op i bjergene til en lysning i
spredt skov. Vi havde middagsmaden med i snor i form af et
levende far. Da vi kom op til det sted, vi skulle spise, holdt
to mand om fSret, mens en anden skar halsen over pi det med
en lommekniv. Det fandt sig forbloffende sagtmodigt i det,
men spjsettede dog vildt ud med bagbenene, efter at hovedet
var skaret af. Hovedet la i graesset og virrede lidt for sig selv.
Den mand, der havde skaret halsen over pi flret, haangte det
op i et traj i det ene bagben og fllede det med samme lomme
kniv. Andre havde fundet lange, tynde grene, som de spidsede
til og satte kodstykkerne pi, efter at have overdrysset dem med
rod peber, salt og torret rehan. Lever- og lungestykkerne blev
sat pa spid for sig selv. Fedtet blev proppet i de rengjorte tarme
og ristet over bll sammen med spiddene.
Mens maden blev lavet, gik jeg lidt rundt og si pi skoven
og den helt utrolige udsigt over bjergene. Skoven var fuld af

105
vilde frugtmeer, valnoddetrseer, kiziltraser og brombaer. Der
var masser af vilde jordbaer. Luften var frisk og iltrig - helt
anderledes end nede i Jerevan, hvor den godt kunne vsere det,
Andersen Nexo ville have kaldt muffig.
Vi var syv mand. Avetisjan, viceskoleinspektor Voskanjan, to
ledere af sovkhozen, direktoren for en fabrik inde i Idzjevan,
Pjotr og jeg. Foruden fSret var der en stor jerngryde med kogt
kod med tomater og log, nodder og frugter, beer, gronne log-
skud og rehan. Af drikkevarer havde man medbragt to flasker
cognac, tre flasker kizil-vodka og en plasticdunk med ti liter
lokal hvidvin.
Vi spiste og skalede og snakkede om Armenien og om Dan-
mark. Vi kom til at diskutere politik, og da jeg sagde, jeg var
kommunist, blev folk meget begejstrede og ville se min parti-
bog. Det var lidt vanskeligt for dem at forsta, jeg var partilos
kommunist, men jeg forklarede, at forholdene maske var lidt
anderledes i Danmark end i Armenien.
Da det meste af faret var forsvundet, korte lastbilchaufforen
ned efter nye forsyninger og kom tilbage med kolde kyllinger,
tomater, peberfrugter, hvidlog og en hel tavle honning, der
smagte fint sammen med den syrlige kvark, han ogsa havde
med.
Det var morkt, for vi brod op for at kore tilbage til Jerevan.
Da vi kom hjem til hotellet, opdagede vi, at vores vasrter havde
proppet bagagerummet fuldt af hvidvin, kizil-vodka og poser
med kyllinger, koldt farekod og tomater.

Khatsjtarak er ikke nogen sserlig rig landsby. I det frugtbare

omrade omkring Jerevan kan bonderne tjene betydeligt mere.
Vi var ude og se pa Oktober-kolkhozen, der ligger et halvt
hundrede kilometer vest for Jerevan. Kolkhozens landsby er
temmelig stor, med 5000 indbyggere. 800 mennesker arbejder
direkte i landbrugsproduktionen og er medlemmer af kolkhozen.
Oktober-kolkhozen har et omrade p5 1500 hektar og dyrker

106
vindruer, frugt og meloner. Desuden er der en del kvaeg- og
honseavl.
For i tiden fik kolkhozens medlemmer deres andel udbetalt
p5 Srsbasis, men nu er der fastsat en garanteret Ion pa 120-
150 rubier om mSneden. Det svarer til mindst to rubier pr.
»norm«. En norm er en normalarbejdsdag, men i hosttiden
arbejder bonderne to-tre normer om dagen, mens de om vinte-
ren kan komme ned pa under en. Hertil kommer kolkhozens
overskud, der fordeles som arsbonus. Med bonus kommer gen-
nemsnitslonnen op pa 250 rubier om m&neden. Hertil kommer
tilkeg i form af naturalier.
Det er i virkeligheden en meget hoj Ion. Hvis der gennem-
snitligt er to-tre lonarbejdere i hver familie - tit er der mange
flere - tjener familien 4-6000 danske kroner om mSneden,
praktisk taget skattefrit. Hvortil altsi kommer naturalierne.
Hvor mange danske bondefamilier kan prale af en tilsvarende
Ion?
De fleste bonder i Oktober-kolkhozen har da ogs5 privatbil
og fjernsyn, og alle ejer deres eget hus.
Til hvert hus horer en privatlod, der her er omkring 2000
kvadratmeter. Produktiviteten er tilsyneladende meget hojere
pS privatjorden end pa kolkhozjorden. I 1973 havde staten
kobt 10.000 tons vindruer fra privatlodderne i omradet og kun
det dobbelte fra kolkhozen, selv om der er ti gange sa meget
kolkhoz- som privatjord. Det er ikke engang hele udbyttet fra
privatlodderne, bonderne sselger til staten. Meget sailger de pS
det private marked, hvor priserne retter sig efter udbud og
eftersporgsel, og som regel ligger over statsbutikkernes.
Armenien er en af de taettest befolkede sovjetrepublikker,
men der er ikke megen jord, der kan opdyrkes. Naesten halv-
delen af landomrSdet er golde bjerge, der ikke kan bruges til
landbrug. En fjerdedel er graesgange. Hertil kommer 12% skov,
sS kun 17% er lagt ud til egentlig agerbrug, mens 2% er vin-
garde og frugtplan tager og 1 % private jordlodder.
Mange af de opdyrkede marker ligger pi sta:rkt skranende

107
terraen, og halvdelen af det samlede dyrkede areal ville ikke
kunne udnyttes uden kunstig overrisling. For man byggede
dcmninger over floderne og anlagde store systemer af over-
rislingskanaler i trediverne, var landbrugsudbyttet i Armenien
lavt, men nu kan man komme op pa 20-25 tons majs og kartof-
ler og 10-15 tons vindruer pr. hektar, selv i tidligere helt goldt
omrSder.

108
12.

Fern kroner for en lille citron

Bonderne fra Jerevans opland kan tage ind til den store mar-
kedsbygning i byen og sjclge produkterne fra deres private jord-
lodder. Der er ingen kontrol med de priser, der tages for va-
rerne, og det t0r svagt antydes, at prisskruen far alt, hvad den
kan tage. Man forlanger uden blusel to rubier for tre sma
gronne citroner. Det er mere end fem danske kroner pr. stk. I
Moskva importerer man citroner fra Armenien, og der koster
de 15 kopek stykket, men hernede, hvor de vokser, er prisen
altsa den fire-femdobbelte. Dadelblommer og andre frugter
koster for det meste fire til seks rubier kiloet. Altsa op til et
halvt hundrede danske kroner eller en god armensk daglon for
et kilo frugt. For at mildne prischok'et for forbrugerne er der
betaenksomt anbragt en rsekke stader med billig hvid- og
portvin ind mellem frugtboderne.
I de statsejede grontforretninger rundt om i byen er pri-
serne ganske anderledes billige end pa det private marked. Men
hvorfor nojes folk sa ikke med at kobe der? Dels fordi kvali-
teten ofte er noget bedre pa det private marked end i stats-
butikkerne, men forst og fremmest fordi statsbutikkernes ud-
valg er alt for ringe. Forsyningsvanskelighederne er tilsynela-
Jende store, og der bliver ikke gjort tilstrsekkeligt meget for
at afhjselpe problemerne. Det ene sted efter det andet, jeg var
inde, havde de ikke andet i grontbutikkcn end dynger af kal-
hoveder og kartofler. I oktober maned lykkedes det mig ikke
i en statslig frugtbutik i vinlandet Armenien at finde friske
vindruer. Valnoddetrseerne bugner, men jeg fandt ingen val-
nodder udenfor det private marked. Pa det private marked

109
fandt jeg masser af grontsagcr og frugter, som jeg efter tidligere
bespg i statsbutikkerne ikke anede dyrkedes i Armenien - dadel-
blommer, gronne appelsiner, courgetter, okra og meget andct.
Ikke kun for frugt og grant, men pa alle omrader kniber det
tilsyneladende med forsyningerne til de statslige butikker. Og
ekspeditionsformen virker bureaukratisk og omstaendelig. Jeg
ville for eksempcl kobc et stykke ssbe og gik ind i en butik,
hvor der la store dynger hSndsaebe. PS mit bedste skolerussisk
sagde jeg, jeg gerne ville have et stykke saebe. Ekspeditricen for-
stod udmaerket godt, hvad jeg mente, men kom med en laen-
gere forklaring, som jeg ikke forstod noget af. Det fremgik dog
tydeligt, at jeg ikke kunne kobe den udstillede saebe. Jeg spurgte
om den var rationeret eller der var nogen anden paviselig grund,
men det var der ikke. Jeg blev staende foran disken en halv
snes minutter med armene over kors, mens jeg med mellemrum
sagde, at jeg ikke havde tsenkt mig at ga uden et stykke saebe i
hsenderne. Damen laeste et ugeblad. Da hun efter endt Isesning
sa, at jeg stod der endnu, hostede hun lidt, dukkede op over
skranken og gav mig efter en flok armenske bebrejdelser og
lydelige suk sasben i handen, hvorefter hun pegede over pi
kassedamen, der var ved at studere et atlas over Sovjetunionen.
Jeg ventede pa, at hun skulle blive faerdig med sine kartogra-
fiske studier og betake sa 14 kopek, hvorfor jeg fik en lille bon
stukket i handen. Med bon og saebe gik jeg ud pa gaden, men
blev stoppet af vild banken pa butiksruden. Det viste sig sa,
jeg havde glemt at aflevere kassebon'en til ssbeudleverings-
damen, der skulle ssette den pa et stort som.
Shampoo matte jeg totalt opgive at kobe, og tandpasta havde
de ikke i de forende stormagasiner, kun pk hotellet.
Det var ikke meget nemmere at kobe ind i boghandlerne.
Jeg ville meget gerne kobe boger om Armenien pS engelsk,
tysk eller fransk, men de fandtes ikke. I mangel heraf ville jeg
gerne have billedvaerker om Armenien pa armensk eller rus-
sisk, men det var der heller ikke meget af. Jeg forsogte saledes
i dagevis at fa en bog med de monstre og ornamenter, man har

110
brugt til folkedragterne. En sadan bog udkom i Jerevan for et
par It siden, men blev udsolgt med det samme, og siden har
den ikke vseret til at opdrive.
Man herer kort sagt at kobe, hvad de har, ikke hvad man
oprindelig havde tsenkt sig. De smS vestlige forbrugerdjaivle i
en logger sig fladt ned med alle fire lemmer i vejret og opgiver
anden. Man kan have den samme tier p2 sig i ugevis uden at
forfalde til overdreven shopping.
Til gengaald er varerne i statsbutikkerne billige, nar de altsS
er der. Et enormt stort brod, som to-tre af vote, koster 30
kopek. En LP-plade koster halvanden rubel. Et sort-hvidt
fjernsyn koster fra 300 rubier og et farvefjernsyn fra 600. En
udmaerket habit koster 60-70 rubier. Bomuldsstof koster no-
genlunde det samme som i Danmark: halvanden rubel meteren.
Derimod er strikkegarn og sytrad ejendommeligt dyrt, og kam-
garnsstof koster op til 20 rubier meteren.
Vinen koster fra 70 kopek flasken for den lokale hvidvin,
mens prisen pS spiritus bevidst er sat hojt: omkring 5 rubier
for en halv liter vodka og 7-8 rubier for en halv liter cognac.
Det, man ikke kan finde i statsbutikkerne, kan man soge
efter pa det frie marked, og det er fuldt Iegalt. Det, man heller
ikke kan finde pa det frie marked, opsoger mange p5 den sorte
bors, og det er selvfolgelig ulovligt. Men det sorte marked er
abenbart ikke sadan at udrydde. Pjotr fortalte et eksempel fra
Moskva. I 1933 udkom en bestemt serie frimajrker med bille-
der af stratosfaereballoner. De sffilges i de statsejede frimajrke-
handler til 300 rubier for et sat (det er meget mere end de
samme marker koster i Danmark). Men de er naesten aldrig til
at fS fat p5, og trappen op til frimaerkebutikkerne er altid fuld
af sortborshandlere, der tilbyder dette set til 500 rubier til folk,
der har mSttet ga forgaeves.
Jeg var selv ude for et helt klassisk eksempel pa gaden i
Jerevan. En lapset kLedt ung mand kommer hen til mig og
sporger p5 fransk, hvor jeg kommer fra. Ordet »Danmark« far
hans ojne til at lyse op som to sma blitzpserer.

Ill
 - Aha, Danmark, siger han. Jeg har hort, De har mange
megct interessante tidsskrif ter i Danmark.
- Ja da, siger jeg. Jeg abonnerer pi en del af dem.
Han si lidt irriteret pa mig. Jeg var abenbart si utilgiveligt
dum, at jeg skulle have airing sklret ud i krydsfine"r.
- Tidsskrifter om . . . sex, kommer det lavmselt. Med bille-
der af kvinder. Nogne kvinder.
- Ja, dem er der ogsl nogle af.
- Har De nogle med? Pa hotehraerelset?
- Nbb.
Da han ikke kunne kobe porno, begyndte han at byde pa mit
toj. Ville jeg ikke saelge de cowboybukser, jeg havde pa? Det
ville jeg faktisk ikke, for det ville vsere sldan en klam fornem-
melse at ga rundt uden bukser. Men havde jeg ikke noget toj
pa hotellet? Ikke mere end jeg havde brug for.
Der bliver fremstillet cowboybukser i Armenien, der for et
utnenet oje ser ud praecis som de vestlige. Men der star ikke
»Lee« eller »Wrangler« pa baglommen, og det er disse sml
lsederlapper - ikke sa meget bukserne - der koster penge.
Han forsogte videre med at forhore, om jeg havde taget beat-
plader med. Der var nsesten ingen granser for, hvad jeg kunne
fa for dem. Dem havde jeg heller ikke nogen af. Endelig pro-
vede han at overtale mig til ulovlige valutatransaktioner. Han
ville give det dobbelte af den officielle kurs. Da jeg heller ikke
ville veksle vestlig valuta, rystede han pi hovedet og viftede
med en hind, der var besat med adskilige guldringe. Jeg var
altsl ikke rigtig klog.
En af de vigtigste grunde til den store eftersporgsel efter
vestlig valuta er, at der findes dollarbutikker og -barer pi ho-
tellerne, hvor man kan kobe masser af varer, der aldrig kommer
ud i butikkerne, forst og fremmest skotsk whisky og ameri-
kanske cigaretter.
Det private initiariv udfolder sig ogsa indenfor hyrevogns-
branchen. Der er for fa statstaxier i Jerevan, si hver anden
mand, der har faet sig en privatbil, korer privatkorsel. Man

112
stopper en tilfaddig vogn pa gaden, aitaler en pris og bliver
kert hen til det sted, man har sagt. Eller i visse tilfaelde til et
ganske andet sted, hvor man sa stSr og kan prove at finde hjem
igen.
En hel del korruptions- og bestikkelsesskandaler i de senere
Sr i Armenien med pafolgende afskedigelser af hojtstSende funk-
tioiuerer har vist, at det private initiativ ikke er begraenset til
pornohajernes og piratchaufforemes kreds.
At priserne kan vaere sa enormt hoje, som tilfaeldet er, pS
det frie marked, og at man kan stelge amerikanske bukser og
rockplader til fantasipriser tyder pa en vis pengerigelighed
blandt folk. Lonnen er ganske god, men udvalget i statsbutik-
kerne lille. Sa har man penge tilovers, og da man nu engang
ikke kan investere i aktier eller jord, kan man kaste sig ud i
konkurrenceprsget luksusforbrug, via den sorte bors.
Pengerigeligheden f5r man ogsa et levende indtryk af pa Je-
revans restauranter. Dem er der mange af, og de er altid prop-
fulde. Hoje priser gor tilsyneladende ikke noget - der bliver
bestilt ind i lange baner alligevel.
Det er meget almindeligt i Armenien at drikke vodka og
isaer cognac til maden. Det vaznnede jeg mig aldrig rigtig til,
sa jeg bestilte som regel en flaske vin. Nax vi spiste sammen
med armeniere, undrede de sig gerne over, at jeg ikke drak vin
og vodka afvekslende til maltidet. Og n8r man kiggede rundt
ved bordene, sa man, at det ikke var spor ussedvanligt, at der
blev sat en flaske cognac foran hver spisende.
Pa hotellcrnes restauranter var maden for det meste vestligt
praeget og ikke saerlig spaendende. Dog kunne man nassten altid
fi armensk sjasjlik og lulakebab, der er en slags farsruller med
rS, hakkede log. Man kunne ogsS f& »koteletter«, der dog ikke
var koteletter, men store frikadeller. Pa restauranter som Vaagn
har man en del andre armenske specialiteter, sasom roget, flad-
banket kylling, der scrveres med store pandekagebrod, leg,
tomater og rehan. Men den helt rigtige armenske mad fSr man
kun i privathjem.

113
 Den lokale armenske vin er udmaerket, selv om den nok
ikke kommer helt pa hojde med den grusiske. Jeg syntes saerlig
godt om den lette Hrazdanhvidvin, der minder om en ung
ostrigsk vin, en heuriger. Den er oven i kobet billig. Man skal
passe lidt pa, hvis man sidder og drikker vin med en armenier.
Hvis man holder om sit glas med venstre hand, er det en blodig
fornsermelse. Endnu vserre er det at rckke flasken over bordet
ved at holde om halsen pa den. Det betyder: Jeg vil kvaele dig.
Man skal holde nede om etiketten.
PS de internationale hoteliers restauranter kommer bade
den lokale befolkning og armenierne. Som udlamding bliver
man modt med en enestaende gaestfrihed, og nej gselder ikke
for et svar, nar der skajnkes vin op. Ens glas bliver hele tiden
fyldt op, sa hvis man vil kunne finde tilbage til vterelset ved
egen kraft, skal man nojes med at nippe.
I Jerevan er der store hotelier af international standard, forst
og fremmest Hotel Armenia pa Leninpladsen og Hotel Ani,
hvor jeg boede. Der kommer en del delegationer fra mange
forskellige lande, og armenske foreninger i udlandet arrange-
rer grupperejser hjem til fsedrelandet for udlandsarmeniere.
Jerevan er ogsa med pa mange vestlige bureauers ruter, men
i de fleste tilfaelde er man kun en dag eller to i Armenien, for
turen gar videre til Samarkand eller Baku. Det er synd, for
man kan sagtens fa en maned til at ga i Armenien uden at
kede sig.
Hvis man i Armenien vil gore en indsats for at lokke turi-
ster til, burde man nok gennemga hotellernes indretning lidt
nojere. Selv om hotellerne er nye og ser imponerende ud, er
byggekvaliteten ikke lige fremragende hele vejen igennem, og
det er irriterende, nar vandforsyningen til badevaerelserne svig-
ter, eller nar man skal vente en time eller to i restauranten pa
at fa serveret. Man burde nok ogsa sende en gruppe ingeniorer
til Vesteuropa for at se, hvordan elevatorerne er indrettet pa
vestlige hotelier. Pa Hotel Ani var det lidt af et lotteri at
trykke pa elevatorknappen. Med alt for mange nittere. Jeg bo-

114
ede pa trettende etage og har sikkert haft godt af den motion,
jeg fik ved at lobe op og ned ad trappen, nar jeg efter et kvar-
ters tid blev traet af at vente pa elevatoren. Men det er ikke
sikkert, alle vesteuropa:iske og amerikanske turister vil se pa
sagen pa samme made.
Hvis man vil satse pa turisme, burde man maske ogsa over-
veje at abne storre dele af republikken for turisttrafikken. Som
det er nu, kan man kun vaelge mellem relativt fS udflugter.
Selvfolgelig spiller sikkerhedsma;ssige hensyn ogsa ind i et
graenseomrade, men jeg mener alligevel, man kunne gore lidt
mere ved sagen, end man forelobig har gjort.

115
13.

Sadan bliver man 120 ar

Hvis man vil vurdere, hvor hojt udviklet et land er, er det en
god ide at se pS dodsstatistikkerne. I de underudviklede lande
er de almindeligste dodsarsager infektionssygdomme, diarrhe*
og malaria. I de udviklede lande dor folk af hjertesygdomme,
kraft og hjerneblodning.
I den henseende er Armenien et udviklet land. Den alminde
ligste dodsSrsag er hjerteinfarkt. Endnu for tredive 8r siden var
malaria almindeligt udbredt i Armenien, men den er nu helt
forsvundet. Tyfus, kolera og difteritis ser man heller ikke
mere.

Som i de andre socialistiske lande er al lazgehjselp gratis, og

man gor et stort forebyggende arbejde gennem helbredsunder-
sogelser pa arbejdspladserne. Man mener meget fornuftigt, at
det er tSbeligt at vente med at ga til Iaege, til man bliver syg,
sSdan som vi gor i Vesten. Det er meget bedre at forhindre,
at man overhovedet bliver syg.
WHOs Internationale statistikker siger, at hver femtende
mand mellem 20 og 30 i de udviklede lande, hver sjette mellem
30 og 40 og hver fjerde mellem 40 og 50 kommer ud for hjerte
infarkt. Tallenc er nogenlunde de samme i Armenien som disse
gennemsnitstal for alle de industrialiserede lande. Det er altsa
ikke rigtigt, som et medlem af det danske socialministeriums
delegationsrejse til Armenien i 1972 skrev, at hjertesygdomme
er et sasrligt stort problem i Armenien. Problemet er ikke
storre end i Danmark, men mSske gor man mere for at lose
det.
I Jerevan har man for snart tyve Sr siden oprettet det store

116
Oganesjan Kardiologiske Institut, der er kombineret hospital
og forskningscenter. Her er 300 patienter og 800 ansatte, for-
delt p3 en raekke kliniske afdelinger: Coronarinsuffidens, med-
fodte hjertefejl, klinisk fysiologi, medicinsk kybernetik, elek-
tronmikroskopi og meget mere.
De fleste patienter ligger pa" moderne indrettede tomands-
stuer, og apparaturet ser ud til at vare pi hojde med det bedste
i Vesteuropa. Derimod ser man her - som sS ofte i Sovjetuni-
onen - at byggeriet ikke er saerlig fremragende. Murene sllr
revner, linoleumsgulvene krakelerer og der opstar gabende
mellemrum mellem va^ggene og dorkarmene.
Pa det Kardiologiske Institut anvender man ikke for ojeblik-
ket metoder, der ikke kendes i Vesten, men forskergrupper
rundt om i Sovjetunionen er i gang med at udvikle helt nye
metoder. I Moskva er et hold saledes i gang med at fremstille
et kunstigt hjerte, der kan indopereres ved hjertesvigt, sa man
undgar de hjertetransplantationer, der hidtil kun har givet ret
usikre resultater.
Instituttets oprettelse har bedret udsigterne for hjertesyge
meget. For det blev oprettet dode 30-40% af patienterne med
hjerteinfarkt, og de blev behandlet i hjemmet, fordi man ikke
turde flytte dem. I dag har man specialambulancer for hjerte-
patienter med elektrokardiograf og sscrligt uddannede Isege-
hold, og dodstallet er faldet til 12%.
Man horer tit om de meget gamle mennesker i de trans-
kaukasiske republikker. I afsides landsbyer skal man endnu
kunne finde folk, der er fodt under Napoleonskrigene. Nogle
af beretningerne er overdrevet, men der er i hoj grad noget om
snakken. Selv om den historie, dr. Kjandarjan fra det Kardio
logiske Institut fortalte, sikkert ikke kan stS for en naermere,
videnskabelig pravelse.
- Der var en mand, der kom til en armensk landsby, hvor
han sa en olding pS hundrede sidde og grade, fortalte han.
»Jamen, hvorfor grseder du dog?« spurgte han ham. »Snoft
snoft,« sagde oldingen. »Jeg grader, fordi far har slSet mig.«

117
»Jamen dog, hvad havde du da gjort?« »Jeg drillede farfar
med hans nye kaereste.«
Derimod er de officielle statistikker gode nok. De siger, der
i Armenien findes 32 personer over 100 ar pr. 100.000 indbyg-
gere. I Japan er det tilsvarende tal 0,1 og i England 0,6. I
Grusien og Azerbajdjan er tallene betydeligt hojere end i Ar
menien.
For nylig holdt en kvinde pi et taeppevasveri i Azerbajdjan
hundredearsjubilaeum. Hun var 120 ir og havde arbejdet pi
samme sted, siden hun var 20. Hun fejrede jubilseet en dag og
vendte si tilbage til sit arbejde.
En engelsk journalist har boet fern mineder i en azerbajdjansk
landsby, hvor der er sjerlig mange meget gamle, for at studere
deres levevis. Hun mener, at grunden til at folk bliver si gamle
er, at de tager deres arbejde med stor ro. De meget gamle har
naesten alle haft hirdt, fysisk arbejde hele livet, men det har
ikke gjort dem stressede. De bruger lang tid pi at spise, men
spiser ikke ret meget af den grund. De tager smi bidder ad
gangen og tygger dem grundigt. Stort set alle de meget gamle
drikker vin regelmsessigt, men ikke ret meget. De fleste af dem
har aldrig roget.
I den modsatte ende af befolkningspyramiden har Armenien
et meget stort fodselstal. Den naturlige befolkningstilvaekst om
aret er knap 2% i Armenien. Det er det dobbelte af gennem-
snitstallet for hele Sovjetunionen. Og hertil kommer si immi-
grationen af udlandsarmeniere.
Nar fodselstallet er si hojt i Armenien, er det ikke af religi
ose grunde eller fordi der ikke findes bornebegrasnsende midler.
Man har de samme antikonceptionelle midler som i Vesten, og
som overalt i Sovjetunionen er der fri abort. Nir man indleve-
rer en urinprove for at finde ud af, om man er gravid, ssetter
man samtidig et kryds pa en blanket for, om man vil fode eller
have abort.
Si nir fodselstallet i Armenien er si stort, som det er, ma det
simpelthen vasre fordi folk gerne vil have mange born. Det

118
hasnger maske sammen med den gamie familiestruktur. For blot
fa generationer siden boede man i landsbyerne sammen i klaner
eller storfamilier, med onkler, bedstemodre og det hele. De
fleste storfamilier omfattede mellem 50 og 70 individer. Det er
ikke almindeligt mere, men der er abenbart stadig mange, der
synes det er hyggeligt med store familier.

119
14.

Arhundredets sportsbegivenhed

Hvis vi p5 nogen mulig mSde kunne komme til det, matte vi

endelig se landskampen mellem Armenien og Grusien, sagde
alle de armeniere, vi modte. Den var intet mindre end arhundre
dets sportsbegivenhed. Og det var den ikke kun i 8r. Det var
den hvert ir.
Der var hundrede tusinde mennesker - for 99,9 procents
vedkommende af hankon - der havde fundet ud af, de ville se
arhundredets sportsbegivenhed pa det store Hrazdanstadion i
Jerevan, og de skreg, sa" ens orer var ved at g3 af led. I ar var
der ekstra tryk pa, for det skulle vise sig, om hjemmeholdet
Ararat kunne forsvare sin titel som sovjetmester fra sidste ar.
Det kunne det ikke. For at ga videre, skulle det have vun-
det over holdet Dinamo fra Grusien, og det blev kun til uaf-
gjort. Gruserne var kommet foran 1-0 efter fjorten minutters
spil, men armenierne udlignede i begyndelsen af andcn halvleg,
og da Ararat kom foran 2-1 ni minutter for tid led det, som om
man havde stukket hovedet i en nittemaskine. Men fire minut
ter for tid udlignede gruserne, og det lydelige suk fra hundrede
tusinde armeniere fik nassten flagene over stadion til at blafre.
Sjazldent har man hort sa mange mennesker ga sa stilfardigt
hjem fra en fodboldkamp. Det er sikkert et held, at man ikke
saelger ol til fodboldkampe i Jerevan, for si havde dommeren
formodentlig vasret centrum i en flaskepyramide af hidtil ukendt
storrelse.
Sportsinteressen er kort sagt stor i Armenien. Og fra statens
side gor man, hvad man lean for at fremme den.
Der er nedsat en sportskomite under det armenske minister-

120
rad. Komiteen holder til i en enorm bygning inde midt i Jere-
van, og her talte vi med en af lederne. Han fortalte, at man
forst og fremmest logger vsegt p3 masseidranten. Af de tre
millioner indbyggere i Armenien er en halv million aktive
idretsudovere. Halvandet hundrede tusinde gennemg&r systema-
tisk sportstraening. Der er klubber for de enkelte boligkvarterer
og virksomheder, og man bygger idnetsanlseg alle vegne rundt
om i byen. Man gor meget for at fa" hele familier til at dyrke
idraet sammen, og der arrangeres sserlige idraetsdage, hvor man
forsoger at f8 s3 mange som muligt ud. P& grund af de mange
bjerge dyrker man med stor forksrlighed vintersport i Arme
nien, det kan man gore aret rundt - og man har vaeret oppe pa
150.000 aktive deltagere i et skistaevne. Adgang til svomme-
haller, training, Ian af redskaber og ski er gratis, og man beta-
ler kun et symbolsk belob pS 30 kopek om Sret for at vsre
medlem af en sportsklub. For de seldre er der specielle kondi-
grupper, for born idrstsskoler. De mest populate sportsgrene
er fodbold, bordtennis, brydning, boksning og femkamp. Hertil
kommer skak, der spilles af nssten alle. Den armenske stor-
mester Tigran Petrosjans eksempel har givet masser af folk i
Armenien blod pa taenderne.
Et par ar for revolutionen i 1917 kunne den davterende
gymnasieinspektor ikke finde e*n idraetslsrer i hele Armenien.
Man matte have en sendt udefra. Nu arbejder armeniere som
idraatstraenere i mange lande, sisom Afghanistan, Centralafrika,
Chad, Colombia og Cuba.
Professionalisme forekommer naurligvis ikke. Sportsfolkene
trsner systematisk hele aret, men kun i deres fritid. Alle
sovjetstsevner gennemfores i weekenden, sa deltagerne kan passe
deres arbejde. Sportsfolk, der er udtaget til olympiade, ud-
nytter deres ferie og orlov og samles forst tre uger for olym-
piaden i en treningslejr. Det er tilladt efter de internationale
regler.
Enhver form for doping og stimulanser er forbudt, siledes
ogsa hormontilskud. Det eneste i den retning, der er tilladt, er

121
sukker - glukose. Det f&r marathonloberne for eksempel. Man
mener, at stimuianser kun giver korttidsvirkning og derefter
kan g& ud over helbredet.
Man passer ogsa meget pa ikke at presse treningen for hSrdt
frem. Det gadder isser born, der holdes tilbage indenfor be-
stemte rammer, issr hvis de trsener indenfor hardere sports-
grene som vaegtloftning, brydning og boksning.
Sportsskolerne for born er eliteskoler. Der optages kun de
bom, der rundt om pa skolerne har vundet i konkurrencer
indenfor en bestemt sportsgren. Der er sportsskoler for gymna-
stik, for boksning, for fodbold og meget andet.
Vi besogte en af dem, en gymnastikskole, der ledes af den
tidligere olympiske mester og verdensmester i gymnastik Rant
Amasaspovitsj Sjaginjan. Sjaginjan er en lille intens mand pa
et halvt hundrede Ir. Det var imponerende at se ham arbejde,
bade i gymnastiksalen og p3 kontoret. Han har tilsyneladende
evnen til at koncentrere sig totalt om e*n ting ad gangen. S8
arbejder han hurtigt, effektivt og pnecist og lukker alt andet
ude - som for eksempel besogende journalister. Men et oje-
blik efter er han totalt afslappet og koncentrerer sig helt om at
vaere guide og besvare de sporgsmal, man kan finde p3 at stille.
Sportsskolerne er ikke skoler, der trasder i stedet for de al-
mindelige skoler. De er snarere en slags fritidshjem. Bornene
kommer der tre-fire gange om ugen; hvis de tnener til stsvner
fem gange. Hver gang er de pi sportsskolen to til tee timer.
Oprindelig var man bange for, at bornene pS sportsskolerne
ikke skulle klare deres almindelige skolearbejde godt nok, og
man fastsatte regler om, at bornene skal vise deres karakter-
boger frem pS sportsskolen for staevner, og at de udelukkes,
hvis deres karakterer ikke er gode nok. Men i almindeh'ghed
har det vist sig, der ikke er noget at vaere bange for. De born,
der kommer pS sportsskolerne, f5r endda karakterer over gen-
nemsnittet i de boglige fag, mSske fordi de gennem idrxts-
traeningen opover deres selvstacndighed og koncentrationsevne.
I sommerferien arrangerer sportsskolerne ssrlige lejre for

122
bornene med mere koncentreret training. Deltagelse her er na-
turligvis gratis.
PS Sjaginjans gymnastikskole var der 300 piger og 200
drenge. De mindste elever var syv 5r. Normalt holder bornene
op med at komme pa sportsskolen, nar de gar ud af folkeskolen
som syttenarige, men enkelte far lov til at fortsstte, til de er
treogtyve. Det er mest almindeligt, man kommer ind som syv-
arig og fortsjetter pa skolen alle ti ar, men der er ogsa en del,
der kommer ind senere, efter at have vist sserlig gode evner, og
nogle der holder op i utide.
Med en sa koncentreret training bliver resultaterne virkelig
gode. I drengenes gymnastiksal sa vi en fyr pi femten 5r. Som
lille mistede han ved en ulykke det yderste led af to fingre, men
han har arbejdet hardt med sig selv og er nu gymnast i inter
national klasse. Vi sa ham for eksempel sla en tredobbelt salto-
mortale.
Ved byen Tsakhadvor i 2000 meters hojde oppe i bjergene
er indrettet en saerlig sportskostskole. Dem har man nogle
stykker af rundt omkring i Sovjetunionen.
Samme sted findes en sportsbase for voksne sportsfolk. Den
er bygget i 1966-67. I Tsakhadvor har man samme hojde- og
klimaforhold som Mexico City, der var va*rt for de olympiske
lege i 1968. Det er nok en af grundene.
Direktoren for sportsbasen deroppe hedder Pakhlevjanjan.
Han fortalte, at sovjetiske sportslseger havde fastslaet, at man
efter training oppe i bjergene senere kunne opna bedre resul-
tater nede i lavlandet. Tsakhadvor er den hojest beliggende
sportsbase i Sovjetunionen og den storste af alle dem, der ligger
i bjergene. Den er forst og fremmest bestemt for landshold fra
hele Sovjetunionen, men nar der er plads, kan fabrikshold
ogsa fa lov til at komme derop.
Da vi var deroppe, var det sovjetiske fsegtelandshold og
det armenske basketball-landshold igang med traningen pi
basen.
Sportsbasen i Tsakhadvor har et areal pa 65 hektar. Der er

123
to svommebassiner med olympiske mil, en 250 meter lang hal
til fri idrset, en svaevebane op til et 3000 meter hojt bjerg til
skileberne, biograf, kantine og tre hotelier med i alt 750
sengepladser til sportsfolkene. Ogsa her var trappetxinene gaet
i stykker, der var revner i pudset og huller i cementen, selv
om bygningerne er mindre end ti ar gamle. Man ma spilde en
masse tid, kraefter og penge p8 den made. Der var ingen
elevatorer pa hotellerne. Man er vel sportsfolk. Derimod var
der en stor bar. Der er bare adgang forbudt for sportsfolkene.
Den er kun beregnet til traenere, administratorer og gaester.

124
15.

»Partiet er mit liv«

S. H. Oganjan er forstesekretasr i det kommunistiske parti i byen

Kirovakan og samtidig deputeret til Sovjetunionens Hojeste
Sovjet. Han er en mand pa omkring de fyrre med buskede sorte
ojenbryn og markerede traek. I atten ar arbejdede han pS byens
store kemiske kombinat, deraf de sidste syv ar som direktor,
for han i 1969 blev valgt til posten som forstesekretaer. Det er
et fuldtidsjob, og Oganjans Ion er 250 rubier om maneden. I
1970 blev han valgt til det sovjetiske andetkammer. Depute-
rede her fir ingen Ion, men et belob pa 100 rubier om maneden
til udgifter.
I alt sidder 32 armeniere i Sovjetunionens Hojeste Sovjet.
Syv sidder i faelleskammeret - en for hver 300.000 indbyggere
- og toogtredive i andetkammeret, deriblandt Oganjan. I hver
valgkreds er der ved valgene opstillet en kandidat til hvert
kammer.
Som forstesekretaer i det kommunistiske parti er det Ogan
jans arbejde sammen med hele bypartikomiteen at yde hjselp til
partiorganisationerne pS fabrikkerne, gennemga planer og or-
ganisere arbejdet. Bypartikomiteen organiserer socialistisk kap-
pestrid mellem de enkelte virksomheder. Det kommunistiske
partis hovedopgave er opdragelse af befolkningen til marxisme-
-leninisme og opdragelse til respekt for andre lande og folke-
slag.
Jeg spurgte Oganjan, hvordan en typisk arbejdsdag gar for
ham.
- Tja, vi kan jo tage i gar, sagde han. Tidligt om morgenen
havde jeg et mode med en gruppe bygningsarbejdere. Derefter

125
blev jeg bedt om at se pi nogle problemer indenfor den kemi-
ske industri. Kunststoffabrikken havde ikke flet tilstrskkeligt
med rastoffer, sa vi matte finde ud af, hvad de havde brag for
og ringe til planlacgningskomiteen i Jerevan for at fl sagen kla-
ret. Sa var der mode med byadministrationen om forskellige
kommunale problemer, og derefter havde jeg i min egenskab af
deputeret modtagelse af befolkningen. Hvis folk har bolig-
problemer eller andre problemer, de mener jeg kan lose, kom-
mer de for at snakke med mig om dem. Jeg setter fast to timer
af til de moder hver mandag. Om aftenen var jeg fra 18 til 21
til et mode pi Kodkonservesfabrikken, hvor partiorganisationen
havde bedt mig holde tale om perspektiverne for byens udvik-
ling. Og sa kunne jeg holde fri efter en arbejdsdag pi fjorten-
femten timer.
Dagen for havde vi snakket med en af de kommende msend
indenfor partiet i Kirovakan, den 25-lrige ingenier Senik
Saribekovitsj Evinjan, der er forstesekre&er i den ungkommu-
nistiske organisation, Komsomol, i byen.
Evinjan er ulasteligt friseret og glr nobelt klcedt i merk
habit med slips og manchetknapper pa storrelse med sml kiks.
Jeg bad ham fortaelle om sin egen karriere indenfor Komsomol.
Han var blevet medlem som fjortenlrig. I tiende klasse var
han forstesekretser i Komsomols afdeling pi skolen. Han gik ud
af skolen i 1965 med udmsrkelse og medalje og begyndte at
studere ved det teknisk-kybernetiske fakultet pi Polyteknisk
Institut i Jerevan. I 1970 blev han ingenior med speciale i
automatik og telemekanik og blev ansat pi Automatikfabrikken
i Kirovakan. Aret efter blev han forstesekretajr for fabrikkens
Komsomol-organisation og holdt op med at arbejde som inge
nior. Vejen gik videre over forskellige poster indenfor hele
byens Komsomol, til han i 1973 blev valgt til forstesekretaer.
Forste- og andensekretaxen og kassereren i Kirovakans Kom
somol og de fjorten forstesekretasrer fra de store virksomheder
er ansat pa fuldtidsbasis og deltager ikke i produktionen. Evin
jan fir 170 rubier om maneden i Ion for sit arbejde som forste-

126
sekretaer. Det er en del mindre, end han ville fa som ingenior.
I 1973 blev han kandidatmedlem til Sovjetunionens Kommu-
nistiske Parti og aret efter fuldt medlem, men han kan godt
fortssctte med sin post indenfor ungdomsorganisationen sam-
tidig med at han er medlem af selve partiet.
Evinjan er ugift, ryger ikke og drikker nsesten ikke.
- Komsomol er hele mit liv, siger han.
Han fortalte, at der er 17.500 medlemmer af Komsomol i
Kirovakan. Det er en meget stor procentdel af alle de 14-28-
Srige. Kontingentet til Komsomol varierer efter medlemmernes
okonomiske forhold. Skoleelever betaler kun to kopek om ma-
neden i kontingent og studenter ti kopek, mens de, der har en
Ion p5 over 150 rubier om mSneden, skal af med halvanden
procent af lonnen i kontingent.
Komsomol er organiseret nedefra og op. I hver skoleklasse
er der en grundorganisation. Disse klassegrupper samles i en
Komsomol-komite' for hele skolen. Pa tilsvarende m8de er
arbejdet organiseret pa fabrikkerne, ved videnskabelige insti-
tutioner, transportorganisationer osv. Alle disse komiteer er
samlet i bykomiteen. Pa laveste niveau vaelges bestyrelsen
hvert ar ved 2ben afstemning. Grundorganisationerne vaelger
delegerede til skolens eller fabrikkens fasllesmode, der hvert ar
va:lger en bestyrelse for faelleskomiteen. Hvert andet Sr vaelges
p5 fsllesmedet delegerede til den store bygeneralforsamling,
der va^lger byledelsen ved hemmelig afstemning. Herfra vaelges
igen delegerede til Armeniens Komsomols kongres, der afholdes
hvert tredje 3r og atter vaslger bestyrelse og delegerede til de
fazllessovjetiske Komsomol-kongresser. Det er det princip, der
hedder demokratisk centralisme.
Evinjan var meget interesseret i at hore, hvilke forhold i
Sovjetunionen, jeg mente kunne kritiseres. Jeg sagde, at et
af de punkter, hvor jeg var uenig, var at man tillagde de mate-
rielle stimuli afgorende betydning - i stedet for ideologiske
stimuli - og at man satsede ensidigt pS akkordarbejde, der
kunne vaere skadeligt for helbredet. Evinjan sagde, at malet

127
naturligvis var det kommunistiske samfund, hvor alle ydede
efter evne og nod efter behov, men et sSdant samfund forud-
satte en stor produktion, og den kunne man kun fremme gen-
nem materielle stimuli. Han mente ikke, at de sovjetiske arbej-
dere satte deres helbred pa spil ved akkordarbejde, for den
produktionsstigning, arbejderne fir udbetalt bonus efter, skyl-
des ikke en forcering af den enkeltes arbejdsindsats, men forst
og fremmest modernisering og automatisering.
Vi kom ind pa kunsten i Sovjetunionen, og jeg sagde, at man
efter min mening svsekkede begrebet »socialistisk realismc« ved
udelukkende at tale om en udvandet »menneskelig realismc«.
Det mente Evinjan ikke. Han mente, at socialistisk og menne-
skelig realisme var det samme, for sodalismen er menne-
skelig.
Han syntes det var interessant at hore kritik af Sovjetunio
nen. Han havde ogsa nogen kritik af Danmark. Han havde hart,
vi dyrkede fri kaerlighed, og det mente han var meget darligt,
for det betod, folk ikke udviklede sig alsidigt. De gik i sta men-
neskeligt, nar de ikke taenkte p5 andet end sex. Jeg sagde, at
sexualinteressen snarest blev altdominerende, nSr man under-
trykte kasrlighedslivet. Danske piger bliver snarere betragtet
som sexualobjekter i Italien end i Danmark. Na, han havde da
ikke noget mod, at et ungt par kom sammen og maske ogsa
havde et sexuelt forhold til hinanden, men det han isaer ikke
kunne forsta var den maengde af pornografi, der udkom i Dan
mark og fremstillede de laveste sider af sexuallivet.
Jeg sagde, at interessen for porno var storst i de aldersgrup-
per, der er vokset op med taburegler, og i de lande, hvor por-
noen stadig er forbudt, og omtalte den undersegelse, der viser
at antallet af sexualforbrydelser er faldet i Danmark efter por-
noens frigivelse.
Han lod ikke ret overbevist.
— Denne pornografi stoder nu engang an mod god sovjetisk
moral, sagde han. Men det kan selvfelgelig tsnkes, vi engang
med tiden kommer til at se anderledes pi det.

128
16.

Bro eller grof t

Det vil formodentlig fremga af de foregaende kapitler, at jeg

ikke er ukritisk indstillet overfor Sovjetunionen.
Jeg er ikke begejstret for den nye okonomiske politik, der
blev indfort i 1965 og blandt andet er knyttet til okonomen
Libermanns navn. Jeg er ikke sikker pa", det er rigtigt at be-
tragte virksomhederne som autonome enheder, der heist skal
have overskud hvert ar, og jeg mener, det er et tilbageskridt
at satse s8 meget pa materielle stimuli, bonusordninger og ak-
kordarbejde. Jeg er bange for, man - som i Vesten - snakker
for meget om vaekst, uden at tale om vtekst af hvad, til fordel
for hvem og til hvilken pris.
Jeg er ikke enig i den sovjetiske tese om, at proletariatets
diktatur nu er afviklet og Sovjetunionen er hele folkets
stat.
Jeg har en del kritik at fremfore af bureaukratiet og forsy-
ningsvanskelighederne i Sovjetunionen.
Hertil kommer en raekke betaenkelighcder ved Sovjetunio-
nens udenrigspolitik, forst og fremmest forholdet til Kina og
Albanien.
I Nordkorea og Kina har jeg oplevet en elemental revolutio-
naer glod og begejstring, som jeg savner i Sovjetunionen. Hvis
den ikke er til stede, gar udviklingcn fra socialismen frem mod
kommunismen i sta. Det ville vaere tragisk, hvis Sovjetunionens
kommunistiske parti opgav kommunismen, pi samme mSde
som de vestlige socialdemokratier efter at have fSet del i magten
har opgivet socialismen.
Som det ser ud nu, bliver Sovjetunionen nseppe verdens for-

129
ste kommunistiske stat. Det er langt mere sandsynligt, det
bliver Den demokratiske folkerepublik Korea.
Til gengadd havde jeg, for jeg var i Armenien, en rskkc
kritikpunkter, som jeg har mattet frafalde efter at have set
forholdene med mine egne ojne. Der er ingen eksport af mer-
vcerdi, udenlandske virksomheder har ikke direkte filialer i
Sovjetunionen, lonforskellen mellem direktorer og arbejdere
er ikke sS stor, som man horer fra pro-kinesisk side, og direk-
toren kan ikke uden videre fyre arbejderne.
Jeg havde mange og lange diskussioner med min tolk og gode
ven Pjotr om striden mellem Sovjetunionen og Kina, og han
sagde, at det var hans bestemte opfattelse, at en stor del af
uoverensstemmelserne skyldtes manglende informationer.
At informationerne er mangelfulde beviste Pjotr selv, da han
ved en lejlighed sagde, at det var for d2rligt, Kina havde aner-
kendt Vesttyskland, men ikke DDR. Det var nu ikke rigtigt,
sagde jeg. Det matte det vsere, for det havde han selv test.
Jeg viste ham mit pas med et visumstempel fra DDRs ambas-
sade i Peking, og det matte han boje sig for.
- Det er rigtigt, vi far for fa informationer om Kina, sagde
han. Men det skyldes blandt andet, at sovjedske journalister
ikke har lov til at rejse frit rundt i Kina, sS vi bliver nodt til
at skaffe oplysninger fra mere eller mindre tvivlsomme kil-
der.
- Har kinesiske journalister lov til at rejse frit rundt i So
vjetunionen?
- Nej, den slags ma jo vsere gensidigt.

Kineseme mener, at Sovjetunionen nok engang har vaeret soci-

alistisk, men nu er et kapitalistisk samfund af ny type. Jeg har
hort folk i Armenien sige, at Kina ikke mere er et socialistisk
land, men en rendyrket fascistisk stat.
Det skal ikke vsere nogen hemmelighed, at jeg pa en rsekke
punkter er mere enig med Kina end med Sovjetunionen.
Men i modsastning til kineseme opfatter jeg stadig Sovjet-

130
unionen som en socialistisk stat. Jeg mener, at den okonomiske
basis, der er skabt under Lenin og Stalin, pi en rsekke afgo-
rende omrSder er intakt. Den ideologisk-kulturelle overbygning
er efter min mening smuldret en del, men det er ikke uoprette-
ligt.
Selvfolgelig skal jeg ikke sta med pegepinden i handen og
belasre det sovjetiske folk om, hvordan det skal opbygge soci-
alismen. Det er det sovjetiske folks egen sag. Men selvfolgelig
har jeg ogsa lov til at fremfore min mening. Blot folger det af
min anerkendelse af Sovjetunionen som en socialistisk stat, at
jeg ma fremfore min kritik pa en loyal og kammeratlig mSde.
Det haber jeg, jeg har gjort i denne bog. Jeg har i hvert fald
forsogt at vsere fair og ikke bevidst udeladt noget, der maske
var i modstrid med mine forudfattede meninger.
Den nuvasrende strid mellem Kina og Sovjetunionen er efter
min mening uhyre skadelig for den Internationale arbejder-
bevsegelse og tjener objektivt set klassefjenden.
I den situation mi man - med en dansk parlamentarisk
vending - saette de begraensede krjefter, man har, ind pi at
bygge bro i stedet for at grave grofterne dybere.
Det kan man gore ved at arbejde for socialisme i Danmark pa
dansk grundlag, ved loyalt at videregive informationer og ved
at have et venskabeligt og korrekt forhold til alle sodalistiske
partier og sodalistiske lande ud fra prindppet om ikke-indblan-
ding i hinandens interne anliggendcr.
Det er efter min mening ikke noget blodt eller vattet mel-
lemstandpunkt. Den holdning til de to store sodalistiske lande,
jeg gar ind for, praktiseres med stort held i Korea, Vietnam og
Rumsenien, som formodentlig ingen vil beskylde for at vasre
blode og vattede.
Man ma g& ud fra sin egen situation og sine egne forudsaet-
ninger, og derudfra arbejde for en sand proletarisk internatio-
nalisme.

Forhabentlig fremgar det ogsa af denne bog, at jeg ikke er en-

131
sidigt kritisk overfor Sovjetunionen i almindelighed og Arme-
nien i saerdeleshed.
Jeg har set mange eksempler pS en god socialistisk holdning
til problemerne.
Jeg er begejstret for Armeniens natur: Den dybbla Sevan-
so - oldtidens Lychnids - der vrimler af laksorreder. Skovene
med deres Ieoparder, pantere, hyasner, ulve, sjakaler og bjome.
Bjergene med bjerggeder og mufloner.
Og forst og fremmest najrer jeg den storste respekt for det
armenske folk, der har gennemgaet frygtelige lidelser og nu er
ved at opbygge et bedre og Iysere Armenien.
Jeg haber, denne bog kan fS flere danskere til at rejse til
Armenien. Jeg haber, den kan bidrage til at styrke venskabet
mellem vores to folk.

Tryggelev,
l.april!975
Litteraturfortegnelse

»Armenian Soviet Socialist Republic*. Novosti Press Agency,

Moskva, 1972.
Aslanyan A. A., A. B. Bagdasaryan, L. A. Valesyan og S. M.
Dulyan: »Soviet Armenia«. Progress Publishers, Moskva,
1971.
Bennett, J. G. »Gurdjieff - en ny verden skabes«. Thaning &
Appel, 1974.
»Bereisen Sie Armenien*. Intourist, Moskva, u. L
Burney, Charles og David Marshall Lang: »The Peoples of
the Hills«. London 1971.
Chatschatrjanz, J. S. (red.): »Armenische Novellen«. Berlin
(DDR), u.S.
Der Nersessian, Sirarpie: »The Armenians*. Thames & Hud
son, London, 1969.
Euripides: »Medea«.
Herodot: »Historie«.
Hovhannissian, Constantine: »Erebooni«. Hayastan, Jerevan,
1973.
Khatchatrian, Chahen: »Muse"e Martiros Sarian«. Sovjetskij
Hudozjnik, Moskva, 1973.
Lang, David Marshall: »Armenia - Cradle of Civilization*.
London, 1970.
Lyngby Jepsen,Hans: »Sovjetunionen«. 1964.
Mnatzakanyan, S. og N. Stephanyan: »Architectural Monu
ments in the Soviet Republic of Armenia*. Aurora, Lenin
grad, u. a.
Mserian, Willie (red.): »The State Museum of the Revolution
of Armenian SSR*. Jerevan, 1968.
»Nagel Encyclopedia Guide: USSR«.
Nersissyan, M. G. (red.): »Yerevan State University*. Jerevan,
1970.
Nickel, Heinrich L.: »Kirchen - Burgen - Miniaturen«. Deut-
scher Verlag der Wissenschaften, Berlin (DDR), 1974.
Parker, W. H.: »Sovjetunionen«. Stockholm, 1972.
Flutark: »Biografier«.
Schildt, Goran: »Min rejse i Sovjet«. 1954.
»Sovjetunionen«. Dansk-sovjetisk bogkiosk, 1973.
»Sp0rgsmal og svar om Sovjetunionen«. Tiden, 1964.
Strabo: »Geografi«.
Svenning, C. E. (red.): »Berattara fran Armenien«. Lidingo,
1968.
Toumanian, Hovhannes: »Oeuvres choisies«. Editions du Pro-
gres, Moskva, 1969.
Xenofon: »Anabasis«.