10 # 31 5.
august 2016 Udland
Brasilien oplever den værste recession i landets nyere historie, og økonomien er ikke blevet forbedret af de enorme lån, man har optaget for at betale OL-udgifterne. Her træner roere på Rodrigo de Freitas-lagunen forud for legene, der finder sted fra
5. til 21. august i Rio de Janeiro. FOTO: EPA/DIEGO AZUBEL
Opgør. OL skulle være en stjernestund for det fremstormende Brasilien; i stedet afvikles sportsbegivenheden i skyggen af en voldsom politisk og økonomisk krise. Men brasilianerne er
vant til modgang, og det aktuelle kaos har ifølge journalisten Misha Glenny udløst »en kærkommen justitsrevolution«, som måske kan skabe varige forandringer i det dybt korrupte land.
Krisernes mestre
Af MAGNUS BODING HANSEN nernes tur. Imens Europa sygnede hen i finanskriser og finde blandt de tiltalte. Lokalregeringen i Rio de Janeiro, hvor
fremtidsfrygt, skulle OL cementere Brasiliens nyvundne OL finder sted, balancerer på randen af fallit og har i sidste
er er en verden til forskel på det succes. øjeblik modtaget akut økonomisk støtte fra den føderale rege-
D Brasilien, som i aften fredag indvier de
Olympiske Lege ved en åbningsceremo-
ni, der er ti gange billigere end Londons
i 2012, og den selvsikre nation, der
vandt værtskabet tilbage i oktober 2009.
Dengang lignede Brasilien en af globaliseringens ustoppe-
lige triumfatorer. 35 millioner mennesker var blevet løftet
ud af fattigdom, og landets indbyggere toppede Gallups
opgørelse over jordens mest optimistiske befolkninger.
Legenes slogan er »en ny verden«, men i dag virker denne
fagre nye verden til at være smittet med den gamle verdens
dårligdomme: Brasilien oplever lige nu den værste recession i
landets nyere historie, med et ventet BNP-fald på fem procent
i år. En dyb politisk krise har omkalfatret regeringen og ført
til en rigsretssag mod Dilma Rousseff, der er suspenderet som
præsident, indtil sagen er afgjort. En gigantisk korruptions-
skandale i det statslige olieselskab Petrobras, som involverer
store dele af den politiske elite, har vakt vrede i befolkningen,
ring. Og som om brasilianerne ikke havde bekymringer nok,
har der nu også spredt sig en uvant frygt for islamistisk terror i
dagene op til OL.
Lokale Islamisk Stat-sympatisører er blevet anholdt af
myndighederne, der har været nødt til at få hjælp af ameri-
kanske, britiske og tyske efterretningsfolk. Helt frem til denne
uge annoncerede Rio de Janeiros lokalregering stadig efter
pensionerede politifolk til at bestyre de mange metaldetektorer
foran sportsarenaerne, og man forhandlede fortsat med byg-
Der herskede en udbredt følelse af, at nu var det brasilia- og den engang så populære ekspræsident Lula da Silva er nu at gefirmaer, der ikke var blevet færdige i tide.
»De mange sammenfaldende kriser har fundamentalt for-
andret brasilianernes selvforståelse,« siger den anerkendte jour-
nalist og Brasilien-kender Misha Glenny til Weekendavisen på
PRISBELØNNET SPECIALØL
en telefonforbindelse fra Sao Paulo. Men der er måske tale om
en mere positiv forandring, end man skulle tro: »Midt i alle
trængslerne finder folk meget stor glæde i, at landets politiske
og økonomiske elite omsider stilles til ansvar for sine ugernin-
ger. De store oligarker og korrupte toppolitikere, som før var
LÆSKENDE HVEDEØL, HUMLEBITRE PILSNERE ELLER FYLDIGE MØRKE LAGERØL urørlige, sendes i fængsel på stribe og ydmyges, og det er godt
for den nationale psyke. Det er en kærkommen justitsrevoluti-
on. Den kan måle sig med den i Italien i slutningen af 80erne
Tegn dig som medlem og få direkte adgang til det pris-
is-
og starten af 90erne,« siger Glenny, der har skrevet flere bøger
belønnede nordtyske specialølsbryggeri Störtebekerker om organiseret kriminalitet. »Mange ser med rette de aktuelle
og deres øl, der ellers ikke kan købes i Danmark. Vi lidelser som en mulig første del af en lang, nødvendig rensel-
en
har gjort det helt enkelt: Pakkeposten leverer kassen sesproces.«
og tager flaskerne med retur, når du har tømt dem. Stor modstandskraft
Hvad enten du er til læskende hvedeøl, humlebitre tre Men timingen er mildest talt elendig. En specialkomité i
ker
pilsnere eller fyldige mørke lagerøl, så er du sikker senatet skal behandle rigsretssagen mod den suspenderede
præsident Dilma Rousseff fra Arbejderpartiet midt under OL;
æk-
på den gode smag. Störtebekers øl har hentet en ræk- den endelige afgørelse ventes en god uges tid efter afslutnings-
alt.
ke anerkendelser såvel i Tyskland som internationalt. ceremonien den 21. august. Dermed er det et åbent spørgsmål,
Som medlem er det let at nyde godt øl. hvem der leder landet, når de Paralympiske Lege skydes i gang
i september.
Den fungerende konservative præsident Michel Temer
er af en partifælle blevet sammenlignet med »en butler i en
gyserfilm« på grund af sine sparsomme og uheldige forsøg på
at fremstå charmerende, mens han gennemfører sin upopulære
nedskæringspolitik. Den 75-årige tidligere advokat er selv
15,-
mistænkt i Petrobras-skandalen, som allerede har fældet tre af
hans ministre; heriblandt anti-korruptionsministeren, der i en
0,5 liter lækket telefonsamtale blev afsløret i at rådgive en politisk ven
i, hvordan han bedst kunne afværge en korruptionskulegrav-
kun kr. + pant ning.
Brasilianerne vil formentlig forsøge at kompensere for poli-
20 x 0,5 liter kun kr. 299,- tikernes uduelighed med gæstfrihed og livskraft, ligesom man
Normalpris kr. 349,- + pant*. Tilbuddet gjorde under afholdelsen af verdensmesterskaberne i fodbold
gælder til og med 14.08.2016 for to år siden. Men mange gruer for, om det vil lykkes igen.
Oven i alle de andre elendigheder er kommet en zika-epidemi,
og den økonomiske krise forværres af de enorme lån, man har
optaget for at betale OL-regningen.
Hvordan kunne det gå så galt for Brasilien, som for få
år siden var en af verdens mest hypede økonomier? Ifølge
Misha Glenny var de berømte sociale fremskridt under
S E M ER E O M Arbejderpartiet aldrig meget mere end et fatamorgana frem-
G B ES T IL
IN T R O T IL B U D D ET UOS T PÅ :
kaldt af høje råvarepriser og stor kinesisk efterspørgsel.
»Det er, som om alting fordufter nu. Stoltheden er hårdt
IN D EN 14 . A U G skadet. Troen på Brasilien som en ny, positiv stormagt på ver-
.d k/ vi nk lu b
densscenen er næsten væk. Tilbage står det indtryk, at det var
w w w.w ee ke nd av is en en gigantisk økonomisk og identitetsmæssig boble.«
Vinicius de Carvalho, forsker ved brasilianske studier, King’s
College i London, ser mere positivt på Arbejderpartiets resulta-
ter.
GRATIS MEDLEMSKAB
SKAB - INGEN KØBETVANG
KØBETVANG. »Den udviklingsmodel, vi fulgte under Lula da Silva,
* Panten tilbagebetales fuldt ud, når flaskerne er returneret indenfor 6 mdr. fra købsdato. Din ølkasse har et låg, som du vender om, når posten har udtjent sin rolle, men flere af dens blødere resultater
skal tage kasse og flasker med retur. Intropris 299,- kr. for 20 x 1/2 liter øl. Normalpris 349,- kr. Levering tur/retur 50,- kr. op til 5 kasser. består. For eksempel blev det fattige nordøstlige Brasilien i
6 kasser og derover fragtfrit. Priserne gælder for medlemmer af vores ølklub, hvor du modtager infomail med tilbud om månedens ølkasse. boom-årene gjort til en del af moderniseringen,« siger han til
Weekendavisen via en Skype-forbindelse.
VIN - OG ØLKLUBBEN Ifølge Carvalho udgør de aktuelle kriser ikke en fundamen-
tal udfordring for den nationale selvforståelse, for den har altid
først og fremmest været baseret på, at brasilianerne har en stor
LÆSERNES VIN- OG ØLKLUB ADMINISTRERES AF VINOVENUE SIDEN 2002 modstandskraft: »Vi er et land af fightere. Det er sådan, vi ser
os selv. Vi er gode til kriser,« slår han fast.
Men kriserne har mindet brasilianerne om, hvor ulige og
LAYOUT: BENTE BRUUN
Weekendavisen
skrøbeligt deres samfund fortsat er. Inden for uddannelse og
sundhed er uligheden stadig enorm. Selvom volden er faldet
markant de senere årtier, er mordraten i absolutte tal, 60.000
mord om året, stadig verdens højeste. De fleste af de dræbte er
fattige, sorte mænd.
»Det er blevet klart, at vi aldrig fik bugt med klassesam-
fundet i de gode år, sådan som vi ellers troede. Tværtimod
forstærkede vi skellene, fordi de byggefirmaer, der opbyggede
det boomende Brasilien, stjal med politikernes hjælp.«
Og Brasiliens problemer kan ikke isoleres til en magtfuld-
kommen elite, understreger de Carvalho – de stikker dybere
end som så:
»Enhver kan se, at vores samfund er korrupt. Men de fleste
almindelige mennesker ser ikke sig selv som korrupte, selvom
de helt ligesom eliten bruger venner og familie til at komme
frem. Det vil gå os ilde, indtil vi erkender det. Men det er vi
desværre langt fra at gøre.«
Dommeren som superhelt
Journalisten Alex Cuadros analyserer den udbredte korruption
i sin nye bog Brazillionaires: Wealth, Power, Decadence, and
Hope in an American Country. Her skriver han blandt andet:
»Brasilianere har aldrig trukket en klar streg mellem offent-
ligt og privat. Det er en af grundene til, at korruption er så
rodfæstet. Korruption er en del af kulturen, sågar af sproget.
Der er så mange mennesker, der har skjulte aktiver i andres
navn, at der findes et slangudtryk for det: ’testa de ferro’,
hvilket betyder galionsfigur. ’Rabo preso’ refererer til en
gentlemanaftale mellem to korrupte politikere, der har noget
på hinanden (forestil dig to rotter med ’sammenviklede
haler’).«
Forskere anslår ifølge Cuadros, at mellem 50 og 90 procent
af alle politiske kampagner er finansieret af et »caixa dois«; et
uregistreret »andet kasseapparat«, som man bruger til bestik-
kelse og donationer under bordet.
Igennem hele Brasiliens historie har det været et velkendt
faktum, at alle borgere ikke spillede efter de samme regler,
pointerer journalisten i bogen: »Der er et gammelt ordsprog,
som lyder: ’For mine venner, hvad som helst. For mine fjender,
loven.’ Brasiliens første rigtige forretningselite blev rig på at be-
stikke sig ud af den portugisiske kolonimagts forbud mod, at
de indfødte bedrev international handel. Deres rigdom var en
offentlig hemmelighed. Selv efter at slavehandel blev forbudt,
så de lokale myndigheder den anden vej, når skibe med slaver
lagde til kaj.«
Men det er, som om den kulturelle accept af korruption
er på retur. Den flittige føderale dommer Sergio Moro, der
står bag sagerne mod over 30 toppolitikere og prominente
erhvervsfolk, er blevet lidt af en folkehelt. Time Magazine har
kåret ham til en af verdens 100 væsentligste personer, hans
alter ego »SuperMoro« ses på tusinder af t-shirts, og mange
aktivister klæder sig ud som ham til demonstrationer.
Mads Damgaard Andersen skriver en ph.d.-afhandling ved
Københavns Universitet om, hvordan korruptionsopgøret
påvirker brasilianernes fortællinger om sig selv. Han hæfter sig
ved, at SuperMoro i populærkulturen fremstilles som en hæv-
nende superhelt, der klarer problemerne. »Det er lidt naivt,«
siger han til Weekendavisen.
En karikeret, retskaffen figur som SuperMoro er selvfølgelig
at foretrække frem for de kriminelle antihelte, der stadig nyder
en vis popularitet i fattige kvarterer. Men det allerbedste ville
ifølge Andersen være, hvis brasilianerne også begyndte at tage
et individuelt ansvar for at gøre op med korruptionskulturen.
Det er der spæde tendenser til, mener Misha Glenny. Han
påpeger, at befolkningens tro på, at det er muligt at avancere
i samfundet ved hjælp af hårdt arbejde, er påfaldende stærk
– det tyder på, at de meritokratiske idealer har tag i brasilia-
nerne.
»Brasilien er et meget amerikansk land. Middelklassen bor
i afspærrede bydele. De, der har råd, tager på shoppingture til
New York og Miami. Og den reelle sociale mobilitet er meget,
meget lav. Men troen på, at det nytter at prøve, er stor, selv
blandt de fattigeste, og den næres af den evangeliske kirkes
hastige fremmarch i disse år. Det er her, kimen til optimisme
skal findes,« siger Glenny.
»Brasilien er stadig mere modigt, vildt og vitalt end
Europa.«
KORREKTUR: ANNE STUMANN