Aggressivitet hos hunde Inspireret af weekend kursus med Kerstin Malm afholdt af forlaget Trofast d. 24. 25.

. september 2011 p Blommenslyst kro Af Gitte Albk Bielefeldt Fru Jensen kommer gende med Fido i snor. En anden hund kommer gende fra modsat retning. Jo nrmere den anden hund kommer, desto mere rasende bliver Fido. Fru Jensen kan nsten ikke holde Fido p gturene og er bange for hvad der kan ske. Fru Jensen begynder at g ture meget tidligt om morgenen og meget sent om aftenen. Hvorfor reagerer Fido sdan over for andre hunde? Hvorfor bliver nogle hunde aggressive? Det kan der vre rigtig mange rsager til. Det kan krve meget arbejde, at afdkke problemet. Og det kan krve meget engagement af hundeejeren, at ndre hundens adfrd. Standartlsning findes ikke! Lsninger er altid individuelle! Nr man skal lse adfrdsproblemer er det en stor fordel, at finde ud af, hvorfor problemet er opstet. Hvad er aggression? I henhold til Nudansk ordbog er aggression: En strk fjendtlig flelse der kan affde en voldelig handling mod andre. Ordet aggression bliver brugt i mange sammenhnge, nogle gange mener man bare frembrusende. Andre gange kan det betyde frdende arrig og bidsk. Nogle mener at aggression er en handling, der skal ge afstanden til den man fler sig truet af. Andre mener at al aggression i bund og grund er et udtryk for angst og frustration. Uanset hvordan man definerer det, er det problematisk at have en hund med aggressiv adfrd. At jage vildt er ikke aggression Nr rovdyr jager byttedyr er det ikke aggression det er rovdyradfrd (predation). Rovdyret er ikke vred p byttedyret! Det er mad rovdyret er i gang med at skaffe. Byttedyrets bevgelse udlser predationsadfrd hos rovdyret - nrmest som en refleks. En kat der lber forbi en hund udlser en automatisk eftersttelsesreaktion i hunden. Hunden er ikke aggressiv p katten. Hunden lber efter katte, nrmest som en refleks. Selvflgelig kan hunde lre ikke at jage katte, men der er en anden historie Genetik og raceegenskaber Selvflgelig har genetik og race stor indflydelse p hundes adfrd. Der er stor forskel p, hvor lang lunte de forskellige racer har. Nogle hunderacer er uendelig rolige, blde og tlmodige. Andre racer er hurtige, utlmodige og lette at ophidse. Der vil altid vre individer, der er mere aggressive end flertallet. Det kan vre p grund af racen eller simpelt hen fordi de er arveligt disponerede. Opvkst og miljtrning Opvksten er dog absolut det vigtigste. Hundes tidlige erfaringer betyder meget, meget mere end man tidligere har troet. De frste 8 uger er af afgrende betydning for hundens adfrd resten af livet. Tvens OG opdrtterens behandling af hvalpene spiller en afgrende rolle for resten af hvalpenes liv. Det er vigtigt, at tven er rolig og velafbalanceret. Nervse og angste tver fr nervse og angste hvalpe! Nr hvalpe er 16 uger gamle er 80 % af forbindelserne i deres hjerne frdigdannet. ALT hvad hvalpe oplever inden de 16 uger gamle bliver en slags selvflge for dem. Det glder bde positive og negative ting. Prgningen p mennesker i hvalpetiden er derfor virkelig vigtig. Hvalpene br kun opleve positive ting sammen med mennesker. Hvis de har en masse negative oplevelser med mennesker, bliver de som regel mistroiske og utrygge over for mennesker og det er jo ikke det bedste

udgangspunkt for samarbejde fremover. Det er vigtigt, at hvalpene vokser op i et milj, hvor de under trygge forhold fr en masse forskellige indtryk. Det allerbedste sted at kbe hvalpe er hos stueopdrttere. Her fr hvalpen alle de dagligdags lyde og lugte ind med modermlken. De vokser op i et milj magen til det de skal leve resten af deres liv i. Allerhelst skal hvalpene ofte, gerne dagligt, have nye ting at udforske og lege med, ting at klatre p og balancere p. Jeg ville aldrig selv kbe en hvalp, der har get i stald eller hundegrd. Sdanne hvalpe har ikke fet ret mange indtryk under opvksten og der er risiko for, at de som voksne vil vre bange for alle mulige ting. Miljtrning Skulle man f en hvalp der er vokset op i fattigt milj, har man dog chancer for at rette op p en hel del inden hvalpen er ca.16 uger gammel. Srger man for at give hvalpen en positiv og grundig socialisering p forskellige mennesketyper, hundetyper, dyr, steder og situationer kan man forebygge meget problemadfrd. Jo flere positive oplevelser en hund har haft inden den er 16 uger gammel, desto bedre. Man skal isr srge for at hvalpen fr gode oplevelser med andre hunde i alle strrelser. Det glder bde andre hvalpe, men ogs de voksne hunde hvalpen mder. En positiv og grundig socialisering forebygger angst og aggressiv adfrd. Man skal passe p ikke at overbeskytte hvalpen, det sker ofte, isr for ejere af sm racer. Overbeskyttede hvalpe lrer nemlig ikke at hndtere de forskellige situationer de mder i hverdagen, det medfrer angst og dermed ofte aggressiv adfrd. Hndtering En hel del hunde reagerer aggressivt nr de f. eks. skal strigles, have ordnet rer eller klippet negle. Med nogle hunde kan det blive s slemt, at de skal bedves hos dyrlgen blot de skal have klippet negle! Hunde skal lre hndtering fra de er ganske sm. I hvalpetiden br man dagligt trne hndtering. Man skal huske, at ogs andre end ejeren skal kunne hndtere hunden, s det er en god ide at trne berring p hvalpeholdene eller tage p visit ved dyrlgen. Hvalpe skal lre, at berring, pasning og pleje er positivt. Relation og hverdagsmilj Hvis hundens ejer er uforudsigelig smitter det naturligvis af p hunden. En hund der har en god relation til sin ejer og ved at den kan stole p ejeren, kan fle sig mere sikker og hviler mere i sig selv. Konsekvens i hundens hverdag er vigtig. Med konsekvens menes: Det der tilladt i dag er altid tilladt det der er forbudt i dag, er altid forbudt. En hund der lever en uforudsigelig hverdag, bliver frustreret og bange og det kan medfre aggression. Hunde som vokser op i et milj, hvor de oplever aggression, straf og uforudsigelig adfrd fra mennesker og dyr omkring dem, bliver ofte selv aggressive. Srlige hndelser Vi kan ikke altid skne vores hunde for negative eller traumatiske oplevelser. En hund kan f.eks. opleve at blive overfaldet af en anden hund. Overfald kan medfre angst og frustrationer, som igen kan gre den overfaldne hund aggressiv. Hvis s oven i kbet ejeren straffer hunden eller uden at vide det, forstrker hundens aggressive adfrd, s er vi inde i en ond cirkel Rigtig mange mennesker straffer deres hund for at knurre. Knurren bliver ofte misforstet og opfattet som et aggressivt signal. Nr hunden knurrer, er det for at fortlle, at den ikke bryder sig om det der sker. Som regel er det kun en advarsel som betyder: du er for tt p g vk eller jeg bryder mig ikke om det her lad vre. Hvis man straf-

fer en hund for at knurre, risikerer man at den holder op med at advare og gr direkte over til angreb. Man skal huske, at angst og aggression altid forstrkes, hvis man straffer for det! Helbred Smerte er ofte rsag til aggressiv adfrd. Undersgelser har vist at mske 80 % af hundes aggressive adfrd skyldes smerte. Rigtig mange hunde gr rundt og har ondt et eller andet sted. De kan have ledsmerter, muskelsmerter, hovedpine, tandpine eller have andre sygdomme. Hunde gr ikke rundt og siger av eller piber, nr de har smerter. Hvis en hund har smerter, vil den ofte vre i stand til at skjule det. I naturen er et dyr der viser smerte et ddt dyr! Smerte kan give sig udslag p forskellig mde, for eksempel: at hunden er stille, at hunden gemmer sig, hunden er irritabel eller at hunden bliver mere aggressiv. Hvis man har mistanke om at hunden har smerter, skal man en tur til dyrlgen og have hunden undersgt grundigt. Forsvar af mad og ting Aggression i forbindelse med ting opstr som regel, fordi man har jaget hunden og ofte rbt og skldt den ud for at tage noget forbudt. Hunden har fet negative oplevelser med ting og mange hunde vil forsvare sig (og tingen) med aggressiv adfrd, fordi det er det de har lrt af mennesket. Man skal aldrig jage hunde der har hugget ting! I stedet skal man optrde roligt og velafbalanceret og bytte med en lkker godbid. En del hunde udvikler madforsvar. Det kan blive et ganske alvorligt problem. Madforsvar kan starte allerede hos opdrtteren hvis hvalpene bliver fodret i samme skl og skal kmpe for at fr mad. Opdrttere br fodre hvalpe i hver deres madskl for at forebygge madforsvar. Aggression ved madsklen skabes dog ofte nr ejeren vil trne hunden: Man skal kunne tage madsklen fra hunden. Nr man gentagne gange tager en fyldt madskl fra en hund, vil den ret hurtigt blive sur (det ville du ogs selv blive!). Nr hunden bliver sur og knurrer eller snapper, fr den skld ud. Der skabes med andre ord en voldsomt ubehagelig situation omkring maden. Da det er ret praktisk, at man kan tage noget fra hunden, br man selvflgelig trne hvalpen i det. Det kan f.eks. gres p flgende mder: Nr hunden spiser, gr man forbi og kaster noget lkkert ned i sklen. Hvis man absolut vil tage madsklen, giver man hunden en super godbid i stedet og stter straks madsklen ned igen. Man kan ogs ind i mellem holde madsklen eller kdbenet, mens hunden spiser. Man br altid srge for, at hunden synes det er positivt at spise. Hormoner Hormoner kan ogs spille en rolle, nr der er tale om aggression. Hankns individer er mere aggressive end hunkn, det skyldes det hanlige knshormon testosteron. Indenfor en del racer belnnes hanhunde der har meget maskulin udstrling p udstillinger, og derved risikerer vi at individer med lettere tendens til aggressiv adfrd foretrkkes i avlen. Mange griber til kastration som lsning p enhver form for aggression. Det er bestemt ikke altid lsningen! nsker man at afprve virkningen af en evt. kastration indvirkning p aggressionsproblemet, kan man i samrd med dyrlgen behandle hunden ved en medicinsk kastration, dvs. hormonbehandling, der hindrer testosteronens virkning i lngere tid. Man kan s se om hunden ndrer adfrd og vurdere om en endelig kirurgisk kastration er lsningen p problemet. I perioden med hormonbehandling, kan man endvidere prve, om en mlrettet trning mod aggression kan ndre hundens adfrd. Fru Jensen og Fido En lsning kunne vre:

Fido er usikker og bange, nr der kommer andre hunde. Fru Jensen skal frst og fremmest lre selv at vre rolig og velafbalanceret. Hun skal lre hunden sit, dk eller jenkontakt og hun skal have masser af lkre godbidder med p gturene. Der er en gylden regel for hunde: det hunden kigger p tnker den p! Derfor skal der trnes afledning. Det vil sige, at Fido skal lre at fokusere p noget andet end andre hunde. I dette tilflde skal han lre, at fokusere p fru Jensen og hendes super duper godbidder. Man starter altid trningen p en afstand, hvor Fido endnu ikke reagerer srlig meget p den anden hund. Fido fr en sit eller kontakt kommando og en belnning. Det er en stor fordel, hvis man kan f Fido til at vende ryggen til den anden hund. Hvis Fido ikke kan koncentrere sig, m fru Jensen og Fido g lidt lngere vk og trne. Efterhnden som Fido slapper mere af, kan de rykke tttere p den anden hund. Hvis Fido begynder at reagere negativt fjerner de sig igen o.s.v. Husk, at fru Jensen intet opnr ved at vre aggressiv og herse med Fido. Det hele skal foreg roligt og velafbalanceret. Det kan tage lang tid at ndre drlige vaner. Det kan vre ndvendigt i en periode, at g over p det andet fortov eller vende om p gture, hvis man mder en hund. Kvik fix lsninger findes ikke. Det ser s nemt ud p tv, nr de lser aggressionsproblemer, men i virkeligheden gr der ofte meget lang tid, nr vaner skal ndres.