Beskyt dig mod indbrud ...

Det Kriminalprventive Rd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup 45 15 36 50 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Fotos: Stig Hansen Tryk: Prinfo Kge Oplag:

Tak til arbejdsgruppen: Forsikring & Pension Tekniq Sikkerhedsbranchen Dansk Lsesmede Forening Rigspolitiet Nordsjllands Politi Midt- og Vestsjllandspoliti Kbenhavns Vestegns Politi

Marts 2010 - Kopiering tilladt med angivelse af kilde.

80.000 DKR.nr: 08-060-0161 ISBN: 978-87-88789-93-5

Beskyt dig mod indbrud

Indhold Beskyt dig mod indbrud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2 Hvor og hvornr sker indbruddene? . . . . . . . . . . . . . . . . .2 Hvad stjler tyven? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4

Sikring og sund fornuft

Solide dre og karme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6 Vinduer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7 Lse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8 Sund fornuft gr det svrt for tyven . . . . . . . . . . . . . . . 10 Elektroniske lsesystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 Tyverialarm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 Vrdibokse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14

Nabohjlp og godt naboskab

Nabohjlp - hvordan? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15 Forslag til nabohjlp i jeres omrde . . . . . . . . . . . . . . .16 Nabohjlp for dig og dine nrmeste naboer . . . . . . . .16

Et mere sikkert omrde

Gode omrder giver ejerskab og tryghed . . . . . . . . . . .19 Forhold, der pvirker kriminalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . .20 P tur i omrdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22 Orientering af beboerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22 Overblikket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24

Beskyt dig mod indbrud

P stopindbrud.dk kan du f flere gode rd og g mere i dybden, fx ved at teste dit hjem og f gode rd om, hvor du skal begynde din sikring af hjemmet.

Du kan beskytte din bolig mod indbrud p forskellige mder . Sund fornuft kombineret med god sikring af dre og vinduer er den bedste mde at holde tyven ude p . Det er vigtigt, at du finder de svage punkter ved din bolig og sikrer dem frst . Nr det er gjort, kan du overveje, om du vil gre noget i samarbejde med dine naboer eller sammen med beboerne i hele dit boligomrde . Sammen kan I gre hele jeres omrde mere trygt og fri for indbrud . Hvis du gr en indsats p alle niveauer, bliver sikkerheden strst, men muligheden for at gre det afhnger selvflgelig af dit lokalomrde, typen af boliger og forholdet til dine naboer . Hvis I er organiseret i en ejer- eller lejerforening, kan du mske f foreningen til at tage sprgsmlet op og stte en indsats i gang . Hvor og hvornr sker indbruddene? Risikoen for indbrud er forskellig alt efter, hvor du bor . Der begs fx flere indbrud i storbyer end i provinsbyer og p landet . I dit boligomrde kan du vurdere risikoen for indbrud ved at se p, hvor nemt det er for tyven at komme ubemrket til og fra din bolig:

 Er der gode flugtveje, fx stier omkring boligen? Ligger boligen tt p indkbscentre eller busog togstationer? Bor du i et parcelhusomrde, hvor der kun er f beboere hjemme om dagen? Er der hj og tt bevoksning eller et plankevrk, tyven kan gemme sig bag? Er der stjende omgivelser, s man ikke hrer et indbrud? I etagebyggerier er der normalt kun mulighed for indbrud gennem dren og mske fra en altan, og derfor er tyvens flugtmuligheder begrnsede . Hvis du bor i et parcelhus eller i stueetagen, har tyven bedre mulighed for at komme hurtigt ind og ud . De fleste indbrud sker, nr folk ikke er hjemme, og sommerferien og juletiden er hjsson for indbrud . Der sker dog indbrud alle rets dage, s det er ikke kun i hjtiderne, du skal tnke p at sikre dit hjem .

Nr du sikrer din bolig, skal du finde en balance, s det bliver svrt at bryde ind uden at det bliver for besvrligt for dig selv at komme ind og ud . Det er ogs vigtigt for dig og din familie, at I hurtigt kan komme ud, hvis der opstr brand . Hvad stjler tyven? Tyven gr mest efter computere, fladskrme, tv-apparater og spillemaskiner . Dernst efter smykker, kontanter, spiritus og vin, ure og optik, tasker, fotoudstyr, valuta og mrkevaretj . Det kan vre en god id at mrke dine vrdigenstande, for tyven har svrere ved at slge mrkede ting . Mrkning giver ogs politiet bedre mulighed for at opklare tyveriet, og du kan nemmere f dine ting tilbage . Der findes flere forskellige typer vrktjer og metoder, du kan benytte til mrkning . Hos det lokale politi kan du lne et mrkningsst . Her kan du ogs f klistermrker med Operation Mrkning til at stte p dre og vinduer .
MOD TYVERI
Genstande er mrket

Et foto, som viser genstandens serienummer, srlige kendetegn el .lign ., gr det nemmere at finde frem til dig som ejer, hvis politiet finder genstanden . Nogle dyre produkter har indbygget en chip, som kan spores med GPS . Chipmrkningn bliver mere og mere udbredt .

Elektronik, smykker og fotoudstyr er attraktive tyvekoster .

Nglesikkerhed Hold styr p, hvem du udleverer hoveddrsnglen til og ha ikke for mange ngler i omlb . Mrk aldrig din ngle med adressen . Lad ikke nglerne ligge frit fremme .

Sikring og sund fornuft

Mange rs indbrudsstatistik viser, at tyve gr ind p steder, der ligger skjult eller tilbagetrukket fra vejen, og at han benytter sig af drlige vinduer og dre, der er nemme at bryde op . Du skal derfor gre boligen svr at komme ind i, og det gres bedst ved at sikre drene og vinduerne . Nogle af rdene her kan virke lidt tekniske og krver hjlp fra en fagmand . Solide dre og karme En god dr skal vre solid og slutte tt til karmen . Karmen skal vre ordentligt fastgjort til murvrket .

Du kan forstrke drkarmen med et sikkerhedsslutblik Brug . skrtstillede skruer, som bedre kan modst tryk .

Forstrk svage karme p forskellige mder, fx med en stlplade, der er bukket i karmens profil .

Hvis dren har udvendige hngsler, kan du sikre den med bagkantsnokker .

To-fljede dre kan forsynes med en vippekantrigel p bde over- og underkant .

Du kan forstrke mindre modstandsdygtige dre fx . finrdre eller fyldningsdre ved at stte en stlplade eller en krydsfinerplade fast p drens indvendige side . Vinduer Vinduer i klder og i stueplan kan vre lette indbrudsveje . Almindelige hasper p vinduerne er ikke nok til at holde tyven ude . Vinduerne skal sidde ordentligt fast, s de er svre at afmontere udefra . Listerne omkring vinduerne m ikke vre rdne eller nemme at fjerne med en skruetrkker eller et koben .

P udvendige lister kan du bruge envejsskruer, som ikke kan skrues ud .

Du kan forsyne srligt udsatte vinduer, fx i klderen og stueetagen, med vindueslse eller sikringsbeslag .

Indbrudstyve kan ikke lide stj, og en lydls mde at bryde ind p er ved at afmontere glaslisterne mske p vinduer p bagsiden af huset, hvor tyven ikke kan ses udefra . Nr glaslisten er vk, er det let at tage ruden ud . Du kan forhindre dette ved at lime ruden fast med silikone eller skrue glaslisten fast med envejsskruer .

Tal evt . med en fagmand, inden du begynder arbejdet . Husk hele tiden at tnke p sikre og tilgngelige flugtveje i tilflde af brand .

Kldervinduet kan sikres forholdsvis enkelt ved at montere et kraftigt trdnet eller tremmer Du kan ogs montere ruder af polycarbonat, fordi de . kan tle kraftige slag .

Lse Den vigtigste sikring af hjemmets yderdre er en eller flere gode lse . To lse er bedre end en og gr arbejdet dobbelt s besvrligt for tyven . Derfor er det en god ide at supplere hovedlsen med endnu en ls .
Bor du til leje s kontakt dit boligselskab og f nrmere vejledning, hvis du nsker at montere en ekstra ls p dren .

Skift lsen ud, hvis der er tegn p slid . Sikre lse er borebeskyttede og har en hj dirke- og kopieringssikkerhed . Sprg en fagmand til rds, nr du udskifter lsen . Hvis dine yderdre lses med ngle bde p indersiden og ydersiden, er der frre flugtveje for tyven . Det er svrt for tyven at tage store ting som fx fladskrme med ud gennem et vindue .

Terrassedre er srligt udsatte . F en fagmand til at montere en ls p hndtaget, hvis der ikke er en ls i forvejen . S kan tyven ikke bruge terrassedren som flugtvej . Dre til pulterrum og udhuse sikres med gode lse, hvor beslagene er fastgjort med gennemgende bolte eller skruer, der ikke kan fjernes udefra .

Hvis du skal have en ny yderdr, s overvej at kbe en, der lser dren flere steder samtidig .

Monter suppleringslsen mindst 40 cm . fra hovedlsen, fordi dren s kan modst en strre belastning eller tryk .

Hve-/skydedre kan sikres med et indvendigt beslag, der kan lses . Det kan give en ekstra tryghed at lgge et afsavet kosteskaft i glideskinnen . Det forhindrer, at dren kan bnes udefra .

Sund fornuft gr det svrt for tyven En god ls p dren virker kun, hvis du husker at lse den! Gode vaner og omtanke gr det svrere for tyven:
St dine vrdier, s de ikke kan ses udefra .

Dre og vinduer skal vre forsvarligt lukkede og lste, nr du forlader dit hjem . Prv at se dit hjem med tyvens jne hvor let vil det vre at komme ind? Tnk p, hvad tyven kan se gennem dine vinduer . St de vrdifulde ting, s de ikke er synlige udefra . Ls vrktj og haveredskaber inde, s tyven ikke kan bruge det til indbrud . Er stigen udenfor, s ls den fast . En hj hk eller plankevrk kan betyde arbejdsro for tyven . Overvej om du kan forbedre synligheden udefra . Opst bevgelsessensorer, der tnder lys udenfor boligen, nr nogen nrmer sig . Tnd lyset i et par vrelser, nr du forlader hjemmet om aftenen, og brug automatiske tnd-/sluk-ure, nr du er bortrejst . Lad en radio vre tndt, nr du er ude . Lad ikke belysningen udendrs vre tndt alene, fordi det et meget tydeligt, at huset er tomt, nr der er mrkt indenfor . Undg at fortlle p internettet, telefonsvarer eller lignende, at du er bortrejst . Der m gerne vre lidt uorden i haven, s det ser ud som om, der er nogen hjemme . Lad fx haveslangen eller trillebren st fremme . Lav nogle gode aftaler med din nabo om, at I holder je med hinandens boliger se side 15 og 16 .

Ls stigen fast, s den ikke bruges af tyven .

Klip hkken ned, s der er ud- og indsyn .

10
Lav aftaler med naboen.

Hje hkke og hegn mod vejen giver meget privatliv, men giver ogs arbejdsro til tyven.

11

Rveri i hjemmet Risikoen for at blive udsat for rveri i sit eget hjem er meget lille . Rveri i hjemmet adskiller sig fra indbrudstyveri ved, at gerningsmanden bruger vold eller trusler om vold i forbindelse med tyveriet . Hvis du bruger de forskellige rd mod indbrud, som er beskrevet her i hftet, er du ogs godt beskyttet mod rveri i hjemmet . Normalt er der ikke grund til at gre mere . Hvis man installerer mange sikringsforanstaltninger, kan ulempen vre, at det pvirker oplevelsen af at vre hjemme Man bliver nemlig . hele tiden mindet om risikoen for rveri og det str ikke i forhold til den reelle risiko . Er du srligt nervs, kan det dog vre en ide at: f en drspion, s du kan se, hvem der str udenfor . I boligblokke kan en drtelefon med kamera vise, hvem der ringer p . vre opmrksom p, hvem du bner for .

Elektroniske lse I ejendomme med flere lejligheder er det en god ide at benytte elektroniske lsesystemer, hvor hver lejlighed fr et lsekort . Lsekortene kan skrddersys med koder til de forskellige boliger, kldernedgange og opbevaringsrum, og koden ndres ved ud- og indflytninger . P den mde undgr man, at der er ngler i omlb hos folk uden tilknytning til ejendommen .

Drtelefoner giver ogs en sikkerhed for, hvem der lukkes ind . Drtelefoner kan fs med kamera, som viser, hvem der str udenfor .

Tyverialarm For det meste er det nok at sikre dre og vinduer med gode lse, men i nogle tilflde kan en alarm supplere lsene . Et alarmsystem kan stresse tyven, s han gr mindre grundigt til vrks . Du kan overveje en alarm, hvis: Du har haft indbrud og fler dig utryg . Er utryg ved at vre hjemme om natten . Hvis du bor i et omrde, hvor der sker mange indbrud .

12

 Hvis du har srlige vrdier, fx malerier, mntsamlinger eller arvestykker . Hvis du rejser meget . Hvis der er langt til naboer . Nogle alarmer tnder lys eller starter en sirene, hvis nogen forsger at bryde ind . Det er en billigere lsning, fordi der ikke er tilknyttet et abonnement . Til gengld skal du selv eller en nabo reagere p alarmen og kontakte po-

Markedet for tyverialarmer er mangfoldigt . Der findes mange typer, og du br overveje, hvad du har brug for, fr du tager en beslutning .

13

litiet, hvis den gr i gang . Nogle alarmer kan sende en sms til din mobiltelefon, hvis der sker indbrud . Du skal selv srge for vedligeholdelse og reparation af alarmen . Andre typer alarmer er tilknyttet en kontrolcentral, som kan tilkalde et vagtfirma . Du betaler her et lbende abonnement, og der bliver sendt en vagt til dit hjem, hvis der er indbrud . Vlg en kontrolcentral, der er godkendt af Rigspolitiet . Vrdibokse I udlandet har man gode erfaringer med at installere bokse i hele boligomrder . Beboerne i disse omrder er blevet enige om, at alle anskaffer sig en vrdiboks til hver deres bolig . Det rygtes blandt tyvene, og det har nedsat indbrudstallene mrkbart .

Hvis du har mange kontanter, smykker og andre mindre vrdigenstande liggende hjemme, kan det vre en god ide at installere en vrdiboks, der ikke kan flyttes .

14

Nabohjlp og godt naboskab

Ideen med nabohjlp er, at beboerne i et boligomrde aftaler at holde jne og rer bne og vre opmrksomme p, hvad der sker i omrdet . Hvis beboerne ser noget mistnkeligt, ringer de til politiet . Beboernes opsyn virker afskrkkende p tyvene, fordi de mrker, at risikoen for at blive opdaget er stor . Nabohjlp har i udlandet vist sig at nedbringe indbrud, hrvrk og anden kriminalitet med mellem 16 og 26 % . Desuden har det den sidegevinst, at beboerne oplever strre tryghed, mere socialt liv og strre respekt og tlmodighed med hinanden . Nabohjlp kan mske ogs bruges i dit boligomrde . Nabohjlp hvordan? I kan organisere nabohjlpen mere eller mindre fast, men jo mere organiseret, jo bedre virker den . Du kan aftale med din nabo, at I holder je med hinandens boliger og fr det til at se ud som om, der er nogen hjemme, selvom I er bortrejst . P den mde bliver det svrere for tyvene at vurdere, om huset str tomt . Du kan tage sprgsmlet op i grundejerforeningen og lave et srligt mde om det . Politiet kan evt . deltage med gode rd, ligesom interesserede beboere kan st for organiseringen . Prv at f alle med og vr opmrksom p de boliger, hvor beboere ikke selv har mulighed for at deltage aktivt, fx pga . handicap eller alder . Det er heller ikke alle, der nsker at indg i denne form for fllesskab, og nogen nsker slet ikke at tale om risikoen for indbrud . Det m I selvflgelig respektere . Muligheden for en velfungerende nabohjlp afhnger i nogen grad af, hvor tt jeres boliger ligger p hinanden . Det glder om at finde en form, som er god for netop jeres omrde .

Et godt naboskab kan bde forhindre indbrud og give strre tryghed .

15

Forslag til nabohjlp i jeres omrde:

Tm postkassen og srg for, at der ikke stikker post ud af brevsprkken .

Tal om risikoen for indbrud i jeres omrde . Hold fllesarealerne vedlige og hold omrdet rent . Det signalerer, at nogen passer p omrdet . Gode fllesarealer, som beboerne har lyst til at bruge, holder tyvene vk . Det gr det nemlig svrere at komme ubemrket til boligerne . Hvis nogle beboerne i forvejen lufter hund eller gr ture i omrdet, vil de mske holde lidt ekstra je . Tal med hinanden, hvis der har vret indbrud i omrdet .

Fyld affald i naboens affaldsspand .

Hvis du ser et indbrud eller et forsg p indbrud, s kontakt politiet . Vurder om du evt . sammen med andre beboere kan overvge eller tilbageholde tyven, indtil politiet kommer . Men st ikke liv og helbred p spil . Nabohjlp for dig og dine nrmeste naboer: Giv hinanden besked, nr I er bortrejst . Giv ogs et telefonnummer eller en adresse, s I kan f fat p hinanden . Srg for, at din nabos hus ikke ser tomt ud, og f ham til at gre det samme hos dig, nr du er vk .

Parker foran naboens hus eller i carporten .

Udover eksemplerne her p siden, kan I mske finde p andre ting, der fr det tomme hus til at se beboet ud . Det lokale politi kan fortlle jer mere om nabohjlpsordningen .
Nabohjlp
TRYGHED i dit nrmilj

16
Hng vasketj p naboens trresnor.

Nabohjlpsmrkaten kan fs hos det lokale politi . Nr tyven ser mrkerne, er han klar over, at I holder je med hinandens boliger .

Vejskilte med nabohjlpslogoet kan kbes hos et skiltefirma. Find adressen p dkr.dk.

17

Adgangsveje og parkeringsarealer, Der er god grund til at kigge p, hvordan jeres omrde er udformet og vedligeholdt. der er synlige fra boligerne, gr det Hvordan er fllesarealerne, kldernedgangene, stisystemerne, belysningen og rensvrt at beg indbrud . 18 holdelsen af omrdet? Det har altsammen en betydning for indbrudstallet.

Et mere sikkert omrde

De fleste vil helst bo i et omrde, hvor de ikke behver at frygte indbrud, hvor de trygt tr sende brnene ud p legepladsen og selv har lyst til at opholde sig p friarealerne . Mange kan ogs bedst lide at bo i et boligomrde, hvor der er en vis enighed om bde de skrevne og uskrevne regler og normer . Det uskrevne glder fx sprgsml om, hvordan man omgs hinanden og det gode naboskab . Gode omrder giver ejerskab og tryghed Indbrud, tyveri, nabokonflikter, chikane og rs p stisystemer er alt sammen noget, der skaber utryghed . Det samme glder graffiti og anden hrvrk, der skaber frygt for kriminalitet i bred forstand, ogs for indbrud . Undersgelser har vist, at gode og attraktive omgivelser giver beboerne strre ejerskabsflelse over for omrdet: Hvis omrdet er rart at vre i, er folk mere opmrksomme p hinanden og hinandens boliger . Beboerne er mere interesserede i at bruge friarealer og fllesarealer, og det gr det svrere at beg indbrud, uden at blive set . Beboerne har lyst til at deltage aktivt i omrdets udvikling . Engagement og ansvarsflelse er et signal til tyvene om, at der bliver taget hnd om tingene hvilket ogs gr det besvrligt at lave indbrud . I kan i jeres omrde g sammen om at undg kriminalitet og andre forhold, der skaber utryghed . Hvis I skaber et velfungerende og attraktivt boligomrde, giver det generelt strre vrdi for omrdet . Sidegevinsten kan s ogs vre, at indbrudstallet falder .

19

Forhold, der pvirker kriminalitet Udover de ting, der allerede er nvnt, er der en rkke andre forhold, der spiller en rolle for indbrud . Du kan ikke gre noget ved disse ting alene . Men du kan mske i fllesskab med andre beboere henvende dig til ejer-/lejerforeningen eller eventuelt indg et samarbejde med kommunens tekniske forvaltning . I kan arbejde med disse forhold: At gre ejer- og ansvarsforhold tydelige for de enkelte omrder . Alts at man tydeligt kan se, at nogen tager sig af omrdet og gerne hvem . Der skal helst ikke

20

vre et ingenmandsland som ingen er ansvarlige for , og som ikke bliver ordentligt vedligeholdt . At fjerne vildtvoksende buskadser, der skaber mrke og dde vinkler langs stisystemer og veje . Det giver strre tryghed for beboerne og drligere flugtveje for tyven . At holde beplantningen nede og fjerne stakitter ud mod offentlige veje . Det giver bedre ind- og udsyn, strre tryghed og frre skjulesteder . Vr opmrksom p, at der skal vre en balance mellem risikoen for indbrud og hensynet til privatlivets fred .

21

Efter et indbrud Hvis du har haft indbrud, skal du anmelde det til politiet og undersge, hvad du har fet stjlet . Der er fire ting, du skal huske: 1 . Vent med at rydde op og undg at rre ved tingene, fr politiet har vret der . Det giver politiet mulighed for at finde fingeraftryk . Hvis du finder aftryk af sko eller blodspor, skal du ikke gre rent, fr politiet har undersgt dem . 2 . Undersg, om du har fet stjlet Dankort, kreditkort, checks, benzinkort eller andre vigtige papirer . Srg for, at stjlne kort bliver sprret med det samme . Ring til din bank og kreditkortselskabet . Udenfor bankernes bningstid kan du kontakte PBS p tlf . 44 89 29 29 . 3 . Anmeld hurtigst muligt skaden til dit forsikringsselskab . 4 . Nr politiet er frdig, og indbruddet er anmeldt til forsikringsselskabet, er tiden inde til at finde de svage steder i din bolig . Gennemg huset med tyvens jne og tjek om lse, dre og vinduer er gode nok til at holde tyven ude . P politi .dk eller p den lokale politistation kan du f en servicedeklaration, som fortller, hvad du kan forvente af politiet, hvis du anmelder et indbrud . Den beskriver ogs, hvad du selv skal gre i forbindelse med indbruddet .

At opstte god, behagelig, gerne varm belysning p veje og stisystemer . Belysning der forebygger kriminalitet, er ikke strkt lys, men nrmere et behageligt lys, der giver jer lyst til at frdes i omrdet . At srge for god vedligeholdelse og renholdelse af omrdet . Affald sender et signal om, at beboerne ikke tager sig af omrdet, og det ger risikoen for indbrud . P tur i omrdet Det kan vre en godt at gennemfre egentlige tryghedsvandringer med jvne mellemrum . I kan samle en gruppe beboere fra omrdet og professionelle fra kommunen eller politiet og sammen gennemg hele boligomrdet . Her kan I udpege utrygge omrder, I kan arbejde srligt med . P lngere sigt kan I kigge p omrdets funktioner . Er der fx bde private boliger og offentlige institutioner, s der ofte er mennesker i omrdet? Er der isolerede stianlg, der giver gode flugtveje og indbyder til vild knallertkrsel, eller er stier og veje synlige for alle trafikanter? Orientering af beboerne Mske kan I etablere mailgrupper, en hjemmeside eller en intern TV kanal, hvor nogen har ansvaret for at orientere om indbrud og hvad man kan gre . Det er vigtigt ikke blot at meddele, at der nu igen har vret indbrud men , ogs at have et beredskab til at tage hnd om situationen . Giv nogle af de gode rd her fra hftet eller henvis til stopindbrud .dk .

22

Nogle omrder er mere utrygge end andre . G en tur i omrdet og find de steder der kan forbedres .

23

Overblikket
sdan kan du sikre dig mod indbrud Din bolig Hoveddr, havedr, klderdr og andre yderdre Gode lse, evt . suppleringsls p hoveddren Solide karme eller karmforstrkning Bagkantsnokker p dre med udvendige hngsler Vippekantrigel p to-fljede dre Ls p terassedren Nglesikkerhed hold styr p, hvem du udleverer nglen til, og mrk ikke nglerne med adressen . Vinduer srligt i klderen og stueetagen Silikone eller envejsskruer til at fastgre glaslister Vindueslse eller sikringsbeslag Trdnet, tremmer eller ruder af polycarbonat p kldervinduer Udendrs Vrdifulde ting er ikke synlige udefra Vrktj og haveredskaber er lst inde Lyset tnder udenfor, nr nogen nrmer sig Hegnet eller hkken er ikke s hj, at tyven kan skjule sig Dit boligomrde Nabohjlp Naboer holder jne og rer bne og er opmrksomme p, hvad de ser i omrdet . Hvis beboerne ser noget mistnkeligt ringer de til politiet . Grundejer- eller lejerforeningen Hold et mde i jeres forening, hvor I taler om, hvordan I kan undg indbrud . I kan fx have disse punkter p dagsordnen: Vil I organisere nabohjlpen, s det glder hele omrdet, fx ved at holde je med boligomrdet, nr I gr ture, eller oprette en sms-kde, hvis der sker noget . Kan hegn ud mod veje og stier gres lavere og buskadser beskres, s der bliver bedre ind- og udsyn? Hvad med hensynet til privatheden? Hvem holder fllesarealerne vedlige, s I har lyst til at bruge dem? Har I lyst til at arrangere tryghedsvandringer, hvor I udpeger srligt utrygge steder, som I (eller kommunen) kan forbedre . Snak evt . med kommunen om belysning og vedligeholdelse af veje, stier og fllesarealer .

24