Aarhus Viking Clothes

arhu s 147 7 - Aarhus Middelaldersammenslutning
Dragtguide
v.1.1 Marts 2010
-Aarhus Middelaldersammenslutning
arhu s 147 7
Indholdsfortegnelse
Forord
3
Mnd
4
Broger
4
Skjorte
5
Hoser
6
Doublet
8
Overjakke
10
Kappe
13
Taske/pung
14
Chaperon
15
Kyse/hue
16
Hat
17
Kvinder
18
Srk
18
Hovedlin
19
Kvindehoser
20
Kjole
20
Pstningsrmer
22
Taske/pung
22
Overkjole
23
Flles
25
Blte
25
Sko
25
Patener
26
Forklde
27
Strmper
27
Handsker, luffer og vanter 27
Htte
28
Taske
30
Militr
31
Gambeson
31
Materialer og teknikker 32
Tekstiler
32
Syning
34
Tjekliste for dragtdele 36
Kunstnere
38
Litteratur
38
Kildehenvisninger
40
Layout: Simon Nygaard Jensen Tekst: Louise Schelde Jensen, Mikkel Frederiksen og Simon Nygaard
Jensen Forside billede: Die Hausbcher der Nrnberger Zwlfbrderstiftungen, Mendel 1
Aarhus 1477 - dragtguide
Forord
I Aarhus 1477 nsker vi at vores dragter er s reprsentative for vores periode som muligt. Denne
periode er Christian den 1. regeringstid - rene 1448-1481. Vi forsger for s vidt muligt at opn dette ved
at inddrage s mange kilder fra perioden som muligt. Dette kan vre arkologiske s vel som billedlige
og skriftlige kilder. Formlet er at hjlpe lseren til at trffe de rigtige valg, og styre denne uden om
de mest almindelige faldgruber.
I denne guide gr vi ikke ned i de helt sm detaljer indenfor tilvirkningen af de forskellige dragtdele.
Kilderne taler for sig selv og giver mange umiddelbare svar p, hvordan de rent teknisk skal tilvirkes.
Derfor vil det ofte ogs vre lettere for den enkelte at vlge en specifik dragt, og forsge at genskabe
den s korrekt som muligt. Det kan vre svrt at skulle stykke en dragt sammen af for mange forskellige
kilder, da dette ikke altid vil give et korrekt billede af moden.
Det er dog kun sjldent muligt at basere en hel dragt p et enkelt billede. Derfor vil det ogs ofte vre
ndvendigt at kigge p andre kilder, nr man designer sin dragt. I dette tilflde vil det vre fornuftigt
at begrnse antallet af anvendte kilder. Man kan f.eks. holde sig til billeder af en bestemt kunstner i et
bestemt rti. Eller udelukkende benytte kilder fra et bestemt geografisk omrde. Det kunne f.eks. vre
nordtyske malerier fra 1460-1480. Herved opnes mindst mulig stilforvirring.
Kendskab til s mange kilder som muligt er altid en stor fordel. P den mde lrer man noget om
genstandenes variationer over et strre geografisk omrde eller over en lngere historisk periode.
Da Aarhus 1477 er en dansk forening vil det vre mest interessant at benytte danske kilder, hvor det er
muligt, desvrre foreligger der meget f kilder p danske dragter for denne periode, hvorfor man for det
meste m skele til udlandet. Her er Nordeuropiske kilder at foretrkke, og der findes da ogs mange
gode illustrationer og malerier fra bde Holland og Tyskland i vores periode. I disse omrder m moden
forventes at have vret meget lig den danske. Man kan desuden kigge p Frankrig, England eller andre
af de europiske lande. Dog vil det vre bedst at holde sig til kildemateriale, som stammer fra lande der
ligger nord for Alperne. Kommer man lngere syd p er moden og stilen noget anderledes end i de mere
nordlige egne. Allerede i slutningen af 1400-tallet har renssancen indfundet sig i Italien. Dette sker frst
i Danmark omkring 1530erne.
Denne guide vil tilstrbe at fortlle lidt om hvordan de forskellige dragtdele (og rette tilbehr) br
tage sig ud, nr man genskaber en dragt fra perioden 1448-1481. Dette vil blive vist med en stor andel
billeder, samt beskrevet med tekst. Kilderne vil omfatte beskrivelser af dragtdelenes funktion og stil.
Hertil kommer informationer om materialer, farvevalg m.m.
Denne guide er ikke det endelige svar, og alt er oppe til diskussion. Dragtguiden vil blive opdateret
lbende i takt med, at medlemmerne og forfatterne gr nye opdagelser inden for emnet. Vi vil derfor
opfordre lseren til selv aktivt at kigge i kildematierialet, og forholde sig kritisk til kilder i det hele
taget.
I samme ndedrag vil vi derfor opfordre til at gre brug af vores forum, hvis der skulle opst tvivl eller
sprgsml om bestemte kilder, samt til generel diskussion af denne guide.
Mnd
I det nedenstende vil mndenes

bekldning blive beskrevet.
Broger
Beskrivelse: 1400-tals broger er korte og
ttsiddende. Oftest ses de med sm ben, med

eller uden slids i siden. Disse er oftest lavet med
en lbegang omkring hoften, hvor snre holder
brogerne oppe es. En mere sjlden type har en
snre, som bindes p siden af hoften.
En god id nr man syer broger er at
trretumble brogerne efter de er syet. Dette gr
dem lige dt ekstra stramme.
Advarsel: Lange broger kendes kun fra 1300tallet og tidligere. De br derfor ikke anvendes i
forbindelse med sene 1400-tals dragter.
s
o
Skjorte
Beskrivelse: Skjorterne har en simpel A-form,
med firkantede rmer og firkantede kiler i

armhulen. Lngden skal kunne dkke toppen af
brogerne eller lngere, og skjorten bliver oftest
bredere i bunden. Halsbningen kan vre af
forskellig art. Enten med en krave, som foldes til
siden og holdes p plads af doubleten df, eller
med en bentstende lodret slids ned over brystet
itys. Desuden ses ogs en almindelig rund
halsudskring woa. Nogle ses ogs med bne
slidser i siden.
Advarsel: Der findes ingen billeder af skjorter
med snrer eller snor i halsbningen.
q
o
f
Hoser
Beskrivelse: Hoser br sidde meget tt og
sttes fast til doublet eller vesten med snrer.

Almindelige borgere br g med fuldhoser. Folk
der udfrer grovere arbejde kan bruge delhoser
(hoser som bestr af to seperate ben).
Delhoser fra vores periode ser anderledes ud
end dem fra 1300-tallet. 1400-tals delhoser er mere
ttsiddende, og topstykket af hvert ben dkker et
strre omrde, s de nsten sidder sammen foran
og bagtil. Det er sledes mere en ben udgave
af fuldhoser, end det er den kendte udgave a la
Herjolfsns og Bocksten qwerty.
Hoserne br altid vre snret til doubleten

hele vejen rundt. Dog kan du lsne eller binde
den bagerste snre op, hvis du udfrer hrdt
fysisk arbejde, og har behov for at bukke dig ned
qwuk.
Hoser skal enten vre med fod es eller have

en strop der gr under foden ysk. Dette holder
hosen udstrakt s den sidder stramt om benet.
Stribede hoser ses ofte p bdler eller soldater.
Hoser hvor benene har forskellige farver ses kun
sjldent rtas.
Billeder viser U-formede skamkapsler og ikke
V-formede iasgh. Delhoser skal sidde hjt i
skridtet, og vre hftet op bagtil (i modstning
til 1300-tallets hoser). I det hele taget br hoserne
n godt op i skridtet, da dette sikrer breren den
strste bevgelsesfrihed. Hoser har altid en smule
hngerv da dette gr det lettere for breren at
bukke sig forover eller stte sig ned.
Ved udklipning af hoser kan man med fordel
ligge mnstret p skr af stofretningen. Dette gr
det nemmere for stoffet at strkke sig, og man kan
p denne mde f strammere hoser. Man kan med
fordel bruge kipervvet frem for lrredsvvet
stof, da dette giver sig mere. Derudover er det en
god id at vaske sit uld inden man klipper det ud,
da det fr vvningen til at trkke sig sammen
og stoffet til at filte en smule. Dette gr stoffet
mere slidstrkt og man undgr, at det giver sig
efterflgende, med underlige udposninger til
flge.
Advarsel: Brug ALTID snrer til ophng af
hoser! Samtlige afbildninger af hoser og doublet

fra perioden viser, at hoserne er bundet op.
h
a
s
d
j
f
k
l
g
Doublet
Beskrivelse: Doubletten er en kort foret
jakke med ttsiddende rmer, oftest med en lav

krave. Doubletten bres udenover skjorten og
ofte under en jakke. Om muligt br doubleten
vre timeglasformet, hvilket fremhver
taljen. rmerne sidder tt om hndleddet og
hndledsbningen er lukket med et par enkle
stofknapper (1-2 stk pr. rme) eller en snre
etyid.
En mand br altid vre ifrt doublet (eller vest).

Simpelthen fordi han ikke kan holde sine hoser
oppe uden den. Ved hrdt arbejde kan doubleten
dog krnges ned, s den hnger ned fra hoften
(men man har den stadig p) qjk.
Der forekommer typer af doubleter, hvor
bningen fortil er v-formet, og str ben ned over
brystet af. P disse typer ser man enkelte par
snrer g p tvrs over det blottede skjortebryst.
rmer med puf p skuldrene ses ogs jvnligt i
kilderne woadk2@. Begge dele dog mest bret af
finere folk.
Det anbefales at doubleten syes i ret tyndt stof,
da den ellers hurtigt bliver varm.
Advarsel: rmer med mange knapper
br unges. rmer der er snrret p ses meget

sjldent, og br derfor ogs undges.
i
u
q
w
8
2@
1(
l
d
g
f
j
2)
2!
9
Overjakke
Beskrivelse: Der forekommer tre overord-
nede typer overjakker: En uden fikserede lg, som

findes i lngder fra under miden af lret. En anden
med fikserede lg, som findes i lngder fra under
midten af lret. Den tredje, helt korte udgave er
hoftelang og med fikserede lg (ofte i brokade)
us2)2!2@.
Overjakker kan have for af hr, uld, silke eller pels q. Man ser ogs pels p diverse kanter p
jakken. Dette ses dog oftest til lidt finere herre
wtyugj1(2)2@. Hvis der er fikserede lg er
der tre lg og opefter p hver side af bningen.
Overjakker er lukket med hgter eller snret
med ringe p indersiden s lukningen ikke ses p
ydersiden ry1(. Der ses ogs enkelte jakker med
knapper i halsen og i rmet sj. Dette er dog ofte
p folk af lavere status (middelklasse).
Der er ofte lg i skulderne, hvilket fr skuldrene til at se bredere ud wrufg2!2@. De ekstra

puf man ser, er skabt ved at man har en doublet p,
som har det lidt ekstra store puf p rmet.!
Da timeglasformen er srdeles moderne i slutningen af 1400-tallet, understreges taljen med et
blte uden p jakken. Af samme rsag gr lggene
p for- og bagside skrt indad (mod maven) ned
mod taljen og skrt udad under taljen.
Nr mnsteret til jakken konstrueres er det vigtigt at placere lggene s de gr fra skulderen og
ned over brystet. Stoffet vil ikke falde rigtigt, hvis
man blot lgger den ekstra vidde til under rmet.
y
q
t
10
d
j
11
2#
2$
l
2)
2%
2^
1(
2!
2&
2@
12
Kappe
Beskrivelse: Kapper kan enten vre lange
eller korte alt efter brug. Lange er gode til soldater

p vagt. Korte kapper er mere for unge modebevidste herrer.
Kapper bres desuden ofte sammen med htter,
og ofte af folk til hest eller andre personer, som er
udsat for drligt vejr. Ridende folk foretrkker
dog kortere kapper.
Kappen kan vre lavet som en fuld cirkel, 3/4
cirkel eller blot cirkel. bningen sidder helt op
til halsen, og vil oftest vre lukket med knapper
i stof qwrt. Den kan ogs vre syet sammen i
skulderesmmet yi. Kappen kan vre lavet af et
enkelt stykke stof eller den kan vre sammensyet
af flere stykker.
Kapper er desuden gode at sove eller sidde p
(dog ikke hvis det er den finere korte type).
Advarsel: Der findes ikke billeder af kapper

med htter. Htten er en seperat dragtdel og ellers meget almindelig.
r
y
t
u
w
i
13
Taske/pung
Beskrivelse: Der ses en kmpe variation af
bltepunge i senmiddelalderen. De to mest almindelige er dog en bltepung i lder med et hul til
daggerten wt i den rem, som bltet gr igennem
(bltepunge). Den anden er en nrmest trekantet
type, med en rund bning, syet til en bjle af metal
(bjlepunge).
Bjlepungen ses oftest hos rigere herrer. Bltepungen af lder ses p bde rige og fattige (Her
er det graden af dekorationer der adskiller brugerne).
r
t u
Bltepungene er oftest sorte eller mrkebrune,

og kan vre med eller uden spnde qwerty.
De kan desuden vre dekoreret med forskellige
metalbeslag wt eller prgede mnstre, og er ofte
udstyret med sm lommer af bldt lder.
Bjlepungen ses bde i stof og lder. De rige
har ofte eksemplarer i fin brokade, og med rigt
udsmukkede bjler sf. Mere jvne folks bjlepunge er i billigere stof eller hvidt (alungarvet)
lder uioah. Disse punge er ofte udsmukkede
med dekorative kvaster og plisseringer u.
Advarsel: I middelalderen har man kun haft
vegetabilsk og alungarvet lder. De mest almindelige farver er sorte og brune, som er nemme at
opn p vegetabilsks garvet lder. Dertil kommer
det hvide alungarvede lder, som har kunnet farves i mange nuancer.
Det meste lder som fremstilles i dag er chromgarvet (en teknik som frst fremkommer i 1800tallet). Chromgarvet lder er derfor ikke historisk
korrekt, og br undges af samme grund. Det fles
desuden meget plastic-agtigt og er helt vandtt.
En stor del af de ldervarer som slges til middelalder-entusiaster er af chromgarvet lder, s tjek
varen inden du kber.
q
w
14
Chaperon
Beskrivelse: Chaperonen er hjst sandsyn-
ligvis opstet ved, at man har taget en strudshtte

anderledes p. Det har senere i vores periode udviklet sig til en hat i sig selv.
Hatten bestr af en stor plse, hvor man syer et
rr. Dette kan forblive et rr eller vre klippet i
forskellige mnstre, som f.eks. egeblade o.
Derudover ser man ogs, at man har bevaret
struden fra strudshtten og sat den p ved plsen.
Denne kan sttes stramt under hagen rtd for at
holde chaperonen p plads eller den kan hnges
lst rundt om halsen qd eller ned foran wfh.
En anden mde at anvende en chaperon p er at
tage den henover skulderen med plsen p ryggen,
og struden hngende foran eyuiosg.
f
h
g
q
15
Kyse/hue
Beskrivelse: Vi kender alle sammen

udtrykket; rigtige mnd gik med kyser i
middelalderen. Det er ogs rigtigt dog ikke for
vores periode. Allerede i starten af 1400-tallet
begynder kysen at blive umoderne, og man ser
senere i vores periode, at den helt forsvinder som
en almindelig del af dragten.
P samtlige billeder brugt i denne guide i
forbindelse med mandens bekldning ser man
ingen bruge kyse under deres hat. Man kan dog
finde nogle enkle billeder, med mnd kun ifrt
kyse. Disse mnd er slagtere og bagere, og de har
derfor kysen p i forbindelse med deres arbejde.
Mske for at beskytte hret eller for at beskytte
maden for hr. Ligesom vi gr idag med hrnet.
Der er ogs billeder af mnd, der ligger i sengen
med kyse p.
Advarsel: Der findes billeder af mnd med

kyse p under deres hat, disse er dog italienske og
er derfor ikke gldene for os.
16
t
Hat
Beskrivelse: Hatte kan fs i utalige farver og
faconer. Hattetypen knytter sig i visse tilflde til

brerens sociale status eller erhverv.
Advarsel: Offentligt m du aldrig ses uden hat.
Strhatte kan ogs bruges, og ses oftest p landmnd. Lampeskrmsformen er dog ikke udbredt i
1400-tallet. Den ses fra 1300-tallet og tidligere
17
Kvinder
I det nedenstende vil kvindernes

bekldning blive beskrevet.
Srk
Beskrivelse: Ligesom mnds skjorter er
kvindens srk en A-form med lange rmer.

Srken nr som regel helt ned til anklerne. Dog
forekommer det p mange 1400-tals billeder, at
kjolerne nr helt til gulvet, og det kan vre svrt
at sige om srken har gjort ligeledes.
Der kan vre flere forskellige
konstruktionsmuligheder i forhold til srken
- bde med stramme wer og mere lse rmer
q, samt kiler i siden af forskellig lngde. Selve
kroppen kan vre syet mere eller mindre i figur.
Generelt kan det dog siges, at man skal forsge at
vre s stofbesparende som muligt. Der er flere
stofbesparende konstruktionsmuligheder, ogs i
forhold til om man nsker en mere ttsiddende
srk eller en ls srk.
Der forekommer ogs rmelse srke t, som
kan bruges indenunder den langrmede srk.
Disse kortrmede srke kan blandt andet vre
brugt som nattj, da de ofte ses p kvinder, der
opholder sig i senge eller sovevrelser. De ses ogs
p billedkilder fra badeanstalter, hvor kvinderne
der arbejder p stedet er ifrt denne type srk.
Man kan sledes have brugt to srketyper, og det
kan nemt tnkes at man har brug dem ovenp
hinanden.
P billeder ses halsbningen rund og forholdsvis

lille. Undg derfor andre former for halsbninger,
og en alt for stor udskring.
Advarsel: Du br aldrig vise dig offentligt kun
ifrt srk.
18
Hovedlin
Beskrivelse: Der findes utallige versioner
af hovedlin. P kildebilleder er hovedlin altid

hvide, og det er derfor nrliggende at tro, at de er
syet i hr. De finere damers hovedlin, ssom dem
som ses over hovedbekldningstypen henin, har
formodentlig vret i fint og tyndt silke.
Advarsel: Kvinder brer altid hovedlin. Det

er en god id at finde en fin og tynd vvning, da
dette er mere behageligt at have p.
q
t
e
y
19
Kvindehoser
Beskrivelse: Der er forskellige
konstruktionsmuligheder, og strmperne er som

regel syet i uld, og holdt oppe med hosebnd. Da
strmpernes funktion er at holde benene varme, er
det svrt at forestille sig, at de kan have vret syet
i hr.
Hosebndene kan vre mere eller mindre fine,
men den store udsmykning er ikke ndvendig, da
bndene altid er dkket af kjolen eller srken.
Der er meget f billedkilder p kvindehoser og
hosebnd, da kvinder sjldent portrtteres med
kjolen lftet over anklerne.
Norden er sledes ogs ofte portrtteret brende

en overkjole, og det er ikke muligt at se hvilken
kjoletype, der bres som mellemkjole. Det er ved
denne type vigtigt at f denne rette kropssilhuet,
med den kropsnre overdel til og med den
naturlige talje og med megen vidde i skrtet.
I det nordlige del af Europa, ssom Tyskland,
Belgien, Holland m.m., ses en kjoletype med
overskret liv. Kjolen bestr af en overdel/
livstykke, hvorp der i taljen er psat et skrt.
Skrtet kan have forskelligt snit, og kan sledes
vre to store halvcirkulre stykker eller flere/
mange paneler, der sammensat bliver til en
halvcirkel. Overgangen mellem livstykke og skrt
kan vre helt enkel, men kan ogs have sm lg
p rygstykket eller rundt langs hele taljesyningen
et.
En sidste kjoletype en kjole meget lig den
overskrede, men hvor rmerne er psat
som raglanrmer. Livstykket har sledes ikke
skuldersm, men det er rmet der dannet
skulderdelen. Ved denne rmetype ses det ogs,
at kjolens snit bestr af lange paneler uden
overskring i taljen.
Advarsel: Der findes ikke billeder af kjoler
Kjole
Beskrivelse: Kjolen skal, ligesom doubleten
helt uden rmer i vores periode.
til mnd, sidde stramt fra taljen og opefter. Kjoler

kan lukkes enten med snrer eller hgter, og
lukningen sidder enten i siden qu eller foran
wy. Kjoler kan bde have lange wuo og korte
qertyi rmer. Til de korte rmer tilhrer
pstningsrmer, som ofte er syet i et finere
materiale end resten af kjolen, eller i et lignende
stof som kjolen, men i en anden farve.
Der forekommer flere kjoletyper i 1400-tallet,
og ved flere kildebilleder fra 1420erne og frem er
det muligt at se, hvilket snit kjolen er syet i. Nogle
kjoler er overskret i livet og har et skrt syet p
forneden qetuio. Andre er syet i lange baner,
som lber fra skulder til gulv wry.
I Norden syntes en lidt ls kjoletype,
formodentlig med snit som de flere af de fundne
fra Herjolfsns, at vre den dominerende. Dog
kan det vre svrt at sige ud fra de danske
kildebilleder, idet disse oftest er kalkmalerier, som
ikke er s detajlerede. Kvinderne i det kligere
20
r t
21
Pstningsrmer
Taske/pung
Beskrivelse: Pstningsrmer er et halvlangt
rme, som kan sttes p de kortrmede kjoler.

Disse rmer er i en anden farve end kjolen, og er
lavet i enten uld qry eller brokade wet. rmet
bliver sat fast til kjolens rmer med en nl t.
Beskrivelse: Kvinders punge er der ikke
mange billeder af i den sene middelalder. Dem der

er, er ofte sm firkantede stofpunge, som hnger
fra bltet. Pungen hnger i en lang strop, og
lukkes med et par snre i en lbegang langs kanten
af bningen.
Pungene kan vre syet i uld eller silke, og er
som regel forede med enden hr eller silke. De kan
desuden vre syet i brokade eller dekorerede med
fine broderier. De bnd som tasken er hngt op i
er ofte slendrede eller slyngede bnd, og de bnd
som tasken er syet sammen med kan bl.a. vre
brikvvede bnd, som er syet p samtidig med
vvningen af bndet.
Advarsel: Tasken/pungen m ikke blive for
grov og stor. 15x15 cm er en rimelig strrelse.
q
e
22
Overkjole
Beskrivelse: Som nvnt ved afsnittet
omkring kjoler, forekommer der ogs ved

overkjolerne flere typer. Dette er bde baseret p
regionen, stand og tid, og det er sledes vigtigt at
vlge en type, som passer til resten af ens dragt.
For Norden ser det sledes ud til, at der, som
med mellemkjolen, forekommer en knap s
figursyet og ls kjoletype. Kjolen har forholdsvis
store og lse rmer, en lille halsbning og med
stor vidde i skrtet. Kjolen holdes p plads af et
blte i taljen eller ses lsthngende.
Fra det vrige Europa forekommer der to typer,
som ligger forholdsvis tt p af hinanden, men
som dog stilmssigt og udseendemssigt br
adskilles.
Den ene type ses med en forholdsvis stejl
v-udskring, og kan bde ses med og uden pels
langs med udskringens kant. Kjolen holdes fast
under bysten med et bredt blte. Der kan ses
bde snrelukning og ogs bryststykke ved denne
kjoletype. Denne kjole ses hovedsageligt bret af
modne kvinder, og ikke sjldent er den bare hals
dkket af et tkkeligt stykke fint gennemsitigt
silke.
Den anden type ses med en noget mere ben
og udfordrende udskring, og ikke sjldent
ses det, at kjolens skuldersm ligger helt ude
p det yderste af skuldrene. Det er ofte unge
kvinder der brer denne type kjole. Som med
ovenstende type ses, der ogs bryststykker i
kjolens halsudskring, og der ses ofte pelsforing
langs kanten.
Alle tre kjoletyper kan vre fuldforet med pels,

og ikke sjldent er det muligt at se pelsens farve
p nogle af billederne.
P fundene fra Herjolfsns havde flere af
kjolerne s skaldte lommeslidser, hvilket var
yderst anvendelige nr man skulle ind til ting
hngende ved bltet. Ded vides ikke om man
brugte lommeslidser i 1400-tallet, eller om dette
primrt er et fnomen fra 1300-tallet.
23
u
d
a
f
o
24
Flles
I det nedenstende vil de ting, som er
flles for begge kn blive beskrevet.
Blte
Beskrivelse: Blter bruges dels til
opbevaring af forskellige genstande, dels til at
understrege taljen og holde jakker eller overkjoler
p plads. I bltet kan man have sin taske,
spisekniv/daggert eller ngler hngende.
I perioden ses mellemlange lderblter
med bltespnder, beslag og ornamenter.
Ornamentikken kan vre mere eller mindre
ekstravagant alt efter brerens status. Hos
kvinderne forekommer der ogs brede
tekstilblter til overkjolerne. Disse kan vre syet
i stof eller vre brikvvede i silke eller fint tyndt
uld.
anklen. Stvler bruges ofte af militrt personel

eller folk p rejse (f.eks. pilgrimme).
De fleste sko i perioden er vendtsyede og sorte.
Folk der udfrer fysisk arbejde bruger sko med
runde snuder. Finere folk kan have sko med spidse
snuder. Stvler ses sjldent vrende hjere end til
midt p lggen.
Skoene kan bres sammen med patener. Se
nedenstende afsnit om patener.
Advarsel: Som ved andre dragtdele i lder

br man vre opmrksom p typen af lder. Her
skal det vre vegetabilsk garvet lder i enten
brun eller sort. Sko br vre vendtsyede, og har
man behov for at have gummisler p sine sko, skal
de vre s tynde, som muligt for ikke at vre for
synlige. Udvendige smme bliver desuden hurtigt
slidt over, s de br undgs, hvis det overhovedet
er muligt.
Svrdet har sit eget blte.
Advarsel: Hng ikke for mange ting i bltet.
En pung, en kniv eller daggert, samt evt. et st

ngler er det absolut maksimale man skal have
hngende. Tnk p hvad du virkelig har brug for
at have med dig.
Sko
Beskrivelse: Sko i senmiddelalderen findes

i mange forskellige udformninger. Der ses bde
stvler, hje og lave sko. Det umiddelbart mest
udbredte i billedkilderne er lave sko, med en strop
henover fodens overside, til at holde skoen lukket.
Fund viser dog at stvletter og stvler ogs har
vret meget almindelige.
Fodtjets farver er der dog ikke den store
variation i. Nsten alle sko i malerier og
illustrationer fra perioden er sorte. Kun meget fine
folk, ssom konger, adelen og kirkens top, have sko
bekldt med silke. Udsmykninger p sko br kun
vre i form af gennembrudt arbejde i overlderet
eller prgninger og opkradsede mnstre, hvor
det yderste lad hud p lderet skres eller skrabes
af. Der forekommer ogs kombinationer af disse.
Broderier p sko ses ogs i middelalderen, men
hrer til i tidligere perioder.
Arbejdende folk br have kraftige sko uden
udsmykning. Gerne stvletter som nr op over
i
25
kan ogs bruges uden sko, og ses ofte p

interirbilleder.
Lderpatener kan have beslag af messing p
undersiden for at beskytte mod slid.
s
w
Patener
Beskrivelse: Patener er en type fodtj, som
bruges som supplement til sko. Af udseende

minder de mest om sandaler. Den store forskel
er dog, at patener bres uden p skoen, for at
beskytte den mod slid, og for at holde fdderne
varme og trre i kolde og vde perioder.
Patenernes form er den samme, som formen p
slen af det fodtj de bres sammen med.
Patener findes i to modeller. n type som er lavet

i tr eryui1), og n type som er udfrt i lder
qwto.
Trpatener har formodentlige vret brugt mest
til udendrs brug. Disse kan vre helt, flade, men
har for det meste en strre eller mindre forhjning
under forfoden og hlen. Dette holder skoene
ovenover mudder og sle, s de ikke bliver vde
(med kolde ter til flge). Trpatener spndes
p skoen, som en almindelig sandal, med en
lderstrop over forfoden og en strop henover
foden lige ved anklen.
Trpatener kan have jernbeslag p undersiden
for at mindske slid p tret. Det bedste tr til
patener, er rdel, poppel og asp, da dette er meget
let tr.
Den anden type patener er udfrt udelukkende
i lder, og formodes primrt at have vret til
indendrs brug. Lderpatenerne bestr af 5-7 lag
lder syet sammen. De fastspndes p skoen p
samme mde som trpatenerne. Lderpatener
26
Forklde
Beskrivelse: Forkldet er brugt af
arbejdende folk. Bagere, slagtere, jordmdre,

hndvrkere m.m. Forkldet er i mange tilflde
bare et firkantet stykke hr, hvor de to verste
hjrner er stukket op over bltet. Forkldet
bres af hndvrkere p rigtig mange billeder.
Kvinder kan dog bre forklder, som i store
trk minder om en overkjole med meget store
rmegab, syet p et smalt brestykke er.
Forklder br vre i hr eller i lder, hvis der
er tale om groft arbejde (f.eks. smedearbejde)
Advarsel: Det trekantede forklde, der er sat
p kjolen eller doubleten med et ringspnde, er

typisk 1300-tals, og derfor ikke vores periode.
Strmper
Beskrivelse: Sokker skal vre i nlebinding,
og kan vre korte, som nutidens sokker, eller
knlange.
De lange sokker er nrmere et kort
overtrkshoseben end en sok. Disse holdes oppe
med et strmpebnd (en strop, som er bundet et
par gange rundt om benet lige under knet).
Handsker luffer og vanter

Beskrivelse: Kan vre i nlebinding, syet
i skind med pels eller i lder. Der ses ligeledes

en model med 3 fingre we, hvilket er praktisk
i forbindelse med diverse hndvrk og andet
praktisk arbejde. Ses ofte p billeder af hyrder,
landmnd og lignende.
r
t
27
Htte
Beskrivelse: Htten eller strudshtten
er frst og fremmest et stykke bekldning til

brug i drligt og koldt vejr. De folk man ser ifrt
strudshtter ses ofte opholdende sig udendrs
eller p steder, hvor klimaet m formodes at vre
rimeligt kligt. Der er sledes flere billedkilder p
strudshtter fra 1400-tallet her i Norden end i det
vrige Europa.
Htterne kan vre mere eller mindre
ttsiddende, og have et slag af varierende lngde
(dog sjldent lngere end til lige ud over
skuldrene). Kanten af slaget er som regel lige og
uden dekorationer, men dog under tiden med
firkantede flapper w. Htter med egeblade eller
lignende dekorationer ses ikke p htter fra det
sene 1400-tal.
Halen eller struden, som sidder bag p mange

htter, br ikke vre for lang. Under tiden bruges
struden til at binde om halsen nr vejret er koldt.
Herved virker den som en slags trklde. Struden
br dog ikke vre lngere end, at den lige kan n
rundt om halsen. De fleste htter fra perioden har
dog kun en meget kort strud, eller slet ingen qe.
Advarsel: Det er fint at tage udgangspunkt
i arkologiske fund, dog har de fleste en

datering fra 1300-tallet. Man skal sledes
undlade at lave specifikke detaljer, ssom vet p
bockstenmandens htte (som er dateret til ca.
1360).
Der findes ikke billeder eller arkologiske fund
med bjlde forenden af struden.
28
i
o
t
1)
y
29
Taske
Beskrivelse: Der findes et vist udvalg af
forskellige typer tasker til opbevaring af strre

oppakning fra perioden. De vsentligste er
skuldertasker (firkantede) i hr eller lder
qwer og strre rygskke (eller nrmere
rygkurve) i pileflet yui.
Rygkurven ses dog oftest i forbindelse med
landbrug, f.eks. til indsamling af frugt eller
grnsager.
Skuldertaskerne ses ofte i forbindelse med
rejsende og pilgrimme.
r
30
Militr
I det nedenstende vil de tekstiler som

bruges militrt blive beskrevet.
Gambeson
Beskrivelse: En gambeson er en slags doublet
i mange lag. Den bliver brugt til at have under
sin rustning for at tage kraften af et slag fra et
svrd, andre slagvben eller en pil. Louis den 11.
(1423 - 1483) har beskrevet en gambeson og han
skriver at den skal vre imellem 30 og 25 lag. Han
beskriver ogs hvordan man indenunder kan bre
en doublet uden rmer (alts en vest) under sin
gambeson i.
En anden kilde fra England beskriver St.

Maximin de Treves hvor mange lag en gambeson
skal have o.
En gambeson kan vre lukket med snre og i
nogle tilflde ser man de er blevet lukket med
stof knapper. En gambeson er lavet lidt ligesom
en doublet. Den skal sidde tt for at hjne
bevgeligheden, dette er vigtigt, da en gambeson
hurtigt kan blive svr at navigere rundt i p grund
af tykkelsen.
Man behver ikke lave sin gambeson i 30
eller 25 lag hr. Den skal bare se ud som om den
kan tage nogle slag uden at breren tager alt
for meget skade. Og soldater i gruppen vil nok
hurtigt opdage hvis man ikke fr lavet en tyk nok
gambeson.
t
y
Den kan syes i enten hvid eller naturfarvet

hr. Det er godt at have noget kraftigt hr p
ydersiden, da dette forlnger levetiden. Hvis man
har de 2-3 yderste og inderste lag i hr behver
man ikke fylde resten ud med dette. Her kan man
bruge alt muligt andet som man kan forestille sig
er liges godt og mske endda billigere.
Advarsel: Sy ikke banerne frst for derefter at
fylde dem op. Dette kan nemt ses og mrkes hvis

man bruger den til kamp. Sy den i lag som det er
meningen for den bedste lsning.
31
Materialer og teknikker
For at lave middelalderlige dragter br man have en vis forstelse for, hvilke materialer og teknikker
man brugte i middelalderen. Brugen af materialer er baseret p bde arkologiske fund og bevarede
skriftlige kilder. Farvning, vvning og behandling af tekstiler ndrer sig markant op igennem middelalderen, og der er sledes stor forskel p tekstilkvalitet og farvevalg fra rhundrede til rhundrede. Fokus i
denne vejledning er at beskrive 1400-tals tekstiler, s vidt dette er muligt.
Dertil kommer beskrivelser af andre materialer, som bliver brugt i forbindelse med middelalderlige
dragter fra perioden. Ligeledes vil der blive omtalt specielle teknikker, som fingerflet og slendring og
lignende teknikker til knytning/fletning af bnd, samt teknikker som nlebinding og strik.
Tekstiler
Uld: Uld er langt det mest anvendte type fibre anvendt til tekstiler i middelalderen. Ulden tager godt
imod farver og isolerer godt. Det er desuden noget mere smudsafvisende end mange andre fibre, og skal
derfor ikke vaskes s ofte.
100% uld br foretrkkes til middelalderdrager, og bruges til overtj og for.
Hr: Hr bliver brugt til for og undertj, samt tekstiler til husholdning (duge, sengelinned m.m.), og
br vre enten hvidt eller ubleget.
Srg for at bruge hr med s tt en vvning som muligt, da moderne hr ofte er for lst vvet i forhold til datidens stofkvaliteter. Det moderne stof opfrer sig sledes anderledes end det er nskvrdigt.
Vask altid dit hr inden du klipper! P denne mde undgs det, at dragten krymper i vask. En tur i vasken
og trretumbleren kan desuden rette op p en lidt for ls vvning.
Undg at bruge farvet hr til andet end fint for til tasker eller finere folks dragter. Som f.eks. i en silke
doublet.
Silke: Silke bliver i vores periode brugt til dragt og dragt tilbehr, og optrder ofte som finere drag-
ter, for i dragtdele eller tasker. Silke bliver ogs brugt til belgning og afsluttende kanter. Dog ser man
ogs hele dragtdele lavet kun i silke, men disse er forbeholdt de f og de fine.
Undg at bruge thaisilke da dette er alt for groft i forhold til hvad man ser fra middelalderen. Middelalderlig silke er vvet med meget fine fibre/trde, og fremstr oftest med en meget glat og fin overflade,
medmindre der er tale om silkefljl.
Trd: I 1300-tallet brugte man primrt uldtrd til at sy dragter med. I 1400-tallet begynder man dog at
sy dragterne med hrtrd. Dog har man stadig brugt uldtrd til f.eks. at lgge smmene ned med. Derudover kan man bruge silketrd til at sy dragtdetaljer med, som f.eks. snre eller knaphuller. Dog kan
man ogs bruge uld og hr til dette. Srg for at trden har den farve, som din dragtdel syes i. Ligeledes
br priksting (ogs kaldet pyntesting) have samme farve/lignende nuance som stoffet.
Farver: Farverne i 1400-tallet er ud fra de billedlige kilder; rd, bl og sort. Disse farver er alle dyre
farver, idet de frst skal importeres og sidstnvnte bestr af 3 overfarvninger. Der sker en udvikling fra
starten af middelalderen til 1400-tallet bliver billigere og billigere, og det er derfor den sorte farve som i
vores perioder fremstr som den dyreste. Dog vil vi gerne tilskynde, at farvesammenstningen i ens dragt
bliver s forskellig som mulig, idet man i middelalderen kunne farve nuancer og smukke farver, med
mange af de danske planter. S vr derfor ikke bange for at bruge andre farver end rd, bl og sort, da
disse ogs har vret gldende for f.eks. mindre dragttilbehr, som f.eks. htten.
De fleste farver er rimeligt lette at opn med billigere metoder. Bl kan f.eks. farves med vajd (en hjemmehrende plante), i stedet for indigo. Desuden har farver som gul, grn og brun vret udbredt. Dette er
de letteste farver at opn med planter, som gror her i landet.
32
w
33
Vvninger: De tidstypiske vvninger for vores perioder er lrredsvvning og kipervvning. Beg-
ge bliver i senmiddelalderen brugt til diverse dragtdele. Desuden blev stoffet ofte kradset op i overfladen
for at give det et mere filtet udseende. Der var sledes mange forskellige specialiseringer inden uldstof,
og mange krvede flere og tidskrvende processer.
Diamantkiper og brudt kiper har tidligere (1300-tallet og tidligere) vret brugt til bekldning, men
i senmiddelalderen ses det, at denne type vvning mere bliver brugt til tekstiler duge, sengelinned og
lignende (dvs. mest i hr) - ikke til dragten.
Dette skyldes at farve, efterbehandling m.m. har stor indflydelse p kvaliteten og prisen p stoffet. Det
er sledes ikke mere vvningen der gr stoffet dyrt, men farvningens kvalitet og stoffets efterbehandling.
Derudover kommer der nye tekstiltyper og vvninger, som brokade og silkevelour, som nu bliver det
fine, dyre og eftertragtede.
Kipervvet uld - 2/2 kiper
Kipervvet uld
Lrredsvvet hr
Lrredsvvet uld
Syning
Sting: Nr forskellige dragtdele skal syes vil det krve, at man har kendskab til en rkke forskellige
typer sting. Forskellige stingtyper har forskellige forml, og ved at kombinere dem rigtigt vil man ikke
blot f en mere historisk korrekt dragt. Den vil typisk ogs vre mere slidstrk, og have en mere gennemarbejdet finish. I den nedenstende vil forskellige stingtyper blive beskrevet.
Til den frste sammensyning af en given dragtdel, benyttes bagsting.
Nedlgningen af kanter og smrum udfres ved hjlp af kastesting eller briksting (hvor der syes en
brikvvet kant af to trde ind i smmen).
34
Priksting (ogs kalder pyntesting) skal syes med s sm sting som muligt, hvor det mindste sting er p
forsiden af stoffet, mens man kan lave stinget p indersiden vre dobbelt s lang. Priksting bliver bedst
hvis nlen fres gennem stoffet i en 90o vinkel p stoffet. Modsat risting hvor nlen gennembryder stoffet
i en lavere vinkel. Stingtypen anvendes p kanter, ssom halsbninger, rmer m.m. Prikstingene kan med
fordel ligges i to rkker ved siden af hinanden for at give en ekstra fast kant.
Snrehuller og knaphuller syes med knaphulsting. Disse skal vre s ttte som muligt, da dette ogs
hjlper til at gre det slidstrkt. Hvis man stryger sytrden med bivoks inden syningen foretages, vil det
ligeledes gre kanterne af snre- eller knaphullet mere slidstrkt.
vrige tekstilteknikker: Ting ssom vanter, strmper og huer kan laves i nlebinding (vanter
som trefingervanter og luffer kan dog ogs syes i uld eller lder).
Der er kun meget f arkologiske fund af strik fra middelalderen. De fund man kender til er desuden
kun af meget fine (ofte kirkelige) tekstiler, og oftest strikket i meget tyndt silke p pind 1,5. Af samme
grund br strikning i det hele taget undgs.
Snre og snrespidser: Snre skal enten vre i lder eller bundet i uld. Der findes forskellige
mder at gre dette p, som f.eks. fingerflet, slynget og slendring. Undg helt at bruge moderne snrebnd, som alternativ for snre. Da det er nemt at se. Det er hurtigt at lre selv at lave det.
Knapper: Disse kan vre i enten stof eller tin, slv eller messing. Undg at bruge maskinlavede stof-
knapper da dette nemt kan ses. Der findes utallige guides til hvordan man laver middelalder stof knapper
p internettet og i bger. Hvis man bruger metalknapper til sin dragt skal disse vre fremstillet efter et
tidstypisk fund, og m ikke, som stofknappen, vre maskinfremstillet.
Lder: Som tidligere nvnt findes der i senmiddelalderen to typer lder. Typerne adskiller sig ved
garvnings-metoden og ved deres anvendelse.
Vegetabisk- eller barkgarvet lder. Som navnet antyder udfres garvningen ved hjlp af plantermateriale. Nrmere bestemt bark, fra trer med et hjt indhold af garvesyre. Denne type lder er lys beige
til mrk brun og relativt stiv. Farven bliver mrkere nr lderet udsttes for sollys. De mest almindelige
farver for vegetabilsk garvet lder er sort eller brun og ldergenstande p fx malerier eller illustrationer
fra perioden, m derfor som udgangspunkt formodes at vre udfrt i vegetabilsk garvet lder.
Alungarvet lder adskiller sig fra det vegetabilsk garvede lder ved at vre lyst gult til rent hvidt. Det
er desuden noget bldere. Denne type lder bruges derfor ofte til genstande der skal udsttes for en
noget mindre grad af slid (som f.eks. sko, blter og arbejdshandsker). Denne type lder fremstilles ved
at lade skindet ligge i en blanding af kkkensalt, alun og ggehvider. Herefter skylles og trres lderet
hvorefter det strkkes, bldgres og olieres. Alungarvet lder bruges til et bredt udsnit af tasker og
punge, finere handsker, samt bogbind og andre fine genstande. Snrer kan desuden skres af alungarvet
lder.
35
Tjekliste for dragtdele

Dette afsnit er en opsummering af hvilke kldestykker den enkelte turdeltager
br medbringe p foreningens ture. Hvis man ikke har det hele br man hurtigst
muligt forsge at fremskaffe eller lave det man mangler. Nogle kldestykker
behves ikke hvis man ikke er med i f.eks. bueskytterne eller hvis man ikke er
soldat.
Mnd
Skjorte: Enten i hvid eller naturfarvet hr. 2 skjorter er at foretrkke.
Broger: Korte og enten i hvid eller naturfarvet hr. Ogs her er det en god id at
have 2 par.
Hoser: Stramme fuld- eller delhoser i uld.
Doublet: I uld og med lange rmer. Lukket med snrer eller knapper.
Vest: Kan bruges under din gambeson. I uld eller i hr. Lukkes ligeledes som en
doublet.
Hat: I uld eller pels. Du m aldrig g uden hat.
Overjakke: I uld. Bruges til at have p udover din doublet. Kan lukkes med hgter
eller to stofknapper foroven ved halsen.
Kappe: I uld. Bres uden p doublet eller jakke. Lukkes med minimum 2
stofknapper foroven ved halsen.
Taske/pung: I lder eller stof.
Kyse/hue: I hvidt hr. Hvis du er bonde, slagter, bager, jurist, skriver eller lign.
Chaperon: I uld.
Kvinder
Srk: Enten i hvid eller naturfarvet hr. 2 srke er at foretrkke.
Hovedlin: Hvidt hr. 2 hovedlin er at foretrkke.
Kvindehoser: Knlange strmper i uld.
Kjole: I uld. Kjolen kan bde have korte og lange rmer. Lukket med snre eller
hgter.
Overkjole: I uld. Bruges til at have p udover din kjole.
Pstningsrmer: I uld. Ofte i anden farve end kjolen. Sttes p med nl.
Taske/pung: I lder eller stof.
36
Flles
Blte: I lder og med dertilhrende tidstypiske beslag og spnder.
Sko: I lder. Skal vre vendtsyede. M godt have diskrete gummisler.
Htte: I uld. Passende type til kn.
Forklde: I hr. Passende type til bde kn og aktivitet.
Tasker: Ssom skulder og rygskke. Udfrt i tekstil, lder eller pileflet.
Strmper: Nlebundne i uld.
Handsker: Luffer og vanter: I uld eller skind.
Militr
Gambeson: I hvid eller naturfarvet hr i mange lag.
Bueskytte tabard: I hvidt uld med kryds foran og p ryggen i rdt uld. Se billede u
under gambeson.
37
Kunstnere
Litteratur
En liste over de mest anvendelige

kunstnere og malere fra vores periode.
Disse kunstnere er dem som oftest er
blevet benyttet i denne guide. Dette
er en hjlp til sgning efter billeder,
da man hurtigt kan finde malerier p
nettet blot ved at sge p kunstnerens
navn.
En liste over de mest anvendelige bger

til reproduktion af dragt og dragt
tilbehr.
Hollandske
Rogier van der Weyden (1400 - 1464)
Dress Accessories, c. 1150- c. 1450

skrevet af Geoff Egan & Frances
Pritchard
Boydell (1991)
Dieric Bouts (c.1410/1420 - 1475)

Hieronymus Bosch (1450 - 1516)
Petrus Christus (c.1410/1420 1475/1476)
Barthlemy dEyck (ca. 1420 - 1470)
Hugo van der Goes (c. 1440 - 1482/1483)
Tyske
Hans Memling (c. 1430 - 1494)
Friedrich Herlin (c.1425/1430 1500)
Derick Baegert (1440 - 1502)
Franske
Jean Fouquet (1420 - 1481)
Simon Marmion (c. 1425 - 1489)
Franske
Albertus Pictor (svensk, c. 1440-1507)
Elmelunde-vrkstedet (dansk, c. slut
1400-tallet)
Isefjord-vrkstedet (dansk, c. 14601480)
Textiles and Clothing

Skrevet af Elizabeth Crowfoot og
Frances Pritchard & Kay Staniland
Boydell (1992)
Shoes and Pattens

Skrevet af Francis Grew , Margrethe
de Neergaard & Susan Mitford
(illustrations)
Boydell (1988)
Stepping through time: Archaeological
footwear from prehistoric times until
1800
skrevet af Olaf Goubitz, Carol van
Driel-Murray & Willy Groenman-van
Waateringe
SPA (ed.)
Purses in Pieces: Archaeological Finds
of Late Medieval and 16th-Century
Leather Purses, Pouches, Bags and Cases
in the Netherlands
Skrevet af Olaf Goubitz
SPA (2007)
Medieval Tailors Assistant:
Making Common Garments 1200-1500
Skrevet af Sarah Thursfield
Costume & Fashion Press (2001)
Klderna och mnniskan i medeltidens
Sverige och Norge
Skrevet af Eva Andersson
Historiska institutionen, Gteborg
(2006)
38
Bockstensmanne och hans drkt

Skrevet af Margareta Nockert et al.
Hallands Lnsmuseer (1997)
Buried Norsmen at Herjolfsnes

Skrevet af Poul Nrlund
Kbenhavn (1924)
Fashion in the Age of the Black Prince.

A study of the years 1340 1365
Skrevet af Stella Mary Newton
The Boydell Press (1980)
Nlebinding
Skrevet af Kathrine Vestergaard
Pedersen
Middelaldercentret (2003)
Dagligdag I Danmarks middelalder en

arkologisk kulturhistorie
Skrevet af Else Rosedahl (ed.)
Srligt afsnit om dragter s. 150-173.
Gyldendal (1999)
The Medieval Broadcloth: Changing

Trends in Fashions, Manufacturing and
Consumption
Skrevet af Kathrine Vestergrd Pedersen
Tekstilredskaber i det middelalderlige

Danmark
Skrevet af Gitte Behr
Speciale fra Middelalderarkologi
(2000)
Som syet til jorden. Tekstilfund fra det
norrne Grnland
Skrevet af Else stergrd
Aarhus Universitetsforlag (2003)
Ath pryd syn lder. Bezanter, beslag
og psyningspynt i middelalderen
Skrevet af Camilla Luise Dahl
Dress in the Middle Ages

Skrevet af Francoise Pinonnier &
Perrine Mane
Yale University Press (2000)
Foruden disse publikationer, som er
i bogform, findes der et antal mindre
artikler omhandlende emnet tekstiler
og dragt. Se bl.a. disse publikationer.
Medieval Clothing and Textiles 1-5
Skrevet af Robert Netherton & Gale R.
Owen-Crocker (ed.)
Brog og srk. Mnds og kvinders

undertj i middelalderen
Skrevet af Camilla Luise Dahl
Prydnadssmmar under medeltiden
Skrevet afAnne Marie Franzn
(1997)
Rekonstruktioner af mands- og
kvindedragter p Middelaldercentret
et jebliksbillede af 1390erne
Skrevet af Catharina Oksen
Klr og formsprk i norsk middelalder
Skrevet af Marianne Vedeler
Oslo (2006)
39
Kildehenvisninger
Mnd
Broger
q French, 1455, Koninklijke Bibliotheek, Den Haag

w Flemish, c. 1470, Koninklijke Bibliotheek, Den Haag
e Antonello da Messina, St Sebastian, 1476-77
r Derick Baegert, Crucifixion Altar, Propsteikirche, Dortmund
t Lancelot kills the deceived knight, ca. 1480
y The madness of Lancelot, ca. 1480
u Restituta Bolgaro and Gian di Procida at the pillory, anden
halvdel af 1400-tallet
i Tessa dalla Cuculia deceives her husband, anden halvdel af
1400-tallet
o Martyrdom of St. Quentin, 1463
a Illustrations in the Speculum historiale, St. Valerian, 1463
s Roman dAlexandre, ca. 1470, Muse du Petit Palais, Paris
d Jean Fouquet, The Martyrdom of St Apollonia, 1452-60,
Muse Cond, Chantilly
f Illustrations in the Speculum historiale, torture and execution of Hannon, 1463
Skjorte
q Piero della Francesca, Burial of the Wood, from the frescoes

at the Capella Maggiore of San Francesco in Arezzo by, ca. 1455
w Friedrich Herlin, Ecce Homo, 1468
e Augustines City of God, ca. 1475-1480
r Weyden, Rogier van der, St John Altarpiece, 1455-60, Staatliche Museen, Berlin
t The madness of Lancelot, ca. 1470
y Vivian finds Lancelot, c. 1470
u Derick Baegert , Crucifixion Altar, Propsteikirche, Dortmund
i Death of Mark, Romance of the Round Table, ca. 1470
o Illustrations in the Speculum historiale, the forty martyrs,
1463
a Illustrations in the Speculum historiale, St. Justin, 1463
s Dieric Bouts, Matyrdom of St erasmus, 1458
d Roman dAlexandre, ca. 1470, Muse du Petit Palais, Paris
f Antonello da Messina, portrait of a man, ca.1475, National
gallery, london
Hoser
q Jean Fouquet, The Martyrdom of St James the Great, 145260, Muse Cond, Chantilly
w Jean Fouquet, The Martyrdom of St Apollonia, 1452-60,
Muse Cond, Chantilly
e Dieric Bouts, the elder, Matyrdom of St erasmus, 1458
r Two boys harvesting fruits from a tree in a northern Italian
herbal (British Library, Sloane 4016, fol. 30), c. 1440
t Rogier van der Weyden, St. John Altarpiece, 1455-1460
y St. Leonhard Rescuing a Prisoner from the Church of St.
Leonhard in Bad Aussee, c. 1455-1465
u Hieronymus Bosch, The Seven Deadly Sins, c.1480, Museo
del Prado, Madrid
i Hieronymus Bosch, The Cure of Folly (Extraction of the
Stone of Madness), 1475-80, Museo del Prado, Madrid
o Friedrich Herlin, beheading of st george, 1462
a Dieric bouts, The execution of the innocent count. Ca. 1460
s Detail from Ecce Homo by Friedrich Herlin, 1468
d Detail from The Bearing of the Cross, c. 1445-1450
f The flagellation of Christ, 1465
g Martyrdom of St. John the Baptist, c. 1470-1480
h Martyrdom of St. John the Baptist, end of the 15th century
j Crucifixion Altar, Panel, Propsteikirche, Dortmund

k Detail from Prisoners donating to St. Leonard, c. 1455-1465
l Hans talhoffer, 1459
Doublet
q Hans Memling, The Martyrdom of St Sebastian, ca. 1475,

Muses Royaux des Beaux-Arts, Brussels
w Simon Marmion, Scenes from the Life of St Bertin, 1459,
Staatliche Museen, Berlin
e Jean Fouquet, The Martyrdom of St James the Great, 145260, Muse Cond, Chantilly
r Miniaturist, Flemish, Folio of a Breviary, 1450s, Koninklijke
Bibliotheek, Den Haag
t Hans Memling, St John Altarpiece, 1474-79, Memlingmuseum, Sint-Janshospitaal, Bruges
yRogier van der Weyden, Portrait Diptych of Laurent Froimont, 1460s, Muses Royaux des Beaux-Arts, Brussels
u Hieronymus Bosch, The Seven Deadly Sins, ca.1480, Museo
del Prado, Madrid
i Friedrich Herlin, beheading of st george, 1462
o Jorge Ingles, Penance of Inigo de Mendoza, ca. 1455, Madrid
a Dieric bouts, The execution of the innocent count, ca. 1460
s Jean Fouqet, les heures dtienne chevalier, ca.1460
d Jean Fouqet, les heures dtienne chevalier, ca.1460
f Maitre francois, billede ca.175-1480
g Martin Schongauer, Christ carrying the cross, 1475-1480
h St Martin of Tours and St Nicholas of Bari, ca. 1450, The Art
Gallery of South Australia, Victoria
j Piero della Francesca, A mans doublet in Burial of the
Wood, from the frescoes at the Capella Maggiore of San Francesco in Arezzo, c. 1455
k execution of Robert Tresilian, Froissarts Chronicles, 15th
century
l Rogier van der WeydenSt. John Altarpiece, 1455-1460
1( Ecce Homo by Friedrich Herlin, 1468
2) The Adoration of the Shepherds, by Hugo van der Goes,
1476-79
2! The walls of Jerusalem, Fleur des histoires, second half of
the 15th century
2@ The Martyrdom of St Sebastian, ca. 1472, Staatliche Graphische Sammlung, Munich
Overjakke
q Hans Memling, The Martyrdom of St Sebastian, ca. 1475,

Muses Royaux des Beaux-Arts, Brussels
w Petrus Christus, Portrait of a Young Man, ca. 1460, National
Gallery, London
e Rogier van der Weyden, Seven Sacraments Altarpiece, 144550, Koninklijk Museum voor Schone Kunsten, Antwerp
r Rogier van der Weyden, Portrait of a Man, ca. 1450, Koninklijk Museum voor Schone Kunsten, Antwerp
t Rogier van der Weyden, Lamentation, ca. 1464, National
Gallery, London
y Rogier van der Weyden, Bladelin Triptych, 1445-50, Staatliche Museen, Berlin
u Dieric Bouts, The Ordeal by Fire, ca. 1460, Muses Royaux
des Beaux-Arts, Brussels
i Dieric Bouts, Ecce agnus Dei, 1462-64, Alte Pinakothek,
Munich
o St Martin of Tours and St Nicholas of Bari, ca. 1450, The Art
Gallery of South Australia, Victoria
a unknown master, St Martin and the Beggar, German , 147580, Polychrome wood, Art Museum, Seattle
s Salvaging from the ashes, Konzil von Konstanz, c. 1465-1475
d Lamech kills Cain, Weltchronik, 1463
f Petrus Christus, St. Eligius in his Workshop, 1449
g Rogier van der Weyden, St. Ivo, ca. 1450
40
h Le Regime des princes, ca. 1450

j The messenger gives the fish to the duke in Scenes from the
Life of St. Ulrich, 1450-1455
k The Baker from a deck of cards for Hofmterspiel, ca. 1450
l The Cook from a deck of cards for Hofmterspiel, ca. 1450
1( Rogier van der Weyden, Seven Sacraments Altarpiece, 144550, Koninklijk Museum voor Schone Kunsten, Antwerp
2) Dieric Bouts, The Ordeal by Fire, ca. 1460, Muses Royaux
2! Tristan de Lonois, ca. 1470
2@ Renaut de Montauban, c. 1462-1470
2# Jean Fouquet, Grandes Chroniques de France, Tours, 14551460
2$ Jean Fouquet, Grandes Chroniques de France, 1455-1460
2% Barthlemy d Eyck,1460-1467, sterreichische Nationalbibliotheck
2^ Barthlemy d' Eyck, 1460, sterreichische Nationalbibliothek
2& Barthlemy d' Eyck, 1460, sterreichische Nationalbibliothek
Kappe
q Rogier van der Weyden, Crucifixion Triptych, ca. 1445,

Kunsthistorisches Museum, Vienna
w Hugo van der Goes, The Death of the Virgin, ca. 1480, Groeninge Museum, Bruges
e Friedrich Herlin, 1462-1465
r Schachzabelbuch, 1467
t The north wind, Tacuinum Sanitatis, 15th century
y The fish-miracle of St. Ulrich, Scenes from the Life of St.
Ulrich, 1450-1455
u Ulrich and the messenger gives the fish to the duke, Scenes
from the Life of St. Ulrich, 1450-1455
i The Last Supper, 1475-80, Staatliche Museen, Berlin
Taske/pung - mnd
q Rogier van der Weyden, St Columba Altarpiece ca. 1455, Alte

Pinakothek, Munich
w Hieronymus Bosch, The Cure of Folly (Extraction of the
Stone of Madness), 1475-80, Museo del Prado, Madrid
e leeks, Tacuinum Sanitatis, 15th century
r turnips, Tacuinum Sanitatis, 15th century
t The Crucifixion, 1457
y St. George receives the poisoned bowl, c. 1465-1470
u Hans Egkel, The Liberation of St. Barbara, c. 1470-1480
i The Last Supper, by the Master of the Housebook
o Roboam and his subjects, Speculum historiale, 1463
a The fish-miracle of St. Ulrich, Scenes from the Life of St.
Ulrich, 1450-1455
s Portrait of Guillaume Jouvenel des Ursins, ca. 1460-1465
d Torture of a profaner, Speculum historiale, 1463
f The presentation scene in the Chroniques du Hainaut, 14471448
g Petrus Christus, 1460
h Hieronymus Bosch, The Seven Deadly Sins, ca. 1480
j Unknown master, Flemish, Deposition, 1470s, Wallraf-Richartz Museum, Cologne
k Sts Cosma, Damian and Pantaleon, ca. 1455, Museo ThyssenBornemisza, Madrid
Kyse
q The dream of Astyages, anden halvdel af 1400-tallet, Bibl.

Sainte-Genevive
w A baker in October, a book of hours, ca. 1440-1450
e Butcher in December, a book of hours, ca. 1440-1450
r Pinuccio tricks the landlord in the Decameron, 15th century
t A boy wearing a coif, a book of hours, ca. 1475
Chaperon
q The messenger gives the fish to the duke in Scenes from the
Life of St. Ulrich, 1450-1455
w Rogier van der Weyden, St. Ivo, ca. 1450
e Jean Fouquet, Grandes Chroniques de France, Tours, 14551460
r Jean Fouquet, Grandes Chroniques de France, 1455-1460
t Barthlemy d Eyck,1460-1467, sterreichische Nationalbibliotheck
y Barthlemy d Eyck,1460-1467, sterreichische Nationalbibliotheck
u Barthlemy d Eyck,1460-1467, sterreichische Nationalbibliotheck
i Petrus Christus, Portrait of a Young Man, ca. 1460, National
Gallery, London
o Rogier van der Weyden, Seven Sacraments Altarpiece, 144550, Koninklijk Museum voor Schone Kunsten, Antwerp
a Rogier van der Weyden, Portrait of a Man, c. 1450, Koninklijk Museum voor Schone Kunsten, Antwerp
s Rogier van der Weyden, Bladelin Triptych, 1445-50, Staatliche Museen, Berlin
d The presentation scene in the Chroniques du Hainaut, 14471448
f Portrait of Marco Barbarigo, ca. 1449-1450
g Petrus Christus, ca. 1450
h Rogier van der Weyden,Portrait of Philip the Good, efter
1450
Hat
q Rogier van der Weyden, Bladelin Triptych, 1445-50, Staatliche Museen, Berlin
w Simon Marmion, Scenes from the Life of St Bertin, 1459,
e Dieric Bouts, Matyrdom of St erasmus, 1458
r An innkeeper receives guests, Schachzabelbuch, 1467
t St. Eligius in his Workshop by Petrus Christus, 1449
y Le Regime des princes, ca. 1450
u Roboam and his subjects, Speculum historiale, 1463
i Torture of a profaner, Speculum historiale, 1463
o Dieric Bouts, The Ordeal by Fire, ca. 1460, Muses Royaux
Kvinder
Srk
q Gemmata, The Decameron, second quarter of the 15th

century
w Niccolosa, The Decameron, second quarter of the 15th
century
e Miniaturist, French, Folio of a Breviary, 1455, Koninklijke
r Miniaturist, French, Folio of a Breviary, 1455, Koninklijke
t Jason and Medea put their clothes on, The Trojan War, ca.
1445-1450
y Illustration from the Roman de Tristan, c. 1479-1480
Hovedlin
q Rogier van der Weyden, St. John Altarpiece, 1455-1460

w Robinet Testard, late 15th century
e Rogier van der Weyden, The Seven Sacraments Altarpiece
ca. 1445-1450
r Rogier van der Weyden, The Seven Sacraments Altarpiece
41
ca. 1445-1450
t Young man and two girls, ca 1480
yThe Birth of Mary, Alte Pinakothek, Munich
u Stuttgard 1467
Kvindehoser
q Nicostrate is deceived by his wife in the Decameron, 15th

century
Kjole
q Unknown master, Flemish, Deposition, 1470s, Wallraf-Richartz Museum, Cologne

w Hans Memling, Triptych of Adriaan Reins, 1480, Memlingmuseum, Sint-Janshospitaal, Bruges
e Hugo van der Goes, Calvary Triptych, 1465-68, Cathedral of
St Bavo, Ghent
r Rogier van der Weyden, St Columba Altarpiece, c. 1455, Alte
Pinakothek, Munich
t Dieric Bouts, passion, 1455, Museo de la Capilla Real, Granada
y Hugo van der Goes, c. 1470
u Bouts, Dieric the Elder, passion, 1455, Museo de la Capilla
Real, Granada
i Rogier van der Weyden, Seven Sacraments Altarpiece 144550, Koninklijk Museum voor Schone Kunsten, Antwerp
o Rogier van der Weyden, St. John Altarpiece, 1455-1460
Pstningsrmer
q Unknown master, Flemish, Deposition, c. 1460, Alte Pinakothek, Munich

w Hugo van der Goes, Calvary Triptych, 1465-68, Cathedral of
St Bavo, Ghent
e Rogier van der Weyden, St Columba Altarpiece, c. 1455, Alte
Pinakothek, Munich
r Rogier van der Weyden, Seven Sacraments Altarpiece, 144550, Koninklijk Museum voor Schone Kunsten, Antwerp
t Rogier van der Weyden, Braque Family Triptych, c. 1450,
Muse du Louvre, Paris
y The Birth of Mary, Alte Pinakothek, Munich
Taske/pung
q Capers, 15th century

w pigeons, 15th century
e Woven lampas silk purse from Italy, made in the late 15th
century and found in London
r Robinet Testard, late 15th century
t Heronimus Bosch, 1475-1480
Overkjole
q Rogier van der Weyden, Crucifixion Triptych, c. 1445, Kunsthistorisches Museum, Vienna
w Rogier van der Weyden, The Seven Sacraments Altarpiece,
1445-50
e Rogier van der Weyden, The Seven Sacraments Altarpiece,
1445-50
r Rogier van der weyden ca. 1450
t Rogier van der weyden ca. 1450
y Petrus Christus, Saint Eligius, 1449
u Petrus Christus, ca.1450
i Rogier van der Weyden, St. John Altarpiece, 1453-1455
o Rogier van der Weyden, ca. 1464
a Hans Memling, The Presentation in the Temple, ca. 1463
s Hans Memling, The Last Judgment, ca. 1469
d Hans Memling, The Donne Triptych, ca. 1478
f Hans Memling, Tommaso Portinari and his Wife, ca. 1470
g Hans Memling, ca. 1470
h Portinari Triptych, Hugo van der Goes, 1476-79
Flles
Sko
q Rogier van der Weyden, Lamentation, 1460-80, Koninklijk

Kabinet van Schilderijen, The Hague
w Ca 1475-1480
e The Cook from a deck of cards for Hofmterspiel, ca. 1450
r Schachzabelbuch of Konrad von Ammenhausen, 1467
t Salvaging from the ashes, Konzil von Konstanz, c. 1465-1475
y Stuttgart, 1467
u Unknown Master, Flemish, Deposition, ca. 1460, Alte Pinakothek, Munich
i Unknown Master, Flemish, Deposition, 1470s, Wallraf-Richartz Museum, Cologne
o The drunkenness of Noah, Weltchronik, 1463
a Rogier van der Weyden, St. John Altarpiece, 1455-1460
s 15th century
Patener
q Herald in the Konzil von Konstanz, ca. 1465-1475

w Annunciation from the Maria am Gestade altarpiece in
Vienna, c. 1460-1470
e Portrait of a Donor by Petrus Christus, ca. 1450
r Hugo van der Goes, Portinari Triptych by, 1476-1479
t Friedrich Herlin, Ecce Homo, 1468
y Hugo van der Goes, Adoration of the Shepherds, c. 1480,
u Petrus Christus, The Nativity, c. 1465, National Gallery of
Art, Washington
i Hieronymus Bosch, The Seven Deadly Sins, c.1480, Museo
del Prado, Madrid
o The Birth of Mary, c. 1470
a Sts Cosma, Damian and Pantaleon, c. 1455, Museo ThyssenBornemisza, Madrid
Forklde
q Maitre francois, Supper at Bethany, The: St. Mary Magdalene anointing Christ ca.175-1480
w tapestry, ca. 1470-1480
e The Birth of St. Roche from the altarpiece of St. Lorenz in
Nuremburg, ca. 1475-1485
r Konzil von Konstanz ca. 1465-1475
t December from a book of hours, ca. 1475-1500
y The Birth of Mary from an altarpiece at Kloster Neuburg, c.
1438-1440
Handsker, luffer og vanter
q 15th century, found in London

w The miracles of St. Leonard from the church of St. Leonhard
bei Tamsweg in Salzburg, c. 1452-1461
e The Crucifixion from the altarpiece at St. Florian in Austria,
ca. 1475-1500
r Leather glove, 15th century
t Gloves which belonged to Henry VI
Htte
q Le Regime des princes, ca. 1450

w Rogier van der Weyden, The Seven Sacraments Altarpiece,
1445-50
e Weyden, Rogier van der, St Columba Altarpiece, ca. 1455,
Alte Pinakothek, Munich
r Rogier van der Weyden, St, Joseph, ca. 1445
t Gifts of the Holy Spirit, Speculum historiale, 1463
y Miracle of St. Narcissa, Speculum historiale, 1463
u Schachzabelbuch, 1467
i Hieronymus Bosch, Ecce Homo, 1475-80, Stdelsches Kunst-
42
institut, Frankfurt
o a book of hours, c. 1475
1) The north wind, Tacuinum Sanitatis, 15th century
Taske
q Bible historiale, beginning of the 15th century

w Friedrich Herlin, Meal of the Pilgrims, 1466
e St. James, a book of hours, ca. 1470
r A book of hours, ca. 1475
t St. Hlein, Speculum historiale, 1463
y Turnips, Tacuinum Sanitatis, 15th century
u A baker, Hofmterspiel, c. 1450
i Libro de componere herbe et fructi, c. 1471
Militr
Gambeson
q Rogier van der Weyden, Crucifixion c. 1460.

w King Rens Tournament Book, ca. 1460.
e King Rens Tournament Book, ca. 1460.
r King Rens Tournament Book, ca. 1460.
t King Rens Tournament Book, ca. 1460.
y Hans Memling Scenes from the Passion of Christ c. 1471.
Galleria Sabauda, Turin
u Beauchamp Pageants c 1483.
i And first they must have for the said jacks, 30, or at least 25 folds
of cloth and a stags skin; those of 30, with the stags skin, being the
best cloth that has been worn and rendered flexibe, is best for this
purpose, and these jacks should be made in four quaerters.The sleves should be as strong as teh body, with the exception of the leather,
and the arm-hole of the sleeve must be large, which arm-hole should
be placed near the collar, not on the bone of the shoulder, that it
may be braod under the armpit and full under the arm, sufficiently
ample and large on the sides below.The collar should b e like the
rest of the jack, but not made too high behond, to allow room for
the sallet.This jack should be laced in front, and under the opening
must be a hanging piece of the same strength as the jack itself.Thus
the jack will be secure and easy, provided that there be a pourpoint
without sleeves or collar of two folds of cloth, that shall be only four
fingers broad on the shoulder; to which pourpoint shall be attached
the chausses.Thus shall the wearer float, as it were, within this jack
and be ast his ease; for never have been seen half a dozen men killed
by stabs or arrow wounds in such jacks, particularly if they be troops
accustomed to fighting.
Den originale tekst kan ses i dragon nr. 3. Hvor der ogs er en
tegning baseret p denne tekst.
o The mounted archer must possess a horse worth not less than six
francs, and should wear a visorless sallet, a gorget (This may mean
a maille standard or bevor), a brigandine, or a sleeveless mail shirt
under a ten layer jack
Materialer og teknikker
Farver
q Silkefarvning, 1400-tallet
w Hausbuch, 1443
e Krapfarvet tekstil fundet i Randers. Foto: Louise Schelde
Jensen.
Resterende billeder taget af Louise Schelde Jensen.
Vvninger
Billeder af vvninger taget af Louise Schelde Jensen.
43

Aarhus Viking Clothes

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Aarhus Viking Clothes

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

arhu s 147 7 - Aarhus Middelaldersammenslutning

Aarhus 1477 - dragtguide

I det nedenstende vil mndenes

ttsiddende. Oftest ses de med sm ben, med

Aarhus 1477 - dragtguide

med firkantede rmer og firkantede kiler i

Advarsel: Der findes ingen billeder af skjorter

med snrer eller snor i halsbningen.

sttes fast til doublet eller vesten med snrer.

Hoserne br altid vre snret til doubleten

Hoser skal enten vre med fod es eller have

Advarsel: Brug ALTID snrer til ophng af

hoser! Samtlige afbildninger af hoser og doublet

Beskrivelse: Doubletten er en kort foret

jakke med ttsiddende rmer, oftest med en lav

En mand br altid vre ifrt doublet (eller vest).

Advarsel: rmer med mange knapper

br unges. rmer der er snrret p ses meget

nede typer overjakker: En uden fikserede lg, som

Der er ofte lg i skulderne, hvilket fr skuldrene til at se bredere ud wrufg2!2@. De ekstra

Aarhus 1477 - dragtguide

Aarhus 1477 - dragtguide

Beskrivelse: Kapper kan enten vre lange

eller korte alt efter brug. Lange er gode til soldater

Advarsel: Der findes ikke billeder af kapper

Aarhus 1477 - dragtguide

Bltepungene er oftest sorte eller mrkebrune,

Advarsel: I middelalderen har man kun haft

ligvis opstet ved, at man har taget en strudshtte

Aarhus 1477 - dragtguide

Beskrivelse: Vi kender alle sammen

Advarsel: Der findes billeder af mnd med

Aarhus 1477 - dragtguide

faconer. Hattetypen knytter sig i visse tilflde til

Advarsel: Offentligt m du aldrig ses uden hat.

Aarhus 1477 - dragtguide

I det nedenstende vil kvindernes

kvindens srk en A-form med lange rmer.

P billeder ses halsbningen rund og forholdsvis

Advarsel: Du br aldrig vise dig offentligt kun

Aarhus 1477 - dragtguide

Beskrivelse: Der findes utallige versioner

af hovedlin. P kildebilleder er hovedlin altid

Advarsel: Kvinder brer altid hovedlin. Det

Aarhus 1477 - dragtguide

konstruktionsmuligheder, og strmperne er som

Norden er sledes ogs ofte portrtteret brende

Advarsel: Der findes ikke billeder af kjoler

helt uden rmer i vores periode.

til mnd, sidde stramt fra taljen og opefter. Kjoler

Aarhus 1477 - dragtguide

Beskrivelse: Pstningsrmer er et halvlangt

rme, som kan sttes p de kortrmede kjoler.

Beskrivelse: Kvinders punge er der ikke

mange billeder af i den sene middelalder. Dem der

Advarsel: Tasken/pungen m ikke blive for

grov og stor. 15x15 cm er en rimelig strrelse.

Aarhus 1477 - dragtguide

Beskrivelse: Som nvnt ved afsnittet

omkring kjoler, forekommer der ogs ved

Alle tre kjoletyper kan vre fuldforet med pels,

Aarhus 1477 - dragtguide

anklen. Stvler bruges ofte af militrt personel

Advarsel: Som ved andre dragtdele i lder