Nordens Sprog

Nordens sprog med rdder og fdder
Redigeret af Iben Stampe Sletten
Nord 2004: 10
Nordens sprog med rdder og fdder

Nord 2004:10 Nordisk Ministerrd, Kbenhavn 2004 ISBN 92-893-1041-3 Forlagsredaktr: Iben Stampe Sletten Grask projektledelse: Kjell Olsson Tilrettelggelse: Carl-H.K. Zakrisson, www.polytype.dk Illustrationer: Ivar Gjrup, www.egoland.dk Kort: John Fowlie/studio16a Tryk: Akaprint A/S, rhus 2005 Oplag: 3000 Trykt p miljvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljsvanemrkeordning. Printed in Denmark
Nordisk Ministerrd
Nordisk Rd
Store Strandstrde 18 DK-1255 Kbenhavn K Telefon (+45) 3396 0200 Telefax (+45) 3396 0202 www.norden.org
Store Strandstrde 18 DK-1255 Kbenhavn K Telefon (+45) 3396 0400 Telefax (+45) 3311 1870
Nordisk Ministerrd
blev oprettet i 1971 som samarbejdsorgan mellem de nordiske landes regeringer. Ministerrdet fremlgger forslag til Nordisk Rds sessioner, viderefrer rdets rekommandationer, rapporterer til Nordisk Rd om samarbejdets resultater og leder arbejdet inden for de forskellige emneomrder. Samarbejdet koordineres af samarbejdsministrene, der er udpeget af det enkelte lands regering. Ministerrdet trder sammen i forskellige sammenstninger afhngigt af hvilke sprgsml der skal behandles.
Nordisk Rd
blev oprettet i 1952 som et samarbejdsorgan mellem de folkevalgte forsamlinger og regeringer i Danmark, Island, Norge og Sverige. Finland indtrdte i 1955. Frernes, Grnlands og lands delegationer indgr i henholdsvis Danmarks Riges og Finlands delegationer. Rdet bestr af 87 medlemmer. Nordisk Rd er initiativtagende og rdgivende og har kontrollerende opgaver i det nordiske samarbejde. Nordisk Rds organer er plenarforsamlingen, prsidiet og udvalgene.
Det nordiske sprogsamarbejde

Det sproglige fllesskab er en grundlggende forudstning for det folkelige, kulturelle, konomiske og politiske samarbejde i Norden. Nordisk Ministerrds sprogpolitiske arbejde koordineres og varetages af en styregruppe hvis hovedopgaver er: at fungere som sagkyndigt organ for Nordisk Ministerrd og Nordisk Rd i forbindelse med nordiske sprogsprgsml og nordisk sprogpolitik, at fungere som samarbejdsorgan for de nordiske sprognvn og udenlandske lektorer og at fungere som styregruppe for det tvrgende sttteprogram Nordplus Sprog og dermed varetage det overordnede ansvar for programmet. Nordens Sprogrd, som er styregruppe for Nordisk Ministerrds sprogsamarbejde, arbejder ud fra flgende mlstninger: at fremme internordisk sprogforstelse, at styrke kendskabet til sprogene i Norden, at fremme en demokratisk sprogpolitik og et demokratisk sprogsyn i Norden og at styrke de nordiske sprogs stilling i og uden for Norden. I Nordisk Rd, de nordiske parlamenters samarbejdsorgan, har Kultur- og Uddannelsesudvalget ansvaret i sprgsml vedrrende sprogsamarbejdet.
Indhold
Forord / Nordens Sprogrd 9
Netudgaven af Nordens sprog med rdder og fdder / Iben Stampe Sletten 11 Oversigt over netmaterialets opbygning 12 Prsentation af artikler 13 Nordisk sproghistorie 13 Nutidens rdder i fortiden 13 Det mangfoldige Norden 14 Hver mand sit sprog dialekter i dag 15 Det engelske sprog trussel eller ressource? 16 Sprog i bevgelse men hvor gr det hen? 17
Nordiske sprog i fortid og nutid / Arne Torp 19 Sprog i Norden: Tre familier mange sprog 23 Den indoeuropiske sprogfamilie 27 Stamtrsmodellen og nordiske sprog 30 Den germanske sproggruppe 31 Den germanske lydforskydning 32 Arveord, lneord og importord 33 Skandinavien: Forskellige sprog eller blot dialekter? 35 Afstandssprog 36 Standardsprog 40 Dialektkontinua og standardsprog inden for det germanske sprogomrde 41 Tre eller fem sprog? 43 Hvorfor bokml og nynorsk? 44 Moderne nordiske sprog 44
Stamtrsmodellen en gang til 46 Tykt l 49 Blde konsonanter 49 Skarre-r 49 Historisk inddeling af nordiske sprog efter blgemodellen 52 Fra urnordisk til vikingetid 52 Runeskriften 52 stnordisk og vestnordisk 54 I hjmiddelalderen: nordnordisk og sydnordisk 56 Nyere tid: nordisk og skandinavisk 59 Hvorfor er skandinavisk og nordisk afstandssprog? 60 Forskellig bjning 60 Forskellig udtale 65 Ordene betyder mest for forstelsen 66 Skal stamtrsmodellen p lossepladsen? 68 Den skandinaviske nabosprogsforstelse et hovedelement i den nordiske fllesskabsflelse 70 Er nabosprogsforstelsen i fare? 73 Litteratur 74 Internet 74
Finsk / Kaisa Hkkinen 75 Finsk og dermed beslgtede sprog 75 Finnernes forhistorie 76 Finske dialekter 76 Stadier i det nske sprogs historie 79 Oldnsk og middelaldernsk 79 Gammelt skriftnsk 80 ldre nunsk 80 Nunsk 81
Lydstrukturen i nunsk 82 Grundlggende morfologiske trk 84 Syntaktiske hovedtrk (stningslre) 90 Ordforrdet 91 Finsk i dag og i morgen 94 Litteratur 95 Internet 95
Samiske sprog / Mikael Svonni 97 Det samiske bosttelsesomrde og de samiske sprog 97 Historiske kontakter 98 Perioden fra r 4000 til r 2000 fr vor tidsregning 99 Perioden fra r 2000 fr vor tidsregning til r 1000 99 Hvor mange taler samisk? 100 Det samiske sprogs opbygning 101 Bjning af verber 101 Stadieveksling 102 Kasus 102 Aedte ord 103 Tempus og modus 104 Skrivemde og sproglyd 105 Skriftsprog 106 Sprogenes situation i samfundet 107 Lovgivning 107 Samisk i undervisningen 108 Samisk i medierne 109 Litteratur og musik 109 Samfundet i vrigt 110 Litteratur 111 Internet 111
Kalaallisut grnlandsk / Carl Christian Olsen Forholdet mellem tale- og skriftsprog 113 Grnlandske dialekter 116 Karakteristika ved kalaallisut 117 Et agglutinerende sprog 117 Et ergativt sprog 117 Morfologiske forhold 118 Kasusforhold 120 Personendelser 121 Enklitiske endelser 122 Hovedverber og hjlpeverber 122 Udviklingen af kalaallisut som skriftsprog 123 Standardgrnlandsk 124 Lneord og fremmedord 125 Sprogets status 126 Litteratur 127 Internet 127
113
Forord
Nordens sprog med rdder og fdder er et fllesnordisk lrebogsprojekt. I r 2000 tog Nordisk Ministerrds sprogpolitiske referencegruppe initiativ til udarbejdelsen af en nordisk sproghistorie henvendt til gymnasielever. Projektet blev gennemfrt i samarbejde med nordsprk , en sammenslutning af nordiske modersmlslrere og lrere der underviser i et nordisk sprog som fremmedsprog. Steen Svava Olsen blev tilknyttet som projektleder, mens den endelige redaktion blev overdraget til Iben Stampe Sletten. Nordens Sprogrd* vil gerne takke nordsprk for samarbejdet og vil srlig takke Iben Stampe Sletten for en overordentlig stor og helt afgrende indsats i projektets sidste fase. Med dette udgivelsesprojekt er det hensigten at styrke isr unge menneskers reeksion over sprogets betydning og at ge bevidstheden om at der i Norden ndes et srligt sprogligt og kulturelt fllesskab betinget af historiske og politiske forhold. Mlet er at styrke interessen bde for det fllesnordiske perspektiv og for den sproglige side af modersmlsundervisningen.
* Nordens Sprogrd opstod 1. januar 2004 til erstatning af Nordisk Ministerrds sprogpolitiske referencegruppe og Nordisk Sprogrd.
10
Forord
Nordens sprog med rdder og fdder udgives p svensk, norsk, dansk, frsk og islandsk som undervisningsbog til gymnasiet i alle de nordiske lande og er desuden tilgngelig p internettet via Nordisk Ministerrds netportal: www.nordskol.org. Her ligger endvidere et omfattende materiale af kortere diskuterende artikler p dansk, svensk og norsk om f.eks. nordisk sprog og kultur, om dialekters status i forskellige lande og om sm sprogs stilling og fremtid i en globaliseringstid. Netmaterialet kan man nemt f overblik over ved at lse den nedenstende introduktion hvori de enkelte artikler prsenteres. Dette materiale vil lbende kunne udvides med nye artikler, opgaver osv. Nordens Sprogrd hber at lrere p alle niveauer vil forst at udnytte bde bogen og netmaterialet i en undervisning som kan medvirke til at realisere det sprogfllesskab i hele Norden som befolkningerne nsker. November 2004 for Nordens Sprogrd Gurn Kvaran formand
I B E N S TA MPE S LET T EN
Netudgaven af Nordens sprog med rdder og fdder

Du kan f adgang til en udvidet version af Nordens sprog med rdder og fdder via Nordisk Ministerrds netportal: www.nordskol.org. Netmaterialet bestr dels af bogens re artikler (kapitel 2), dels af en rkke sproghistoriske og sprogpolitiske artikler som er tematisk grupperet i kapitlerne 3-7. I kapitel 3 vises det fra forskellige vinkler hvordan fortiden er til stede i nutidens sprogbrug. Kapitel 4 handler om sammenhngen mellem sprog og kulturel identitet. Kapitel 5 ser p brugen af dialekter og deres status i dag, mens kapitel 6 diskuterer hvordan sprogene i Norden pvirkes af kontakten med engelsk. Endelig diskuteres de nordiske sprogs fremtid i en globaliseringstid i kapitel 7. Nedenfor ses en oversigt over netudgaven af Nordens sprog med rdder og fdder samt en kort prsentation af artiklernes indhold. Alle artikler i kapitel 2 er tilgngelige p islandsk, frsk, norsk, svensk og dansk, mens de kortere artikler i kapitlerne 3-7 er skrevet p enten svensk, norsk eller dansk. Der er sledes rig mulighed for at lse fagtekster p alle nordiske sprog i: Norurlandamlin me rtum og ftum Norurlandaml vi rtum og ftum Nordens sprk med rtter og ftter Nordens sprk med rtter och ftter Nordens sprog med rdder og fdder
12
Iben Stampe Sletten
Oversigt over netmaterialets opbygning

Forord Kapitel 1 Kapitel 2 2a 2b 2c 2d Kapitel 3 3a 3b 3c Kapitel 4 4a 4b 4c 4d 4e 4f Kapitel 5 5a 5b 5c 5d 5e Kapitel 6 6a 6b 6c 6d Kapitel 7 7a 7b 7c 7d 7e Indledning Nordisk sproghistorie Nordiske sprog i fortid og nutid Finsk Samiske sprog Kalaallisut grnlandsk Nutidens rdder i fortiden Om etymologi (dansk) Finskan frysbox fr germanska ord (svensk) Den danske tunge (dansk) Det mangfoldige Norden Sideml n igjen fy faen! (norsk) P svenska i Finland (svensk) Minoritetssprk i Norden (svensk) De nordiske specialtegn (norsk) Vet du noe om navn i Norden? (norsk) Den islandske navneskik (norsk) Hver mand sit sprog dialekter i dag Fr du tala ditt eget sprk? (svensk) Dialektar ei historie om dei pene, dei korrekte eller dei gale? (norsk) Farvel til dialekterne i Danmark (dansk) Findes der dialekter p Frerne? (dansk) Island landet uden dialekter? (dansk) Det engelske sprog trussel eller ressource? Om purismen (dansk) Engelsk tur-retur (dansk) Om domnetab (dansk) Have a nice day, hrru! (svensk) Sprog i bevgelse men hvor gr det hen? Hvor gr sprket? (norsk) Ord p vg (svensk) Fra runer til sms (dansk) Globalsprog nationalsprog lokalsprog (dansk) Uddr de nordiske sprog? (dansk) af Nordens Sprogrd Iben Stampe Sletten
Arne Torp Kajsa Hkkinen Mikael Svonni Carl Christian Olsen
Zakaris Hansen Birgitta Abrahamsson Kristjn rnason
Gunnar Simonsen Birgitta Abrahamsson Marie-Louise Wentzel Arne Torp Gunnar Simonsen Ari Pll Kristinsson
Marie-Louise Wentzel Gunnar Simonsen Lisbeth Nyborg Zakaris Hansen Kristjn rnason
Kristjn rnason Lisbeth Nyborg Lisbeth Nyborg Marie-Louise Wentzel
Gunnar Simonsen Marie-Louise Wentzel Lisbeth Nyborg Lisbeth Nyborg Lisbeth Nyborg
13
Prsentation af artikler Nordisk sproghistorie (kapitel 2) I udgivelsens vgtigste og mest omfangsrige artikel: Nordiske sprog i fortid og nutid (afsnit 2a) gennemgs udviklingen fra et flles urnordisk ophav til de moderne nordiske sprog. Der fortlles bl.a. om ligheder og opstede forskelle p omrder som ordforrd, orddannelse og grammatik og om tidligere pvirkninger fra bl.a. latin og nedertysk. Desuden diskuteres det hvad to modeller for sprogforandringsprocesser, stamtrsmodellen og blgemodellen, kan bruges til som sprogvidenskabeligt vrktj. Kapitel 2 rummer ogs de tre artikler: Finsk (afsnit 2b), Samiske sprog (afsnit 2c) og Kalaallisut grnlandsk (afsnit 2d) der introducerer lseren til disse sprogs opbygning og historie og opridser den sproglige situation i de lande hvor sprogene tales. Dette kapitel giver svar p sprgsml som: Har alle folk i Norden engang kunnet forst hinanden uden videre? Hvornr og hvordan forandrede det urnordiske sprog sig til de moderne sprog islandsk, frsk, norsk, svensk og dansk? Og hvorfor er nsk, samisk og grnlandsk ikke nordiske sprog? Nutidens rdder i fortiden (kapitel 3) Dernst flger tre bidrag der fra forskellig vinkel viser hvordan fortiden er til stede i nutidens sprogbrug. Afsnit 3a. Frst et afsnit om etymologi, dvs. videnskaben om det enkelte ords historie. Etymologi str som ordhistorie i modstning til den almene sproghistorie. Ordhistorie er kulturhistorie som det bl.a. fremgr af de etymologiske forklaringer p ord som ord, stakkel og ben, samt de nordiske landenavne. Sproghistorie er bde kulturhistorie og knyttet til staternes historie. Afsnit 3b. I det nste afsnit vises det hvordan nsk fungerer som en slags fryseboks for en rkke urnordiske ord der er indlnt i det nske sprog for mere end 2000 r siden. Da nsk ikke har vret udsat for lydforandringer p samme mde som de nordiske sprog, er lneordene mange gange bevaret i deres oprindelige form, blot tilpasset den nske lydstruktur. Afsnit 3c. En af de store forskelle p nutiden og middelalderen er at folk i hele omrdet fra nordbobygderne p Grnland til land og fra Nordnorge til Jylland efter alt at dmme har kunnet forst hinanden og haft en flles norm i runesproget. I kapitlets sidste
14
Iben Stampe Sletten
afsnit gives en kort introduktion til Den danske tunge, som det fllesnordiske kultursprog blev kaldt og til de forfattere og tidlige sprogvidenskabsmnd der brugte og udviklede dette sprog.
Det mangfoldige Norden (kapitel 4) Afsnit 4a. Der er nppe andre faktorer der har s stor betydning for den kulturelle identitet som sproget. Udviklingen af et norsk skriftsprog var en manifestation af landets uafhngighed; men da det ikke helt fortrngte det danske, har man i snart 120 r haft to ofcielle skriftsprog, bokml og nynorsk i ere varianter. I kapitlets frste afsnit Sideml n igjen gives et historisk rids af den srlige norske sprogsituation, og dens fremtid diskuteres. Er det holdbart at elever skal eksamineres bde i deres hovedml og i sidemlet, nr det rent lingvistisk er tvivlsomt at tale om to sprog? Og kan opsplitningen tnkes at forstrke sociale forskelle? Afsnit 4b. I Finland er bde nsk og svensk ofcielle sprog. Hvis man ikke p stende fod ved hvilket sprog hhv. nlandssvenskere og sverigenner taler og hvad forskellen er mellem nner og nlndere kan man blive klogere i afsnittet P svenska i Finland. I dag er det ikke lngere obligatorisk at g til eksamen i begge sprog, men hvad sker der med tosprogetheden og med den nordiske samhrighed hvis svensk i stigende grad vlges fra? Afsnit 4c. Det flgende afsnit, Minoritetssprk i Norden, bidrager til billedet af sproglig mangfoldighed med en oversigt over de sprog der er modersml for dele af befolkningen i de nordiske lande uden at vre hverken hovedsprog, dialekter eller indvandrersprog. At samisk og romani er beskyttet af den europiske konvention om regionale sprog og minoritetssprog fra 1998, er mske kendt af de este, men det glder faktisk ogs sproget hos f.eks. kvner i Norge, tornedalsnner i Sverige, tartarer og gammelrussere i Finland og det tyske mindretal i Danmark. Afsnit 4d. Med et nordisk sprog som modersml kan man bl.a. blive opmrksom p sin sproglige egenart nr man sender tekster via et engelsksproget mail-program og resultatet bliver en uforstelig tegnsalat. De este sprog der anvender det latinske alfabet, har mttet supplere med specialtegn. I dette bidrag fortlles historien bag de eksotiske nordiske bogstaver: /, /, , og . Et srligt fllesnordisk omrde er personnavne. Mange brn fr i dag navne med tusindrige rdder i Norden, men mange andre blger end den nordiske har gennem tiderne prget valget af
15
navne og deres udformning. Kapitlet afsluttes med to mindre bidrag om navnetraditionen i hhv. de nordiske lande generelt (afsnit 4e) og den srlige tradition p Island (afsnit 4f).
Hver mand sit sprog dialekter i dag (kapitel 5) Hvis ikke Kalmarunionen var blevet oplst i 1500-tallet, ville vi mske omtale svensk, norsk, dansk, frsk og islandsk som skandinaviske dialekter! Men nu har hvert land sit selvstndige sprog og dialekter refererer til geograske varianter inden for landegrnserne som f.eks. norrlandsk, bornholmsk eller jmtsk. Afsnit 5a. Om man forstr hinanden, afhnger ikke kun af sprogkundskaber, men i hj grad ogs af holdninger. Kapitlets frste afsnit giver et indblik i hvordan det str til med hensyn til tolerancen over for dialekter i hhv. Finland, Sverige, Norge og Danmark. Afsnit 5b. I dag har brugen af dialekt hjst forskellig status og derfor udbredelse i de forskellige nordiske lande. Men mange faktorer kan pvirke den videre udvikling. Muligvis vil man som modvgt til globaliseringen se en get regionalisering, og kunne dialekter s komme til at spille en anden rolle? I afsnittet Dialektar ei historie om dei pene, dei korrekte eller dei gale? diskuteres blandt meget andet dialekternes plads i de offentlige medier og de nordiske landes meget forskellige politik med hensyn til normering af talesprog. Afsnittets mange sprgsml kan fungere som afst for en mngde sprogpolitiske diskussioner. Afsnit 5c. Polemisk udtrykker man ofte forholdet mellem rigsml og dialekter p flgende mde: Et sprog er en dialekt med en hr og en de (Max Weinreich). I afsnittet Farvel til dialekterne i Danmark beskrives situationen i Danmark, hvor rigsmlets hr og de har vret srlig strk. Som talesprogvariant er det nsten enerdende i det offentlige rum, mens dialekter overvejende bruges i privatsfren. Principielt mener de este der siger noget om det, at det er en rigdom at beherske ere sprogvarianter; hvorfor ser det s ikke ud til at glde i praksis? Afsnit 5d. Mens dialekter nsten er uddde i Danmark, trives de tilsyneladende nt i det langt mindre sprogsamfund Frerne! Mske fordi der frem til midten af 1800-tallet ikke fandtes et standardiseret skriftsprog hvori diverse dialekter blev samlet og udjvnet. Udtaleforskelle er generelt accepterede, men tolerancen glder ikke i samme grad variationer p det grammatiske og det leksikalske omrde som nr en bestemt ordstamme har forskelligt
16
Iben Stampe Sletten
kn og derfor ogs bjes forskelligt i syd og nord. Ls mere i afsnittet: Findes der dialekter p Frerne? Afsnit 5e. P Island er tendensen den at regionale udtaleforskelle udjvnes. Uniformiteten er lidt af et mysterium, men skyldes muligvis at de fonologiske forandringer siden middelalderen er s sm at man anvender stort set den samme ortogra for nutidsislandsk som den oldislandske. Sagasproget fungerer p mange mder som norm for det moderne talesprog, og den sproglige konservatisme betyder at nye udtalevarianter ofte mder fordmmelse. Ls mere i afsnittet: Island landet uden dialekter?
Det engelske sprog trussel eller ressource? (kapitel 6) Sprogkontakten mellem de nordiske lande har gennem tiden vret af afgrende betydning for sprogenes udvikling og ikke altid har baggrunden vret lige fredsommelig. I dag er det isr kontakten med engelsk der pkalder sig bde negativ og positiv opmrksomhed, og som udlser mange diskussioner af mere eller mindre puristisk tilsnit. Afsnit 6a. I kapitlets frste afsnit gives en generel introduktion til fnomenet purisme, dvs. bestrbelsen p at holde et sprog rent ved at bruge og anbefale ordformer der opfattes som naturlige for sproget, mens andre varianter betragtes som urene og derfor undgs og ofte fordmmes. Man kan sledes tale om purisme bde p det individuelle og et mere overordnet sprogpolitisk plan. I artiklen diskuteres holdninger og praksis i det mindst puristiske land, Danmark, og det mest puristiske, Island. Afsnit 6b. Tiderne skifter. I de nordiske sprog er importen af engelske ord stt stigende og hnger isr sammen med den amerikanske konomiske og politiske dominans efter Anden Verdenskrig, men engang var det omvendt. Efter de danske og norske vikingers indtrngen eksisterede oldnordisk og oldengelsk side om side i ere hundrede r og blandedes efterhnden. Mange af de mest almindelige ord i moderne engelsk stammer sledes fra sprog der engang blev talt i det nuvrende Tyskland, Danmark og Norge. Det historiske forhold mellem engelsk og nordisk behandles i afsnittet Engelsk tur-retur. Afsnit 6c. Det er alts ikke et nyt fnomen at man lner fra dem der har magten, og dem man har brug for at kommunikere med noget andet er hvis et helt sprog erstattes med et andet! Indlnet af engelske og amerikanske ord inden for omrder som medier,
17
handel og teknologi er i dag s massivt at nogle mener det helt kan fortrnge nationalsproget. Afsnittet handler om dette domnetab. Kan og skal man gribe ind? Et forbud mod at anvende engelsk er utnkeligt, og et pbud om at anvende nationalsproget nytteslst men hvad gr man s? Afsnit 6d. I alle de nordiske lande er det de unge der er hovedimportrer nr det glder engelske og amerikanske ord og udtryk. Mange opfatter sig som nrmest tosprogede og har intet imod at tilfre deres hjemlige talesprog et internationalt touch ved at bruge engelske termer. Men hvorfor er det nu lige at det er smartere at shoppe end at g i butikker? Hvorfor lyder oversttelser af f.eks. fast food komiske? Hvorfor skal man overhovedet forholde sig til hvad big pack eller disc man hedder i ertal p dansk? Afsnittet Have a nice day, hrru! har ikke svaret, men en del ere sprgsml og eksempler.
Sprog i bevgelse men hvor gr det hen? (kapitel 7) Afsnit 7a. Alle levende sprog er konstant i bevgelse. Talesproget forandrer sig nr folk mder hinanden, lytter, pvirkes og mske ndrer deres sprogbrug en smule, og trods den konserverende indydelse fra ordbger, sprognvn og lrere er ogs skriftsproget under lbende forandring. Kan man styre denne udvikling? og hvorfor prver man overhovedet p det? Kapitlets frste afsnit rejser sprgsmlet: Hvor gr sprket? og ser p de forskellige strategier som de nordiske lande mder ndringerne med. Afsnit 7b. Sproget forandrer sig stadigt hurtigere, s ordbger bliver nemt utidssvarende. En betydning kan overfres fra t omrde til et andet ligesom en bibetydning hurtigt kan skifte til at vre den dominerende. I informationssamfundet sker forandringerne i s hjt et tempo at det ikke kun er de ldre generationer, der kan have svrt ved at flge med. I afsnittet Ord p vg gennemgs forskellige typer af betydningsskift og de forstelsesproblemer de kan afstedkomme. Afsnit 7c. Sprogets historie omfatter ikke bare ordforrdets, grammatikkens og udtalens udvikling gennem tiderne, men ogs
18
Iben Stampe Sletten
udviklingen af de materialer og metoder man har anvendt til fremstilling, lagring og formidling af sprog under t kaldet medier. Afsnittet Fra runer til sms opridser den betydning som fremkomsten af nye medier har haft for det sproglige udtryks indhold, form og funktion. Telegrafen, telefonen, radioen, fjernsynet, computeren og mobiltelefonen har alle pvirket menneskers samvrs- og udtryksformer p overraskende mder. Ingen havde f.eks. kunnet forudse hvad mobiltelefonen ville komme til at betyde for brneog ungdomskulturen og pudsigt nok kan sms-sproget siges at have en del til flles med runeindskrifterne. Afsnit 7d. I det flgende afsnit Globalsprog nationalsprog lokalsprog rejses sprgsmlet: Hvordan vil det g med de nordiske sprog og internordisk forstelse i det 21. rhundrede? Hidtil er udviklingen i Norden get i retning af sproglig differentiering, for siden nordboernes flles danske tunge har man af nationale og politiske grunde lagt afstand til hinanden rent sprogligt. I dag medfrer globaliseringen tilsyneladende en ensretning, med udbredelsen af engelsk som hele verdens sprog. Men billedet er ikke entydigt. Indfrelsen af engelsk som lingua franca forekommer lige nu som et tab for det nordiske fllesskab, men kunne mske i anden omgang betyde en demokratisering? Den dag ville islndinge, fringer, nner, grnlndere og samer der med undtagelse af nlandssvenskerne har vret henvist til at deltage i fllesskabet p et fremmedsprog, i hvert fald vre p lige fod med danskere, nordmnd og svenskere ... Afsnit 7e. Frygten for de nordiske sprogs fremtid retter sig isr mod den indydelse det engelske sprog har fet som ungdomssprog, forretningssprog og mediesprog, men de nordiske nationalsprog str endnu? ikke i akut fare for at udd. Visse samiske sprog er imidlertid allerede forsvundet, og verden over uddr sprog og kulturer med en hast som aldrig fr. Iflge sprogforskeres beregninger vil halvdelen af verdens i alt 7300 kendte sprog vre borte om 100 r. I gennemsnit uddr der alts t sprog hver tiende dag, og med internettets indtog er truslen om sprogdd blevet endnu strre. At stille sprgsmlet Uddr de nordiske sprog?, som i dette afsnit, er derfor relevant. Det er de unges lyst og evne til og mulighed for at tale sproget der afgr dets skbne. Hvad er det for en sproglig fremtid vi vil have? Og hvilken plads nsker vi at de nordiske sprog skal komme til at udfylde fremover? God fornjelse!
Nordiske sprog i fortid og nutid
19
A RN E TOR P
Nordiske sprog i fortid og nutid Sproglighed og sprogforskelle, sprogfamilier og sprogslgtskab

Folk har til alle tider lagt mrke til at ord fra forskellige sprog ligner hinanden, og har gjort sig tanker om hvorfor der er ligheder og forskelle mellem sprog. I det kristne Europa antog man gerne at alle mennesker oprindeligt havde talt hebraisk. Det var jo sproget i Det Gamle Testamente, og flgelig mtte ogs Adam og Eva have talt hebraisk i Paradiset. rsagen til at der senere hen opstod et mylder af forskellige sprog, fandt man ogs i Bibelen, nrmere bestemt i kapitel 1 i 1. Mosebog. Det fortlles her at menneskene ved forenede krfter ville bygge et trn som skulle n lige til himmelen, men dette projekt brd Gud sig ikke rigtig om; han greb derfor ind ved at forvirre deres sprog, s de ikke lngere kunne forst hinanden, og derfor opgav de det hele og spredte sig i stedet ud over hele jorden.
Sagnet om Babelstrnet Dette sagn er vistnok opstet med baggrund i et vldigt trn der hrte til tempelanlgget i byen Babylon ved Eufrat. Navnet Babylon betyder Gudernes port, men israelitterne tolkede det som en form af det hebraiske verbum balal, som betyder forvirre, og dermed blev myten om det skaldte Babelstrn skabt. Udtrykket babelsk forvirring = kaos, som ndes i mange europiske sprog, spiller da ogs oprindelig p den tilstand som opstod efter at Gud havde grebet ind og standset trnbyggeriet ved at forvirre menneskenes sprog.
Teorien om at hebraisk var ursproget, er ikke den eneste som har verseret i tidligere tider. Den svenske videnskabsmand Olof Rudbeck (1630-1702) fremlagde i et stort anlagt trebindsvrk med titlen Atlantica en teori om at riget Atlantis, som den antikke losof
20
Arne Torp
Platon hvder skulle have ligget ude i Atlanterhavet fr det sank p en eneste nat, i virkeligheden var Sverige. Men ikke nok med det: Svensk var ogs det ursprog som bde grsk, latin og hebraisk nedstammede fra. At dette var en mindst lige s fantastisk og usandsynlig teori som selve myten om Atlantis, forstod folk ret hurtigt. Allerede halvtreds r senere harcelerede landsmanden Olof von Dalin over Rudbecks fantasterier p denne mde (ortograen er moderniseret og citatet oversat til dansk): Selve Adams navn er rent svensk: Adam blev jo skabt af jord, af stv. Det er jo Av damm (svensk damm = stv). Nr man fjerner V fra Avdam, s bliver det Adam. Eva er ogs rent svensk. Da manden vgnede og k sin sknhed at se uden s meget som et genblad, er det naturligt at han blev forundret og sagde: He! Hva? Og af de to ord fr man jo straks: Heva? Teorien om at hebraisk var ophav til alle andre sprog, var ikke let at bevise og den var jo heller ikke rigtig, skulle det vise sig. Men fr man k en videnskabelig metode som kunne pvise om eller hvordan sprog var beslgtede, var det heller ikke muligt at modbevise teorier som at hebraisk eller svensk skulle vre det ursprog som alle verdens sprog havde udviklet sig fra. En sdan metode k man imidlertid i begyndelsen af 1800-tallet med opdagelsen af det man kalder genetisk sprogslgtskab. Med den skaldte historisk-komparative sprogvidenskab k man et eksakt redskab til at fastsl hvad ligheder mellem sprog kommer af. De kan nemlig skyldes enten: 1. almene forhold i den frste sprogindlringsproces, som nr ord af typen mor og far som regel hedder omtrent det samme over hele verden, eller 2. skaldte ln, som nr det oprindeligt grske ord demokrati eller det arabiske ord alkohol ogs ndes over store dele af verden, eller 3. at sprog som i dag kan vre ret forskellige, har udviklet sig fra et flles ophav gennem bittesm spring over mange generationer. Kun i det sidste tilflde er der tale om genetisk sprogslgtskab.
21
Den historisk-komparative metode Hvis man skulle udrbe et bestemt r som starttidspunktet for historisk sprogforskning, som vi kender den i dag, mtte det blive ret 1786. Da holdt den britiske orientalist Sir William Jones nemlig et foredrag for The Royal Asiatic Society i Calcutta i Indien hvor han bl.a. omtalte det gamle indiske sprog sanskrit p flgende mde: The Sanskrit language, whatever its antiquity, is of a wonderful structure; more perfect than the Greek, more copious than the Latin, and more exquisitely rened than either; yet bearing to both of them a strong afnity, both in the roots of verbs and forms of grammar, than could possibly have been produced by accident; so strong, indeed, that no philologer could examine the Sanskrit, Greek and Latin, without believing them to have sprung from some common source, which, perhaps, no longer exists. Den tanke Jones her fremfrer, er alts at en rkke sprog, som allerede for et par tusind r siden var ret forskellige, engang i en endnu fjernere fortid havde udviklet sig fra et flles ursprog som perhaps no longer exists, som han udtrykker det han kunne nok godt have sljfet reservationen perhaps, men som det snart skulle vise sig, var hans id ellers helt rigtig. Der blev ogs lagt mrke til foredraget i Europa, og snart var sprogforskere i gang med at prve at nde ud af hvordan den sammenhng som Jones havde antydet, kunne bevises ved strenge videnskabelige metoder. Centrale navne er her tyskerne Franz Bopp (1791-1867) og Jacob Grimm (1785-1863), og deres og andres indsats lagde grundlaget for al senere udforskning af indoeuropiske sprog. Ogs her i Norden havde vi en forsker med et internationalt ry helt p hjde med de to nvnte tyskere, nemlig danskeren Rasmus Rask (1787-1832) som i lbet af sit korte liv foretog grundlggende undersgelser inden for indoeuropisk, ikke mindst inden for nordiske sprog. Han interesserede sig dog ogs for sprog uden for den indoeuropiske familie, bl.a. nsk og samisk.
I samme periode som den historisk-komparative metode blev udviklet, skete der en rivende udvikling inden for naturvidenskaberne ikke mindst inden for biologien, hvor Darwins udviklingslre udgr en milepl. Biologer og sprogfolk begyndte sledes omtrent samtidig at bruge den skaldte stamtrsmodel for at vise
22
Arne Torp
islandsk
frsk
grnlandsk
dansk svensk norsk nsk samisk nordsamisk
Figur 1: Norden geogrask omrde og traditionelle sprog
23
hvordan bde nulevende organismer og moderne sprog havde udviklet sig fra tidligere former. Disse stamtrer har i modstning til normale trer i skoven som regel rdderne verst, mens grenene vokser nedad (se f.eks. gur 4 nedenfor).
Sprog i Norden: Tre familier mange sprog
I Norden nder man bde nrt beslgtede sprog og sprog som hrer til helt forskellige familier. Det politisk-geograske omrde vi kalder Norden, strkker sig helt fra Grnland i vest over Island og Frerne og til Finland i st med Danmark, Norge og Sverige midt imellem. Inden for dette store omrde tales der ere sprog hvoraf nogle har et flles ophav, andre ikke (se gur 1). Fra slutningen af 1700-tallet har sprogforskerne vidst at sprog gennem tiden forandrer sig p en sdan mde at man kan opstille skaldte love for hvordan lydene p t trin i sprogudviklingen svarer til tidligere og senere stadier af det samme sprog. Lydlovene er et af de vigtigste redskaber i den historisk-komparative metode, for ved hjlp af disse love har man formet at opstille en rkke sprogfamilier, dvs. grupper af sprog som har udviklet sig fra et flles ophav. Hvordan disse love virker i praksis, skal vi se nrmere p senere. Til at begynde med skal vi blot se hvordan lydlig lighed kan bruges til at etablere forskellige sprogfamilier. Vi skal her sammenligne de fem frste talord i re sprog fra den indoeuropiske sprogfamilie, nemlig dansk, tysk, engelsk og fransk, og s de samme talord i samisk, nsk og ungarsk som hrer til den uralske familie:
indoeuropisk dansk en to tre re fem tysk eins zwei drei vier fnf engelsk one two three four ve fransk un deux trois quatre cinq
uralsk samisk okta guokte golbma njeallje vihtta nsk yksi kaksi kolme nelj viisi ungarsk egy kett hrom ngy t
Figur 2: De fem frste talord i en rkke indoeuropiske og uralske sprog
24
Arne Torp
Som man ser, ligner tallene hinanden ganske meget i de tre frste af disse sprog, og det skyldes at de hrer til den samme gren p det indoeuropiske tr, nemlig den germanske. Fransk hrer derimod til den romanske gren som har udviklet sig fra latin, der er et skaldt italisk sprog. De franske talord ligner derfor ikke tallene i de tre frste kolonner srligt meget, selv om man stadig kan ane en vis lighed. De uralske tal er helt anderledes end de indoeuropiske, men opviser til gengld indbyrdes lighed. Blandt de uralske sprog ser man at samisk og nsk m hre til en anden gren end ungarsk. Nr det drejer sig om helt forskellige sprogfamilier, ville det vre bde uventet og usandsynligt at talordene lignede hinanden, og som vi ser, er det da heller ikke tilfldet. Indoeuropisk og uralsk er alts to forskellige sprogfamilier netop fordi man ikke ved hjlp af lydlove kan sandsynliggre et flles ophav. Inden for en og samme sprogfamilie kan lydlovene bruges til at etablere forskellige undergrupper. Som man ser af disse eksempler, kan de nulevende medlemmer i en sprogfamilie ofte vre ganske forskellige, akkurat som fjerne slgtninge er det i den biologiske verden. Hvis de tilhrer den samme familie, har de imidlertid udviklet sig fra t og samme ursprog. Dette ursprog har vi oftest ikke noget konkret vidnesbyrd om i form af skriftlige eller andre kilder, p samme mde som vi heller ikke ved srlig meget om hvordan vores forfdre i en fjern fortid s ud. Forskere inden for sprogvidenskab kan imidlertid med en hj grad af sandsynlighed rekonstruere sdanne ukendte ursprog ved hjlp af den historisk-komparative metode. Metoden gr bl.a. ud p at sammenligne bde de nulevende sprog og srlig de ldste former vi har konkret vidnesbyrd om i form af skriftlig overlevering. Inden for Norden nder vi i dag sprog som tilhrer tre forskellige familier. Forholdet mellem de enkelte medlemmer i hver familie kan illustreres skematisk som i gur 3. Det er alts vigtigt at skelne mellem nordiske sprog som er en fllesbetegnelse for den nordgermanske undergruppe af den indoeuropiske familie: dansk, svensk, norsk, frsk og islandsk og sprog i Norden som ogs omfatter sprog bde fra den uralske sprogfamilie: samisk og nsk og fra den eskimoisk-aleutiske familie: grnlandsk. Den indoeuropiske sprogfamilie skal vi senere sige meget mere om, men frst et par ord om de to andre sprogfamilier. Grnlandsk tilhrer den eskimoisk-aleutiske familie, for grnlndere, eller inuit som de selv kalder sig, har deres sproglige slgt-
25
indoeuropisk
uralsk
eskimoisk-aleutisk
] w germansk ] w nordisk (= nordgermansk) ] ] w w ] w ]w ]w dansk svensk norsk frsk islandsk
] w nsk-ugrisk ] w ] w
samisk stersnsk
] w (nordsamisk,
lulesamisk, sydsamisk ...)
] w nsk
] ] ] ] ] w grnlandsk
Figur 3: Sprogfamilierne og sprogene i Norden
ninge vestp i Nordamerika over Nordcanada og Alaska til gruppen Aleuterne syd for Beringshavet (se artiklen om grnlandsk). Familienavnet uralsk fortller at sprogforskerne antager at nnerne og samerne har deres sproglige rdder i nrheden af Uralbjergene i Rusland. Den uralske familie omfatter, ud over en rkke sm sproggrupper i Rusland, ogs et stort europisk sprog, nemlig ungarsk, samt det nske sprogs bde sprogligt og geogrask nre nabo estisk. Faktisk er nsk og estisk s nrt beslgtet at de er delvis indbyrdes forstelige. Forsteligheden gr dog stort set kun den ene vej esterne er nemlig meget dygtigere til at forst nsk end nnerne er til at forst estisk! (Se ogs artiklen om nsk). Det glder ogs mange andre steder i verden at folk i et mindre sprogsamfund som oftest er meget dygtigere til at forst det store sprog end omvendt. Dette ser man bl.a. i forholdet mellem sm og store nordiske sprog: De allerdygtigste er dem som tilhrer det mindste nordiske sprogsamfund, nemlig de ca. 55.000 fringer. De er faktisk rigtig gode til at forst alle nordiske sprog herunder ogs lidt islandsk. Svenskerne, som udgr det strste nordiske sprogsamfund ca. 9 millioner havner derimod ofte p sidstepladsen. Undersgelser har vist at svenskere er drligere til at forst bde dansk og norsk end danskere og nordmnd er til at forst svensk. Samisk kan i sproglig forstand vanskeligt regnes som kun t sprog eftersom de samiske dialekter der adskiller sig mest fra hinanden, er lige s forskellige som f.eks. skandinavisk og tysk, dvs.
26
Arne Torp
at de ikke er indbyrdes forstelige (se ogs artiklen om samisk). Dette indebrer at samer fra forskellige dialektomrder ofte ikke kan tale samisk med hinanden, men i stedet m bruge et flles fremmedsprog; i praksis bliver det ofte ertalssproget i det pgldende land (norsk, svensk, nsk eller russisk). Et sdant flles fremmedsprog, som bruges af folk med forskellige modersml nr de skal snakke sammen, kalder man et lingua franca.
Lingua franca Lingua franca bruges i dag om et hvilket som helst sprog som folk bruger som flles kommunikationsmiddel uden at nogen af dem har det som modersml. I vore dage er det over store dele af verden frst og fremmest engelsk der udfylder denne funktion, men f.eks. er det i det der tidligere var Sovjetunionen, oftest russisk, og i Afrika kan det vre en rkke gamle europiske kolonisprog (engelsk, fransk, portugisisk), men ogs mere lokale afrikanske sprog (f.eks. swahili i stafrika). Helt bogstaveligt betyder lingua franca fransk sprog, men denne betegnelse refererede oprindeligt ikke til det vi i dag kender som fransk, men til et skaldt pidginsprog, dvs. et forenklet hjlpesprog som ingen har som modersml, og som kun bliver brugt nr folk uden flles modersml snakker sammen. Dette oprindelige lingua franca var et sdant pidginsprog med strkt forenklet grammatik, men baseret p ord fra diverse romanske sprog (srligt provenalsk, italiensk og spansk), som blev brugt i handelssamkvem i Middelhavsomrdet i mange hundrede r, fra middelalderen og frem til 1800-tallet. I vore dage ndes der mange pidginsprog i andre dele af verden, oftest baseret p ord fra europiske kolonisprog (srligt engelsk og fransk). Tidligere fandtes der ogs et pidginsprog i Skandinavien, nemlig russenorsk, som blev brugt i den skaldte pomorhandel, der foregik mellem russere og nordmnd i Nordnorge fra 1700-tallet og frem til frste verdenskrig. Ordene i russenorsk var dels hentet fra russisk og dels fra norsk, men ogs fra diverse andre europiske sprog (engelsk, tysk og nederlandsk). Pomor er et russisk ord som kan oversttes med kystboere eller folk som bor ved havet. Henvisninger til internetadresser hvor du kan lse mere om lingua franca, pomorhandelen og russenorsk, ses p s. 74.
27
Det er jo ikke srligt overraskende at sprog som ikke har noget pviseligt flles ophav, er meget forskellige. Men ogs inden for de enkelte sprogfamilier er der ofte store forskelle mellem de respektive familiemedlemmer. Dette glder i hj grad inden for den uralske familie og ikke mindre inden for den indoeuropiske familie som vi nu skal se lidt nrmere p.
Den indoeuropiske sprogfamilie
Den frste som tegnede stamtrer for den indoeuropiske familie, var tyskeren August Schleicher (1821-68). Hans stamtr s sledes ud:
urindoeuropisk
arisk ] w ]w indisk iransk
] ] w
] ] ] ] w
arisk-grsk-italo-keltisk
] ] w
] ] w
germano-slavisk
] ] ] ] w ]w grsk albansk
grsk-italo-keltisk
Figur 4: Schleichers indoeuropiske stamtr. De re moderne sprog som str nederst i tret med kursiv skrift, er ikke med hos Schleicher; de er tilfjet her. Hvorfor netop disse sprog er valgt ud som eksempler, vil blive forklaret nedenfor.
Figuren skal forsts sdan at Schleicher forestillede sig at urindoeuropisk frst delte sig i to grene arisk-grsk-italo-keltisk og germano-slavisk hvorefter hver af disse grupper igen delte sig i to osv. Hver af disse delinger var et resultat af at der var opstet dialektforskelle inden for et oprindeligt ensartet indoeuropisk
] ] w
italisk
] w ]w
italo-keltisk
keltisk
] w fransk
] ] ]] ]] w ] balto-slavisk ] ] w ]w ]w slavisk baltisk germansk ] ] ]w w w

polsk tysk islandsk
28
Arne Torp
ursprog. Sdanne dialektforskelle opstr i srlig grad efter at forskellige grupper af den oprindelige folkestamme har forladt urhjemmet (hvor det s end kan have vret; det ved ingen med sikkerhed) og har slet sig ned p vidt forskellige steder.
Det indoeuropiske ursprog Ophavet til de indoeuropiske sprog henligger fortsat i halvmrke, bde nr det glder tid og sted. Den mest almindelige antagelse gr ud p at alle indoeuropiske sprog stammer fra en urform der var et ensartet sprog for ca. 5-6000 r siden, og som blev talt af en gruppe mennesker der boede et eller andet sted nord eller syd for Sortehavet her er forskerne ikke enige. Den frste gruppe som forlod urhjemmet, var sandsynligvis dem som senere er blevet kendt som hittitterne, et gammelt kulturfolk i det stlige Lilleasien. Nogle forskere mener at denne udvandring skete for mindst 4000 r siden. Senere er de forskellige grupper indoiranere, slavere, keltere, germanere s vandret i forskellige retninger, sdan at vi efterhnden k indoeuropiske sprog over hele Europa og en stor del af Asien. Ved kolonisering i nyere tid har indoeuropiske sprog som engelsk, spansk, fransk og portugisisk spredt sig til alle verdens kontinenter.
Skaldte geolekter dvs. geograske sprogforskelle, eller det vi til daglig kalder dialekter opstr som regel p grund af fysiske forhindringer af en eller anden art. Det som bevirker at der bliver forskel mellem dialekter, er frst og fremmest stor geogrask afstand eller naturforhold som hje bjerge og uigennemtrngelige skove eller sumpomrder der vanskeliggr enhver form for daglig kommunikation. Det er frst med vore dages massemedier ikke mindst de elektroniske at vi for frste gang i historien er i stand til at kommunikere med hvem som helst uden hensyn til fysiske forhindringer eller afstand. I ldre tid ville udvandring til fjerne omrder derimod uvgerlig fre til at der opstod dialektforskelle som med tiden voksede sig stadig strre og efterhnden blokerede effektivt for al sproglig kommunikation mellem de forskellige grupper af udvandrere. Hvis man opfatter tret i gur 4 som en fremstilling af faktiske ligheder og forskelle mellem forskellige nutidige sprog, vil man sandsynligvis nde at modellen stemmer ret godt: Sprog som hrer
29
Sprogudvikling: Fejl efter fejl i det uendelige Nr en gruppe mennesker som oprindeligt talte det samme sprog, opsplittes i ere grupper der ikke lngere har kontakt med hinanden, vil det efterhnden f store konsekvenser for sproget. Og hovedrsagen til at det er sdan, er det enkle faktum at folk ikke lever evigt. Sproget m derfor s at sige skabes p ny af hver generation det vil sige bygges op i smbrnsalderen p grundlag af det sprog barnet hrer i sine omgivelser. Det er sledes ikke spor mrkvrdigt at der opstr sm forskelle mellem det sprog den ldre generation taler, og det sprog barnet konstruerer. Set ud fra den ldre generations synspunkt taler de unge alts forkert, men hvis tilstrkkeligt mange gr den samme fejl, bliver denne fejl efterhnden en ny norm. Som et konkret eksempel kan man nvne ordet tag, som i dag kan betyde to helt forskellige ting. Man kan bde tale om et tag p et hus og om at tage et tag, dvs. gribe fast i noget. Her havde man i ldre nordisk to ord, som blev udtalt forskelligt. Om at gribe fast i noget sagde man tak, men om hustag sagde man ak, med den samme lyd i begyndelsen af ordet som th-lyden i engelsk thing. I disse ord har alle de skandinaviske sprog for lngst mistet th-lyden, og det skete hovedsagelig allerede i middelalderen. Her har vi alts et eksempel p en udtalefejl som er slet an over hele Skandinavien. P Island har de derimod bibeholdt forskellen mellem og t, s der hedder det stadig tak (at gribe noget) og ak (hustag). Men ogs p Island har sproget ndret sig siden ldre tid om end ikke nr s meget som i Skandinavien. Et eksempel p dette er vokalen y som er blevet til i p islandsk, s islndingene udtaler prsens af verbet bider og yder som rimord: bitur og itur (hvorimod de skrives forskelligt: bitur og y tur).Vi kan alts konstatere at folk i Skandinavien har lavet visse fejl som ikke er slet an p Island, mens islndingene har lavet andre fejl som ikke er almindelige i Skandinavien. Pointen er alts at ikke alle laver de samme fejl, selv om sproget til at begynde med var ens: Hvis folk lever adskilt lnge nok, vil der nemlig uvgerligt opst forskelle fordi folk i forskellige miljer laver forskellige fejl.
til samme gren, ligner hinanden mere end sprog som hrer til forskellige grene. Fransk, polsk og tysk er meget forskellige, til trods for at Tyskland er nabo til bde Frankrig og Polen. Nr disse tre sprog alligevel er s forskellige som de er, skyldes det at de grene de hrer til, blev adskilt for lnge siden. De har derfor haft lang tid til at udvikle deres srlige trk.
30
Arne Torp
Tysk og islandsk er heller ikke indbyrdes forstelige sprog, men ligner p trods af den store geograske afstand mellem Tyskland og Island alligevel hinanden langt mere end sprogene i de tre nabolande. Nr tysk og islandsk er s ens som de er, m det hnge sammen med slgtskabet: Begge er germanske sprog.
Stamtrsmodellen og nordiske sprog
Nr man bruger stamtrsmodellen p nordiske sprog, fr man derimod et resultat som stemmer mindre godt med det vi normalt opfatter som vsentlige forskelle og ligheder mellem de forskellige sprog:
vestnordisk
] ] ] ] w
urnordisk
] ] w
islandsk
frsk
] ] w
] ] ] ] w
norsk
] ] ] w ]w
svensk dansk
stnordisk
Figur 5: Inddeling af nordiske sprog efter stamtrsmodellen
Hvis vi lser dette tr p samme mde som vi gjorde med det indoeuropiske tr i forrige afsnit, skulle man tro at norsk lignede islandsk og frsk mere end svensk og dansk. Dette ved i hvert fald alle nordmnd ikke stemmer; nordmnd forstr dansk og svensk rimelig godt, svensk til og med nsten lige s godt som modersmlet, mens bde frsk og islandsk er fremmedsprog. I dette tilflde stemmer det alts ikke at sprog som ligger tt p hinanden i grenvrket, ogs ligner hinanden i den forstand at de f.eks. er indbyrdes forstelige det glder nemlig ikke de tre kviste p den vestnordiske gren (islandsk, frsk, norsk). Samtidig er de to kviste p den stnordiske gren (svensk, dansk) bde indbyrdes forstelige med hinanden og med den ene af de vestnordiske kviste (norsk). Her kan vi alts ikke bruge stamtrsmodellen som vejviser til at nde ligheder og forskelle mellem de moderne sprogformer, for der er nppe nogen der vil hvde at norsk ligner islandsk og frsk mere end det ligner svensk og dansk.
] ] w
31
Hvorfor man s overhovedet taler om stnordisk over for vestnordisk, skal vi sige mere om senere. Der er nemlig visse historiske grunde til at det gr galt nr man vil bruge stamtrsmodellen til at vise ligheder og forskelle mellem de nulevende nordiske sprog. Men frst skal vi se lidt nrmere p den strre gruppe inden for den indoeuropiske familie som de nordiske sprog tilhrer, nemlig de germanske sprog.
Den germanske sproggruppe
Germanske sprog er i dag spredt over det meste af kloden, frst og fremmest p grund af kolonisering i nyere tid, dvs. i lbet af de sidste 300 r. Til trods for at disse sprog oprindeligt hrte hjemme i Europa, er der nogen af dem som overvejende tales uden for Europa det glder ikke mindst det skaldte verdenssprog engelsk. Faktisk er der et germansk sprog som kun tales i det sydlige Afrika, nemlig afrikaans. Det er frst og fremmest modersml for de skaldte boere, som kom fra Nederlandene til dette omrde fra midten af 1600-tallet. Jiddisch, de europiske jders sprog, er hovedsagelig baseret p tysk, men indeholder ogs en hel del hebraiske elementer. Fr anden verdenskrig var der mange ere som talte dette sprog. I slutningen af 1920erne regner man med ca. 7 millioner i Europa og i 1930erne mellem 1 og 1,5 millioner i usa. Sprgsmlstegnene i tabellen angiver at der mangler oplysninger om antallet.
modersmlstalende i Europa 60.000.000 98.000.000 21.000.000 9.000.000 ? 5.300.000 4.500.000 400.000 ? 280.000 55.000 modersmlstalende uden for Europa 400.000.000 ? ? ? 6.000.000 ? ? ? 400.000 ? ?
sprog engelsk tysk nederlandsk svensk afrikaans dansk norsk frisisk jiddisch islandsk frsk
Kilde: www.ethnologue.com
Figur 6: Germanske sprog antallet af modersmlstalende
32
Arne Torp
Hvordan disse elleve sprog har udviklet sig fra det oprindelige indoeuropiske ursprog, kan man beskrive ved hjlp af de metoder som bruges i den historisk-komparative sprogvidenskab. Og her arbejder man som nvnt ud fra princippet om at lydndringer ikke er tilfldige, men tvrtimod er styret af ganske bestemte lydlove.
Den germanske lydforskydning Det vigtigste kendetegn der adskiller den germanske sproggruppe fra resten af den indoeuropiske sprogfamilie, er en lydlov som kaldes den germanske lydforskydning. Det er denne forskydning som er ansvarlig for at ordene far og f (= kvg) begynder med f i alle nordiske sprog, mens f.eks. de tilsvarende ord p latin begynder med p: pater og pecu (udtalt /peku/ , med u som i dansk eller tysk). Som man ser, er de moderne nordiske ord far og f temmelig forskellige fra de latinske ord pater og pecu. Men hvis vi gr bagud i sproghistorien, ser vi at de germanske ord i stigende grad ligner de tilsvarende latinske. For tusind r siden alts p norrnt hed det f.eks. fair og f, og gr vi endnu femhundrede eller tusind r tilbage i tiden til urnordisk eller urgermansk hed det faer og fehu, og s er afstanden til pater og pecu, som man ser, jo straks meget mindre. Lg alligevel mrke til at ogs disse ldste germanske former begynder med f ; i modsat fald havde det vist at de ikke var germanske, og at de mtte vre et ln fra en anden gren inden for den indoeuropiske familie eller fra en helt anden sprogfamilie.
Norrnt og urnordisk Navnet norrnt bruges normalt om sproget bde i Norge og p Island fra 900-tallet og frem til ca. 1350. Dengang var sproget i de to lande nsten det samme, for islndingene er oprindeligt norske emigranter specielt fra Vestlandet, og det samme glder for fringerne. Moderne islandsk og frsk har derfor visse pfaldende lighedstrk med dialekterne i Vestnorge, noget som mske delvis kommer af dette flles ophav, mens andre mener at det kan skyldes kontakt med Norge i senere tid. P norrnt sprog ndes en omfangsrig litteratur den islandske middelalderlitteratur p modersmlet er langt strre og mere betydningsfuld end alle andre nordiske sprog tilsammen. De este litterre vrker er bevaret som hndskrifter, der for de estes vedkommende gr tilbage til 1200-tallet.

Dansk og svensk sprog var allerede p denne tid en del forskellig fra norrnt, det vil sige at dialektopdelingen inden for de nordiske sprog allerede var i gang specielt kunne man se at dansk begyndte at skille sig ud. Urnordisk er den ldste form af germanske sprog vi har konkrete vidnesbyrd om i form af skriftlige kilder. Urnordisk er udelukkende overleveret i indskrifter skrevet med et specielt germansk alfabet vi kalder runer. De este runetegn minder om de latinske bogstaver vi bruger i dag, og dette viser at den eller de som skabte runerne, kendte til et eller ere af de alfabeter som blev brugt i Middelhavslandene. De ldste indskrifter stammer fra ca. r 200 e. Kr., og frem til ca. r 500 var sproget i hele Skandinavien urnordisk og sandsynligvis ret ensartet. Den mest bermte af alle runeindskrifter stod p et drikkehorn af guld som blev
URGERMANSK (ca. 200 f. Kr.) -n *Ek Hlewagastiz hultijaz hurnan tawido URNORDISK (400-tallet) Ek HlewagastiR holtijaR horna tawido GOTISK (300-tallet) Ik Hliugasts hulteis harn tawida NORRNT (fra ca. 1000) Ek Hlgstr hyltir horn ta
33
fundet i jorden ved landsbyen Gallehus i Snderjylland i 1734. I oversttelse lyder teksten: Jeg Lgst fra Holt (evt. Holtes sn) gjorde hornet. Hvor tt dette sprog ligger p urgermansk, kan man se af denne sammenlignende opstilling hvor guldhornsindskriften er oversat bde til et rekonstrueret urgermansk (angivelsen * foran indskriften betyder at man ikke har direkte kilder til dette sprogtrin) og til det samtidige germanske sprog gotisk som man kender fra en bibeloversttelse, samt til det vsentligt yngre norrne sprog.
Arveord, lneord og importord Ord der flger lydlovene, sdan som vi s i eksemplerne far og f, regner man med har eksisteret i sproget fra ldgammel tid, og derfor kalder vi dem arveord. Den germanske lydforskydning har dog ikke ramt alle ord som svarer til latinske ord der begynder med p. I moderne germanske sprog har man f.eks. en rkke ord der begynder med pater- eller patr- som f.eks. paternalisme og patriark. Disse ord har alle noget faderligt over sig, og det er ikke tilfldigt. Det er skaldte lneord eller importord, som er aedt af den latinske (eller grske) form pater. P tilsvarende mde er adjektivet pekunir aedt af det latinske ord pecu. I det gamle Rom var pecu (= husdyr, kvg) nemlig et
34
Arne Torp
almindeligt vrdiml, jf. at lsre p norrnt blev kaldt liggjanda f, mens husdyr var ganganda f. Importord kan alts ikke bruges til at pvise slgtskab mellem sprog. I s fald kunne man nemlig ud fra nordiske ord som sauna og sisu eller anorak og kajak slutte at nordiske sprog var i familie med nsk eller grnlandsk, og det er jo slet ikke tilfldet. Det importord viser, er derimod at der har vret kontakt mellem brugerne af eksport- og importsprogene.
Arveord og importord Sprogets arveord hrer gerne til det man opfatter som det centrale ordforrd, ssom talord (se ovenfor) og betegnelser for de nrmeste biologiske slgtninge, jf. far, mor, sster og bror. Men allerede ved lidt fjerne slgtninge nder man ofte importord, jf. onkel, tante, nev og niece, som alle kommer fra fransk i modstning til nordiske arveord (sammenstninger) som farbror/morbror, faster/moster (< fars/mors sster) og sskendebarn. Importordene deles ofte op i skaldte lneord og fremmedord. Kriteriet for denne inddeling er graden af fremmedhed: Hvis et ord er s integreret i sproget at det kun er sproghistorikere som kan se eller hre at ordet oprindeligt er importeret, kaldes det gerne et lneord. Det glder f.eks. skandinaviske ord som oprindeligt stammer fra det germanske sstersprog nedertysk det er kun dem som kender sproghistorien, som kan vide at ord som snakke og sprog er nedertyske importord, mens synonymerne tale og tunge/ml er nordiske arveord hvis man ikke kendte sproghistorien, kunne det lige s godt have vret omvendt. Nr de nedertyske ord ikke virker s fremmedartede, skyldes det nok bde at de har vret brugt i skandinaviske sprog ganske lnge de allereste har vret der siden middelalderen og at nedertysk er et nrt beslgtet germansk sstersprog. Der skulle derfor ikke store forandringer til fr de kunne glide ubemrket ind de to ord ovenfor hedder f.eks. snakken og sprake p nedertysk. Derimod er der et vist fremmed prg over ord som konversere og lingvistik, som bestr af elementer der ikke uden videre kan forsts. Arveord og lneord p mere end to stavelser er derimod gerne sammensat af forstelige elementer jf. sam-tale og sprog-viden-skab. Ord som konversere og lingvistik kalder mange derfor fremmedord. Det fremmede prg skyldes oftest at de er lnt fra fjernere sprog de to sidstnvnte stammer f.eks. fra latin. Men fremmedheden kan ogs skyldes at ordene er nyimporterede nye engelske importord som knowhow
35
og goodwill rber sig let bde gennem skrivemden og udtalen. Der er til gengld nppe andre end sprogfolk som ved at et ldre importord som kiks stammer fra engelsk cakes her
er tilpasningen til dansk sprogstruktur total bde nr det glder skrivemde og udtale. Kiks m derfor klart betegnes som et lneord og ikke et fremmedord.
Skandinavien: Forskellige sprog eller blot dialekter?
Et geogrask omrde hvor talesproget varierer p en sdan mde at naboer altid kan forst hinanden ved hjlp af modersmlet, og ingen af parterne behver srlig trning eller oplring for at forst den anden, kaldes et dialektkontinuum. Nedenfor ser du hvad man kan tnke sig at folk fra tre strre skandinaviske byer ville svare hvis de blev spurgt om hvor de bor her vil der ikke opst forstelsesproblemer selv om der ikke er tale om nabobyer. Bemrk at skrivemden er en gengivelse af udtalen; den viser alts ikke det normale skriftsprog.
36
Arne Torp
De lokale dialekter i Skandinavien udgr et sdant dialektkontinuum. Hvis man rejser sydover fra Finnmark i Norge gennem hele Norge, Sverige og Danmark til Snderjylland eller vestover fra sterbotten i Finland gennem Norrland i Sverige til vestkysten af Norge, vil nabodialekterne hele tiden vre indbyrdes forstelige.
Afstandssprog Hvis en bonde fra lvdalen i Sverige og en sker fra Vestjylland i Danmark skulle snakke sammen p deres respektive lokale dialekter, ville der til gengld opst store problemer. Da lvdalsml og vestjysk oplagt ikke er indbyrdes forstelige, m de regnes som to forskellige afstandssprog. Til trods for dette tilhrer de to talesprog det samme dialektkontinuum fordi der ikke ndes noget skarpt brud mellem de lokale dialekter fra Dalarna og til Vestjylland; der er hele tiden tale om en glidende overgang.
37
Afstandssprog Vil du hre hvordan lvdalsk og jysk lyder, kan du nde sprogprver p disse adresser: swedia.ling.umu.se www.statsbiblioteket.dk/dlh
I grnseomrdet mellem Sverige og Norge er det nrmest et politisk sprgsml at afgre om en dialekt skal regnes som svensk eller norsk og faktisk er grnsen jo ogs p visse steder blevet yttet i tidligere rhundreder f.eks. var Jmtland og Hrjedalen norsk omrde op til 1645. Derimod er det meget let at afgre om en nordmand taler samisk eller norsk, eller om en nlnder taler nsk eller svensk. Her er der nemlig ingen gradvis overgang, her er det enten-eller.
38
Arne Torp
Heller ikke i det tysk-danske grnseomrde er der nogen srlig tvivl om hvilket sprog en person taler, selv om der her er ere alternativer, og den rent sproglige afstand er meget mindre. Her str nemlig tre forskellige germanske dialekter over for hinanden: snderjysk, plattysk (= nedertysk) og nordfrisisk. Desuden er der i dag mange som taler bde rigsdansk og hjtysk i grnseregionen. P trods af at den sproglige afstand er meget mindre end mellem nsk og svensk, er rigsdansk og hjtysk heller ikke umiddelbart indbyrdes forstelige. I alle disse tilflde er der alts tale om forskellige afstandssprog eftersom ikke engang naboerne forstr de andres sprog, medmindre de har lrt det.
39
Om snderjysk, plattysk og nordfrisisk Der eksisterer ikke nogen alment anerkendt standardskrivemde for de tre dialekter. P adresserne nedenfor kan du lse mere om hver af dialekterne og bl.a. se at der er mange forskellige ideer om hvordan udtalen skal plattysk: frisisk: www.lowlands-l.net www.rostra.dk/platt www.lowlands-l.net www.jyskordbog.dk snderjysk: www.dialekt.dk gengives. Den frisisktalende person nedenfor kommer sledes fra en by som p hjtysk hedder Niebll (formen Naibel er skaldt Algemeyn Nedersaksisch Schryvwyse, dvs. Almen nedersaksisk skrivemde).
40
Arne Torp
Standardsprog Hidtil har vi omtalt det skandinaviske dialektkontinuum som om der ikke fandtes andre talesprog i Skandinavien end de lokale dialekter. Alle er selvflgelig klar over at det slet ikke er tilfldet snarere tvrtimod. I dag er det i praksis i vldig hj grad de skaldte standardtalesprog som dominerer, i hvert fald i Danmark og Sverige.
Et standardtalesprog er et sprog som er standardiseret, dvs. at der er normer for hvordan talesproget skal vre. Et standardtalesprog er desuden i vore samfund nrt knyttet til et skriftsprog. Bde standardtalesprog og skriftsprog er relativt ensartede over et strre omrde, f.eks. i en nationalstat. P begge disse punkter adskiller standardsproget sig fra dialekterne som varierer lokalt og normalt kun eksisterer som talesprog. Reglerne for korrekt sprogbrug eksisterer udelukkende i hjernen p dem som bruger den pgldende dialekt. Som regel har et standardtalesprog meget hjere prestige end lokale dialekter. Det har primrt sociale rsager i og med at bde standardtalesproget og skriftsproget er baseret p en politisk og konomisk elites talesprog der oftest er knyttet til hovedstaden. P grund af denne sociale prestige opstr der imidlertid en id om at standardsproget er det eneste korrekte sprog, og at dialekterne i en eller anden forstand er forkerte. Nr man taler om dansk og svensk sprog, er det derfor som regel standardtalesproget og -skriftsproget man tnker p; danske og svenske dialekter er ligesom noget andet. I Danmark og Sverige er de traditionelle dialekter sledes i strk tilbagegang i de este omrder, p den mde at det overvejende er ldre mennesker i landsbyer som taler det dialektforskere ville kalde gte dialekt. Desuden vil de allereste danskere og svenskere nrmest automatisk agge en eventuel lokal dialekt nr de snakker med folk fra andre dele af landet.
41
I Norge er situationen noget anderledes. Det skyldes blandt andet at man i Norge har to udgaver af skriftsproget, kaldet bokml og nynorsk som vi senere kommer ind p. Men den specielle norske skriftsprogssituation viser sig ogs ved at de lokale dialekter bliver brugt vsentligt mere i Norge end i nabolandene. Formelt giver den norske dialekttolerance sig f.eks. udtryk i at norske lrere ikke har lov til at rette p elevernes talesprog eleverne er med andre ord i deres fulde ret til at bruge deres naturlige talesprog ogs i timerne, uanset hvilken dialekt det drejer sig om. Og i praksis ser man det samme nr lokale dialekter i Norge bruges i situationer hvor standardtalesprog ville have vret en selvflge i nabolandene f.eks. nr folkevalgte kommer med et indlg i landets nationalforsamling Stortinget. I mundtlige massemedier som radio og fjernsyn bliver der ogs ofte snakket dialekt; de eneste som er forpligtet til at holde sig til bokml eller nynorsk, er medarbejderne i det statslige fjernsynsselskab nrk nr de bruger manuskript, hvorimod det ikke glder i friere samtaleprogrammer.
Dialektkontinua og standardsprog inden for det germanske sprogomrde
Hvis vi holder os til Europa, nder vi disse germanske dialektkontinua:

1. kontinentalgermansk 2. frisisk 3. engelsk 4. skandinavisk 5. frsk 6. islandsk strig, Schweiz,Tyskland, Nordbelgien og det meste af Holland den nederlandske provins Friesland det meste af Storbritannien det meste af Danmark, Sverige og Norge Frerne Island
Figur 7: Germanske dialektkontinua i Europa
42
Arne Torp
islandsk
frsk
skandinavisk engelsk frisisk kontinentalgermansk
Figur 8: Kort over germanske dialektkontinua i Europa
43
Inden for hvert dialektkontinuum nder vi op til re forskellige standardsprog. Af gur 9 nedenfor ser man at kontinentalgermansk og skandinavisk udelukkende eksisterer som dialektkontinuum, ikke som standardsprog. Inden for hvert af disse kontinua nder man ere standardsprog, mens der kun er t standardsprog for hvert af de re vrige (frisisk, engelsk, frsk og islandsk).
1. kontinentalgermansk 2. frisisk 3. engelsk 4. skandinavisk a. svensk b. dansk c. norsk (bokml og nynorsk) a. tysk b. nederlandsk
5. frsk 6. islandsk Figur 9: Germanske standardsprog i Europa
Tre eller fem sprog?
Nr det drejer sig om skandinavisk, kan det diskuteres om man skal regne med tre standardsprog (dansk, norsk og svensk) eller re (norsk = bokml og nynorsk), eventuelt fem (svensk = nlandssvensk og sverigesvensk). Rent sprogligt er der ikke grund til at regne det svensk der tales i Sverige, som noget andet end det der tales i Finland, eftersom skriftsproget er det samme; bde skrivemde, ordformer og bjninger er flles. Udtalen er ganske vist temmelig forskellig, men den varierer ogs inden for Sverige; de este skandinaver kan f.eks. uden videre hre forskel p en skning og en stockholmer selv om begge taler svensk rigssprog. Svensk br alts regnes som t sprog, i hvert fald p skrift, p trods af at det anvendes i mere end t land. Med bokml og nynorsk er det omvendt: De bruges begge kun i Norge, men her er der til gengld tydelig forskel. Prv bare at se p disse to stninger som betyder njagtig det samme, mens ordene i de to versioner alle er lidt forskellige: Jeg vet ikke hva de fortalte dere Eg veit ikkje kva dei fortalde dykk (bokml) (nynorsk)
44
Arne Torp
P trods af disse tydelige forskelle regnes bokml og nynorsk som regel som t sprog, norsk. I Norge kalder man imidlertid bokml og nynorsk for forskellige mlformer af norsk da nynorsk og bokml jo faktisk er forskellige p en hel del punkter. Rent sprogligt er nynorsk og bokml alts forskellige til trods for at begge bruges i det samme land, mens nlandssvensk og sverigesvensk faktisk er identiske (i hvert fald i skrift) til trods for at de bruges i hver deres land.
Hvorfor bokml og nynorsk? Grunden til at man har to norske mlformer i Norge, mens man klarer sig med n form af bde dansk og svensk, er bde historisk og politisk. Bokml er historisk set en fornorsket udgave af det danske skriftsprog der har vret i brug i Norge siden landet var i politisk union med Danmark (fra ca. 1400 til 1814). Nynorsk er derimod et nyt skriftsprog der blev etableret ca. 1850 p grundlag af de norske bygdedialekter som et nationalt alternativ til dansk. Manden som skabte dette nye skriftsprog efter at have rejst rundt i det meste af Norge og undersgt Almuesproget, som man gerne kaldte det dengang, var den geniale selvlrte sprogforsker Ivar Aasen (1813-1896). Bokml ligner derfor dansk meget i skrift, men ikke med hensyn til udtale! mens nynorsken har visse trk til flles med frsk og islandsk. Frerne og Island blev nemlig i sin tid dvs. for ca. tusind r siden bosat af folk som for de estes vedkommende kom fra Vestlandet i Norge, og nynorsk ligner derfor allermest dialekterne p Vestlandet. I denne landsdel har eleverne i bygdeskolerne nynorsk som hovedml, mens bokml er hovedml i byerne p Vestlandet og stort set alle andre steder i Norge. Moderne nordiske sprog
Hvis vi tager udgangspunkt i de standardsprog som ndes inden for nordisk, fr vi i alt fem eller seks: Fem hvis norsk skal regnes som t sprog, og seks hvis de to norske skaldte mlformer (bokml og nynorsk) hver for sig skal regnes som t sprog. Hvis vi vlger at regne norsk som t sprog og bruger indbyrdes forstelighed som inddelingsgrundlag, vil det vre naturligt at gruppere moderne nordiske sprog sledes:
45
nordisk
nordisk
] ] w
] ] ]] ]] ] ] w w
islandsk frsk
nordskandinavisk
] ]] w ] w
norsk svensk
] ] w
sydskandinavisk
Figur 10: Inddeling af nordiske sprog i dag baseret p indbyrdes forstelighed
Dette tr illustrerer bl.a. at skellet mellem skandinavisk p den ene side og nordisk p den anden i dag er det primre skel. nordisk og skandinavisk er nemlig stort set indbyrdes uforstelige bde i mundtlig og skriftlig form. De nordiske sprog, islandsk og frsk, kan p deres side mske regnes som indbyrdes forstelige i skrift, men nppe i tale, selv om fringerne forstr islandsk bedre end islndingene forstr frsk. I modstning til dette har vi s de skandinaviske sprog som langt hen ad vejen er indbyrdes forstelige bde i skrift og i tale. Diagrammet illustrerer samtidig at forskellen mellem dansk (= sydskandinavisk) p den ene side og norsk/svensk (= nordskandinavisk) p den anden er strre end den indbyrdes forskel mellem norsk og svensk. Det er vigtigt at vre klar over at diagrammet i dette tilflde primrt viser situationen i talesproget, eftersom det frst og fremmest er den afvigende danske udtale som bevirker at der er et skel. Hvis man gr ud fra skriftbilledet, ligner norsk bokml nemlig dansk adskilligt mere end det ligner svensk. Norsk udtale har derimod altid lignet svensk meget mere end dansk. Strkt forenklet kan vi alts sige at nordmndene p grund af geograen (nre naboer p den skandinaviske halv) har det meste af udtalen til flles med svenskerne, hvorimod de p grund af historien (politisk union og flles skriftsprog i over re hundrede r) har en stor del af ordforrdet og skrivemden til flles med danskerne.
] ] w
skandinavisk
] ]w
] ] w
dansk
46
Arne Torp
Stamtrsmodellen en gang til
Som vi har set tidligere, ser stamtrsmodellen dvs. inddelingen af de nordiske sprog efter genetisk slgtskab (gur 5) helt anderledes ud end den inddeling efter indbyrdes forstelighed der blev prsenteret i forrige afsnit (gur 10). Her er den igen:
vestnordisk
] ] w
urnordisk
] ] w
stnordisk
] ] w
islandsk
frsk
norsk
]] ] w ] w svensk dansk
Figur 5 (gentaget): Inddeling af nordiske sprog efter stamtrsmodellen
At stamtrsmodellens resultater ikke altid virker lige rimelige i den forstand at der kan vre en modstning mellem hvordan forskellige sprog opleves, og slgtskabet mellem dem i sproghistorisk forstand er noget man lnge har vret klar over. Allerede i slutningen af 1800-tallet lancerede tyskeren Johannes Schmidt (18431901) den skaldte blgemodel som alternativ til stamtret. Han bruger et billede af blger der spredes som ringe p vandoveraden nr man har kastet en sten.
] ] w
] ]w
47
Blgebevgelsen reprsenterer her en sproglig forandring en innovation som udbredes i et sprogsamfund. Nr forskellige sten havner p forskellige steder i vandet, vil blgerne efterhnden danne et indviklet mnster af cirkler som skrer hinanden p forskellige mder.
Figur 11: Skematisk fremstilling af blgemodellen
Blgemodellen virker mere realistisk som billede p hvordan sprogndringer spredes, eftersom dialektgrnser ikke er stabile, men ofte kan forlbe p forskellig mde til forskellig tid. Dette er heller ikke mrkeligt. Dialektkortet reekterer nemlig i hj grad kommunikationsmnstret i et omrde. Det vil sige at folk som har meget kontakt, taler relativt ens, mens folk som sjldent eller aldrig trffes, vil komme til at tale forskelligt nr der er get nogle generationer. Hvis kommunikationsmnstrene ndrer sig gennem tiden, for eksempel p grund af konomiske forandringer eller politiske omvltninger, s vil dialektkortet efterhnden blive prget af dette p den mde at gamle grnser kan ytte sig eller nye grnser opst.
48
Arne Torp
tykt l kun yngre har skarre-r alle har skarre-r blde konsonanter
Figur 12: Tre skandinaviske udtaleforskelle illustreret ved hjlp af blgemodellen
49
Tykt l Tykt l vil sige det l som folk f.eks. i det stlige Norge og den nordlige del af Sverige har i ord som dal og sol, og ofte ogs for rd i ord som bord og jord. Det er en lyd som folk der ikke er opvokset med det, oftest har store problemer med at sige hvis de prver, og sdan har det nok altid vret. Den svenske sprogmand Samuel Columbus hvdede f.eks. omkring 1680 at der fandtes ett tiockt ell i Swenskan som han ikke mente nogen fremmede kunne udtale. Sprogvidenskabeligt bliver denne lyd betegnet som en skaldt ap, dvs. at tungen bjes bagover i munden og s kastes fremover p en sdan mde at den undervejs slr mod gummen i overmunden. Dette er let at gre for den som har vet sig fra barnsben, men temmelig umuligt for den der prver det for frste gang som voksen! Tykt l er faktisk et ganske eksotisk fnomen i Europa eftersom det kun forekommer i en del af det norske og svenske (inklusive nlandssvenske) omrde. I Indien er der derimod mange sprog som har denne lyd, s i verdenssammenhng kan det nppe kaldes for en sensation. Blde konsonanter Blde konsonanter vil sige at ord som bryte, krype, ryke bliver udtalt som bryde, krybe, ryge eller lignende alts at p, t, k inde i og i slutningen af et ord bliver til b, d, g. Dette er en udtaleforandring som er begyndt i Danmark; i gammelt dansk var det nemlig ogs p, t, k, sdan som det stadig er i almindeligt svensk og norsk. I Danmark er denne opbldning get langt videre end i de berrte sydsvenske og sydnorske dialekter: I mange danske dialekter er disse konsonanter faktisk helt vk (brye/bry, kryw, ryy), og ogs i rigsdansk er udviklingen net meget lngere end i nogen form for svensk eller norsk. Dette er utvivlsomt en af de lydforandringer som gr at svenskere og nordmnd synes danskere taler utydeligt! Skarre-r Skarre-r er det r der bruges i bl.a. dansk og sydsvensk, i modstning til tungespids-r som bruges af de este svenskere og nordmnd. Forskellen mellem disse to r-typer bestr i hvilken del af tungen som er mest aktiv: Ved tungespids-r er det, som navnet siger, tungespidsen eller den forreste del af tungen som slr eller vibre-
50
Arne Torp
rer mod gummen i overmunden, mens skarre-r udtales ved at den bageste del af tungen hves mod den skaldt blde gane, sdan at der opstr en vibration eller friktion mellem tungen og ganen eller drblen. Blandt disse tre forskelle reprsenterer tykt l og blde konsonanter gamle fnomener som begge kan vre opstet for over tusind r siden. Det tykke l er sandsynligvis opstet et eller andet sted centralt p den skandinaviske halv, mens de blde konsonanter som nvnt har deres udgangspunkt i Danmark. Det tykke l har s udelukkende spredt sig ved dialektkontakt over land, hvorimod spredningsmnstret for de blde konsonanter til svensk og norsk omrde tydeligt viser at der m vre tale om svejskontakt. Grnserne for bde tykt l og blde konsonanter stabiliserede sig antagelig allerede for mange hundrede r siden. Skarre-r er utvivlsomt et meget nyere fnomen. Fr sidste halvdel af 1700-tallet var der nppe andre i Skandinavien der skarrede end enkeltpersoner med talefejl. Men i lbet af de nste par hundrede r spredte skarre-r sig til hele det omrde som er vist p kortet (figur 12), og p Vestlandet i Norge breder det sig fortsat. I Vesteuropa var udgangspunktet for skarre-r sandsynligvis Paris i slutningen af 1600-tallet. I Skandinavien kom det sikkert frst til Kbenhavn hvorfra det hoppede videre til strre byer som Malm, Bergen, Stavanger og Kristiansand.
Mere eller mindre fantasifulde forklaringer p oprindelsen til skarre-r Der eksisterer mange sjove teorier om skarre-ret, men desvrre er de sandsynligvis ikke rigtige. En populr forklaring gr ud p at ophavet skal have vret en fransk konge med skarre-r som talefejl, hvis hoffolk abede efter kongen for at smigre ham. Det som virker usandsynligt ved denne hypotese, er at en individuel talefejl skulle have en sdan smittende effekt, uanset hvor kongelig ophavsmanden mtte have vret. Hvis det oven i Den danske sprogmand Otto Jespersen har en helt anden forklaring. Han rsonnerer som s at sproglydene let druknede i vindens sus og fossens kbet stod klart for alle inklusive personen selv at det drejede sig om en individuel talefejl, ville det vel i grunden vre ganske risikabelt at imitere den; det ville mske snarere blive opfattet som en karikering end som sproglig solidaritet.
51
drn dengang folk mest opholdt sig i fri luft i landsbyerne, og at de derfor mtte bruge et kraftigt tungespids-r for at hre hinanden. Folk i byen lever derimod for det meste indendrs, og s er der ikke lngere behov for en s anstrengende lyd. [L]ivet inden dre medfrer i det hele sagte talen, man buldrer ikke s meget p, dels fordi det er overdigt, dels fordi det kan vre uforsigtigt (vggene har ren); jo mere rafneret stuelivet er, med tpper p gulvet og portierer for drene, des mere afdmpet blir ogs sproget.
Den rigtige forklaring p ophavet ndes sandsynligvis i visse ganske normale sproglige udviklinger i pariserfransk i 1600-tallet og har dermed intet at gre hverken med talefejl eller urban livsstil. Den hurtige spredning til andre dele af Vesteuropa, i frste omgang specielt til byer, kan dog sikkert delvis have at gre med at skarre-r faktisk er enklere at udtale end et tungespids-r. Da frst skarre-r var etableret som en acceptabel r-udtale, i og med at den havde vundet indpas i det prestigefyldte parisersprog, l vejen ben for en hurtig parademarch gennem store dele af Vest- og Nordeuropa.
Blgemodellen illustrerer tydeligt hvordan forandringer kan opst p forskellige steder inden for et dialektomrde, og hvordan kommunikationsmnstret kan pvirke den fremtidige spredning af fnomenerne. Stamtrsmodellen fr det derimod til at se ud som om en deling p et bestemt tidspunkt fr konsekvenser for alle senere delinger grenene i tret kan nemlig ikke senere vokse sammen igen, ja, ikke engang nrme sig hinanden. Det er denne fundamentale forskel som gr stamtrsmodellen ubrugelig hvis man vil have at modellen skal afspejle de faktiske forskelle og ligheder mellem de moderne nordiske sprog. Hvordan de to modeller kan supplere hinanden, skal vi senere komme tilbage til.
52
Arne Torp
Historisk inddeling af nordiske sprog efter blgemodellen Fra urnordisk til vikingetid Fr ca. r 700 kaldes sproget i Skandinavien urnordisk. Hvis der fandtes dialektforskelle dengang, har de sikkert vret sm; vi kender i hvert fald ingen moderne dialektforskelle som vi med sikkerhed kan fre tilbage til denne periode. Urnordisk adskiller sig strkt fra alle senere stadier af nordiske sprog, men ser man f.eks. p udviklingen af personnavne, er det tydeligt at der skete store forandringer i lbet af de nste 300-400 r. Lange pompse navne som AnulaibaR og HarjawaldaR lyder allerede omkring r 1000 som lfr og Haraldr der jo ikke er srligt forskellige fra de moderne navneformer, f.eks. dansk og norsk: Olav/Harald, svensk: Olov/Harald, frsk: lavur/Haraldur, islandsk: lafur/Haraldur. Allerede p det tidspunkt m man derfor regne med at den sproglige afstand til urnordisk var blevet s stor at sprogene var indbyrdes uforstelige. Hvis det utnkelige skulle vre sket at en skandinav fra 500-tallet pludselig var dukket op blandt vikingerne re-fem hundrede r senere, ville de alts hjst sandsynligt ikke have kunnet forst hinanden overhovedet. Derimod ville vi i dag sandsynligvis kunne snakke relativt nemt med folk som levede i 1500-tallet, forudsat at vi holdt os til emner som begge parter havde forudstninger for at mene noget om. Sprogforandringerne mellem 500 og 1000 var alts langt strre end mellem 1500 og 2000. Runeskriften Kilderne til viden om det urnordiske sprog er indskrifter p ben, metal og sten skrevet med specielle tegn som vi kalder runer. Den mest bermte af alle urnordiske runeindskrifter blev fundet p et guldhorn i Jylland i 1700-tallet. Den lyder sdan: ek HlewagastiR holtijaR horna tawido, hvilket er blevet udlagt som: jeg Lgst fra Holt (el. Holtes sn) gjorde hornet. De ldste runeindskrifter stammer fra ca. r 200. De skaldte ldre runer eller futhark, som de ogs kaldes efter lydvrdien af de seks frste tegn, ser sledes ud:
53
fuarkgw
h n i j p R s
t b e m l d o
Figur 13: Den ldre runerkke
Som man ser, er der i alt 24 tegn hvilket antagelig passede nrmest perfekt til det urnordiske lydsystem. For nogle f af runerne er lydvrdien usikker, men som man ser, ligner de este af tegnene i nogen grad de tilsvarende latinske bogstaver vi bruger i dag, og i de tilflde kan vi i hvert fald vre sikre p at udtalen svarer til den vi kender fra andre sprog som bruger dette alfabet. Denne lighed viser at den eller de som skabte runerne, kendte til et eller ere af de alfabeter som blev brugt i Middelhavslandene. Selve faconen p tegnene lige streger som str lodret eller p skr tyder imidlertid p at de oprindeligt har vret beregnet p at skulle skres ind i tr med en kniv med den slags materiale og redskab er det nemlig meget lidt hensigtsmssigt at bruge tegn som indeholder buer og vandrette streger. Fra urnordisk tid er der dog ikke bevaret en eneste indskrift p tr; sandsynligvis fordi tr er et forgngeligt materiale. Alle bevarede urnordiske indskrifter er derfor indridset p sten, metal eller ben. Omkring r 700 bliver den gamle runerkke forenklet ved at man reducerer antallet af tegn fra 24 til 16. Det paradoksale er imidlertid at sproget omtrent samtidig fr ere forskellige lyde, s man egentlig havde brug for ere og ikke frre tegn end fr hvis hver lyd skulle have sit tegn. Hvorfor dette sker, ved vi ikke, men det m have et eller andet at gre med de store sprogforandringer p denne tid. Mske tnkte man som s at nr 24 tegn alligevel ikke lngere var nok til at gengive alle lydene i sproget, s var det mske ikke s farligt hvis hver lyd ikke havde sit eget tegn; sammenhngen viste jo som regel hvad meningen var.
54
Arne Torp
Runerne forsvandt i hvert fald ikke selv om der blev frre tegn, og selv om runerkken fra 1000-tallet ogs mtte konkurrere med det latinske alfabet der kom hertil med kristendommen tvrtimod var de fortsat i brug i mange hundrede r efter at det latinske alfabet blev taget i brug. Og grunden var sikkert den at runerne p mange mder var enklere at bruge ikke bare var der frre tegn at holde styr p, men det var frst og fremmest en meget enklere skriveteknik en kniv og en trpind var tilstrkkeligt hvis man ville kradse en kort besked ned, mens latinske bogstaver krvede fjerpen, blk og kalveskind. Da runerne omsider mtte give fortabt over for det latinske alfabet engang i lbet af 1400-tallet, kunne de alts se tilbage p nsten 1500 rs sammenhngende brug i Norden, dvs. en halv gang lngere end det alfabet vi bruger i dag!
~ a
t b m l R
Figur 14: Den yngre runerkke
stnordisk og vestnordisk De ldste dialektforskelle vi har kendskab til inden for nordisk, er en begyndende differentiering i et st- og et vestnordisk omrde i lbet af 700-800-tallet. Men stadig fandtes der kun t nordisk dialektkontinuum. Alle som talte nordiske sprog, boede nemlig dengang stadig i Skandinavien eller var udvandret derfra for ganske nylig til erne vestp i Atlanterhavet, til Storbritannien, Normandiet, Rusland osv.
55
Dette er grunden til at nordiske sprog ofte kaldes skandinaviske sprog; fr den store ekspansion i vikingetiden blev disse sprog nemlig kun talt i Skandinavien. Dialektforskellene var p den tid helt ubetydelige. Bde skandinaverne selv og andre folk opfattede nordisk som t sprog som gerne blev kaldt do . nsk tunga, dvs. dansk tungeml. Hvorfor det akkurat var danskerne som k den re at reprsentere hele Skandinavien sprogligt, er ikke helt klarlagt, men n mulighed er at betegnelsen kan vre opstet i England hvor danskerne dominerede i vikingetiden. Derefter er navnet do . nsk tunga blevet overfrt til alt nordisk sprog selv om det ikke var dansk i snver forstand; for alle udenforstende m det have lydt som det samme sprog. Efter 700 dukker der efterhnden visse forskelle op som flger et sdant mnster at det kan vre naturligt at tale om en vestlig og en stlig gren af nordisk.
vestnordisk islandsk, frsk, norsk
stnordisk svensk, dansk
Figur 15 a: Inddeling af nordiske sprog ca. 700-1200
Vestnordisk vil i denne periode groft sagt sige norsk efter bosttelsen (landnamet) p Frerne og Island (dvs. fra slutningen af 800-tallet) ogs medregnet frsk og islandsk. Det var for det meste folk fra Norge, srlig Vestlandet, som slog sig ned p disse er, hvad der prger sproget dr den dag i dag. stnordisk bliver s resten af det nordiske omrde, alts dansk og svensk. Flere forskelle mellem moderne nordiske sprog kan spores helt tilbage til denne periode, dvs. til dialektopsplitningen i vest- og stnordisk. Som eksemplerne nedenfor viser, str islandsk, frsk og nynorsk i sdanne tilflde over for dansk og svensk. Norsk bokml flger rimeligvis af og til dansk, men ikke altid.
56
Arne Torp
islandsk frsk nynorsk dansk svensk bokml g veit a hann kemur heim Eg veit at hann kemur heim Eg veit at han kjem heim Jeg ved at han kommer hjem Jag vet att han kommer hem Jeg vet/veit at han kommer hjem/heim
Figur 16: Eksempler p vestnordisk/stnordiske forskelle mellem moderne nordiske sprog
Her er nogle af de vigtigste forskelle der kan spores helt tilbage til opdelingen i vest- og stnordisk: 1. frstepersonspronomenet med eller uden j (g/eg : jeg/jag) 2. prsensformen af verbet komme med eller uden vokalskifte (kemur/kjem : kommer) 3. og sidst, men ikke mindst: diftong (tvelyd, ei) eller monoftong (enkeltvokal, e) i de to ord veit : vet/ved og heim : hem/hjem. I det store og hele var forskellene mellem de nordiske sprog dog frem til vikingetiden relativt ubetydelige, hvilket er markeret med en enkelt streg som skillelinje i gur 15 a.
I hjmiddelalderen: nordnordisk og sydnordisk Efter ca. 1200 er det tydeligt at det vigtigste skel markeret med to streger i g. 15 b nedenfor nu gr mellem dansk, som man da kan kalde sydnordisk og resten af det nordiske omrde, som kaldes nordnordisk. At det primre skel nu gr anderledes, hnger sandsynligvis sammen med en eller anden samfundsmssig ndring. Muligvis var kontakten med tysk strkere end fr i Danmark, mens Nordskandinavien forelbig ikke blev s strkt berrt af denne fremmede kontakt.
nordnordisk islandsk frsk norsk svensk
sydnordisk dansk
Figur 15 b: Inddeling af nordiske sprog ca. 1200-1500
57
De danske nyudviklinger er til dels den samme type forandringer som senere ogs viser sig i norsk og svensk det glder srligt forenklingen af bjningssystemet; jf. afsnittet nedenfor. Men man nder ogs danske srudviklinger. Det glder bl.a. den skaldte vokalsvkkelse som rammer vokaler i endestavelser: Dansk har i dag kun n vokal i grammatiske endelser, nemlig e. Det samme glder stort set norsk bokml. Nynorsk og svensk har derudover ofte a og i visse tilflde ogs o. Islandsk og frsk har a i stort set de samme former som svensk og nynorsk, men derimod i og u i stedet for e og o. Som illustration kan vi bruge ertalsformerne af substantiverne bakker, snner og viser og prsensformerne af verberne kaster og kender.
islandsk: frsk: nynorsk: svensk: bokml: dansk: bakkar bakkar bakkar backar bakker bakker synir synir sner sner snner snner vsur vsur viser/visor visor viser viser kastar kastar kastar kastar kaster kaster kennir kennir kjenner knner kjenner kender
Figur 17: Eksempler p vokalsvkkelse: Forskelle mellem nordnordiske og sydnordiske endestavelser
Derudover fr dansk i denne periode en rkke srudviklinger som kun i ringe grad spreder sig til resten af det nordiske omrde. Det glder bl.a. den omtalte udvikling af de skaldte blde konsonanter, dvs. overgangen fra p, t, k til b, d, g efter vokal. Eksempler p dette er dansk: gabe, bide, kage over for norsk: gape, bite, kake og svensk: gapa, bita, kaka. Denne overgang ses for vrigt ogs i dialekterne i Syd- og Vestsverige og p sydvestkysten i Norge; jf. gur 12 ovenfor. Pudsigt nok ses en tilsvarende udvikling ogs i den sydlige del af bde det frske og det islandske sprogomrde, s man kunne f den mistanke at blde konsonanter var en slags sydlandsk indfald. Afstanden mellem Frerne, Island og Sydskandinavien er dog s stor at man nok snarere m antage at det er uafhngige udviklinger uden nogen indre sammenhng.
58
Arne Torp
Men dansk fr desuden en rkke lydforandringer som ikke kan ses p skrift, f.eks. det skaldte std, hvor svensk og norsk i stedet har tonegang eller tonem. Dette kan man se hvis man sammenligner udtalen af ord p norsk og svensk med tilsvarende ord p dansk: Tonem 1 p norsk og svensk, std p dansk: bnder (dansk og norsk), anden (svensk, bestemt form af and (dansk: and)) Tonem 2 p norsk og svensk, ikke std p dansk: bnner (dansk og norsk); anden (svensk, bestemt form af ande (dansk: nd)) Islandsk og frsk har hverken tonem eller std.
Tonem og std Tonem vil sige en betydningsadskillende tonegang. Std er derimod et tilnrmet stemmebndslukke, dvs. at man nsten stopper luftstrmmen i strubehovedet, for s pludselig at bne igen. Bde tonem og std er alts noget andet end en enkelt sproglyd en enkelt vokal eller konsonant og det er heller ikke det samme som tryk, for alle eksemplerne ovenfor har trykket p den frste stavelse, mens ord som id eller hotel som regel har tryk p den sidste stavelse. Tonem er et relativt sjldent fnomen i Europa blandt vesteuropiske sprog ndes det sledes kun i norsk og svensk. Derimod er tonemer meget almindelige i andre dele af verden, f.eks. i Afrika og i stasien.Verdens strste sprog mandarinkinesisk har f.eks. re forskellige tonemer. Tonemerne i norsk og svensk er sandsynligvis omkring tusind r gamle. Det danske std mener man har udviklet sig fra et ldre system med tonem som i norsk og svensk. Hvornr stdet opstod i dansk, er det ikke let at afgre da det jo ikke angives i skrift, men alt tyder p at ogs dette trk stammer helt fra middelalderen. Det ldste kendte skriftlige indicium p at dansk havde fet std, stammer fra 1510 hvor den svenske biskop Hemming Gadh i en antidansk tale temmelig urbdigt karakteriserede danskernes udtale p flgende mde: Der til med s wrdas de icke heller tala som annat folck, uthan tryckia ordhen fram, lika som the willia hosta. (= Desuden gider de heller ikke snakke som andre folk, men trykker ordene frem, som om de hostede).
59
Som man ser, er der i gur 15 b ingen skillelinjer mellem norsk og de to norske emigrantsprog islandsk og frsk. Strengt taget er dette nok en tilsnigelse, for vi ved at der fandtes sm forskelle mellem islandsk og norsk allerede fr 1200. Helt frem til begyndelsen af 1300-tallet var disse forskelle dog givetvis mindre end forskellene mellem de forskellige sprogformer inden for Skandinavien.
Nyere tid: nordisk og skandinavisk Nr vi nrmer os 1500, bliver billedet derimod et helt andet. Nu kommer hovedskillelinjerne inden for nordisk til at g mellem de tre sprog islandsk, frsk og norsk. Det siger sig selv at s store forskelle ikke opstr over n nat; de m tvrtimod have udviklet sig gradvist over lang tid.
nordisk
skandinavisk nordskandinavisk sydskandinavisk dansk .
islandsk
frsk
norsk
svensk
Figur 15 c: Inddeling af nordiske sprog efter ca. 1500
Grunden til at vi nu fr en helt ny inddeling, er at vi nu for alvor ser de kommunikative flger af den store geograske afstand mellem Skandinavien og de atlantiske samfund. Ganske vist var der en ret udbredt kontakt mellem emigrantsamfundene og det gamle moderland Norge i de frste rhundreder efter udvandringen i 800900-tallet, men efter ca. 1300 indskrnkes kontakten, og herefter gik forbindelsen med Skandinavien mere og mere over Danmark eftersom Kbenhavn nu var hovedstaden i det flles dansk-norske kongerige. Den davrende kontakt skete vsentligst gennem danske embeds- og handelsmnd som var ganske ftallige, og som ikke omgikkedes srlig meget med lokalbefolkningen. Talesproget i Skandinavien forandrer sig strkt i senmiddelalderen, men langt hen ad vejen i takt, dvs. p en sdan mde at forskellene inden for Skandinavien ikke ges vsentligt. ndringerne i begge de nordiske sprog er derimod langt mindre. Dette glder srligt islandsk som er det mest konservative af alle de germanske sprog.
60
Arne Torp
Resultatet bliver at sprogforskellene mellem disse tre geogrask adskilte omrder bliver strre end nogen af de tidligere nordiske dialektgrnser. Det primre skel er nu nordisk over for skandinavisk, markeret med re streger, og dernst islandsk over for frsk, markeret med tre streger. Forskellene mellem disse tre omrder Island, Frerne og Skandinavien er nu s store at indbyrdes forstelighed ikke lngere er mulig. Dette glder i hvert fald mellem yderpunkterne dvs. islandsk og skandinavisk. Fringerne, som bde sprogligt og geogrask ligger i midten, har nok en vis mulighed for at forst islandsk, og skandinavisk forstr de uden problemer i nr sagt alle mulige udgaver, frst og fremmest fordi de har grundige skolekundskaber i dansk, mens den frske udtale mere ligner norsk og svensk udtale end dansk. Fringerne har dermed de bedste forudstninger af alle for at forst samtlige nordiske sprog. Den indbyrdes forstelse mellem islandsk og frsk gr imidlertid i bedste fald kun den ene vej islndinge forstr ikke meget frsk. Som vi har vret inde p fr, kan dette bl.a. hnge sammen med at det frske sprogsamfund er s meget mindre end det islandske. Inden for Skandinavien har vi derimod stadig stort set gensidig forstelse sdan som det tidligere var tilfldet inden for hele det nordiske sprogomrde. Dette tema skal vi vende tilbage til afslutningsvis.
Hvorfor er skandinavisk og nordisk afstandssprog?
De nordiske sprog er som nvnt mere konservative end de skandinaviske, og specielt glder det alts islandsk. Frsk havner p mange mder i en slags mellemposition. Dette ser man f.eks. let hvis man sammenligner bjningssystemet i de tre omrder.
Forskellig bjning I middelalderen og ogs tidligere k bde substantiver, adjektiver og pronomener forskellige former afhngig af hvordan de blev brugt i stningen som subjekt, objekt, efter bestemte prpositioner osv. I nordisk og andre germanske sprog var der re sdanne kasus nominativ ( n ), akkusativ ( a ), dativ ( d ) og genitiv ( g ). De ndes fortsat alle p islandsk og tysk, som ogs har bevaret ganske mange ldre bjningsformer. Frsk har stort set mistet genitiv, og p skandinavisk er alle kasus forsvundet i substantiver.
61
Bemrkning om genitiv Mange mener at genitiv stadig eksisterer som kasus i moderne skandinavisk i form af den velkendte s-endelse som i Gunnars hest, som p norrnt ville hedde enten Gunnars hestr eller hestr Gunnars. Men dette s opfrer sig mere som et selvstndigt ord end som en endelse p selve substantivet, for hvis det er Gunnar p Lidarende som ejer hesten, s siger vi p moderne skandinavisk Gunnar p Lidarendes hest. Her ser vi alts at set knytter sig til hele ordgruppen Gunnar p Lidarende. P norrnt og moderne islandsk bliver det derimod: hestr (islandsk: hestur) Gunnars Hlarenda. Her ser vi alts at set stadigvk er knyttet udelukkende til hovedordet Gunnar. Derudover er det kun som ejendomsgenitiv vi kan bruge s-formen; i alle andre tilflde (f.eks. efter visse prpositioner) er genitiv ikke lngere i brug (f.eks. til byen, ikke til bys; genitiv er dog bevaret i faste udtryk som til lands, til fods osv.).
Her ser vi hvordan det kan se ud p de forskellige sprog; for at illustrere de forskellige kasusformer i frsk og islandsk er der medtaget en prposition som krver den pgldende kasus:
skandinavisk dansk ental hest om hest fra hest til hest ertal heste om heste fra heste til heste hestar ( N ) um hestar ( A ) fr hestum ( D ) til hestar ( A ) hestar ( N ) um hesta ( A ) fr hestum ( D ) til hesta ( G ) hestur ( N ) um hest ( A ) fr hesti ( D ) til hest ( A ) hestur ( N ) um hest ( A ) fr hesti ( D ) til hests ( G ) frsk islandsk
Figur 18: Kasusformer i skandinavisk, frsk og islandsk
Skandinavisk har dog stadig rester af kasusbjning i pronomener; jf. jeg ser dig : du ser mig hvor formerne jeg/mig og du/dig er henholdsvis subjekts- og objektsform, hvilket er en rest af en skelnen
62
Arne Torp
mellem nominativ/akkusativ. I ldre sprog og fortsat i nordisk er det ikke kun i entalspronomener som han og hun der skelnes mellem forskellige grammatiske kn, men ogs i ertal. Pronomenerne har tre forskellige former, afhngig af om de henviser til ere personer af hankn, ere personer af hunkn eller til en gruppe hvor begge kn er reprsenteret. Dette vises i stningerne nedenfor hvor ordet de kan oversttes p tre forskellige mder.
skandinavisk dansk hankn hunkn hankn + hunkn drengene: de pigerne: de drengene og pigerne: de Figur 19: Pronomen 3. person ertal frsk dreingirnir: teir genturnar: tr dreingirnir og genturnar: tey islandsk strkarnir: eir stelpurnar: r strkarnir og stelpurnar: au
I verber havde ldre nordisk forskellige former afhngig af om subjektet var i ental eller ertal, eller om subjektet var et pronomen i 1. eller 2. person; jf. engelsk the boy comes : the boys come og I am : you are. Islandsk har bevaret bde tal- og personbjning, frsk har mistet personbjning i ertal, mens moderne skandinavisk har mistet bde tal- og personbjning.
skandinavisk dansk ental 1. person 2. person 3. person ertal 1. person 2. person 3. person vi str I str de str vit standa tit standa teir/tr/tey standa vi stndum i standi eir/r/au standa jeg str du str han/hun str eg standi t stendur han/hon stendur eg stend stendur hann/hn stendur frsk islandsk
Figur 20: Tal- og personbjning af verber
63
Svensk skriftsprog fastholdt talbjning helt til midten af 1900-tallet (pojken kommer : pojkarna komma), mens den forsvandt i skriftlig dansk og norsk i 1800-tallet. Her er en skematisk opsummering af forskellene:
islandsk antal kasus a) i subst. og adjektiv b) i pronomen knsbjning i ertal talbjning af verber a) i ental b) i ertal 4 4 + + + + 3 3 + + + 0 2 frsk skandinavisk
Figur 21: Oversigt over skandinaviske og nordiske bjningsformer
I stningerne nedenfor kan vi se hvordan det virker i praksis nr vi sammenfatter alt hvad vi har set p ovenfor. islandsk Som det fremgr af gur 21, er islandsk det eneste af de nordiske sprog som stadig har personbjning af verber bde i ental og ertal og desuden re kasus i substantiver. I eksemplerne nedenfor ser vi hvordan det virker i praksis ved verberne komme, se, st og savne kombineret med substantivet hest i alle kasus i bestemt form ental og ertal og med forskellige personlige pronomener som subjekt.
ENTAL
nominativ
hesturinn kemur akkusativ dativ g stend hj hestinum stendur hj hestinum hann/hn stendur hj hestinum genitiv g sakna hestsins saknar hestsins hann/hn saknar hestsins
1. person 2. person 3. person
g s hestinn sr hestinn hann/hn sr hestinn
64
Arne Torp
FLERTAL
nominativ hestarnir koma akkusativ 1. person 2. person 3. person vi sjum hestana i sji hestana eir/r/au sj hestana dativ vi stndum hj hestunum eir/r/au standa hj hestunum genitiv vi sknum hestanna eir/r/au sakna hestanna
i standi hj hestunum i sakni hestanna
frsk Nr man tager de samme stninger p frsk, lgger man mrke til to vigtige forskelle: a) Der ndes ingen genitivform af substantivet (jf. eg sggi/sakni hestin (akkusativ) over for islandsk: g s hestinn (akkusativ), men g sakna hestsins (genitiv) p islandsk krver verbet sakna nemlig at objektet skal st i genitiv). b) Personbjningen af verbet er forsvundet i ertal (alle ertalsformerne ender p -a: sggja, standa, sakna; over for islandsk sjum sji sj; stndum standi standa; sknum sakni sakna).
ENTAL
nominativ hesturin kemur akkusativ 1. person 2. person 3. person eg sggi hestin t srt hestin hann/hon sr hestin dativ eg standi hj hestinum t stendur hj hestinum hann/hon stendur hj hestinum akkusativ eg sakni hestin t saknar hestin hann/hon saknar hestin
FLERTAL
nominativ hestarnir ( N ) koma akkusativ 1. person 2. person 3. person tit sggja hestarnar teir/tr/tey sggja hestarnar dativ tit standa hj hestunum teir/tr/tey standa hj hestunum akkusativ vit sakna hestarnar tit sakna hestarnar teir/tr/tey sakna hestarnar
vit sggja hestarnar vit standa hj hestunum
65
dansk Her har vi s det moderne skandinaviske system uden kasusbjning i substantiver og uden tal- og personbjning i verber.
ENTAL
hesten kommer 1. person 2. person 3. person jeg ser hesten du ser hesten han/hun ser hesten jeg str hos hesten du str hos hesten han/hun str hos hesten jeg savner hesten du savner hesten han/hun savner hesten
FLERTAL
hestene kommer 1. person 2. person 3. person vi ser hestene I ser hestene de ser hestene vi str hos hestene I str hos hestene de str hos hestene vi savner hestene I savner hestene de savner hestene
Sammenlignet med det ldre fllesnordiske udgangspunkt kan vi alts konstatere at islandsk har bevaret bjningssystemet stort set som det var for omkring tusind r siden, mens frsk har mistet en del gamle bjningsformer, men langtfra s mange som de skandinaviske sprog.
Forskellig udtale Imidlertid er det nok ikke frst og fremmest de morfologiske forskelle dvs. bjningsformerne som gr at islandsk og frsk er afstandssprog i forhold til skandinavisk. To andre sproglige niveauer er utvivlsomt langt vigtigere, nemlig det fonologiske (lydene) og det leksikalske (ordforrdet). Dette kan vi se nr vi sammenligner de tre stninger nedenfor: a-versionen er normal islandsk ortogra, b-versionen er den samme stning i lydskrift, mens c-versionen er en dansk oversttelse:
66
Arne Torp
1. a. Konan talai vi manninn sinn um blinn. b. /ko:nan ta:lai vi: man:in sin Ym bi:lIn/ c. Konen talte med sin mand om bilen. 2. a. Kerlingin mtti trllinu fjallinu. b. /kjrdligjin maiht:I trdlInY au fjadlInY/ c. Kllingen mdte trolden p fjeldet. 3. a. Sjnvarpi bilai egar g var a horfa frttirnar. b. /sjou:nvarpi bI:laI :ar j: va:r a horva au frjht:Irdnar/ c. Fjernsynet gik i stykker mens jeg s [p] nyhederne. Figur 22: Islandsk (skrift og tale) kontra skandinavisk
Af disse islandske stninger vil nr. 1 sikkert vre forstelig for de este skandinaver bde i skrift og tale, mens nr. 2 nppe vil vre det i tale, men sandsynligvis i skrift, og nr. 3 sikkert helt ubegribelig, uanset om det er tale eller skrift. Forklaringen er ret oplagt: I nr. 1: Konan talai vi manninn sinn um blinn er selve ordene gloserne nsten identiske, og det lydlige stemmer ogs relativt godt overens. I nr. 2: Kerlingin mtti trllinu fjallinu er gloserne ogs de samme, men lydudviklingen i islandsk og skandinavisk har gjort dem temmelig uigenkendelige for en skandinav som kun hrer stningen, mens den skriftlige version virker langt mindre fremmed. I nr. 3: Sjnvarpi bilai egar g var a horfa frttirnar er derimod nsten alle ord helt forskellige, og s hjlper det ikke meget at lydudviklingen og andre forhold stemmer aldrig s godt overens.
Ordene betyder mest for forstelsen En meget vigtig mske den mest afgrende forudstning for forstelighed mellem sprog er alts at selve ordene ligner hinanden, enten udtalemssigt eller p skrift eller helst begge dele. I skandinavisk blev en meget stor del af det nedarvede nordiske ordforrd imidlertid udskiftet med nedertyske (plattyske) ord i lbet af senmiddelalderen p grund af den intensive sprogkontakt med hanseatiske, dvs. nordtyske kbmnd som i en lang periode dominerede
67
handelen i hele Skandinavien. Og denne kontakt har med sikkerhed sat sig spor i sproget: Et relativt forsigtigt skn er at mellem 30 og 40 procent af det daglige ordforrd i de moderne skandinaviske sprog stammer fra nedertysk.
Moderne skandinaviske sprog har mange tyske lneord Det er faktisk muligt at lave hele tekster hvor s at sige alt andet end grammatiske endelser og bindeord er tyske, som f.eks. i denne ytring hvor kun de understregede ord er nordiske, mens resten er lneord fra tysk. Skrdderen mente at jakken passede fortrffeligt, men kunden klagede over at tjet var kort og stoffet simpelt og groft.
En af grundene til forstelsesproblemer mellem de skandinaviske sprog er at Norge, Sverige og Danmark har optaget forskellige ord fra nedertysk. Totalt set er de tyske elementer sandsynligvis relativt ligeligt fordelt i de respektive sprog, men nr der er forskelle i ordvalget, str norsk og dansk som regel sammen over for svensk. Grunden til at det er sdan, er ganske enkel: at Danmark og Norge i mange hundrede r havde dansk som flles skriftsprog. Eftersom danskerne var hanseaternes nrmeste naboer i Skandinavien, er det sandsynligt at den tyske indydelse gjorde sig allerstrkest gldende i dansk, og mange af de tyske ord i norsk har utvivlsomt fundet vej via det danske skriftsprog. Nordmndene har dog ogs haft direkte kontakt med hanseaterne, srlig i Bergen som helt frem til 1800-tallet var Norges strste by. Svenskerne har derimod fet mange tyske ord via deres hansebyer, som Stockholm og Kalmar, og det er ofte andre tyske ord end dem som er blevet optaget i dansk og norsk. I tabellen nedenfor ser vi en del eksempler hvor de danske og norske ord er meget lig hinanden uanset om det er nynorsk eller bokml mens svensk har et andet ord for det samme begreb. Disse ligheder og forskelle skyldes her enten at norsk/dansk p den ene side og svensk p den anden har valgt henholdsvis et nordisk eller et tysk ord, eller at man har valgt forskellige nordiske eller tyske ord.
68
Arne Torp
norsk sprje/sprre vindauge/vindu mangel stilling n fra n (norrnt) samfunn omtrent oppdage samfund omtrent opdage fra samfundr (norrnt) fra umtrent (nedertysk) fra updagen (nedertysk) dansk sprge vindue mangel stilling n svensk frga fra frgen (nedertysk) fnster fra fenster (nedertysk) brist fra brist (gammelsvensk) lge fra lghe (gammelsvensk) hinna fra hinna (gammelsvensk) samhlle fra samhlde (gammelsvensk) ungefr fra ungefr (nedertysk) upptcka fra updecken (nedertysk)
fra spyrja (norrnt) fra vindauga (norrnt) fra mangel (nedertysk) fra stelling (nedertysk)
Figur 23: Eksempler p leksikalske forskelle mellem norsk og dansk kontra svensk. Under hvert ord str det norrne/gammelsvenske eller nedertyske ord som det moderne ord kommer fra. I de re frste eksempler kommer forskellen af at norsk/dansk p den ene side og svensk p den anden har valgt henholdsvis et nordisk eller et tysk ord eller omvendt. I de to nste eksempler er alle ord nordiske men to forskellige nordiske ord. I de to sidste eksempler stammer alle ordene fra nedertysk, men igen fra to forskellige nedertyske ord.
Skal stamtrsmodellen p lossepladsen?
Som vi s da vi kommenterede gur 5, giver stamtrsmodellen en misvisende inddeling af moderne nordiske sprog, frst og fremmest fordi den placerer norsk sammen med islandsk og frsk som vestnordisk. Dette forekommer os ikke at vre en rimelig inddeling i dag. Sprgsmlet er s om hele stamtrsmodellen lige s godt kan opgives til fordel for den tilsyneladende mere prcise og nuancerede blgemodel.
69
At drage en sdan konklusion ville imidlertid vre forhastet. Stamtrsmodellen er nemlig fortsat det bedste redskab vi har til p en anskuelig mde at fremstille hvad historisk sammenhng i et sprogsamfund indebrer. Specielt vigtigt er det at man med denne model kan illustrere hvilke sproglige ligheder der skyldes genetisk slgtskab arv og hvilke overensstemmelser der bare skyldes kontakt alts ln. Dette er en helt grundlggende distinktion i sammenlignende sprogvidenskab, og derfor er stamtrsmodellen ogs et uundvrligt grundlag for denne videnskab. Hvis man begrnser sig til at forklare det at nye sprogtrk opstr og spreder sig, med et billede af blger som skvulper frit hid og did, bliver arv og ln meningslse begreber i sprogforskningen, og det er nppe noget videnskabeligt fremskridt. Stamtrsmodellen kan virke som en meget mrkvrdig inddeling af de moderne nordiske sprog i dag er det jo ikke sdan at norsk ligner islandsk og frsk mere end det ligner svensk og dansk. Men forklaringen er at stamtrsmodellens opdeling af det nordiske sprogomrde i vestnordisk og stnordisk glder en periode hvor de nordiske sprog endnu udgjorde t dialektkontinuum i Skandinavien fr nogen havde emigreret til fjernere himmelstrg. Det som derefter skete, var at en del af skandinaverne nrmere bestemt en del af nordmndene emigrerede til erne i vest. Men selvflgelig var det ikke alle der snakkede vestnordisk, som rejste til Frerne og Island strstedelen blev faktisk tilbage i Norge. Denne udvandring frte efterhnden til at den vestnordiske gren revnede i ere dele fordi kontakten mellem udvandrerne og dem som blev tilbage, faldt mere eller mindre bort, mens den interne kontakt inden for Skandinavien fortsatte som fr. Dette er alts grunden til at begreberne st- og vestnordisk er s lidt oplysende nr man vil beskrive forholdet mellem de nordiske sprog i dag. De nordiske sprogs udvikling viser sledes at det kan vre risikabelt at tegne stamtrer inden for et dialektkontinuum hvis man nsker at stamtret ogs lnge efter skal vise den faktiske lighed mellem de forskellige grene. Man risikerer nemlig let at der gr kludder i grenvrket hvis et sdant dialektkontinuum senere bliver splittet op p grund af udvandring til fjerntliggende omrder.
70
Arne Torp
Den skandinaviske nabosprogsforstelse et hovedelement i den nordiske fllesskabsflelse
Det normale nr danskere, nordmnd og svenskere (inklusive nlandssvenskere) snakker sammen, er som bekendt at bruge modersmlet, eventuelt med visse justeringer af ordvalget og udtalen. De som taler skandinaviske sprog, opfrer sig alts i praksis som om de skandinaviske sprog kun var dialekter. Man regner med andre ord med at samtalepartneren forstr nabosproget. Dette er det traditionelle billede af den skaldte nabosprogskommunikation. Som vi har vret inde p tidligere, str nordmnd i denne sammenhng i en specielt gunstig situation i og med at de p grund af det lange skriftsprogsfllesskab med danskerne har det meste af ordforrdet til flles med dansk, mens de p grund af det nre geograske naboskab har det meste af udtalen til flles med svenskerne. Dette giver sig ogs tydeligt udslag nr det drejer sig om evnen til at forst nabosprogene. Her er et diagram som viser hvor meget folk fra de forskellige skandinaviske lande forstr af nabosproget i talt form:
norsk lytter
norsk
svensk
svensk
norsk dansk dansk lytter
svensk lytter
dansk Figur 24: Skandinavisk nabosprogsforstelse
71
Skemaet ovenfor bygger p en undersgelse af danske, norske og svenske rekrutter, dvs. drenge i 19-rsalderen, og den blev udfrt i frste halvdel af 1970erne. Som man ser, l de norske drenge et godt stykke foran bde danskere og svenskere, men man ser ogs at svenskerne l p en lige s suvern sidsteplads; de forstod meget mindre af bde norsk og (srlig) dansk. Som vi har vret inde p fr, kan dette hnge sammen med svenskernes traditionelle storebrorattitude i og med at svenskerne er s mange, regner de mske med at de mindre naboer vil tage besvret med at forst svensk, mens de p deres side ikke gider prve at forst dansk og norsk for nu at give en lidt uvenlig tolkning af den skve sprogforstelse mellem svenskerne og naboerne i syd og vest. Dette er dog nppe hele sandheden. Den omtalte undersgelse brugte nemlig kun informanter fra hovedstadsomrdet i de tre respektive lande, og dette vil nsten automatisk favorisere sprogforstelsen hos danskerne og nordmndene i og med at bde Oslo og specielt Kbenhavn ligger vldig tt p Sverige, mens Stockholm ligger langt fra bde Norge og Danmark. Det er derfor ikke overraskende at folk i Stockholm er drligere til at forst dansk og norsk end folk i Kbenhavn og Oslo er til at forst svensk, ganske enkelt fordi kbenhavnere og oslofolk p grund af den korte afstand til Sverige langt oftere mder svenskere. Et andet forhold som utvivlsomt spillede en vigtig rolle i 1970erne, var fjernsynet hvor bde kbenhavnere og oslofolk havde teknisk mulighed for at se svensk tv noget mange ogs gjorde mens stockholmere hverken kunne se dansk eller norsk fjernsyn. Der var derfor mange danskere og nordmnd som k en masse gratis svenskundervisning, mens der ikke gik noget den modsatte vej. I en ny undersgelse af nabosprogsforstelsen som endnu ikke er afsluttet, har man forsgt at rette op p denne uretfrdighed mod svenskerne ved at sikre en jvnere geogrask fordeling mellem informanterne, s ogs Bergen i Norge, rhus i Danmark og Malm i Sverige bliver inddraget i sammenligningen. Dette har, som man kunne vente, bevirket at forholdet mellem danskere og svenskere nu fremstr mere jvnbyrdigt end i den ldre undersgelse. Nordmndene frer imidlertid stadig klart, hvad der i betragtning af de sproglige ligheder og forskelle mellem de tre skandinaviske sprog slet ikke er uventet: Som vi har vret inde p fr, har nordmndene lidt forenklet sagt udtalen tilflles med svenskerne og ordforrdet tilflles med danskerne.
72
Arne Torp
Nr en nordmand snakker med svenskere, er det derfor stort set kun nogle srsvenske ord som er problematiske; selve udtalen er stort set ikke noget problem. I en samtale med danskere er det omvendt; her er ordene stort set de samme som p norsk, mens den danske udtale her er s anderledes at kommunikationen alligevel er vanskeligere for de este. Set fra et dansk synspunkt lyder norsk og svensk s ens at de este danskere ikke er i stand til at hre forskel. Som regel tror danskerne derfor at det er svensk, ogs nr de hrer norsk hvis de ikke kan hrer forskel, har de jo dobbelt s stor chance for at ramme rigtigt nr de gtter p svensk, fordi der er dobbelt s mange svenskere i verden som der er nordmnd Alligevel viser begge undersgelser at danskere faktisk forstr norsk mrkbart bedre end svensk selv om de ikke kan hre forskel. Dette skyldes naturligvis det store glosefllesskab mellem norsk og dansk. Lidt uhjtideligt udtrykt kan man derfor sige at en nordmand set fra et dansk synspunkt er en svensker som er let at forst! Det er derfor naturligt at svenskere og danskere har strst problemer med at forst hinanden sprogligt, for her er der en del forskelle bde i ordforrd og udtale, mens nordmndene som nvnt havner i en gunstig mellemposition med dansk ordforrd og svensk udtale. Der ndes dog endnu et moment ud over den rent sproglige afstand til nabosprogene som kan forklare at nordmndene klarer sig s godt. Som vi har vret inde p ere gange, bliver de lokale dialekter brugt meget mere i Norge end i nabolandene. Det betyder at alle nordmnd er vant til at hre mange slags norsk i dagligdagen, mens danskere og svenskere stort set kun hrer t eller hjst et par udgaver af modersmlet, nemlig rigsmlet og eventuelt deres egen lokale dialekt. Dette kan vre en anden grund til at danskere og svenskere meget hurtigere giver op i nabosprogskommunikation. Det at nordmnd er s vant til sproglig variation, bde i skrift (bokml og nynorsk) og specielt i tale, gr at de har et strre passivt sprogligt repertoire end de este danskere og svenskere. Man kan udtrykke det sdan at det at hre dansk eller svensk for en nordmand ikke er vsentligt anderledes end det at forst en lidt fjern norsk dialekt der er i alle tilflde tale om variation inden for det skandinaviske dialektkontinuum.
73
Er nabosprogsforstelsen i fare?
Endnu er nabosprogskommunikation sikkert det normale nr skandinaver mdes. Men der er udsigt til at det at kommunikere p modersmlet med folk fra begge nabolande snart vil kunne blive et eksklusivt norsk privilegium. P et nordisk sprogmde i r 2000 aagde den danske professor Jrn Lund nemlig dette foruroligende vidnesbyrd om hvordan situationen er i dag:
Min sn har studeret et semester p University of British Columbia i Vancouver. Indimellem slapper han af med et par danske studiekammerater; det er godt at kunne hvile i sit modersml, at kunne udtrykke sig med alle nuancer, at forst det underforstede. I en e-mail beskrev han den skandinaviske situation sledes: Norske og danske studerende taler deres modersml indbyrdes, svenske og norske gr det ogs, men danske og svenske taler engelsk.
Det professor Lund fortller om her, er ganske vist det som kan ske nr skandinaver mdes uden for Norden, i rent engelsksprogede omgivelser. Men der ndes ogs mange observationer som tyder p at det samme sker nr unge skandinaver fra forskellige lande mdes i Skandinavien. Hvis engelsk kommer til at fungere som lingua franca i mundtligt samvr mellem skandinaver, ville et vsentligt element i den nordiske identitet forsvinde. Og i s fald ville det nordiske sprogomrde i Skandinavien for frste gang i to tusind r ikke lngere kunne opfattes som et dialektkontinuum, men falde fra hinanden i forskellige afstandssprog. Set fra et nordisk synspunkt m et sdant fremtidsscenario nrmest karakteriseres som en kulturel katastrofe, og det er heldigvis heller ikke situationen i dag. Som nvnt er der imidlertid visse foruroligende tegn i tiden som tyder p at det ville kunne blive det hvis ikke skandinaverne ser den vrdi der ligger i at have et fllesskab bestende af over 20 millioner mennesker som kan kommunikere med hinanden ved hjlp af modersmlet evt. suppleret med visse justeringer af ordforrdet og udtalen hvis man mrker at det kniber med forstelsen hos modtageren. Med gensidig respekt og interesse for sproglige ligheder og forskelle br vi dermed ogs i fremtiden kunne bevare Skandinavien som en sproglig og kulturel
74
Arne Torp
enhed hvor vi samtidig kan glde os over en spndende mangfoldighed. Dette vil mske ogs gre os alle mere bne og fordomsfrie over for den nye multikulturelle situation som mder os i dagens samfund. Oversat fra norsk af Iben Stampe Sletten
Litteratur
Bandle, Oskar (hovedred.) (2002): The Nordic Languages. Volume 1. Berlin New York. (Stort videnskabeligt opslagsvrk i to bind; andet bind kan ventes i 2005) Braunmller, Kurt (1998): De nordiske sprk. Oslo. (Lrebog; oprindeligt skrevet p tysk for tyske studerende som lser nordiske sprog) Haugen, Einar (1976): The Scandinavian Languages. An introduction to their history. London. (Videnskabeligt oversigtsvrk) Karker, Allan, Birgitta Lindgren & Stle Lland (red.) (1997): Nordens sprk. Oslo. (Relativt populrt skrevet oversigtsvrk) Torp, Arne (1998): Nordiske sprk i nordisk og germansk perspektiv. Oslo. (Lrebog skrevet for norske modersmlsstuderende p universitetsniveau. Et kapitel af denne bog ligger her: vestnorden.no/ vestnord.doc) Wessn, Elias (1965): De nordiska sprken. Stockholm. (Lrebog skrevet for studerende som lser nordiske sprog)
Internet
Om nordisk sprogsamarbejde: Om skandinavisk nabosprogsforstelse: Om Vestnorden: Om lingua franca: Om pomorhandelen: Om russenorsk: Om lvdalsk: Om vestjysk: Om plattysk: Om frisisk: Om snderjysk: www.nordkontakt.nu www.vestnorden.no www.uwm.edu/~corre/franca/edition2/lingua.2.html. www.pomor.no www.kortlandt.nl/publications/art197e.pdf www.swedia.ling.umu.se/Svealand/Dalarna/Alvdalen www.statsbiblioteket.dk/dlh www.lowlands-l.net www.rostra.dk/platt www.lowlands-l.net www.dialekt.dk www.jyskordbog.dk www.norden.org/sprak
K A I S A H KKI NEN
Finsk
Finsk og dermed beslgtede sprog
Finsk hrer til den uralske sprogfamilie, en spredt og splittet kde af sprog der tales helt fra stersens strande til Jenisejoden og Tajmyrhalven i Sibirien. Betegnelsen uralske sprog har vret brugt siden 1800-tallets begyndelse, hvilket skyldes at de este af disse sprog tales i nrheden af Uralbjergene i grnseomrderne mellem Asien og Europa. Sprogfamiliens oprindelige kerneomrde anses nu til dags for at have vret enten i nrheden af Volgakrogen eller det nuvrende Hviderusland. Den uralske sprogfamilie deles som regel op i to hovedgrene. Den stlige gren dannes af de samojediske sprog, der tales i Sibirien. Den vestlige gren kaldes for den nsk-ugriske sproggruppe. Sidstnvnte bestr igen dels af de skaldte stersnske sprog, dels af den ugriske gren med de ob-ugriske sprog mansi og chanti og det dermed ttbeslgtede sprog ungarsk. Ungarerne bor i dag langt fra deres sproglige slgtninge idet deres forfdre vandrede til Centraleuropa sammen med tyrkiske stammer omkring r 1000. Andre nsk-ugriske sproggrene er samisk, de volganske sprog mordvinsk og mari samt de permiske sprog komi og udmurtisk. De stersnske sprog omfatter, foruden nsk, karelsk, vepsisk, votisk, estisk og livisk. Disse sprog minder meget om hinanden, bde hvad angr grammatisk struktur og ordforrd, selv om sprogene ikke umiddelbart er indbyrdes forstelige som de skandinaviske sprog. Lighederne skyldes i hj grad en lang flles historie. De uralske sprog, der tales rundt om stersen, har udgjort en helhed, det skaldte urnsk, hvorfra de nutidige sprog stammer. Ursamisk er en ldre gren af urnsk, mens en yngre gren udgres af de stersnske sprogs flles ursprog, det skaldte yngre urnsk. De vigtigste trk i det nske sprogs grammatiske struktur er udviklet i den flles stersnske tid.
76
Kaisa Hkkinen
Finnernes forhistorie
Finland er blevet befolket fra mange forskellige sider, og her er der i tidens lb blevet talt mange forskellige sprog. Det er ikke muligt med sikkerhed at nde ud af hvornr de frste mennesker der talte et uralsk sprog, kom til Finland, og hvorvidt de uralske forfdre var blandt de frste indbyggere. Omkring r 4000-3000 fr Kristus formodes det fremherskende sprog i det nuvrende Finland at have vret en form for tidligt urnsk idet Finland dengang var en del af det kamkeramiske kulturomrde som pr. tradition forbindes med det uralske sprogomrde. I omrderne omkring stersen har nnernes forfdre haft de indoeuropiske folkeslag der senere blev til baltere og germaner, som naboer. Den ldgamle kontakt fremgr tydeligst gennem forskellige lneord. Som eksempel p gamle baltiske lneord kan nvnes halla frost, hein h og ohra korn. Eksempler p germanske lneord er kaura havre, pelto ager (jf. svensk flt) og ruis rug. Lneordene tyder p at de urnske folk som tidligere havde ernret sig som fangere, havde lrt kvgbrug og landbrug af deres baltiske og germanske naboer. Den kendsgerning at lneordene er flles for alle stersnske sprog, viser at ordene blev optaget i sproget fr nsk havde udviklet sig til et selvstndigt sprog.
Finske dialekter
De nske dialekter inddeles i to hovedgrupper, nemlig de vestnske og de stnske. Grnsen mellem de vest- og de stnske dialekter flger stort set den landegrnse der blev trukket mellem Sverige og Rusland ved freden i Nteborg i 1323. I forbindelse hermed blev Finland ofcielt en del af det svenske rige. Forskellene mellem de vestnske og stnske dialekter har imidlertid deres rdder meget lngere tilbage i forhistorisk tid. I stenalderen boede der nppe mere end nogle f tusinde mennesker i det nuvrende Finland, og en s lille befolkning kunne selvflgelig ikke fordele sig ligeligt over hele landet. Menneskene ernrede sig som jgere, skere og samlere. Efter behov opsgte de nye bopladser hvor der var mad at nde. Befolkningen begyndte frst
Finsk
77
at bostte sig fast mod slutningen af stenalderen da de lrte at holde husdyr og dyrke jorden. De bedste omrder for de nye erhverv var Satakunta i det vestlige Finland, Tavastland (p nsk Hme) og det sydvestlige Finland (Det Egentlige Finland, nsk: Varsinais-Suomi) og Karelen (Karjala) i den stlige del af Finland. Det resulterede i at der efterhnden opstod tre primre dialektomrder: Finland, Tavastland og Karelen. Bde det nske navn Suomi og det svenske Finland omfattede fra begyndelsen kun den sydvestlige del af landet, som fra og med 1800-tallet blev kaldt Det Egentlige Finland for tydelighedens skyld. De sydvestnske og tavastlandske dialekter har i hvert fald delvis samme oprindelse og reprsenterer de vestnske dialekters ldste former. De sterbotniske dialekter har siden udviklet sig fra disse i og med at den faste bosttelse spredte sig til sterbotten. De nordlige dialekter er mere blandede da befolkningen der ogs stammer delvist fra det stlige Finland. Da der tidligere ikke fandtes en egentlig grnse mellem Finland og Sverige, spredte den nske bosttelse sig ogs til Tornedalen og Vsterbotten i det nuvrende Sverige. Som flge af kontakten med svensk har den tornedalsnske dialekt siden udviklet sig til det der i dag kaldes menkieli (vort sprog), og som i Sverige har ofciel status som minoritetssprog. De stnske dialekter stammer hovedsagelig fra frkarelsk, selv om savolaxdialekterne ogs lader til at have visse vestlige trk. Opdelingen i forskellige dialekter er foreget i en tid hvor de este mennesker i Finland levede af landbrug og boede og virkede stort set p samme egn hele deres liv. Situationen begyndte at forandre sig radikalt i sidste halvdel af 1800-tallet hvor man byggede jernbaner og store industrivirksomheder, og folk k ansttelse som arbejdere og yttede fra sted til sted for at f arbejde. I 1900-tallet blev grnsen mellem dialekterne langt mere uskarp i takt med den stigende mobilitet. Under anden verdenskrig blev over 400.000 personer evakueret fra Karelen til andre dele af Finland. I 1960erne og 1970erne begyndte en ny stor bevgelse fra land til by. Isr yttede store mngder mennesker fra Savolax og sterbotten ind til Helsinkiregionen. Helsinki var i sidste halvdel af 1800-tallet stadigvk en stort set svensksproget by, men i 1900-tallet udviklede byen sig til det i forhold til befolkningstallet strste, omend sprogligt
78
Kaisa Hkkinen
vestnske dialekter 1 sydvestnske dialekter 2 sydvestlige mellemdialekter 3 tavastlandske dialekter 4 sydsterbotniske dialekter 5 mellem- og nordsterbotniske dialekter 6 nordbotniske dialekter stnske dialekter 7 savolaxiske dialekter 8 sydstnske dialekter nlandssvenske omrder
8 3 1 2
Finsk
79
uensartede, nske dialektomrde. I samme periode var der en livlig bevgelse fra Finland til Sverige. De der yttede, opgav generelt de mest markante trk i deres hjemstavnsdialekter, og de gamle sognedialekter blev efterhnden fortrngt af almennske talesprogsformer.
Stadier i det nske sprogs historie Oldnsk og middelaldernsk Det nske sprogs historiske udvikling efter urnsk tid kan inddeles i fem stadier. Det ldste stadium reprsenteres af oldnsk der gr tilbage til vor tidsregnings frste rtusinde. Allerede dengang blev grunden lagt til opdelingen i dialekter. Det nste, kulturhistorisk set, meget vigtige stadium var middelaldernsk. Middelalderen regnes i Finland fra ca. r 1150, og de ldste historiske dokumenter om nlandske forhold stammer fra denne tid. Finland blev i middelalderen en del af det svenske rige og underlagt svensk lov og administration. Finsk havde ikke nogen ofciel status som lov- og forvaltningssprog, men af praktiske grunde var det ndvendigt at anvende nsk i visse situationer. Finsk kom p den mde til at overtage en mngde ord og udtryk fra svensk der henviser til lov- og forvaltningssproget. F.eks. er laamanni lovmand, laki lov og tuomari dommer lneord fra svensk. De hedenske nner blev i middelalderen omvendt til kristendommen bde fra vestlig og fra stlig side. Den del af Finland der kom under svensk herredmme, blev tilsluttet den romersk-katolske kirke, hvorimod det var den ortodokse lre der blev udbredt i Karelen. Kristendommens udbredelse indebar store forandringer for nnernes verdensbillede og det nske ordforrd. Kirken havde sine egne embeder og sit eget uddannelsessystem, og ogs nnerne havde nu mulighed for at g lrdommens vej. Det centrale fag var latin, der var kirkens og hele den akademiske verdens flles sprog i middelalderen. De este af de ord der var behov for i det kirkelige liv, kom fra svensk, f.eks. enkeli engel, kirkko kirke og messu messe, mens en del kan vre kommet direkte fra latin, f.eks. epistola epistel, mammona mammon og saatana satan.
80
Kaisa Hkkinen
Gammelt skriftnsk Det tredje udviklingsstadium, gammelt skriftnsk, begyndte i 1540erne, hvor reformationen kom til Finland. Reformationens principper indebar blandt andet at folket skulle have mulighed for at tilegne sig Guds ord p deres eget modersml, og hvis der ikke tidligere fandtes et skriftsprog, blev der nu skabt et. Mikael Agricola, der senere blev biskop i bo, oversatte de frste bger til nske og lod dem trykke. Den vigtigste var Det Ny Testamente, der udkom r 1548. Agricola anvendte dialekterne fra bo-egnen som det primre udgangspunkt for skriftsproget idet bo var hovedstad og centrum for det kirkelige liv. Men han udnyttede ogs sproglige trk fra de andre dialekter hvor dette var ndvendigt for at supplere bodialekternes udtryksmuligheder. Hele Bibelen blev oversat til nsk i r 1642, og den fungerede som mnster for skriftsproget helt frem til begyndelsen af 1800-tallet. I denne periode var litteraturen hovedsagelig af religis karakter. Skriftsproget k nu ogs impulser fra de sterbotniske og tavastlandske dialekter, men det var stadigvk de sydvestnske dialekter der udgjorde grundlaget. ldre nunsk Det fjerde stadium i det nske sprogs historie, ldre nunsk, begyndte i 1800-tallet. Sverige mistede Finland til Rusland i r 1809, og Finland blev et autonomt storfyrstendmme under Rusland. Forvaltningssproget forblev svensk, men der blev rejst langt mere mlbevidste krav om at det nske sprogs status skulle styrkes. Ogs selve sproget k opmrksomhed p en helt anden mde end fr. De vestlige dialekter anss for at vre blevet delagt p grund af den kraftige indydelse fra svensk, og man forsgte nu at nde modeller for skriftsproget i de renere stlige dialekter. De stlige dialekters popularitet blev ogs styrket af nationaleposet Kalevala (1835), som Elias Lnnrot havde nedskrevet og gendigtet efter mundtligt overleverede kvad han havde indsamlet, hovedsagelig fra Karelen. Man begyndte mlbevidst at udvikle nsk til et kultursprog gennem udgivelse af aviser, lrebger, faglitteratur inden for forskellige omrder og sknlitteratur samt ved at danne nye ord (se afsnittet om ordforrdet).
Finsk
81
Selv om det nske sprog udviklede sig kraftigt i 1800-tallet, var det frst i den sidste del af dette rhundrede at det k en strkere ofciel position. Tsar Alexander II udfrdigede i 1863 en sprogforordning i henhold til hvilken nsk skulle sidestilles med svensk i alt sdant som umiddelbart vedrrer den egentlige nske befolkning. Den frste nsksprogede hjere lreanstalt blev grundlagt i 1858 i Jyvskyl, og det nsksprogede folkeskolevsen indledte sine aktiviteter i 1866. Takket vre det nske skolesystem kom der ere nske studenter til universitetet, og p den mde blev der uddannet mange ere tjenestemnd med nsk som modersml. Allerede i begyndelsen af 1880erne havde det nske sprog og dets samfundsmssige status udviklet sig s meget at nsk kunne anvendes i nsten alle situationer og inden for alle omrder af livet, dog med visse undtagelser. For eksempel forblev de hjeste retsinstanser rent svensksprogede et godt stykke ind i 1900-tallet, og ved Helsinkis universitet, landets eneste universitet i begyndelsen af 1900-tallet, beholdt svensk sin status som hovedsprog for forskning og undervisning frem til 1930erne.
Nunsk Det femte udviklingsstadium i det nske sprog, nunsk, dateres fra 1880erne og fremefter. Fra dette tidspunkt er der ikke sket radikale forandringer i det nske sprogs struktur, men det har underget en langsom udvikling i takt med forandringerne i samfundet. Derimod har sprogbrugen og indstillingen hertil ndret sig voldsomt. I slutningen af 1880erne og i frste halvdel af 1900-tallet anss idealet for at vre at et dannet menneske talte i henhold til skriftsprogets normer i alle situationer. I dag er indstillingen en anden. I formelle situationer taler man stadigvk standardsprog, men i mere uformelle situationer benyttes et afslappet talesprog eller sgar dialekt. Der er lignende tendenser i det skrevne sprog. I sknlitteraturen forekommer der for eksempel ofte talesprog og slang.
82
Kaisa Hkkinen
Lydstrukturen i nunsk
Det nske sprogs lydsystem kendetegnes af en mangfoldighed af vokaler og relativt f konsonanter. Der er otte vokaler, der kan inddeles i tre grupper i henhold til hvordan de kan kombineres med hinanden:
fortungevokaler neutrale vokaler bagtungevokaler
y, , e, i a, o, u
Finske ord kan ikke samtidigt indeholde bde forog bagtungevokaler. Dette glder dog ikke nyere lneord og sammensatte ord. Forog bagtungevokaler kan kun kombineres indbyrdes samt med de neutrale vokaler (som rent fonetisk er fortungevokaler): talo hus, pyh hellig, leima stempel og sein vg. Denne kombinationsregel kaldes for vokalharmoni. Fremmedord, der ikke overholder vokalharmonien, udtales ofte forkert af nnerne i henhold til vokalharmoniens regler. For eksempel udtales olympia olumppia. I oprindelige nske ord forekommer der kun 13 konsonanter, men p grund af optagelsen af nyere lneord er konsonantsystemet mere omfattende i dag. I tabellen nedenfor er konsonanter af fremmed oprindelse (b, f, s, g) skrevet med kursiv:
klusiler frikativer halvvokaler likvider nasaler p, b f v l, r m n t, d s, s k, g h j
Finsk
83
Selv om nsk i princippet skrives som det udtales, svarer sproglydene og bogstaverne ikke helt til hinanden. Det nske alfabet inkluderer ogs et antal fremmede bogstaver (c, q, w, x, z, ) som kun er ndvendige for at skrive navne og ord p fremmede sprog. P den anden side er der ikke noget srskilt bogstav for n-lyden, men den skrives, ligesom i de este andre sprog, som n (f.eks. lanka [lanka]) eller ng (kangas [kannas]). Nsten alle sproglyde i nsk kan optrde bde som korte og lange lyde. De eneste undtagelser er konsonanterne d, v, j og h. I dialekterne kan ogs v, j og h udtales som lange lyde, og d forekommer slet ikke i de gte dialekter. Hvordan d er kommet ind i skriftsproget, forklares kort senere. Lydlngden eller -kvantiteten har en vigtig, betydningsadskillende funktion p nsk. Kvantiteten er ikke afhngig af betoning eller stavelsesstruktur, men er en selvstndig egenskab som skal iagttages nje bde i skrift og udtale. I et nsk ord ligger hovedtrykket altid p den frste stavelse. En skandinav der begynder at studere nsk, laver efter al sandsynlighed bde udtale- og skrivefejl netop nr det drejer sig om kvantiteten. Nedenfor flger nogle eksempler p kvantitetens indvirkning p betydningen:
tule tulee (ei) tuule tuulee tullee tuullee kansa kanssa
kom kommer blser (ikke) blser kommer formodentlig blser formodentlig folk sammen med
84
Kaisa Hkkinen
Finske ord indeholder i gennemsnit omtrent lige s mange vokaler som konsonanter. Stavelsens kerne udgres af en vokal eller en diftong, dvs. en kombination af to vokaler. Alle vokaler kan danne en diftong sammen med i (ai, ei, oi, ui, yi, i, i) og iflge vokalharmoniens regler ogs med u eller y (au, eu, iu, ou; ey, iy, y, y). Der er desuden tre skaldte stigende vokaler: ie, uo, y. Disse er opstet fra lange vokaler (*ee, *oo, *), og deres historiske baggrund kan ses ved lydlige ndringer i forbindelse med ordbjning: tie vej : teiss, suo sumpmark : soissa, ty arbejde : tiss. I nske ord forekommer der ti forskellige stavelsestyper: kv, kvv, kvk , kvvk , kvkk , v, vk , vv, vvk , vkk (k = konsonant, v = vokal). De mest almindelige typer er kv og kvk. Gamle nske ordstammer er ofte p to stavelser og ender p en vokal. For eksempel er ka-la sk og jal-ka fod prototyper p nsk-ugriske ordstammer. Som det fremgr af listen over stavelsestyper, kan en rent nsk stavelse aldrig indledes med mere end n konsonant, og et ord kan som regel heller ikke ende p mere end n konsonant (jf. ranta af svensk: strand). En simpel grundregel er at stavelsesgrnsen gr foran hver kombination af konsonant og vokal (-kv), f.eks. pos-ki kind og pis-t stikke (med spids genstand). Stavelsesgrnsen kan ogs falde mellem vokaler, f.eks. sa-no-a sige og m-en (genitiv af mki, bakke).
Grundlggende morfologiske trk
Det nske sprogs morfologi (formlre) inddeles i to dele, nemlig ordbjning og aedning. Ved hjlp af aedning dannes der nye ord, og bjninger anvendes til at tilpasse eksisterende ord til deres funktion i stningen. Bde aedning og bjning foregr i praksis ved at tilfje endelser til ordets stamme. Vi vender tilbage til aedning i afsnittet om ordforrdet. Kendetegnende for alle uralske sprog er den store mngde bjningsformer. I bjningen af nominer (substantiver, adjektiver osv.) anvendes sufks for at angive bde numerus og forskellige relationer. Det nske skriftsprog har 15 forskellige kasusformer:
Finsk
ental nominativ genitiv akkusativ partitiv essiv translativ inessiv elativ illativ adessiv ablativ allativ abessiv komitativ instruktiv jalka fod, ben jalan jalan jalkaa jalkana som fod jalaksi til fod jalassa i foden jalasta fra foden jalkaan ind i foden jalalla p foden jalalta af foden jalalle p foden jalatta uden fod jalkoineen med sin fod jalan til fods ertal jalat fdder, ben jalkojen jalat jalkoja jalkoina jaloiksi jaloissa jaloista jalkoihin jaloilla jaloilta jaloille jaloitta jalkoineen jaloin
85
Oversttelserne er kun omtrentlige
Da bjningssufkserne er ndt til at flge vokalharmonien, har mange sufkser en form med fortungevokaler og en form med bagtungevokaler, f.eks. talo-ssa i huset kyl-ss i landsbyen, kissa-lta af katten hiire-lt af musen. Ejerskab kan ogs angives ved hjlp af endelser. I bde det nske og de skandinaviske sprog er der seks grammatiske personer der alle har deres eget skaldte possessivsufks:
ental kissa-ni kissa-si (hnen) kissa-nsa min kat din kat hans kat ertal kissa-mme kissa-nne (heidn) kissa-nsa vor kat jeres kat deres kat
86
Kaisa Hkkinen
Flertalsendelser, kasusendelser og possessivsufkser kan benyttes samtidigt, men de skal tilfjes ordstammen i en bestemt rkkeflge: frst ertalsendelsen, derefter kasusendelsen og til sidst possessivsufkset:
kissa-lle-mme kisso-i-lle-nne kat-til-vor = til vor kat katt-e-til-jeres = til jeres katte
Der ndes ingen artikler p nsk, og heller ikke grammatisk genus. Ogs her drejer det sig om ldgamle srtrk for de uralske sprog. Der er heller ikke forskellige pronominer for maskulinum og femininum. Det nske pronomen hn svarer til bde han og hun p dansk. I bjningen af verber kan man, ved hjlp af endelser, skelne mellem aktiv og passiv, forskellige modi, tempi og personformer. Passiv p nsk er en slags ubestemt personform som nrmest svarer til blive-passiv p dansk. Passiven har sin egen endelse og desuden en srlig personendelse, for eksempel:
aktiv passiv (hn) sanoo, (hn) sanoi sano-ta-an, sano-tt-i-in han siger/sagde sml. med: det bliver/blev sagt
Aktiv har ikke en srskilt endelse, og den normale prsensbjning i aktiv har kun personendelser:
min sano-n sin sano-t hn sano-o jeg siger du siger han/hun siger me sano-mme te sano-tte he sano-vat vi siger I siger de siger
Finsk har re modi:

indikativ potentialis konditionalis imperativ sin sanot sin sanonet sin sanoisit sano! du siger du siger formodentlig du ville sige sig!
Finsk
87
Finsk har ogs re tempusformer:

prsens imperfektum perfektum pluskvamperfektum sin sanot sin sanoit sin olet sanonut sin olit sanonut du siger du sagde du har sagt du havde sagt
Ligesom p dansk har nsk ikke en egentlig futurumform, men prsensformen anvendes til angivelse af bde nutid og fremtid. Fremtid kan udtrykkes med en konstruktion med verbet tulla komme: sin tulet sanomaan du kommer til at sige. Foruden de nitte personendelser har verberne ogs innitte former. De inddeles i to hovedgrupper, nemlig innitiver og participier. Finsk har re innitiver. Den vigtigste af dem er den frste innitivs korte form, som er verbets grundform, og som anvendes som opslagsord i ordbger. Verbernes innitte former kan i princippet bjes i kasus, men det er kun visse kasusformer der anvendes:
1. innitiv 2. innitiv 3. innitiv sanoa, sanoakse(ni) sanoessa, sanottaessa, sanoen sanomalla, sanomassa, sanomasta, sanomalla, sanomatta, sanoman, sanottaman sanominen, sanomista sigende, at sige sige, for at sige sigende
4. innitiv
Den frste innitivs translativform (sanoakse [ni]) skal altid efterflges af et possessivsufks som angiver person. Visse innitiver kan ogs anvendes i passiv (sanottaessa, sanottaman), men de este kun i aktiv form. Innitiverne anvendes p mange forskellige mder i stningen, bl.a. som dele af forskellige verbalkder: minun tytyy sanoa jeg m (er ndt til at) sige, olin juuri sanomassa jeg var lige ved at sige (jeg var netop sigende).
88
Kaisa Hkkinen
Der er tre participier, og de to frste har bde en aktiv og en passiv form:

1. participium 2. participium agentparticipium sanova, sanottava sanonut, sanottu sanoma sigende sagt sagt (af nogen)
Participierne anvendes bl.a. som adjektiver, f.eks. naurava tytt en leende pige, oppinut mies en lrd mand, og i sammensatte verbalformer, f.eks. hn oli sanonut han havde sagt, se olkoon sanottu det m vre sagt. Agentparticipium anvendes nr man vil angive hvem der har udfrt handlingen, f.eks. isn rakentama talo det af far byggede hus; tm talo on isn rakentama dette hus er bygget af far. Et ldgammelt srtrk i de uralske sprog er at negeringsordet i princippet er et verbum og ikke et ubjeligt ord som f.eks. ikke (da., no.) eller inte (sv.). Negeringsverbet bjes i alle seks personer:
min en sano sin et sano hn ei sano me emme sano te ette sano he eivt sano
Negeringsverbet kan ikke bjes p lige s mange mder som de almindelige verber. Datid og modus udtrykkes ved hjlp af forskellige former af hovedverbet og efter behov ved hjlp af hjlpeverbet olla vre, have.
sin et sano sin et sanonut sin et ole sanonut sin et ollut sanonut sin et sanoisi sin et sanone l sano! du siger ikke du sagde ikke du har ikke sagt du havde ikke sagt du skulle ikke sige du burde ikke sige sig ikke!
Finsk
89
I de enkleste tilflde er bjningsendelserne p nsk som klodser der efter behov kan placeres efter hinanden i en bestemt rkkeflge efter ordets stamme. Der er ganske vist en mngde forskellige endelser, men de er nemme at genkende og at skelne fra hinanden. Det der gr det svrt at lre bjningssystemet, er at der i visse tilflde forekommer lydlige ndringer nr man kombinerer ordstammer og endelser. De lydlige ndringer skyldes tidligere lydovergange der kun er realiseret i visse fonetiske omgivelser. Mange lydlige ndringer forrsages isr af den skaldte stadieveksling (delvist sammenligneligt med klusilsvkkelse). Den pvirker klusilerne p, t og k, som i visse omgivelser tidligere er blevet svkket til spiranter og siden har ndret kvalitet eller helt er forsvundet. Stadievekslingen kan f.eks. komme til udtryk p flgende mde:
tupa : tuvan pata : padan sika : sian hytte gryde svin kampa : kamman ranta : rannan kenk : kengn kam strand sko
Ogs de lange klusiler pp, tt og kk udsttes for stadievekslinger, som her realiseres som forkortelser:
nappi : napin tytt : tytn tukki : tukin knap pige tmmer
Eksemplerne illustrerer ogs den oprindelige rsag til stadievekslingen: Klusilen mellem den frste og den anden stavelse er svkket nr den anden stavelse er lukket, det vil sige ender p en konsonant. I moderne nsk flger stadievekslingen ikke altid denne regel idet ordenes struktur er forandret p mange andre mder. Stadievekslingen forklarer ogs optagelsen af konsonanten d. Oprindelig har den svage modsvarighed til t vret den blde spirant d (jf. i islandsk og den danske udtale af d i f.eks. ved). Da spiranten ikke har haft sit eget bogstav, er den blevet skrevet som d, som s siden er blevet udtalt som den stemte klusil d iflge mnstre fra andre sprog. I dialekterne er d forandret p andre mder. Det modsvares i de vestnske dialekter af r eller l (pata : paran eller palan gryde), og i de stnske er det forsvundet helt (pata : paan).
90
Kaisa Hkkinen
Syntaktiske hovedtrk (stningslre)
Ligesom i de skandinaviske sprog er den normale ordstilling p nsk subjekt prdikat objekt, f.eks. poika heitt pallon drengen kaster bolden. I modstning til de skandinaviske sprog beholder nsk ogs denne ordstilling nr stningen indledes med et adverbium: nyt poika heitt pallon (nu drengen kaster bolden), dvs. nu kaster drengen bolden. Ordstillingen kan varieres for at skabe specielle effekter, f.eks. emfase eller modstning: pallon heitt poika indebrer at det er drengen og ikke f.eks. pigen der kaster bolden (p dansk kan det samme udtrykkes med passiv: bolden kastes af drengen). Ordstillingen kan ogs anvendes for at udtrykke bestemthed, dvs. at noget er kendt fra tidligere (nsk skelner ikke mellem bestemt og ubestemt form, og poika kan vre bde en dreng og drengen): poika istuu pydll drengen sidder p bordet, pydll istuu poika p bordet sidder en dreng = der sidder en dreng p bordet. Der ndes specielle konstruktioner for visse typer stninger. En sdan er konstruktionen for ejerskab: pojalla on pallo drengen har en bold (ordret: hos drengen er en bold). Her er det det ejede, dvs. bolden, der er grammatisk subjekt, mens ejeren udtrykkes som et adverbium med substantivet i adessiv. Tvang eller forpligtelse udtrykkes med specielle necessive konstruktioner. F.eks. kan stningen drengen er ndt til at g p nsk vre pojan tytyy menn (ordret omtrent: for drengen er det ndvendigt at g), pojan on mentv eller lidt gammeldags pojan on meneminen (de to sidste svarer omtrent til: drengen har at g). Subjekt i de skandinaviske sprog modsvares i disse konstruktioner af et ord i genitiv. Omkring verbernes innitiver og participier kan der konstrueres modsvarende stninger, som i betydning svarer til bistninger. Tid og person kan udtrykkes med kasusendelser og possessivsufkser, f.eks. tul-tu-a-ni (kommet-efter-min) betyder efter at jeg var kommet.
Finsk
91
P nsk styres syntaksen af strikte kongruensregler, og stningsdelenes form pvirker hinanden. Kongruens er et ldgammelt trk i de uralske sprog. Kongruens mellem subjekt og prdikat indebrer f.eks. at prdikatets numerus og personform er afhngig af subjektets person (se afsnittet ovenfor). Bde i moderne nsk og i de nrtbeslgtede stersnske sprog str pronomenattribut og adjektivattribut i samme numerus og kasus som hovedordet:
tm pieni talo tss pieness talossa thn pieneen taloon dette lille hus i dette lille hus ind i dette lille hus osv.
Tilsvarende kongruens rder mellem talord og hovedord: kolme pient poikaa tre sm drenge : kolmelle pienelle pojalle til de tre sm drenge. Specielt for denne konstruktion er at hovedordet str i ental efter et talord selv om det her drejer sig om ere individer (jf. nille pienille pojille til disse sm drenge). I de indoeuropiske sprog udtrykkes relationerne mellem ordene ofte med prpositioner. I det nske og dermed beslgtede sprog var der langt tilbage i tiden ikke nogen prpositioner. Man anvendte i stedet postpositioner og kasusformer. Ogs i dag anvendes der en hel del postpositioner p nsk, f.eks. talon edess foran huset, talon takana bagved huset, talon alla under huset. Visse postpositioner kan ogs med svensk og andre fremmedsprog som model anvendes som prpositioner: aidan yli eller yli aidan over stakittet, lpi seinn eller seinn lpi gennem vggen.
Ordforrdet
Finske ords struktur kan inddeles i tre hovedtyper: enkle grundord som kala sk og pes rede, aedte ord som kalastaa ske og pesi yngle, bygge rede og sammensatte ord som kalakauppa skeforretning og linnunpes fuglerede. De enkle grundord udgr skelettet i ordforrdet, og en del af disse grundord er ldgamle uralske arveord. F.eks. fandtes kala og pes allerede i det uralske ursprog,
92
Kaisa Hkkinen
og de er bevaret undret i de mange tusinde r der er get siden den tid. Nye ord dannes hovedsagelig gennem aedning, sammenstning eller ln fra andre sprog. Alle disse mder har vret udnyttet lige s lnge som det nske ordforrds udvikling kan flges tilbage i tiden. Gennem sammenstninger har man frem for alt dannet nye substantiver, mens aedning er brugt for at danne ord af alle ordklasser. Gennem aedning kan man skifte ordklasse og f.eks. danne verber af substantiver (ksi hnd Y ksitell behandle, hndtere) eller substantiver af verber (maksaa betale Y maksu betaling). Ud fra samme ordstamme kan der tilfjes ere aedningssufkser (ksiteltvyys hndterbarhed). Som et eksempel p mulighederne for at danne ord gennem aedning kan vi g ud fra ordet kirja bog. Ordets oprindelige betydning har vret tegn eller ornament (jf. kirjava broget i moderne nsk):
kirja kirjanen kirjailla kirjailija kirjailu kirjasto kirjoittaa kirjoitus kirjoituttaa kirjoittaja kirjoitella kirjoitelma kirjoittelu kirjallinen kirjallisuus kirjelm kirjelmid bog brochure, smskrift forfatte (ogs: brodere) forfatter skriveri (ogs: broderi) bibliotek skrive skrivning lade skrive skribent (vre ved at) skrive skrift, artikel skrivende, skriveri skriftlig, litterr litteratur skrivelse sammenstte en skrivelse kirjauttaa kirjelminti kirjoite kirje kirjuri kirjoitin kirjoittautua kirjain kirjaimellinen kirjaimisto kirjake kirjasin kirjata kirjaaja kirjaamo kirjaus skriveri skrift, udskrift brev (en) skriver (en) printer indskrive sig bogstav bogstavelig alfabet type type, stil bogfre, registrere registrator registreringskontor bogfring, registrering lade bogfre, lade registrere
kirjoittautuminen indskrivning
Finsk
93
Sammenstninger kan p nsk vre vsentligt lngere end p mange andre sprog, og der er ikke nogen absolut grnse for hvor mange led der kan vre i en sammenstning. F.eks. indeholder kaksisataaviisikymmenvuotisjuhlakilpapurjehdus (ordret tohundredeoghalvtredsrsjubilumskonkurrencesejlads) otte ord, hvoraf to er aedninger (vuotis- rs-, purjehdus sejlads), mens de vrige er enkle grundord. Cirka halvdelen af de enkle grundord i det nske sprog er oprindelige uralske ord og halvdelen lneord. De ldste lneord er ldgamle indoeuropiske ord, hvoraf nogle stammer fra det indoeuropiske ursprog (mehilinen bi, mesi honning, nimi navn, vesi vand) og andre fra den indoiranske sproggren (jumala gud, orja slave, sata hundrede, vasara hammer). Lneordene viser at de uralske folk altid har vret naboer med de indoeuropiske, hvis urhjem, iflge ere forskeres mening, har vret omrderne nord for Sortehavet. I stersomrdet blev der i urnsk tid optaget ord fra de baltiske sprog (hein h, ratas hjul) og fra de germanske sprog (kuningas konge, ruhtinas fyrste, (germansk: druhtinaz, jf. skandinavisk: drot, islandsk: drttinn), sairas syg, (germ. sairaz, jf. skand. sr), siima ((ske)line, jf. isl. smi telefon)). Senere har nsk optaget lneord fra russisk (pakana hedning, saapas stvle) og frem for alt fra svensk. Finsk har jo i nsten tusinde r levet side om side med svensk, og svensk er stadig Finlands andet nationalsprog. Ikke mindst er ting der har med erhverv, mad, tj, byggeri, uddannelse, samfundsliv og kultur at gre, blevet kendt i Finland ved formidling fra svensk, og ordene for disse ting er derfor ogs ofte lnt fra svensk. Man har beregnet at der er mindst 4000 lneord fra svensk i nsk, men de svenske lneord er ikke undersgt i detaljer, og det reelle antal er sandsynligvis vsentligt strre. Der er desuden en mngde skaldte oversttelseslneord som puutarha trdgrd (puu = trd, tarha = grd; jf. da. have, no. hage) og peruskoulu grundskole. Til trods for at nsk og svensk slet ikke hrer til samme sprogfamilie, har kontakten mellem sprogene vret s intens i hele den historiske tid at begrebssystemerne i de to sprog har mere til flles end begrebssystemerne i mange nrtbeslgtede sprog. Svensk har ogs lnt nogle ord fra nsk, f.eks. pojke (. poika dreng) og knga (. kenk sko).
94
Kaisa Hkkinen
Lnene fra svensk er tilpasset lydstrukturen i det nske sprog p forskellige mder. Konsonantgrupper i begyndelsen af et ord er blevet forenklede, stemte klusiler er nu ustemte, langt f er blevet til hv, og der er lagt en vokal til i slutningen. Sledes er f.eks. dans, dragon, giraff, stolpe og strand blevet til tanssi, rakuuna, kirahvi, tolppa og ranta. I det nske sprog ndes der ogs et temmelig stort antal internationale lneord som genndes i de este europiske sprog, f.eks. losoa, professori og skandaali. Det er ofte svrt at sige hvilket sprog de er lnt fra, men isr de ldre lneord er sdvanligvis kommet via svensk. Isr i 1800-tallet, men ogs senere, har man mlbevidst forsgt at undg fremmedord og skabe egne erstatningsord. Mange videnskaber har f.eks. bde internationale og rent nske navne: juridiikka oikeustiede (jf. da. retsvidenskab), psykologia sielutiede (ordret sjlevidenskab). Det nske ord for telefon er puhelin (af puhua tale). I de seneste r har der ikke vret samme modstand mod lneordene, men hvis der tilbydes gode, rent nske erstatningsord, plejer de at sl igennem (f.eks. palvelin server af palvella betjene).
Finsk i dag og i morgen
I dag taler ca. fem millioner mennesker nsk, og sprogets position er strkere end nogensinde fr. Finsk kan i dag anvendes i Finland i alle tnkelige situationer, bde uformelt og formelt. Da Finland blev medlem af eu, blev nsk ogs et af unionens ofcielle sprog. I Sverige har nsk status som ofcielt, anerkendt minoritetssprog. Ansvaret for nsk sprogpleje og det nske standardsprogs udvikling phviler ofcielt den statslige Forskningscentral for de Indenlandske Sprog. Forskningscentralen besvarer sproglige sprgsml, giver anbefalinger vedrrende sprogbrug og publicerer forskellige sproglige hndbger, en stor deskriptiv nsk grammatik og forskellige former for ordbger over bde nutidsnsk, ldre nsk og nske dialekter. P Forskningscentralen er der ogs omfattende sproglige arkiver. I Sverige har det Sverigenske Sprognvn ansvaret for den nske sprogpleje. I dag diskuteres det, ikke mindst i Norden, hvorvidt den stigende brug af engelsk udgr en trussel imod vore egne sprog. I denne
Finsk
95
konkurrencesituation er situationen forskellig for forskellige sprog, men de sprog der er ofcielle sprog i deres respektive lande, og som har et etableret og stabilt standardsprog og anvendes som undervisningssprog i skoler og ved universiteter, str strkest. Finsk opfylder i dag alle disse kriterier. Dets fremtid ligger i hvert fald i hnderne p sprogbrugerne selv. Sproget kan kun bevares hvis sprogbrugerne gr aktivt ind for at anvende og bevare det. Oversat fra nsk til svensk af Mikael Reuter Oversat fra svensk af Lena From
Litteratur
Ennen, Muinoin (2002): Miten menneisyyttmme tutkitaan. (Red.): Riho Grnthal. Tietolipas 180. Helsinki: Suomalaisen Kirjallisuuden Seura. Hkkinen, Kaisa (1994): Agricolasta nykykieleen. Suomen kirjakielen historia. Helsinki: WSOY . Hkkinen, Kaisa: Svenska och nska sida vid sida i tusen r : norden.org/sprak Hglander, Sari & Marjut Vehkanen (2001): Finskan lttare n du tror. Helsinki: Edita. Ikola, Osmo (2001): Nykysuomen opas. Turun yliopiston suomalaisen ja yleisen kielitieteen laitoksen julkaisuja 65. Turku. Karlsson, Fred (1978): Finsk grammatik. Helsinki: Suomalaisen Kirjallisuuden Seura.
Internet
www.spraknamnden.se/sverigefinska.htm virtual.nland. (Education & Research Language) www.kotus.fi
M I K A E L S VONNI
Samiske sprog
Det samiske bosttelsesomrde og de samiske sprog
Det samiske bosttelsesomrde, Spmi, strkker sig fra Kolahalvens stkyst og det nordlige Finland via kyst- og indlandet i Norge og indlandet i Sverige ned til Jmtland og Idre (se kort nedenfor). Spmi bestr af t sammenhngende geogrask omrde som har vret karakteriseret af forskellige typer traditionelle erhverv, bl.a. jagt og skeri, rensdyrhold og landbrug. Inden for dette omrde tales der ere samiske sprog og dialekter.
stsamisk nordsamisk lulesamisk sydsamisk
Figur 1: Det samiske bosttelsesomrde, Spmi
98
Mikael Svonni
Normalt inddeles de samiske sprog i tre sprogomrder: stsamisk, centralsamisk og sydsamisk. Det skal bemrkes at der ikke er nogen samisk sproggrnse, der falder sammen med en landegrnse. Til de stsamiske sprog hrer enaresamisk, der tales i Finland i omrdet ved Enare Trsk, og skoltsamisk, der tales i Finland og Rusland. vrige sprog der tales p Kolahalven, er kildinsamisk, akkalasamisk og tersamisk. Centralsamisk kan igen inddeles i nordsamisk og lulesamisk. Til nordsamisk regnes ssamisk, der tales i kystomrdet i Norge, nnmarkssamisk, der tales i Finnmarken i Norge (bl.a. Guovdageaidnu/Kautokeino og Kr sjohka/Karasjok) og tilgrnsende omrder i Finland (bl.a. Ohcejohka/Utsjoki), samt tornesamisk, der tales nord for Jiellevrri/Gllivare i Sverige og tilgrnsende omrder i Finland og Norge. vrige centralsamiske sprog er lulesamisk, der tales i Jhkmhkke/Jokkmokk i Sverige og Divtasvuodna/Tysfjord i Norge, samt arjeplogsamisk, der tales i Arjeplogomrdet. Til de sydsamiske sprog hrer umesamisk, der tales i Vsterbotten, og det egentlige sydsamiske, der tales i det sydlige Vsterbotten og Jmtland.
Historiske kontakter
Samerne har boet i Spmi i tusindvis af r og havde i lang tid ikke nogen strre kontakt med andre folkeslag. Den frste kontakt med skandinaviske folkeslag fandt sted for mere end tusinde r siden, mens der opstod kontakt med andre nsk-ugriske folkeslag, dvs. mennesker der talte beslgtede sprog, for adskillige tusinde r siden, allerede fr man kan tale om samerne som en etnisk gruppe. Et sprog brer viden med sig om det forgangne, om de mennesker der talte netop det sprog, hvordan de levede, og hvordan deres samfundsliv s ud. Ved at sammenligne den nsk-ugriske sprogfamilie med andre sprog inden for den uralske sprogt, bl.a. de samojediske sprog, kan man drage konklusioner om samernes kontakt med andre folkeslag gennem historien, men ogs om deres forfdres levevis. Sprogforskerne rekonstruerer fortidige former med udgangspunkt i de nutidige idet der mangler skriftlige kilder fra den tid.
Samiske sprog
99
Perioden fra r 4000 til r 2000 fr vor tidsregning Der ndes ord p samisk som kan fres mere end 6000 r tilbage i tiden, f.eks. njuolla (pil), juoksa (pilbue), suotna (sene), guolli (sk) og njoammil (hare). Eksemplerne stammer fra det nordsamiske sprog. Ordene har en flles ordstamme med andre sprog der hrer til de uralske sprog, og samisk indeholder hundredevis af sdanne ordstammer. Dette tyder p forhistorisk kontakt med folk og folkegrupper stp ud til Uralbjergene (nsk-ugriske sprog) og til Vestsibirien (samojediske sprog). Ud fra ordforrdet er det ogs muligt at udarbejde hypoteser om hvornr visse kontakter kan vre ophrt. Ord som f.eks. goahti (kte, dvs. sametelt), liepma (suppe), njuovvat (slagte) og lohkat (regne eller lse) og op imod yderligere 150 ord hrer til en periode der kan vre begyndt for cirka 6000 r siden, da de er flles for personer der taler nsk-ugriske sprog, men ikke ndes i andre uralske sprog. Det tyder p at den nre kontakt med grupper der taler samojediske sprog, er ophrt p dette tidspunkt. P samme mde kan man af ord som beana (hund), gma (sko), reahpen (rghul i sametelt) og mdjit (bver) konkludere, at den nre kontakt med personer der talte et ugrisk sprog, f.eks. ungarsk, er ophrt for 5000 r siden. Foruden kontakten med personer der talte nsk-ugrisk, havde samernes forfdre meget tidligt i historien ogs kontakt med personer der talte et indoeuropisk sprog. Til de indoeuropiske sprog hrer de este sprog i Europa, f.eks. de germanske og romanske sprog, de baltiske og slaviske sprog og ere sprog i det sydlige Asien. Der er blandt andet indoeuropiske lneord i bde uralsk og nskugrisk, f.eks. suotna (sene), som tyder p at der har vret kontakt mellem folkegrupperne for mere end 6000 r siden. Perioden fra r 2000 fr vor tidsregning til r 1000 Iflge en bredt accepteret teori stammer de samiske og stersnske sprog, dvs. f.eks. nsk og estisk, fra et flles samisk-nsk ursprog der blev talt for cirka 4000 r siden (eller endnu tidligere). Ud fra dette sprog udvikledes s ursamisk og urnsk for cirka 3000 r siden. De samiske sprog formodes at have vret temmelig ensartede p dette tidspunkt for efterhnden at udvikles til de nuvrende sprog eller dialekter omkring r 800 efter vor tidsregning, dvs. for cirka 1200 r siden.
100
Mikael Svonni
I de seneste r er der imidlertid blevet fremfrt hypoteser om at i hvert fald sydsamisk er blevet adskilt fra de vrige samiske sprog langt tidligere. Som sttte herfor angives at sydsamisk har ere arkaiske trk i f.eks. kasusformerne og en mere indviklet vokalisme end de vrige samiske sprog. I ordforrdet genndes ogs nogle meget gamle (baltiske) lneord der ikke ndes i de vrige samiske sprog. I tidens lb har samernes forfdre ogs haft kontakt med germanske folkeslag i tusindvis af r, og ere ord er lneord, f.eks. bassi (hellig) og dohppa (knivskede). Der ndes ogs urnordiske lneord i samisk. Lneord som f.eks. iru (re), gica (ged), gussa (ko), vuost (ost) tyder p at der har vret kulturel kontakt i de frste rhundreder efter vor tidsregning. Der er ere hundrede sdanne lneord i samisk. Samerne har ogs lnt ere hundrede ord fra urnsk, f.eks. blk (ln), boallu (knap), dvda (sygdom) og oastit (kbe). Lneordene viser ikke kun hvilken kontakt samerne har haft med andre folkeslag i forskellige tidsperioder, men giver ogs et ngerpeg om inden for hvilke omrder i samfundslivet denne kontakt har fundet sted. Endelig kan nvnes at der er samiske lneord i nusvensk, f.eks. sarv (< sarvvis = rensdyrtyr), rajd (< ridu = (rensdyr)rajd) og njd (< noaidi = samisk schaman). Endvidere er mange nske termer inden for rensdyrhold lneord, isr hvad angr nordnske dialekter, f.eks. urakka (< varik = rensdyrhan i torsalderen) og suopunki (< suohpan = lasso).
Hvor mange taler samisk?
Der er cirka 60.000 samer i Spmi hvoraf cirka 35-40.000 bor i Norge, 6000 i Finland, 15-20.000 i Sverige og 2000 i Rusland. Tallene er dog usikre og bygger p vurderinger. Der er studier der tyder p at tallene er i underkanten, og at mange ere har deres rdder i den samiske befolkning, men mange ved det mske ikke eller interesserer sig ikke for det. Man vurderer at der er omtrent 20.000 samer der har kendskab til eller taler et af de samiske sprog. De samiske sprog p Kolahalv-
Samiske sprog
101
en er dog alvorligt truet. Tersamisk og akkalasamisk tales af nogle f ldre personer, sandsynligvis frre end 30, og der er risiko for at disse sprog forsvinder. Kildinsamisk er det sprog som est personer taler i omrdet, nemlig 600-700 personer. I Rusland tales skoltsamisk kun af godt 20 personer, mens strsteparten af dem, der taler skoltsamisk, bor i Finland. Af den samiske befolkning p ca. 2000 personer i Rusland taler op imod 35-40% samisk, hovedsagelig kildinsamisk. De stsamiske sprog der tales i Finland, er sledes enaresamisk og skoltsamisk. Hver af disse sproggrupper bestr af ca. 500 personer. I Finland, Norge og Sverige tales nordsamisk sknsmssigt af 16-18.000 personer, heraf ca. 9-10.000 i Norge, 5-6000 i Sverige og ca. 2000 i Finland. Mske taler op imod 85-90% af alle der taler samisk, nordsamisk. I Sverige og Norge tales lulesamisk sknsmssigt af 800 personer, og i dette tal er ogs dem der taler arjeplogsamisk, medregnet. Der er endvidere nogle f ldre personer der taler umesamisk, og der er risiko for at dette sprog forsvinder, mens det egentlige sydsamiske stadigvk tales af 600-800 personer i Sverige og Norge.
Det samiske sprogs opbygning Bjning af verber Samisk er et formrigt sprog. Verberne bjes efter subjektet og fr dermed ni forskellige former i prsens idet samisk foruden ental og ertal ogs har dualis (totalsform). Formerne af borrat (spise) fremgr nedenfor. Alle eksempler er hentet fra nordsamisk (saN).
(mon) boran (don) borat (son) borr (moai) borre (doai) borrabeahtti (soai) borraba (mii) borrat (dii) borrabehtet (sii) borret (jeg) spiser (du) spiser (han/hun) spiser (vi to) spiser (I to) spiser (de to) spiser (vi) spiser (I) spiser (de) spiser
102
Mikael Svonni
Stadieveksling Et fnomen i de samiske sprog er den skaldte stadieveksling der indebrer at konsonanter i ordets kerne veksler ved bjning i lngde, f.eks. borat borr (se eksemplerne ovenfor), eller i kvalitet, f.eks. loddi fugl lotti fuglens. Sdanne konsonantvekslinger, der har betydningsbrende egenskaber ved verbum- og nomenbjning, forekommer i stort tal. Et faktum der sttter hypotesen om at sydsamisk meget tidligt i historien er blevet adskilt fra de vrige samiske sprog, er at sydsamisk er den eneste samiske varietet der ikke har stadieveksling. Kasus Samisk anvender i stor udstrkning kasusformer af nomen, dvs. substantiver, adjektiver, pronominer og talord, i stedet for prpositioner, f.eks. (saN) vris (i fjeldene) som er en kasusform (lokativ) af vrri (bjerg, fjeld). Der er syv kasusformer p samisk. P nordsamisk er der sammenfald mellem formerne for genitiv og akkusativ, og mellem formerne for elativ og inessiv (der normalt betegnes lokativ).
nominativ genitiv akkusativ illativ elativ inessiv komitativ essiv spmi smi smi spmi smis smis smiin spmin same samens en same til en same fra en same hos en same med en same ligesom en same
P samisk ndes der hverken ubestemt eller bestemt artikel, og f.eks. spmi kan betyde same, samen eller en same, afhngigt af konteksten. Der ndes ganske vist (nogle) prpositioner p samisk, f.eks. birra dlu (rundt om huset), men det er mere almindeligt med postpositioner, som alts str efter hovedordet, f.eks. dlu duohken (bagved huset; egentlig husets bagved).
Samiske sprog
103
Kasussystemet indebrer ogs at ordenes rkkeflge ikke er helt s vigtig som f.eks. p dansk for at betydningen er klar. I stningen Niila oaidn Mhte (Nils ser Mattias) er det Nils der ser Mattias, selv om ordenes rkkeflge var en anden, f.eks. Mhte oaidn Niila. Ordet Mhte str i akkusativ og er objekt i stningen, mens Niila str i nominativ og er subjekt. Det sdvanlige er dog at subjektet kommer fr objektet. Ordenes rkkeflge er sledes ikke uden betydning, men kan have stilistiske funktioner eller angive fokus. Man kan heller ikke sige at ordenes rkkeflge er fri p samisk, idet rkkeflgen er underlagt visse begrnsninger.
Aedte ord Formrigdommen bestr ogs af at der kan dannes nye ord ved hjlp af endelser, de skaldte aedningsendelser. Af verbet borrat (spise) kan der f.eks. dannes flgende nye verber ved hjlp af aedningsendelser:
borralit borastit boradit borahit borahallat borrojuvvot spise hurtigt spise lidt spise (et mltid) made (en person) blive bidt spises
Ud over at danne nye verber af et verbum kan man f.eks. danne substantiver af et verbum. Af f.eks. borrat kan man danne ordet borramus (det at spise, dvs. mad). Der er mange muligheder for at danne nye ord ved hjlp af aedningsendelser, men alle endelser er ikke lige produktive, dvs. der er begrnsninger for hvilke aedninger der er mulige. Der dannes fortsat nye ord, bl.a. ved hjlp af aedningsendelser, f.eks. diedhus (information) af diedihit (meddele), bagadeaddji (vejleder/rdgiver) af bagadit (vejlede/rdgive), c oavddus (lsning (af problemer)) af c oavdit (lse), c ln (skriver, eng. printer) af c llit (skrive). (Vedrrende specielle tegn p samisk, se nedenfor).
104
Mikael Svonni
Der er et srligt verbum negeringsverbet som anvendes i negerede stninger, f.eks. mon in diede (jeg ved ikke). Negeringsverbet bjes i forskellige personer, mens hovedverbet diede af diehtit (vide) har en innitivform og er ubjet. I prteritum anvendes en anden innit verbalform.
mon in diede mii eat diede mon in diehtn mii eat diehtn jeg ved ikke vi ved ikke jeg vidste ikke vi vidste ikke
Tempus og modus Foruden prsens og prteritum ndes som f.eks. i de skandinaviske sprog ogs tempusformerne perfektum og pluskvamperfektum (i indikativ) der dannes ved hjlpeverbet leat. I samisk bjes hjlpeverbet imidlertid efter person og numerus samt tempus.
son lea oastn odda biila mon lean oastn odda biila son leai oastn odda biilla mon ledjen oastn odda biilla han/hun har kbt en ny bil jeg har kbt en ny bil han/hun havde kbt en ny bil jeg havde kbt en ny bil
Indikativ er en modus som angiver at det der siges, skal opfattes som vrende sandt. En anden modus p samisk er imperativ som angiver at det der siges, skal opfattes som en opfordring eller befaling, f.eks.: Boade sisa! (Kom ind! sagt til n person). Havde det drejet sig om to personer, ville verbet have haft en anden form: Boahtti sisa!, og hvis der var tale om endnu ere personer: Bohtet sisa! Derudover ndes der verbalformer i konditionalis som (bl.a.) sin dohko, jus ( Jeg ville tage derangiver vilkr, f.eks.: Mon vuolgg s hen hvis ...), og potentialis som angiver tven, f.eks.: In diede bode go son ihttin ( Jeg ved ikke om han kommer i morgen). Dette indebrer at et samisk verbum som f.eks. borrat (spise) kan bjes p 45 forskellige mder.
Samiske sprog
105
Skrivemde og sproglyd I det nordsamiske alfabet ndes flgende bogstaver:
a b cc d d e f g h i j k l m n o p r s s t t u v z z Vokalen er en lang vokal og kan bruges til at differentiere mellem f.eks. mann han gr og mnn barn. Vokalen o udtales som en dansk -lyd, og u udtales som en dansk o-lyd, f.eks.:
loddi unni [ld.di] [on.ni] fugl lille
Punktummet angiver stavelsesgrnse.
Tegnet c betegner en tse-lyd og c en tje-lyd, og z og z er en tilsvarende stemt lyd, f.eks.:

c hci vzzit oa zz ut [tjah.tsi] [vad.dsit] [oad.dtjot] vand g f
Tegnet s svarer til en sje-lyd, f.eks.:

s addu [sjad.do] plante
Tegnene d og t er en stemt og en ustemt lspet hmmelyd, (f.eks. som i engelsk bathe hhv. bath ).
lieddi muott [liedh.dhi] [muoth.tha] blomst moster
106
Mikael Svonni
Skriftsprog
Den frste samiske bog blev trykt r 1619. Det var en svensk prst i Pite, Nils Andersson, der havde oversat en abc-bog og en lille messebog til drligt sydsamisk. De este bger der blev udgivet p samisk fr 1900-tallet, var oversttelser af Bibelen eller andre kirkelige bger. I 1700-tallet udvikledes et bogsprog, det skaldte sydlapske bogsprog, som byggede p nordlig sydsamisk, og som man havde tnkt sig skulle blive et flles skriftsprog for alle samer. Inden for kirke og skolevsen havde det sydlapske bogsprog ogs i 1800-tallet en strk position, og der blev stadig udgivet undervisningsbger p sydlapsk i den sidste halvdel af 1800-tallet. Hen mod 1800-tallets slutning holdt man op med at udgive bger p det sydlapske bogsprog. I 1728 blev den frste nordsamiske bog, en katekismus, trykt i Norge. Prsten Knuud Leem havde udviklet ortograen, og han udgav ogs bde en grammatik og nogle ordbger. Senere i 1800tallet udarbejdede den norske prst Nils V. Stocketh en ny nordsamisk ortogra med specielle samiske tegn. J.A. Friis (som blev professor i samisk og nsk ved Oslo universitet i 1866) udarbejdede en stor nordsamisk ordbog, der blev udgivet i 1887. Konrad Nielsen kodicerede et nordsamisk standardsprog der bygger p de nnmarkssamiske varieteter, og hans store ordbog blev udgivet i 1926-29. Med Nielsens skrivemde som grundlag udviklede Knut Bergsland og Israel Ruong i 1948 en nordsamisk ortogra som bygger p den dialekt der tales i Guovdageaidnu, og som var flles for Norge og Sverige. I Finland anvendte man i samme periode en anden ortogra for nordsamisk der var udarbejdet af Paavo Ravila i 1930erne, og som senere blev modiceret af Erkki Itkonen i 1950erne. I 1970erne udviklede det samiske sprognvn en flles ortogra for nordsamisk i Norge, Sverige og Finland. Denne ortogra er blevet godkendt af den nordiske samekonference og har vret anvendt i alle tre lande siden 1979. I den nordsamiske ortogra anvendes specielle tegn ( c, d, n, s, t, z ) til forskel fra sydsamisk og lulesamisk. Der ndes nu seks forskellige ortograer for de samiske sprog: nordsamisk, sydsamisk (godkendt 1978), lulesamisk (1983), enaresamisk, skoltsamisk og kildinsamisk. Kildinsamisk benytter det kyrilliske alfabet som grundlag.
Samiske sprog
107
Sprogenes situation i samfundet
Samisk anvendes frst og fremmest i familien og den nrmeste vennekreds og i traditionelle samiske erhverv som f.eks. rensdyrhold. I de seneste rtier er brugen dog tiltaget inden for andre domner, f.eks. inden for massemedier, administration og undervisning. Det hnger sammen med den gede bevidsthed om samisk kultur og sprog som den samiske kulturrevolution i 1970erne foranledigede. I 1970erne kunne samisk jojk (en form for sang) og musik for frste gang hres offentligt, og samiske poeter lste deres digte for tilhrere, ligesom man begyndte at anvende samisk i bger og hre samisk i mange nye sammenhnge. Brugen af sproget i familien er den helt afgrende faktor for sprogets fortsatte eksistens. Hvis forldre taler samisk med deres brn, lrer brnene samisk. Men det er ogs vigtigt at samisk anvendes p andre omrder. Det glder frem for alt i skolerne og undervisningen. Hvis sproget skal udvikle sig naturligt, er det vigtigt at der undervises i samisk i skolen i tilstrkkeligt omfang. Et andet omrde er massemedier og isr udbudet af fjernsyn og aviser p samisk. En god sprogudvikling forudstter ogs at der er et godt udbud af litteratur. Disse forhold varierer for de personer der taler de forskellige samiske sprog i de forskellige lande.
Lovgivning Lovgivningen giver ikke en ensartet grad af beskyttelse for de forskellige samiske sprog. Nordsamisk har en vis lovmssig beskyttelse bde i Norge, Sverige og Finland inden for visse geograske omrder. Lovgivningen giver bl.a. samisktalende ret til at benytte samisk ved kontakt med visse myndigheder der har ansvar for sprgsml vedrrende samerne. I Norge dkker lovgivningen visse kommuner i det omrde hvor der bliver talt nordsamisk, og i Finland dkker lovgivningen et omrde hvor man foruden nordsamisk ogs taler enare- og skoltsamisk. I Sverige glder lovgivningen inden for det luleog nordsamiske omrde. Lovgivningen dkker alts ikke det lulesamiske omrde i Norge og slet ikke det sydsamiske omrde, hverken i Norge eller Sverige. I Rusland ndes der ingen sproglovgivning der omfatter de samiske sprog.
108
Mikael Svonni
Sproglovgivningen har, isr i Norge, resulteret i et omfattende sprogarbejde, f.eks. nr det glder oversttelse af dokumenter. I Sverige har sproglovgivningen indtil videre ikke haft nogen strre betydning for brugen af samisk hos de myndigheder der er omfattet af lovgivningen. Dette skyldes for en stor dels vedkommende at mange samer ikke er vant til at benytte tolke. I stedet for at bruge deres bedste sprog taler de svensk, som de behersker meget drligere. Ved Ume Universitet er man i frd med at uddanne nordsamiske tolke, hvilket burde medfre at det skulle blive mere almindeligt at bruge tolke nr samisktalende har kontakt med myndighederne.
Samisk i undervisningen Der er ogs vsentlige forskelle i udbudet af undervisning og uddannelse i de samiske sprog. Der har vret undervist i nordsamisk p grundskoleniveau i Sverige, Norge og Finland i temmelig mange rtier og ogs p gymnasieniveau, isr i Norge. I Sverige er der specielle sameskoler for 1. til 6. klasse. Indholdet af sameskolernes undervisning er tilpasset samiske forhold. I nogle af disse skoler anvendes samisk som undervisningssprog. I skolerne i Guovdageaidnu og Kr sjohka (i Norge) anvendes samisk ogs som undervisningssprog ligesom i Ohcejohka (i Finland). Muligheden for at f undervisning i lulesamisk og specielt i sydsamisk har vret begrnset til nogle f timers undervisning om ugen. Der har i lang tid vret undervist i nordsamisk p universiteterne bde i Norge, Finland og Sverige, mens undervisning i vrige samiske sprog er forekommet i mindre mlestok. Der har vret undervist i luleog sydsamisk i Ume og Uppsala (i Sverige) og i Troms (i Norge), samt i enaresamisk i Oulu (i Finland). Der undervises nu i nordsamisk p den samiske hjskole, Smi Allaskuvla, i Guovdageaidnu og p universiteterne i Troms, Ume, Uppsala, Oulu og Helsinki.
Samiske sprog
109
Samisk i medierne Udbudet af medier varierer. Der udgives to nordsamiske aviser i den norske del, nemlig Min igi (Vor Tid) og s su (Gldild). Den frste avis blev udgivet p forsgsbasis i et lulesamisk oplag en gang om ugen i nogle mneder, men dette er nu ophrt. Der er daglige radioudsendelser, hovedsagelig p nordsamisk, bde i Norge, Finland og Sverige. Bde i den norske og den svenske del af det samiske omrde er der regelmssige udsendelser p luleog sydsamisk, og i den nske del p enare- og skoltsamisk. I den russiske del af det samiske omrde er man for nylig begyndt at lave udsendelser p kildinsamisk efter et samarbejde mellem de nordiske landes sameradioredaktioner. Gennem dette samarbejde er de russiske samer blevet uddannet til at varetage denne opgave. Som en samproduktion mellem Norge, Sverige og Finland sender tv 15 minutters nyhedsudsendelser p nordsamisk mandag til fredag. De samiske tv-redaktioner producerer ogs samiske brneprogrammer, der vises regelmssigt. Litteratur og musik Selv om den frste bog p samisk blev trykt i 1619, var det frst i begyndelsen af 1900-tallet at samiske forfattere selv begyndte at skrive p samisk. I Norge skrev Anders Larsen romanen Beaivvi lgu (Daggryet) som blev udgivet i 1912. I den nske del udkom Pedar Jalvis digt- og novellesamling Muohta calmmit (Snefnug) i 1915. Endnu vigtigere var dog udgivelsen af Johan Turis bog Muitalus smiid birra (Fortllingen om samerne). Frste oplag af denne bog udkom i 1910. Begge disse bger er udgivet i nye oplag og anvendes f.eks. i undervisningen p universiteterne. Siden 1970 har ere samiske forfattere udgivet bger og digtsamlinger bde i Norge, Sverige og Finland, bl.a. Paulus Utsi, Nils Aslak Valkeap, Kirsti Paltto, Elle Marja Vars m.. Af disse har Nils Aslak Valkeap (som p samisk hed illoha s ) vret den mest betydningsfulde, bde som forfatter, kunstner og jojker. I 1991 k han Nordisk Rds litteraturpris for digtsamlingen Beaivi h c zan (Solen, min far) fra 1988.
110
Mikael Svonni
I et digt beskriver Paulus Utsi sit liv med billeder fra naturen.
Reagganan rhkisvuohta Nu go roankesoahki orru duottarravddas nu lea biegga botnjan mu nai eallima Nu go soagi mtta bievlla vuost c uovg nu ohcalan vriide lguide ja oruhagaide Dat lea mu eallin man mon rhkistan Smertefuld krlighed Som en kroget birk ved fjeldets kant sdan er mit liv tugtet af vinden Som birkens stamme lyser mod den frosne jord sdan lnges jeg til fjeldene sletterne og bopladserne Det er mit liv som jeg elsker
Jojk (samisk sang) og andre former for samisk musik k et virkeligt opsving i 1970erne, og det var den allerede nvnte Nils Aslak Valkeap der stod i spidsen for denne udvikling. Han udgav en plade med jojke hvor traditionel jojk er kombineret med instrumenter. Denne plade var srdeles populr blandt samerne og medfrte at unge samer begyndte at optrde med jojke og sange p samisk. Han fortsatte derefter med at videreudvikle den samiske musik og udgav ere cder med samisk jojk i kombination med instrumenter. Der er nu et stort antal samiske musikere, og de mest kendte er Marie Boine (som k Nordisk Rds musikpris i 2003) og Wimme Saari. De har begge udgivet ere cder. I ere r har man hvert r i forbindelse med psken arrangeret en musikkonkurrence i Guovdageaidnu hvor musikere og sangere konkurrerer i to klasser, jojk og samisk musik. Interessen for disse konkurrencer har vret stt stigende, og i dag deltager kunstnere fra nsten hele Spmi. Musikken har dermed fet stor betydning for brugen af samisk i samfundet.
Samfundet i vrigt
Nordsamisk har i det hele taget opnet en strk position i samfundet sammenlignet med de vrige samiske sprog og dialekter. I Guovdageaidnu og Kr sjohka i den norske del af det nordsamiske omrde og i Ohcejohka i den nske del udgr samerne majoriteten
Samiske sprog
111
i kommunen. I de seneste rtier er brugen af samisk, bl.a. takket vre sproglovgivningen, steget i samfundet, f.eks. inden for den offentlige administration. P kortene i fjeldomrdet angives stednavnene nu p den samiske dialekt der tales i omrdet, og vejskiltene har ogs fet samiske navne, f.eks. Giron (Kiruna). En vigtig faktor har ogs vret oprettelsen af srlige sameting i Norge, Sverige og Finland. Sametingenes medlemmer vlges i de respektive lande ud fra sametingenes valgliste, og sametingene er dermed samernes folkevalgte parlament i de respektive lande. Sametingene har f.eks. udpeget et flles samisk sprogrd der bl.a. str for planlgningen af de samiske sprogsprgsml i samfundet. I dette sprogrd er der ogs reprsentanter for de russiske samer. Oversat fra svensk af Lena From
Litteratur
Hyltenstam, Kenneth, Christopher Stroud & Mikael Svonni (1999): Sprkbyte, sprkbevarande, revitalisering. Samiskans stllning i svenska Spmi. I: Kenneth Hyltenstam (red.): Sveriges sju inhemska sprk ett minoritetssprksperspektiv. 41-97. Lund: Studentlitteratur. Korhunen, Olavi (1997): Hur samiskan blev samiska. I: Eva Westergren & Hans hl (red.): Mer n ett sprk. En antologi om tv- och tresprkigheten i norra Sverige. 79-115. Norstedts ordbok. Magga, Ola Henrik (1997): Samisk sprk. I: Sprkene i Norden. Utgitt af Nordisk sprksekretariat. 137-160. Oslo: Novus. Sammallahti, Pekka (1998): An Introduction to Saami Languages. Kr sjohka: Davvi Girji.
Internet
Samiske studier, Ume Universitet: Smi Allaskuvla, Guovdageaidnu: Giellagas, Oulu Universitet: Samiske studier, universitetet i Troms: Nordisk samisk institut, Guovdageaidnu: Sametinget i Sverige: Sametinget i Norge: Sametinget i Finland: www.umu.se/samiska www.samiskhs.no www.giellagas.oulu. www.sami.uit.no www.nsi.no www.sametinget.se www.samediggi.no www.samediggi.
CARL CHRISTIAN OLSEN
Kalaallisut grnlandsk
Det sprog der er hovedsproget i Grnland, kaldes kalaallit oqaasii eller kalaallisut. Det tales af omtrent 50.000 mennesker hvoraf en del er tosprogede med dansk som det andet sprog. Historisk set er kalaallisut beslgtet med en rkke andre eskimoiske sprog, og man taler her om den eskaleutiske sprogstamme idet eskimoisk og aleutisk er de vigtigste ingredienser (se gur 1).
Forholdet mellem tale- og skriftsprog
Som i alle sprogsamfund skelner man mellem talt kalaallisut med en rkke hoveddialekter, som dog alle er indbyrdes forstelige, og s skriftsproget kalaallisut. Det grnlandske skriftsprog, der anvendes af alle grnlndere, har de samme funktioner som andre standardsprog og anvendes inden for uddannelsessystemet, til fag- og sknlitteratur og i de trykte medier samt til tekstning i fjernsynet. Oprindelig tog man i udviklingen af skriftsproget udgangspunkt i det midtvestgrnlandske dialektomrde hvor hovedstaden Nuuk, dengang Godthb, ligger, og hvor den vsentligste uddannelsesinstitution i det gamle Grnland, seminariet Ilinniarssuaq/Grnlands Seminarium, l og stadig ligger. Derfra grundlagdes ogs den grnlandske litterre tradition omkring r 1860. Det nuvrende skriftsprog er i princippet forsteligt for alle grnlandsktalende idet det er udviklet p baggrund af bidrag fra dialektomrderne fra nord og syd samt fra Avanersuaq (Thule) og Tunu (stgrnland: med de to vigtige dialektomrder Ammassalikomrdet og Illoqqortoormiut (Scoresbysund)-omrdet. Se gur 1). Vi vender tilbage til udviklingen af skriftsproget i sidste afsnit. Selv om der ikke umiddelbart er gensidig forstelighed mellem de yderstliggende dialektomrder, er sprogets struktur den samme inden for hele omrdet. Langt de este forstr derfor hinanden efter en kortere tilvnningsperiode.
114
Carl Christian Olsen
yupik
XIV XIII XII
aleutisk
XI
kalaallisut (grnlandsk) I tunu (stgrnlandsk) II kitaa (vestgrnlandsk) III avanersuaq (polareskimoisk) stlig inuktitut IV qitirminut V qikertaaluk VI nunatsiavik VII nunavik vestlig inuktitut VIII inuinnartun IX qitirmiut X inuinnartun XI inuvialuit iupiaq XII iupiaq XIII kuuvangmiut XIV kawerarmiut
Figur 1: Alt i alt tales inuit-sprogene af ca. 150.000 mennesker, heri ogs medregnet tilyttere til U.S.A., det sydligere Canada, Danmark og storbyomrderne i Rusland
115
Illoqqortoormiut (Scoresbysund) I
III
Avanersuaq I II Ammassalik
IV
V IX
VIII
VII VI
116
Grnlandske dialekter Der er tre hoveddialekter i det grnlandske sprog: avanersuaq (nordligste Grnland), tunu (stgrnland) og kitaa (Vestgrnland). Inden for disse hovedomrder er der adskillige underdialekter, isr nr det glder vestgrnlandsk. Fra Upernavik i nord til Kap Farvel i syd er der sproglige variationer med hensyn til udtale, ordvalg og tonegang (= melodien i sproget), og p visse omrder kan ogs morfologiske og grammatiske forskelle gre sig gldende, dvs. at der er varierende regler for ord- og stningsdannelse.
Hvad hedder det p grnlandsk? Nr man taler om Grnland, er det vigtigt at vre opmrksom p at Grnland er et navn givet af udefrakommende, nemlig de tidligste nordboere, dvs. de udvandrede personer fra Norge som opdagede Grnland i r 982. P kalaallisut hedder landet: Kalaallit Nunaat. Grnlndere bruger selv nogle andre betegnelser om landets indbyggere som ogs vil blive brugt her: Inuk/inuit Inuk, i ertal: inuit, er den betegnelse som grnlndere og andre inuit-grupper bruger om sig selv. Ordet inuk betyder menneske. Af folk udefra blev grnlnderne tidligere kaldt eskimoer. Eskimo Ordet eskimo menes at stamme fra det indianske sprog som tales i den nuvrende canadiske provins Qubec. De frste der brugte ordet, var jesuitermissionrer i begyndelsen af 1600tallet. n fortolkning af ordet er at det skulle betyde dem der spiser rt kd, og det er den der er mest sandsynlig. En anden og mere kuris fortolkning frer ordet tilbage til ekskommunikeret (dvs. bortvist fra den katolske kirke). Kalaaleq Kalaaleq, i ertal: kalaallit. Man ved ikke hvorfra ordet stammer, men det bruges nu om beboere i Grnland. Mske stammer betegnelsen fra at de frste der kom til Grnland, troede at der var en fast landforbindelse mellem Grnland og den nske region Karelen hvorfra der kom mange hvalfangere. Poul Egede, sn af den norske prst der var missionr i Grnland, Hans Egede, nvner i sin ordbog at grnlnderne kalder sig selv inuit, men prsenterer sig som karalit (kareler/ kalaallit) over for fremmede.
117
Der har lnge vret forsket i Grnlands forhistorie, og sprogfolk og arkologer er nu af den opfattelse at indvandringen til Grnland er sket af re omgange. De folk der indvandrede, var i alle re tilflde eskimoer, men det viser noget om de ugstmilde forhold i tidligere tider at der har vret re forskellige indvandringsblger. Disse blger kan til en vis grad ses afspejlet i dialekterne.
Karakteristika ved kalaallisut Et agglutinerende sprog Det grnlandske sprog, kalaallisut, adskiller sig markant fra de sprog der tales i Vesteuropa, og som gymnasiaster i de nordiske lande kender som fremmedsprog, f.eks. tysk, engelsk, spansk og fransk. I modstning til disse sprog som har korte ord med kun en enkelt eller f stammer (som f.eks. vinglas der er sammensat af stammerne vin+glas), s har man p kalaallisut ofte mange stammer inden for et enkelt ord. Det betyder at ordene er lange og komplekse. Denne type sprog, hvor stammerne limes sammen, kaldes agglutinerende sprog (jf. engelsk glue), og de er meget almindelige ud over verden, men alts ikke i Vesteuropa.
Sammensatte og komplekse ord Som eksempel p et sammensat ord der svarer til en hel stning p nordiske sprog, kan nvnes: Silagissiartuaarusaarnialerunarpoq. Det skal oplses i: Sila-gi-ssi-artu-aa-rusaar-nia-ler-unar-poq: Vejr-godt-bliver-gr hen-langsomtgradvist-agter-begynde-vistnok-1. pers. ental (det ser vistnok ud til gradvist at blive bedre vejr). Bemrk at vejret er 1. pers. ental p kalaallisut. Se ogs afsnittet om morfologiske forhold nedenfor.
Et ergativt sprog Et andet karakteristisk trk ved kalaallisut er at det er et ergativt sprog. Et trk der vedrrer kasusforhold i hhv. transitive stninger (stninger med bde subjekt og objekt) og intransitive stninger (stninger uden objekt). Ergativitet kendes i Vesteuropa kun fra grnlandsk og baskisk.
118
I nominativ-akkusativsprog som latin, tysk og dansk str subjektet bde i transitive og intransitive stninger i nominativ. I modstning hertil glder det for ergative sprog at subjektet i en transitiv stning str i en anden kasus end subjektet i en intransitiv. Ergative sprog klassicerer subjektet i en intransitiv stning som det samme i syntaktisk henseende som objektet i en transitiv. Det betyder at subjekt og objekt i de to forskellige stningstyper har samme kasus (nemlig absolutiv), mens subjektet i en stning med objekt (en transitiv stning) har en anden kasus, den man i gamle dage kaldte ergativ. Den kaldes nu relativ.
Transitive og intransitive stninger I stningen Peter spiser kdet har ordet Peter (Piitaq, et lneord) formen Piitap med endelsen -p fordi det er subjekt i en transitiv stning: Piitap neqi nerivaa. Verbalendelsen -vaa viser at der er et objekt (nemlig kdet). Neqi er i vrigt den samme stamme som neri, det at spise var oprindelig at fortre kd. I stningen Peter spiser (en intransitiv stning) optrder Piitaq i absolutiv, og stningen lyder: Piitaq nerivoq. Verbet viser med endelsen -voq at det her er en intransitiv stning.
Morfologiske forhold Ordstrukturen i kalaallisut kan opsummeres ved hjlp af begreberne: stamme, sufks og endelse. Som i andre sprog henviser en ordstamme til noget i verden, en ting eller en aktivitet, men p kalaallisut er stammerne ikke p forhnd deneret som enten substantiver (navneord) eller verber (udsagnsord). Ordet neri (spise), der ogs indgr i eksemplet nedenfor, er en sdan stamme.
119
Ogs endelser svarer til det vi kender fra de vesteuropiske sprog, isr de sprog der har personendelser. P tysk udtrykker -st 2. person ental. P kalaallisut udtrykker -punga 1. person ental. Bemrk dog at man p kalaallisut skelner mellem verber der har objekt (er transitive), og verber der ikke har det (er intransitive). De har forskellige personendelser, jf. afsnittet om ergativitet. Endelig er der s de strrelser som vi for nemheds skyld kalder sufkser, og som p kalaallisut tjener til at prcisere en lang rkke forhold som vi p nordiske sprog gerne bruger hjlpeverber (kunne, burde, skulle, ville, have, mtte) eller adjektiver til.
Grnlandske ords struktur Vi kan nu beskrive strukturen i det grnlandske ord p flgende mde: {Stammex-antal sufkserendelser}
Inddelt i disse tre ledtyper kan et grnlandsk ord f.eks. se sledes ud: NeriOversat led for led: (spise-) (bevge sig hen-agterbegynder-) Ordret oversttelse: jeg agter at begynde at g hen for at spise Betydning: jeg vil g hen og spise (1. pers. ental, uden objekt) artor-nia-lerpunga
Man kan inden for rammerne af t ord variere udsagnet eller udtrykket nsten uendeligt efter behov. Sufkser kan gradbje, nuancere, tidsbestemme, bekrfte/afkrfte osv. Vi har ovenfor set et eksempel med et ord der p dansk svarer til en hel stning. Det havde en stamme som udgangspunkt, ere sufkser og en personendelse. Men endelser kan ogs knytte sig til stammer og f.eks. angive kasus, s bliver stammen opfattet som et substantiv.
120
Kasusforhold Kalaallisut har som nvnt i afsnittet om ergativitet de to hovedkasus absolutiv og relativ.
Absolutiv Piitaq nerivoq: Peter spiser (Piitaq str i dette tilflde i absolutiv da der ikke er objekt i stningen)
Relativ Piitap neqi nerivaa: han spiser det, Peter spiser kdet (Piitaq str her i relativ og er som sdan ndret til Piitap fordi der er objekt i stningen, hvilket ogs kommer til udtryk i endelsen i verbet nerivaa)
men der er ogs seks mindre kasus som ofte angiver forhold der udtrykkes med prpositioner p de nordiske sprog:
Stedsbestemmende -mi (svarer til tysk dativ, russisk lokativ) Piitaq Nuummi (Nuuk + mi) inuuvoq: Peter er fdt i Nuuk Mlbestemmende -mut (svarer til akkusativ i tysk og latin) Umiarsuaq Qaanaamut (Qaanaaq + -mut) tikippoq: Skibet/et skib er ankommet til Qaanaaq Afstsbestemmende -mit Timmisartoq Kbenhavnimit (Kbenhavn + -mit) aallarpoq: Flyvemaskinen afgik fra Kbenhavn Instrumentbestemmende -mik (svarer til russisk instrumentalis) Allunaasaq savimmik (savik kniv + -mik) kipivaa: Han/hun skrer rebet med en kniv
121
Lighedsbestemmende -tut Qulleq seqinertut (seqineq sol + -tut) qaamatiginngilaq: Lampen er ikke s lys som solen Gennemgangsbestemmende -kkut Aqqusinikkut (aqqusineq vej + -kkut) pisuppunga: jeg gr p vejen
Man skal her bemrke at hverken kn eller bestemthed udtrykkes grammatisk p kalaallisut (derfor str der i oversttelsen han/hun og skibet/et skib).
Personendelser Grnlandsk har tre personendelser samt tredje person reeksiv.
Anaanani napparsimammat atuanngilaq: Han gr ikke i skole fordi hans (egen) moder er syg (anaana mor + -ni sin egen napparsima syg -mmat kausativ + 3. p. ental atua g i skole + -nngi ikke -laq 3. p. ental) Napparsimagami atuanngilaq: Han gr ikke i skole fordi han selv er syg (napparsima syg + -ga kausativ + -mi 3. p. reeksiv (han selv) atua g i skole + -nngi ikke -laq 3. p. ental) Piitaq napparsimagami ilaangilaq: Peter er ikke med fordi han (selv) er syg (Piitaq Peter napparsima syg + -ga kausativ + -mi 3. p. reeksiv (han selv) ilaa er med + -nng ikke + -laq 3. p. ental) Piitaq napparsimammat pulaarparput: Vi besger Peter fordi han er syg (Piitaq Peter napparsima syg + -mmat kausativ 3. p. ental (fordi han) pulaar besge + -parput transitiv 3. p. ertal subjekt., 3. p. ental objekt)
122
Enklitiske endelser Flles for alle inuit-sprog er en rkke specielle endelser der alle bliver fjet til efter at man har afsluttet udsagnet med de ndvendige elementer. Disse skaldte enklitiske endelser er: -mi (bekrftende/ forstrkende), -gooq (efter sigende), -li (imidlertid), -lu (og), -luunniit (eller), -lusooq (som om), -taaq (ogs), -toq (nske).
Ordstruktur i forbindelse med enklitiske endelser {Stamme + x-antal tilhng + personendelser} + enklitiske endelser. ajunngilaq ajunngilarmi ajunngilarooq ajunngilarli ajunngilarlu uanga illilluunniit det er godt (ajunngilaq + -mi forstrkende): det er godt (la g!) ajunngilaq + -rooq: det er efter sigende godt eller: det siges at vre godt ajunngilaq + -li: men det gik godt ajunngilaq + -lu: og det er godt uanga (jeg) illit (du) + luuniit: jeg eller du?
Hovedverber og hjlpeverber Verber p kalaallisut ndes i to former, hovedverber og hjlpeverber. Dette svarer dog ikke til verbalformer i de nordiske sprog idet en del af de grnlandske hjlpeverber udtrykker det man i de nordiske sprog udtrykker ved hjlp af underordnede stninger.
Eksempler p hovedverber fremsttemde sprgemde bydemde nskemde pisuppunga pisuppa? pisugit! pisullanga jeg gr gr han? g! lad mig g
Eksempler p hjlpeverber begrundende ledsagemde fremtidsbetegnende transitiv pisummat pisullunga pisukkuma takugiga fordi han gik mens jeg gr nr jeg gr at jeg ser den
123
Udviklingen af kalaallisut som skriftsprog
Som det blev omtalt i indledningen, har inuit ikke traditionelt vret en skriftkultur; skriftsproget er kommet til udefra. Siden de frste europiske kontakter har der vret gjort forsg p at fastlgge et grnlandsk skriftsprog. De frste systematiske tiltag tillgges Hans Egede (1680-1758) og hans prstemedhjlper Albert Topp som i 1728 forsgte at overstte skabelsesberetningen. Hans Egedes sn, Poul Egede (1708-1789), udgav en ordbog p grnlandsk, dansk og latin. Poul Egede voksede op i Grnland og kunne sproget fra barnsben. Den frste virkelig systematiske retskrivning blev dog frst udformet i 1851 af herrnhuteren Samuel Kleinschmidt (1814-1886). Samuel Kleinschmidt var en stor fonetiker og konstruerede en retskrivning der bevarede stammernes og sufksernes form tilnrmelsesvis ens i alle sammenstninger. Det betd at den grnlandske retskrivning blev nsten lige s morfematisk som den nuvrende danske, dvs. let at lse, men svr at stave fordi der ikke var nogen direkte relation mellem lyd og skrift. Sufkserne udtales nemlig forskelligt alt efter omgivelserne. Kleinschmidts retskrivning blev brugt til omfattende sproglig og oplysende virksomhed bde indadtil mod inuit og udadtil mod omverdenen. Den konsistente retskrivning betd grundlggelsen af et egentligt skriftsprog. Bl.a. til brug for oversttelsen af hele Bibelen var man ndt til at udvikle en grnlandsk terminologi p ere domneomrder, f.eks. betegnelser for samfundsforhold, naturtyper og moralbegreber som ikke tidligere eksisterede i det grnlandske sprog. For ere inuit-dialektomrder uden for Grnland er Bibelen det eneste der foreligger p skrift. Men det at Kleinschmidt k konstrueret en fasttmret og principiel retskrivning, gjorde det muligt at skrive alle slags tekster p sproget, og man lagde dermed grunden til den litteraturrigdom som adskiller grnlandsk fra mange andre fangerkulturer. Man havde mulighed for at dokumentere egen kultur i skrift, overstte dele af verdenslitteraturen samt fortolke nutidens Grnland p eget sprog og til en vis grad ogs mulighed for at benytte sproget i administrativ henseende.
124
Kleinschmidts retskrivning blev brugt op til 1973 hvor man indfrte den nye fonemiske retskrivning der gr det lettere at skrive i og med at skriften tilnrmelsesvis afspejler lyden. Principperne i denne nye retskrivning gr det muligt at skrive alle grnlandske dialektformer, om end med srlige udtaleregler i ganske f tilflde. Med vedtagelsen af den nye retskrivning har man imidlertid ikke helt afskaffet den gamle. Myndighederne er dog blevet plagt at anvende den nye retskrivning.
Standardgrnlandsk Med oprettelsen af Ilinniarssuaq/Grnlands Seminarium i Nuuk og Ilulissat i 1845 blev der gradvist opbygget et grnlandsk standardsprog, frst i form af en flles retskrivning; men efterhnden gennemlb ogs talesproget en vis standardisering, s man nu med rimelighed kan tale om standardgrnlandsk. Standardgrnlandsk bygger p de vestgrnlandske dialekter som blev anvendt ved seminariets undervisning. Senere er dette talesprog blevet institutionaliseret med ordbger og grammatikker. Der er ogs et sprognvn for Grnland. I lbet af standardiseringsprocessen er bl.a. srlige nordgrnlandske udtryk vedrrende vinterfangst p isen og sydgrnlandske udtryk for dyreavl og jordbrug blevet optaget i det flles ordforrd (leksikon). Det har styrket det grnlandske sprog. Der er sat punktum for diskussionen om hvilken retskrivning man skal bruge som den ofcielle, men samtidig anerkendes dialektale variationer i talesproget. Et rugbrd hedder f.eks. ofcielt ifaq, men variationer omfatter: ikkiaq, ippiaq, tiggaliaq, timiusiaq. Standardisering fordrer ogs at man anvender flles sted- og personnavne, men ogs her tillader man lokale variationer.
125
Lneord og fremmedord I den grnlandske sprogpolitik skelner man som i andre sprog mellem lneord og fremmedord. De forskellige kontakter med diverse folk har givet mange forskellige fremmedord. For eksempel kan nvnes fem ord som menes at stamme fra nordboerne:
niisa sava kuanneq kona musaq marsvin fr (jf. norsk: sau) kvan (plante) kvinde gulerod (jf. norsk: mura)
Folk der oprindeligt kom fra Island, Danmark-Norge, Frankrig, England-Skotland, Irland, Rusland, men som slog sig ned i Grnland, har bidraget til kalaallisuts ordforrd p en rkke omrder, f.eks.: talord, tekniske termer, materialer, navigation p havet, landbrug, dyreavl samt betegnelser for kolonialvarer og andre brugsgenstande. Der er mange strukturelle ligheder og forholdsvis stor gensidig forstelighed mellem inuit-sprog i dag, men de adskiller sig bl.a. fra hinanden ved at talordene fra 1 til 12 er farvet af sprogsamfundets dominerende europiske kontakter. Man nder russiske talord hos inuit i Chukotka, amerikanske/engelske talord hos inuit i Alaska og Canada, visse talord fra tysk hos inuit i Labrador og frhen ogs hos herrnhutiske menigheder i Grnland, danske talord hos grnlandske inuit. Samme forhold gr sig ogs gldende for ordene for de tidligst importerede kolonialvarer, genstande og begreber. Yupik i Alaska har f.eks. mange ord for kolonialvarer og (kristelige) religise udtryk fra den russiske periode i Alaska. Mange inuit-dialekter har desuden omformet en rkke tekniske udtryk til inuit-sprog: qaammataasaq noget der fungerer som en slags mne = satellit; silakkuarun (iupiaq) noget man gr gennem luften = radio; nagguteeraq (grnlandsk) noget der ligner en tallerken is = skibskiks (af elliptisk form). Det tog adskillige r at overstte begreberne synd og hellig til grnlandsk.
126
Mange faste udtryk er blevet almindelige, som f.eks. inussiarnersumik inuulluaqqusillunga med venlig hilsen. Kalaallisuts agglutinerende orddannelse stter dog snvre grnser for ln. Ikke alle udtryksmder kan indlemmes direkte i inuit-sproget, og der er derfor kun f egentlig grammatiske ln i kalaallisut. Gennem ere rs samkvem med det danske og andre europiske sprog har man med tiden indarbejdet sproglyd og lydregler som man tidligere ikke kunne bruge. Derfor har man nu en rkke direkte fremmedord. Som fremmedord anerkender man de internationalt anvendte termer og betegnelser. Dog har man den mulighed at anvende et grnlandsk skaldt asningsord, dvs. et ord der er konstrueret med kalaallisut-elementer for at dkke det samme begreb som fremmedordet. Som eksempel p asningsord (neologisme) kan nvnes: qarasaasiaq, computer (ordret: en bearbejdet ting som ligner en hjerne, jf. elektronhjerne). Lneord er de ord som er s integreret i grnlandsk sprogbrug at man ikke lngere opfatter dem som fremmedord. De er blevet tilpasset det grnlandske sprogs lydlige struktur: januaari, sukulupooq (skrbug), kaf. Andre har man benvnt p grnlandsk s de ikke virker fremmede: sioraasat (melis, sukker), qarasaasiaq (computer), nagguaatsoq (elefant), pujorsiut/sammivissiut (kompas). I den eksterne sprogpolitik stter man grnlandsk som hovedsprog, dansk og engelsk som henholdsvis frste og andet tillgssprog.
Sprogets status Man har i den grnlandske debat vret meget optaget af kalaallisuts status. Vil sproget fremover tabe terrn til dansk og engelsk? Kan man evt. risikere at det helt forsvinder? Og kan en sdan udvikling vendes? I jeblikket hersker en vis optimisme. Kalaallisut lever som skriftsprog og bliver ganske livligt brugt af alle samfundsgrupper. Landstinget, den lovgivende forsamling, anvender det som sit sprog: Lovgivningen skrives, diskuteres og vedtages p grnlandsk. Medierne er tosprogede grnlandsk og dansk, og i kirken anvendes kalaallisut. Man har gennemfrt en grnlandisering af uddannelsessystemet, sdan at grundskoleundervisningen i det store og hele foregr p kalaallisut og sproget ogs indgr i gymnasiet.
127
En anden vigtig ting er at grnlndere, nr de tager videregende uddannelser, som regel begynder at anvende det grnlandske sprog i deres arbejde. Der er visse omrder som handelsfaget, teknikerfagene, jura og ingeniruddannelserne hvor der er behov for at udvikle en grnlandsk terminologi, men den strste udfordring er at f erobret domnerne ogs i de mellemlange og hjere uddannelser: kalaallisut i lrebger til skole, gymnasium, seminarium og universitet og kalaallisut i selve undervisningen p alle videregende uddannelser. Sprogets symbolske vrdi er for stor til at man kan se bort fra det i de videregende uddannelser og i rekrutteringen af grnlandsksproget ekspertise i fremtiden. Man har erkendt at kalaallisut ikke er statisk, og sproget kan siges at vre i hastig udvikling. Hvor man andre steder kan tlle tyve r mellem de sproglige generationer, er der i Grnland snarere tale om fem-ti r mellem de sproglige generationsskift. Men Grnland er ogs et ungt samfund der fordrer at blive serviceret p eget sprog. Fremtiden vil vise hvorvidt politikerne kan gennemfre en grnlandiserende sprogpolitik i takt med at Grnland bliver globaliseret.
Litteratur
Kolte, Svend (1999): Kalaallit Oqaasii det grnlandske sprog. Inuit Kultur og Samfund. Systime. Oqaatsivut kulturerpullu vort sprog vor kultur. (Rapport og oplg fra kollokvium om sprog og arkologi) Nunatta Katersugaasivia/Grnlandsk Landsmuseum og Ilisimatusark/ Grnlands Universitet 1986.
Internet
Om dialektfordeling og lydforandringer i grnlandsk: www.oqaasilerifk.gl/documents/doc/joergen_rischel_dk.doc
Bestil bogen via www.norden.org/agenter
Pris dkk 95 (eksklusive moms). Der gives rabat p klassest. Prisen er vejledende og i danske kroner og kan derfor variere mellem vore salgsagenter i de forskellige lande. Dertil skal lgges et eventuelt ekspeditionsgebyr. svensk norsk dansk islandsk frsk Nordens sprk med rtter och ftter Nordens sprk med rtter og ftter Nordens sprog med rdder og fdder Norurlandamlin me rtum og ftum Norurlandaml vi rtum og ftum Nord 2004:8 Nord 2004:9 Nord 2004:10 Nord 2004:11 Nord 2004:12
isbn 92-893-1043-x isbn 92-893-1042-1 isbn 92-893-1041-3 isbn 92-893-1040-5 isbn 92-893-1039-1

Nordens Sprog

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Nordens Sprog

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Nordens sprog med rdder og fdder

Redigeret af Iben Stampe Sletten

Nordens sprog med rdder og fdder

Det nordiske sprogsamarbejde

Netudgaven af Nordens sprog med rdder og fdder

Iben Stampe Sletten

Oversigt over netmaterialets opbygning

Arne Torp Kajsa Hkkinen Mikael Svonni Carl Christian Olsen

Zakaris Hansen Birgitta Abrahamsson Kristjn rnason

Kristjn rnason Lisbeth Nyborg Lisbeth Nyborg Marie-Louise Wentzel

Netudgaven af Nordens sprog med rdder og fdder

Iben Stampe Sletten

Netudgaven af Nordens sprog med rdder og fdder

Iben Stampe Sletten

Netudgaven af Nordens sprog med rdder og fdder

Iben Stampe Sletten

Nordiske sprog i fortid og nutid

Nordiske sprog i fortid og nutid Sproglighed og sprogforskelle, sprogfamilier og sprogslgtskab

Nordiske sprog i fortid og nutid

dansk svensk norsk nsk samisk nordsamisk

Figur 1: Norden geogrask omrde og traditionelle sprog

Nordiske sprog i fortid og nutid

Figur 2: De fem frste talord i en rkke indoeuropiske og uralske sprog

Nordiske sprog i fortid og nutid

] w germansk ] w nordisk (= nordgermansk) ] ] w w ] w ]w ]w dansk svensk norsk frsk islandsk

Figur 3: Sprogfamilierne og sprogene i Norden

Nordiske sprog i fortid og nutid

arisk ] w ]w indisk iransk

] ] ]] ]] w ] balto-slavisk ] ] w ]w ]w slavisk baltisk germansk ] ] ]w w w

Nordiske sprog i fortid og nutid

Figur 5: Inddeling af nordiske sprog efter stamtrsmodellen

Nordiske sprog i fortid og nutid

Figur 6: Germanske sprog antallet af modersmlstalende

Nordiske sprog i fortid og nutid

Nordiske sprog i fortid og nutid

Skandinavien: Forskellige sprog eller blot dialekter?

Nordiske sprog i fortid og nutid

Nordiske sprog i fortid og nutid

Nordiske sprog i fortid og nutid

Hvis vi holder os til Europa, nder vi disse germanske dialektkontinua:

Figur 7: Germanske dialektkontinua i Europa

skandinavisk engelsk frisisk kontinentalgermansk

Figur 8: Kort over germanske dialektkontinua i Europa

Nordiske sprog i fortid og nutid

5. frsk 6. islandsk Figur 9: Germanske standardsprog i Europa

Tre eller fem sprog?

Nordiske sprog i fortid og nutid

Figur 10: Inddeling af nordiske sprog i dag baseret p indbyrdes forstelighed

Stamtrsmodellen en gang til

Figur 5 (gentaget): Inddeling af nordiske sprog efter stamtrsmodellen

Nordiske sprog i fortid og nutid

Figur 11: Skematisk fremstilling af blgemodellen

Figur 12: Tre skandinaviske udtaleforskelle illustreret ved hjlp af blgemodellen

Nordiske sprog i fortid og nutid

Nordiske sprog i fortid og nutid

Nordiske sprog i fortid og nutid

Figur 13: Den ldre runerkke

Figur 14: Den yngre runerkke

Nordiske sprog i fortid og nutid

vestnordisk islandsk, frsk, norsk

stnordisk svensk, dansk

Figur 15 a: Inddeling af nordiske sprog ca. 700-1200

Figur 16: Eksempler p vestnordisk/stnordiske forskelle mellem moderne nordiske sprog

nordnordisk islandsk frsk norsk svensk